I said no! Like, do I look gay to you? No I DON'T! - Isabella

Sted: På Isabellas (og Jays) værelse.
Omgivelser: Værelset er ret simpelt, der er plads til at begge kan være der med deres ting. Isabella's del har en masse billeder, hovedsageligt fra hendes mange rejser, der er også dyre malerier, nogle hun har fået af folk hun har mødt, såvel som fra hendes forældre. Hun har også en kommode med alle hendes tøj i, ovenpå er der adskillige billeder, som fremviser Isabella med forskellige familiemedlemmer. Der er også et badeværelse, med et stort karbad og andet lig dette - (kopieret fra andet emne.)
Vejr: Det pisker stadig ned uden for.
Tidspunkt: Onsdag aften omkring, ved en 23-24 tiden.
Påklædning: Link - Han har en tyk vinterjakke på, men alt hans tøj er alligevel helt gennemblødt.
Tilegnet: @Isabella

Først havde han bare smidt sig i sengen, endda med alt sit tøj på, som jo altså var fuldstændig gennemblødt. Det havde regnet helt vildt, men han havde været ligeglad, og selv hvis han ikke havde, så kunne han sikkert ikke huske den dumme besværgelse! Eller hvad end han nu kunne have gjort som heks, han hadet det, han var så dårlig til det! Det var pinligt, han blev drillet med det faktisk, der var bare nogen der ikke forstod hvordan man kunne være så dårlig til det, med en mor som hans? Men det var rigtigt jo! Han forstod det heller ikke selv! Han blev tit nød til at spørge mor om hun ikke ville hjælpe ham med sine lektier, det var bare så svært, han forstod ikke hvordan andre hekse gjorde, hvordan kunne de bare gøre det? Han kunne knap nok låse en dør op uden en nøgle. Det var dumt.
Han græd ned i sin pude, som alt det dårlige bare ramte på en gang! Sådan var det tit, når man først var blevet ked af det, så blev man pludselig ked af det over alting jo!
Han tænkte også på Vito, og alt hvad der var sket den aften, det var bare helt forkert, det gjorde ham faktisk helt dårlig. Han kunne mærke det i hele sin krop, han havde det skidt, følte sig søsyg eller sådan noget?
Han kastede puden langt væk, i endnu et raseri anfald, som han rejste sig fra sengen og sparkede bare til den. Det var godt Archie ikke var hjemme lige nu, for Archie kunne aldrig holde kæft, og så havde Hale nok bare slået ud efter ham, og det var ikke godt. Hale var normalt ikke den voldelige type, han var det præcis modsatte, rolige og stille, altid smilende. Men lige nu var han lidt aggressiv, han var sur og vred og såret! Han var bange, panikken sad stadig fast i halsen på ham. Han følte sig sårbar, og det var aldrig en god følelse.
Han forlod værelset igen, kunne ikke finde ro, han havde brug for, hvad havde han brug for? Ikke at være alene i hvert fald. Og han vidste præcis hvem han havde brug for at snakke med! Isabella, også selv om de ikke havde kendt hinanden særlig længe, men det var bare hurtigt blevet meget ægte imellem dem, deres venskab voksede stadig, han følte sig bare tryg og tilpas sammen med hende. Han havde brug for hende nu.
Han fandt ned af gangen, og ud af døren, ind af en anden dør og hen til hendes værelse, prøvede at være så stille han kunne, han vidste jo godt han ikke måtte være der, men han blev nød til det jo!
Han bankede kort på og stod bare og trippede ude foran døren, pls være vågen! Og pls ikke bli' sur!
Han var stoppet med at græde, men hans øjne var stadig helt røde og læberne var krøllet sammen og gav ham et meget ulykkeligt ansigtsudtryk.