⎈ Homeless in zombie season - dude! You're doomed (Tate)

'Homeless in zombie season - dude! You're doomed' - 'Homeless in zombie season - dude! You're doomed' ... Ordene var som et echo i hovedet på Sasha som han vaklede ned af den våde og kolde gade. Han anede jo ikke engang hvad en zombie var. Og en sæson? Han kendte til turist sæsonen.. Det var den sæson var der var flest mennesker der troppede op offentlige steder for at kigge på ting de i princippet ville kunne finde alle andre steder også. Det var koldt og det regnede. Men det var der vel ikke meget at gøre ved når man intet hjem havde eller nogle steder at tage hen. Tankerne var stadig rettet mod de ord han havde hørt fra en ung fyr - der til gengæld bare havde gloet på ham som om han var et spøgelse da han havde spurgt indtil det. Men den fyr havde ikke været den eneste der talte om de såkaldte zombier. Mange folk snakkede om det. Og jo mere man havde hørt om det de seneste dage jo færre folk var der på gaderne. Sasha havde stødt på nogle funky looking væsner. Var det dem der var zombier? Det måtte det have været. Heldigvis havde han endnu ikke oplevet at blive jagtet af en.

Sasha var stadig ikke vandt til livet på landjorden. Det gjorde ondt i hans fødder at vandre omkring - for ikke at nævne at have sko på! Han havde snart ikke tal på det antal vabler han var blevet udsat for indenfor de sidste par dage. Det var utroligt - og de blev ved. Men vabler var nok hans mindste bekymring på nuværende tidspunkt. Han kunne se et indived længere fremme på gaden. En der dog lignede en der havde en smule problemer med at gå.
" Ex... " Han lukkede kort øjnene kun for at åbne dem få øjeblikke senere - fomuleringen af en sætning var heller ikke noget han var god til - han ville ønske det hele bare kom naturligt, men det var så mange år han havde været uden kontakt til omverdenen.
" Excuse me - Sir.. Are you alr.. " Han nåede ikke at færdig gøre sin sætning før personen havde vendt ansigtet mod ham og afsløret hvad det helt præcis var for en af slagsen. En zombie. Sasha stivnede et kort sekund og nåede da også lige at mærke den køllige fornemmelse ned langs sin ryg, før han meget hurtigt var stukket af i modsatte retning. 'Homeless in zombie season - dude! You're doomed' - ordene vendte tilbage i hans hoved og som han løb afsted - noget hurtigere end hans nye zombie kammerat. En zombie der hurtigt blev rystet af og var alt for langt væk til at kunne fange Sasha anyway.
" If I'm doomed - could I at least have some fish fingers first?.. " Spurgte han så bare halv ynkeligt sig selv før han drejede om et hjørne. Han vidste der lå en forretning - eller et spisested nede af denne vej. Forhåbentlig var det ikke hele byen der forevigt holdt lukket. Sikkert, men han havde tænkt sig at give det en chance. Om der så var lukket eller ej! Han ville have hvad hans smagsløg netop havde sat sig op efter. Også selvom han kun nåede lige knap halvanden meter ned af vejen før han løb ind i en gut. Nærmest panisk slog han fra sig med armene i sit fald mod jorden. " I'M NOT READY TO BE DOOMED! " Lød det fra ham. Også selvom det slet ikke var en zombie han havde kastet sig ind i. Nok nærmere bare en 'ganske normal' fyr.

Outfit (sort skjorte, stramme bukser m. mønster, blanke sorte vinter støvler, lang short vinterjakke og sorte læder handsker) - pistol i 'baglommen' - hammer i hånden.

En eller anden dumdristig rødhåret teenager, havde igen sneget sig ud. Umuligt at finde ro hjemme på værelset. Med den dumme heks og hans endnu dummere mage, der bare sad oppe i sengen hele tiden, og lod som om de ikke var forelsket, men under dynen kunne de ikke holde fingerne fra hinanden! Ikke til at holde ud i længden virkelig, bestemt ikke når man slet ikke måtte være med, se for det havde jo været noget andet. Men fanme nej når man bare blev tvunget til at sidde og kigge på! Og der var ikke en skid at gøre jo, de skulle holde sig indedøres, blive på skolen, for deres egen sikkerhed? Sikkerhed min bare røv!
Tate var sgu for sej til den slags, han kunne da sagtens klare sig selv, ikke bange for noget som helst, i hvert fald slet ikke et par dumme zombier!
Så han var gået sin vej alligevel, havde forladt skolen, han trængte til en svømmetur, kunne ikke sidde i et lille badekar forevigt jo!
Han havde først været på vej ned i skoven, men det havde måske alligevel været en lille smule for uhyggeligt, så i stedet havde han stjålet en bil og kørt til fjorden. Normalt ville han ikke begive sig ud i havvand, men lige i aften gik den nok alligevel.
Han var dog ikke kommet særlig langt før den første zombie havde vist sig. Og når alt kom til alt var han alligevel løbet væk med halen mellem benene, i stedet for at tage sin chance. Det var måske ikke så meget fordi han var bange for at tabe kampen? Han ville vinde uden tvivl! Men, det var nok mere frygten for at blive ligesom dem? En af dem? Det havde han ikke, slet slet ikke lyst til.
Derfor løb han også nu, alt hvad han kunne. I baglommen havde han en pistol, og han havde nu også trukket den, klar til at skyde hovedet af hvem end fuck der skulle tro de skulle komme her og bide i ham! Han havde en hammer i den anden hånd, bare for en sikkerhedskyld, så var han da klar til at slå om sig!

Lige ind til han knaldede ind i en anden fyr og de begge to faldt til jorden. En mærkelig lyd der måske kunne forveksles med et skrig lød fra Tates læber, men det var mere bare sådan et 'fuck' og en overraskende vejrtrækning der havde slået fejl. Han løftede pistolen mod sin råbende ven, ham han var knaldet ind i, og pegede den uden at tøve mod hans hoved, klar til at trykke på aftrækkeren.
Han ømmede sig kort og fik så endelig faktisk øje på ham, lagde hovedet lidt på skrå.. Ikke en zombie.. Da i hvert fald ikke endnu? Han sukkede stille, men holdte dog ikke op med at sigte på ham, næh nej, måske var han farlig alligevel?
Han kom selv ret hurtigt på benene igen, og gjorde ellers ikke mine til at ville hjælpe drengen, blev bare ved med at pege pistolen mod hans hoved, som han lyttede til hans ævl.
"What the fuck are you talking about? Who are you!! What are you doing out here?!" råbte han vredt af ham.

Der kom ikke zombie lyde fra fyren han var tumlet ind i på sin alt for kaotiske løbetur væk fra en anden zombie. Han forstod slet ikke hvad der foregik. Kun at han pludselig var på jorden og hunde ræd for hvad der nu skulle ske. Ville der være en zombie der gnavede i hans ben når han endelig tog sig sammen til at åbne øjnene igen? Ville der være en hel hær på vej mod ham? Havde han luret sig selv i en fælde? Måske ville zombier i sidste ende også bare gerne havde fish fingers? Og aldrig fik chancen fordi folk stak af fra dem eller slog deres hoveder i stykker? Sasha anede det ikke. Panikken steg i ham på det øjeblik det tog ham før han endelig bag sine hænder fik åbnet det ene øje lidt på klem. Kun for at se en fyr med en pistol rettet mod ham. " Don't shoot me! " Lød det panisk fra ham - på polsk. Der var mange ting Sasha ikke kunne finde ud af. At tale var en af dem - løbe var en anden - se sig for for en tredje. Tydeligvis var det også utroligt svært at svare på hvad det var han var blevet spurgt om. Sikkert fordi panikken i ham et øjeblik gjorde det svært at tyde hvad der var blevet sagt - altså tyde sproget. Også selvom han godt vidste hvad det betyd.

Sasha fik endelig fjernet hænderne der ellers skjule hans udsyn til pistolen der var rettet mod ham. " Wh-wh.. " Han kæmpede lidt for længe med ordet før han så endelig fik taget den indånding det krævede og rettede blikket, stadig enormt tøvende mod fyren. " How come you running around pointing a gun at stranger? " Spurgte han så endelig. Tilbage til samme sprog som fyren selv havde talt. Dog igen uden egentlig at svare på spørgsmålet. Men betød det virkelig så meget.
" Do you know if the place down the street is open? You know - the one.. the one wh-wh.. " Han sukkede kort før han rystede lidt på hovedet. Han brugte det at rejse sig op til at distrahere sig selv til faktisk godt at kunne færdig gøre sin sætninger. " The one who sells fish fingers? " Han lod blikket finde fyrens ansigt som han var kommet på benene. Han ville dog egentlig helst have opmærsomheden alle andre steder hen, men det faktum at der var våben indblandet gjorde ham nervøs. Hvis end ikke bange. Han følte sig lidt som en skræmt gubbi. Måske fordi det var præcis hvad han var - desværre var der ikke rigtig så meget at gøre ved det.

På vagt, altid på vagt! Men han så ikke farlig ud, ikke længere. Faktisk så han alt andet end farlig ud, nærmere hjælpeløs, hjælpeløs og bange. Men kunne han være sikker? Det kunne også bare være et trick, kunne det ikke? Better safe than sorry, right? Så pistolen blev hævet hvor den var, klar til at skyde drengen, skulle han pludselig forvandle sig til en af de levende døde, eller værre en moderisk vampyr. Det skulle Tate ikke nyde noget af!
Ind til drengen endelig bevægede læberne, desværre var det bare ikke ord som Tate forstod, der forlod hans læber. Han rynkede brynene lidt. "Sorry what?" sagde han højt, dog ikke så råbende, eller så vred som før, lidt mere nedtonet, undrenede, måske endda lidt nysgerrigt?
Han ventede, betragtede ham, som han tittede frem bag sine hænder, nærmest med rædsel malet i sit ansigt? Okay, det kunne umuligt være et trick.. Endelig sænkede han pistolen, sørgede for at sikringen var slået til, inden han igen stoppede den om bag i bukserne, skjulte den under jakken, klar til at hive den frem igen, hvis han skulle for brug for det. "Just.. Trying to stay safe, I guess.." mumlede han så, før han rakte en hånd frem for at hjælpe knægten op på benene igen, han lignede en der ikke helt vidste om han skulle tage imod hjælpen? Så Tate lænede sig bare endnu mere ind over ham og greb fat omkring hans håndled, så han ikke havde noget valg. Så hjalp han ham op og stå før han slap ham igen.
"What.. Were you running from?" spurgte han så lidt nysgerrigt, han ville gerne lige vide.. Om de overhovedet var i sikkerhed her? Midt på gaden, under en zombie epidemi? Men det behøvede jo ikke nødvendigvis være zombier drengen var løbet fra? Der var alverdens andre freaks man kunne få lyst til at løbe fra.. Inklusiv Tate selv..
"What?" spurgte han forvirret til det drengen spurgte om, en butik, en butik der solgte 'fish fingers'? Det var alligevel der mærkeligste spørgsmål han havde fået længe, og derfor smilte han. "I don't, lets go check, shall we?" sagde han så i en mere munter tone, som han greb ud efter drengens arm og krydsede sin egen med den, så de gik arm i arm, som et gammelt ægtepar. Han førte ham ned af gaden, den vej han havde sagt de skulle vel? Kiggede efter den butik/restaurant som drengen ville ind i.. Man kunne vel altid lige spise et par 'fish fingers' ik?