And hereby I declare us boyfriend and girlfriend - Autumn

Sted: Ude foran Autumns hus
Omgivelser: Tom gade der bliver lyst op af lygtepæle hist og her.
Tid: 1.30 cirka om natten.
Vejr: Stjerneklart sommervejr.
Påklædning + Hår
Fortidsemne - Juni 2017
Emne til: @Autumn

De havde skrevet sammen i to tre måneder. Evan, på trods af han det meste af tiden var deprimeret eller fanget i tankerne om misbruget han var gennem som barn, havde fundet en ven, en person eller rettere en kvinde som pludselig begyndte at få en større plads i hans liv. Mellem shows, og når han kunne, sad han med sin telefon, blot for at høre hvordan hun havde det, hvad hun følte om hvad end emne han kunne finde på og nogengange spurgte han bare om vejret, bare for at have en kontakt med hende. Det var ligemeget hvad de skrev om, han ville bare høre fra hende.
Længe havde de joket frem og tilbage med at den ene ville besøge den anden, men de vidste godt begge at det blot var en fin tanke, Evan havde for travlt med at være på turné, men nu hvor hans navn var begyndt at komme frem i musik-verdenen var han jo også nød til at optræde for et levende publikum. Ikke at han ikke kunne lide det, han elskede at optræde mere end noget andet. Det var nætterne og dagene udenfor optræden, hvor han bare sad i sin bus og gloede op i loftet, enten fordi Autumn var gået i seng eller noget andet. Han optrådte jo ret sent, til langt ude på natten og brugte det meste af dagen på at sove for at få energien tilbage til næste optræden.
Alt i alt havde denne turné været god, men da han kom hjem, gik han ikke i seng. Autumn og ham havde allerede udvekslet adresser under deres jokes, så alt han skulle var at tage derover. Han vidste at det var et sats, men det var et sats han var villig til at tage. Han gik ud til sin bil og satte sig ind før han bare kørte afsted. Han havde for længst skrevet godnat til Autumn, da det var en hverdag og hun havde sit arbejde. Han stoppede foran hvad telefonen mente var hendes adresse og steg ud af bilen. Han satte sig på bilens front og trak sin telefon op før han så skrev en sms.

24-06-2017 1:30 AM: Come outside. I have a surprise.

Og så stod han bare og ventede spændt.

Påklædning
- Tøj + Sko Hun har en onesie på, som er et par størrelser for stor Link. Hun har et par Doc Martens på, et par der er en størrelse for stor Link
- Hår + Make-up + Smykker Hendes hår hænger løst, det går hende til under skulderpladerne, og er multifarvet og en smule krøllet Link. Hun har intet make-up på. Hun har ingen smykker på

Det var sjovt hvordan en person, som hun aldrig havde mødt i levende live, og egentlig i bund og grund, skrev med online, kunne få så stor en betydning for hende. Hun måtte indrømme, at havde følt en vis ensomhed, før han faktisk skrev til hende, via en direct message på instagram, faktisk tog han hende med storm, da han skrev til hende. Med et fandt hun sig selv, interesseret i at skrive med ham, fremfor så meget andet, dette betød selvfølgelig ikke, at hun holde tilbage fra at feste, hvilket hun i den grad nød godt af. Hun ville ikke virke for påtrængende, dog nød hun hvordan han spurgte til vejret, hvis samtalen havde været for stille, og hun ville også ofte selv komme med mærkelige spørgsmål, hvis hun følte han blev for stille i den anden enden. Derudover var det også spændende, at høre om hans karriere, og måtte indrømme at, havde lyttet til at par af hans sange, og endda forslået hans musik til et par af sine venner.
At joke om at mødes, dog uden rent faktisk at gøre det, var noget hun ikke havde imod, de havde begge så travlt, ham nok mere end hende selv, så hun forventede aldrig rigtig det ville ske. Ikke desto mindre var de endt op med, at udveksle adresser, som en form for ønskedrøm, om noget begge vidste nærmest ville være umuligt. Hun var dog endnu ikke gået i seng, da han skrev til hende, at hun skulle komme udenfor, da han havde en overraskelse, faktisk var hun gået i gang med at se en splatterfilm, hvilket forklarede hvorfor hun var iklædt en onesie. Man skulle trods alt være iklædt noget behageligt, når man skulle se folk blive revet fra hinanden. Dog da han skrev, skyndte hun sig hurtigt at sætte filmen på pause, hvorpå hun sendte et svar tilbage:

24-06-2017 1:34 AM: On my way, but you have to excuse my clothing, I was watching a horror movie

Hun rystede på hovedet, og fandt sin nøgle frem, hvorpå hun begav sig udenfor. Hun vidste faktisk ikke hvad hun skulle forvente, måske han havde fået en af sine venner, til at holde et skilt frem, eller også var det noget helt andet. Et lille sted i hende, håbede at han faktisk selv ville stå der, og at hun efter nærmest 3 måneder, hvor de havde skrevet frem og tilbage, faktisk endelig ville se ham i levende live. Hun skyndte sig nedenunder, og da hun nåede ned til gaden, blev hendes det smil som havde været på hendes læber, kun desto større, specielt da hun så hvem stod der foran hende. Den ting de havde joket om ville ske, endte faktisk op med at ske, for der på gaden lige foran hendes opgang, i levende live, stod Evan. Hun skyndte sig hen imod ham, hvor hendes øjne ikke et øjeblik forlod hans ansigt "Hello Someone interesting" sagde hun jokende, som en tilbageslag på det han skrev til hende, da deres samtale oprindeligt startede ud.

Det farlige ved at snakke med folk på internettet var at man ikke altid kunne være sikker på hvem det var man mødte. Evan havde dog ikke været i tvivl om at Autumn, ligemeget om hun så var en catfish, eller rigtigt var hvem hun sagde at hun var, ville han møde hende. De havde skrevet så meget sammen, og han måtte indrømme at kun få havde nået ind til ham som hun havde. Så om intet andet, var hun værd at møde, også hvis hun ikke var den hun sagde.
Men da hun kom ud af huset i sin onesie, og han kiggede op fra sin telefon, tog det ham meget ikke bare at tabe kæben ved synet af hende. Hun var præcist lige så smuk som på billederne, hvis ikke smukkere i virkeligheden. Onesien var også helt perfekt, sammen med det forskelligt farvede hår. Han tog en dyb indånding som han betragtede hendes skønhed i al dens helhed, men han blev også super selvbevidst super hurtigt. Han sank en klump som han prøvede ikke at se for drømmende og forelsket ud:" Wauv...." mimede han til sig selv som han så på hende. Men han vidste også med det samme at det var kvinden han havde drømt om i de få måneder de havde skrevet sammen. Hun var jo helt perfekt.
Et stort smil var over hans læber som hun huskede hans første besked til hende. Han rejste sig roligt fra bilens kølerhjelm før han gik over til hende og rakte hånden respektabelt frem. "Evan, Evan Beethoven," sagde han så før han brød ud i en glad latter. Så blev han mere seriøs som han kiggede på hende med et blidt smil over læberne. "I hope you don't mind, but I'm actually gonna kidnap you now. In that hella adorable onsie, too. So if you trust me, get in the car and we'll see where I take you," sagde han så efterfulgt af et charmerende blink med øjet.  

Hun havde aldrig været i tvivl om, at hun faktisk besad en del skønhed, specielt efter alt den hormon terapi hun havde taget. Dog var det som altid et klap på skulderen, som han betragtede hende med betagelse i øjnene, og endda måtte synke en klump. Selv måtte hun også indrømme, at han så perfekt ud, stående der i sit halv lyserøde tøj, lænende op af sin bil. Det hele var generelt perfekt, og måske ikke helt hvordan, hun havde forestillet sig deres første møde, men så igen hun havde faktisk ikke forventet, at deres første møde overhovedet ville ske, så dette var bedre end alle forventinger. "You don't look so bad yourself" sagde hun med et skævt smil på sine læber. Som han gik imod hende, og her rakte hånden frem imod hende, her lod hun sin egen glide ind i den, hvor hun gav den et klem "Autumn Mayfair, It's good seeing you and actually seeing you in person, rather than the texting" hun smilede bredt til ham, glad for at dette faktisk var blevet en mulighed "I thought you were busy?" hun lagde hovedet på skrå og betragtede ham med nysgerrighed. Hun troede faktisk ikke at han havde tid, til denne slags små besøger.
Hun hævede let øjenbrynet, da han sagde han faktisk var her, for at kidnappe hende, og at han endda kommenterede på hendes onesie "I like seeing horror movies in soft onesies" sagde hun som forklarede det alt. Ikke desto mindre klappede hun ham på kinden, før hun gik over på den anden side, og her satte sig ind i bilen, de fleste ville nok sige, at det på ingen måde var smart, det at sætte sig ind i bilen med en person, som man udelukkende kun havde skrevet med, og derfor havde haft minimal fysisk kontakt med. Ikke desto mindre stolede hun nok på Evan, til at ville lade ham køre hende, hvor end hen han ville. Hun kunne ikke forklarer det, men hun havde faktisk en god mængde tillid til ham, til at stole på at han ikke ville hende ondt "Drive on" hun smilede skævt til ham, og lod derpå sit blik glide fremad, som hun var klar på at han ville køre afsted. Hun var spændt på at se, hvor de faktisk ville ende op og hvad han helt præcis ville.

"I was rather busy actually, I was going to crash on my bed and sleep till god knows when. But I decided to go meet my favorite girl in this world instead," sagde han med et smil på læben som han betragtede kvinden foran sig. Hvor var hun bare alt hvad han havde forestillet sig, alt hvad han havde sunget om i sange om den sande kærlighed. Her stod hun, foran ham, at det næsten virkede uvirkeligt. Der var intet i verdenen der ville få ham til at ændre mening, ikke efter alle de lange nætter hvor de skrev sammen til solen stod op. Ligemeget hvor længe han var oppe for at skrive med Autumn, om han så ville være mere end træt når han skulle optræde, det var det hele værd.
Og nu stod hun her, mindre end en meter fra ham, villig til at træde ind i hans bil. Han betragtede hende som hun satte sig ind, før han selv gik over i føresiden og satte sig ind. Han kørte en hånd gennem sit hår før han kiggede på hende med et smil på læben, før han så brød ud i et meget pludseligt fniseri, næsten som en lille skolepige, før han så rystede på hovedet af sig selv og tog blidt fat om Autumns hånd. "This is like freaking christmas, for me, babes. I've wanted to meet you for so long and now that I do, I have butterflies and shit in my stomach," indrømmede han så, før han gav hendes hånd et klem og startede bilen med sin frie hånd. Det gode ved hans bil var at det var komplet automat-gear, så han skulle ikke rigtigt røre gearstangen overhovedet. "I hope you don't mind that I hold your hand, but I'm not gonna stop now," sagde han så og skævede til Autumn med et smil over læberne.
De kørte i noget der mindede om en time, hvor det meste af køreturen bestod af at køre gennem forskellige landskaber, før de kørte op af en høj hvor bilen holdte ind til siden. Evan slukkede bilen og kiggede så på Autumn i bilens svage lys fra loften, med et spændt smil over læberne. "Wait here, okay?" sagde han så før han steg ud af bilen og gik bag om den for at trække noget ud af bagagerummet. Så gik han over i Autumns side og åbnede døren for hende. "Alright, so this might be lame, but I want to look at the stars with you," sagde han så før han bredte et tæppe ud på bilens køler så de kunne sætte sig. Han satte sig roligt og kiggede op på stjerne på himlen før han så blidt tog fat om Autumns hånd. "You're my girlfriend now Autumn. I wont take a no, but I still do respect if you dont want this," sagde han så, før han kyssede hendes håndryg og så afventende på hende.

Hun hævede halvt øjenbrynet, da han med et begyndte at fnise, og et grin forlod hendes egne læber, hvordan kunne hun dog ikke dette? Han så så sød ud, som han sad der ved hendes side, og næsten lød som en skolepige. Dog som han tog hendes hånd, gav hun hans et blidt klem, egentlig havde hun intet imod fysisk kontakt med ham, han var trods alt en hun havde følelser for. Let blev grinet til et smil, og hun måtte indrømme at være enig med ham, som han forklarede hvordan det føltes som juleaften, det endelig at mødes, og at han så også beskrev det som om, han havde sommerfugle og den slags i maven, var noget hun på mange måder kunne nikke genkende til "I feel the same way handsome, I mean we have been talking about meeting for so long, and now it actually happened, my night couldn't get any better" hun betragtede ham, som han begyndte bilen, og endnu holde hendes hånd i sin egen. Enhver anden ville nok mene, at en køre skulle have begge hænder på rettet, men hun var selv ret ligeglad, plus hun havde egentlig ikke lyst til at give slip, eller at han for den sags skyld skulle give slip på hende.
Hun trak på skulderne "I wasn't going to let you anyway, I like holding your hand" som de kørte afsted, var der ikke megen samtale, det var dog heller ikke fordi, at stilheden som sådan var akavet, den var naturlig og behagelig. Undervejs fandt hun også sig selv, betragte de smukke omgivelser, og det var en smuk udsigt. Det var ikke ofte, at hun faktisk fik muligheden for, at komme rundt omkring, mest af alt fordi hun med sit job, altid skulle være parat til at tage afsted. Nok var jobbet som photograf ikke stressende, og dog alligevel, for med besværgelige modeller, var det ikke altid nemt, at få tidligt fri, netop fordi photoshoots ofte kunne tage flere timer, og hun endte derfor altid op med at overrarbejde, netop fordi man skulle have det helt perfekte skud. Da de endelig stoppede, og Evan gav slip på hans hånd, blot for at fortælle hun skulle vente, nikkede hun med et mindre smil på sine læber.
Det var spændende hvad der skulle ske, og dog havde hun en lille ide, om hvad han måske havde i tankerne, netop det at de skulle se på stjerner sammen. Det var trods alt bedre, at komme væk fra byen, hvis man skulle få et godt syn på dem. Med lyset fra byen, var det ikke altid nemt, at ana de mange smukke stjerner. Et skævt smil formede sig på hendes læber, som han åbnede døren for hende, blot for at fortælle, at han netop ønskede at se stjerner med hende, dog var hun ikke enig med ham i, at det skulle lyde lamt, da det var ganske romantisk og hyggeligt "I love watching stars" pointerede hun med et mindre skuldertræk. Hun fulgte derfor med ham hen til bilens køler, hvor hun satte sig op ved siden af ham. Hun skulle netop til at kigge på stjerne, som Evan tog hans hånd, og her eklærede at de nu var kærester. Let klukkede hun, før hun nikkede, og derpå lagde sin kind imod hans skulder "I guess that makes you my boyfriend, mhhh I like the sound of that" hun klukkede og flettede deres fingre sammen, før hun fandt sig selv betragte den smukke nattehimmel