Guess the darkness does have it secrets. [Eliza]

Jonas havde været inviteret i byen af en kammerat og en veninde. Aftenen var gået ret så meget som forventeligt, de havde drukket, festet og alt i alt haft en super god aften sammen. De havde mødtes med nogle af deres andre fælles venner, som så var taget videre omkring 3 tiden, de tre andre var så fortsat indtil hans kammerat havde valgt at tage hjem, og veninden var fulgt med ham. Jonas selv sad så en halv time på baren, og overvejde at feste videre med mere at drikke. Han endte dog med at beslutte sig for at tage tilbage til hotellet hvor han boede lige nu. Han var måske ikke den rigeste, men han var god til at spare op. Han håbede dog ikke det var sandt det med at man ikke kunne forlade Moonlight Falls, fordi så ville det gå hen og blive ret så dyrt for ham.

Han gik det meste af vejen langs en af de større veje, hvilket betød at der var andre, og det var ret godt oplyst af gadelamper og nogle enkelte vinduer der var tændt. Som han kom tættere på hotellet blev det dog mindre og mindre med belysningen, og han kom forbi en gyde eller en lille sidegade som godt nok ikke var oplyst, og på trods af han var advaret mod de onde væsner så gjorde alkohollen i hans blod, sammen med hans stædighed og dumdristighed at han alligevel valgte at tage den vej fordi han var sikker på det var en genvej.

Det vidste sig at han tog noget så grusom galt. Den førte ud til en anden gade som ikke var forbundet til hotellet overhovedet, og nu forsøgte han at finde tilbage igen. Så ind i den mørke gade måtte han endnu engang, han burde være træt og irriteret, men Jonas var glad og i godt humør som han bevægede sig tilbage af den vej han var kommet. Et eller andet sted nød han den spænding der var ved mørket, man sagde jo altid det gemte på alt muligt.

Hvorfor skulle der være så meget lys på hoved gaden! Det var næsten ikke til at gemme sig for nogen eller noget her. Hun var nu glad for at hendes mål havde været ud og drikke til sent. Hans ville helt sikkert ikke opdage det men nogen gang flakkede hans egen skygge. Hun prøvede så meget som muligt at blive inde for hans skygge. Den nemmeste måde at forfølge andre på var at tage form som deres skygge og følge dem til det rigtigt tidspunkt kom, nemmer sagt end gjort!

Hun havde valgt ham fordi hun var sikker på hun selv kunne slæbe ham vis det blev nødvendigt.  Endelig mørke, flere skygger og gemme sig i, nu ville det blive nemmer at gøre hvad hun var nød til før hun låste ham inde. Det stakkels lille væsen så så glad ud som han gik gennem gyden uvidende om hvad der ville ske om ikke alt for længe.
Skyggen stod i mørket og så sig om mens han vente om fordi han var gået den forkerte vej, skete det tit for folk der var fulde? Hun ventede til han var gået forbi hende igen før hun sprang hen bag han uden en lyd, hun var trosalt stadig en skygge. Det ændrede sig mens hun fuldt ham med et mellemrum på to skridt bag ham. Hvorfor skulle det altid følelse som om tiden gik langsommere det gav hende kun mere tid til at tænke over om hun ville blive opdaget. Det var også derfor Eliza som det første da hun var tilbage i hendes menneskelige form slå ham i baghovedet ikke hårdt nok til at gøre den store skade men hårdt nok til han forhåbentlig var bevist løst eller omtåget nok til ikke at vide hvad der forgik.

Eliza greb hans ene arm i et fast greb for at han støtte ham eller for at holde styr på ham. Hun fandt en sæk og smed den over hans hoved og strammet den så den ikke ville falde af. Jo mere han kæmpede i mod jo strammer blev hendes greb, hun var måske lille af bygning men hun havde stadig den samme styrke som andre bloddæmoner.  Hun stikkere sig at hun havde styr på ham før hun halv smed, halv lage ham over den ene skulder og begynde at gå ned af den mørke sidegade. Hun holdt sig meget i skyggerne og hvor der var mest mørkt så det var mindst muligt der så dem.

~ noget tid sener ~

Han rum. Der er ingen vinduer i selve rummet.

Eliza have lagt ham på sengen i det førte rum der var i hendes kælder, hun havde skiftet tøj så hun kunne udgive sig for at være sygeplejere på et privat hospital. Hun havde en dæk historie til det vigtigst og så måtte hun tage resten som det kom. Eliza åbnede døren til det rum hun havde placeret ham i. ”Godmorgen hr. Kerring har De sovet godt? ” Spurgte hun i et venligt tonefald mens hun så rundt efter ham, i tilfældet af at han var vågnet før hun var kommet ind.

Jonas havde på intet tidspunkt nogen mistro til at han blev forfulgt, han hørte ingen skridt eller noget som helst andet der ville afsløre der var nogen i nærheden af ham, så derfor var der for ham ingen grund til at tro der var fare på færde, dog stadig selvom han ikke havde forventet noget, så nåede han lige at høre en lyd bag ham inden han blev slået, og han havde selv sat et sving af hans egen igang og roterede rundt på hælene, og sendte et knynæveslag mod der fra han var blevet slået, det resulterede i at han faldt om på jorden, og mærkede at han mistede bevidstheden.

~ senere ~

Da han vågnede et nyt sted var han virkeligt forvirret, hans hoved dunkede stadig en smule efter slaget. Han var ikke i tvivl om at han var blevet slået, hvilket var derfor han var en smule overrasket over hvor det var han vågnede. Et eller andet sted havde han forventet at vågne op i en eller anden skummel kælder, med rustning lænker og og generelt super dårlige forhold, han blev derfor også kun mere overrasket da en ung kvinde i lyseblå uniform normalt båret af sygepleje personale kom ind til ham.

"Hv... hvad? Jeg ved ikke, jeg blev slået ud... Hvor er jeg, hvem er du?"

Han sad på sengen og kiggede sig omkring, forsøgte at finde ud af hvor han var henne, og han rejste sig også op og gik lidt rundt. Han stoppede op, og blev faktisk nød til at støtte sig til hende da han pludseligt blev ret overkommet af smerten fra hans hoved, efter han havde støttet sig til hende meget kort fik han sig selv på benene, og fik sig over til sengen og satte sig op i den igen. Han kiggede over på hende, hey i det mindste var hans sygeplejerske pænt attraktiv... Ej come on Jonas, ikke om din sygeplejerske.

"Fuck, mit hoved..."

Han tog sig til hovedet og kiggede over på hende, forhåbentligt ville det gå over ret hurtigt, og ikke vare alt for længe.

”Det lyder som om du har haft en hård nat, hvor meget kan du huske? ” hendes stemme var rolige dog en smule bekymret. Hun stod lidt og overvejede hvad hun skulle sige men også få at give ham tid til at fortælle hende hvad han huskede.  Hun håbede på han ikke havde nået og se hendes ansigt i det han havde slået ud efter hende, han havde ramt hendes skulder men det havde vist nok ikke efterladt et mærke, uanset om det havde eller ej så var det dækket til så man ikke kunne se det.

”Min navn er Eliza og jeg er sygeplejerske på dette midlertidige privathospital i moonligth. De er har hos os grundet mistanke om en hjernerystelse. Fordi du skal være under observation i 24 time fandt lægerne det mere sikket at du var her. ” Hun holdt en pause for at finde ud af om han forstod hvad hun mente. ”Grundt den nye sygdom der er i omløb var de bekymret for smidte faren vis du blev sendt på hospitalet. ” forklarede hun som for at være sikker på at han var med på hvorfor han var her og ikke blevet sent til Gaia.  Hendes blik fuldt ham mens han gik lidt rundet i rummet. Eliza smilede venligt og støttede ham da han støttede sig til hende. Hun flyttede først blikket fra ham da han havde sat sig ned på sengen før hun hentede et glas vand til ham fra det lille badeværelse der var i rummet. Hun satte det på bordet før hun meget forsigtigt lå en hånd på hans pande.

”Her drik lidt vand og prøv om se om du ikke kan hvile dig lidt, du er som sagt under observation grundet mulig hjernerystelse. ” hun tog glasset og hold det hen til ham, så han kunne tage det vis han ville. Hun hade at spille sød og venlig men det var den nemmeste måde at få det hun ville have, hun skulle bare tage nogen blodprøver også sende ham hjem med ideen om at han havde en hjernerystelse i morgen tidlig. Så behøvede hun aldrig se ham igen og vis hun gjord kunne hun altid skræmme ham væk.

Hvor meget kunne han mon egentligt huske? Han tænkte tilbage, og han kunne sagtens huske hele hans aften, indtil han gik i den gyde og han pludseligt blev slået ned bagfra. Han tog sig til hovedet som han svarede på hendes spørgsmål omkring hvad han kunne huske.

"Altså jeg husker som sådan det hele, jeg var på vej hjem, eller på vej til hotellet jeg bor på lige nu. Jeg tager en genvej, og bliver så slået ned bagfra og vågner så op her."

Han kiggede sig omkring, og kunne ikke lade være med at undre sig en smule over at der ikke var nogen vinduer i dette rum. Han fandt det ret underligt, men valgte ikke at sige noget om det, da han lige nu bare var taknemmelig for at han var et sted der virkede til at være sikkert frem for at være blevet kidnappet eller lignende. Han nikkede bare til hendes forklaring omkring hvor han var, hvorfor han var der og hvem hun var. Han tog imod glasset fra hende, men rejste sig så op igen, som han tog en slurk af det.

"Jeg føler egentligt mest at jeg har brug for noget frisk luft."

Han begyndte at gå over imod døren til værelset han var i. Han forventede jo ikke ligefrem at der ville være noget galt i at han gik udenfor for at få noget frisk luft, især ikke fordi han altid havde lært at frisk luft var godt for næsten alt, med mindre man selvfølgelig ville undgå at blive kold, hvilket ikke var noget problem for ham. Måske det også lidt bare skyldtes at han havde det med at have svært ved at høre efter forslag fra andre folk, han havde altid været bedre til at tage sine egne valg og så følge dem.

"Du kan jo altid gå med hvis det er nødvendigt for at holde observation af mig imens."

Han virkede lidt mere frisk nu, det hjalp at vågne og få noget vand, men han kunne dog godt mærke at han stadig havde ondt i hovedet, men det var jo også meget forventeligt da han var blevet slået ret hårdt. Han var dog stadig lidt på bar bund omkring hvorfor han var blevet slået ned, gav ikke meget mening syntes han når de bare efterlod ham. Måske de havde fået fat i den forkerte person, havde troet han var en anden.

Eliza smilede og skrev det ned han sagde men viste ikke at hun var lettet over at vide han ikke huskede det var hende som havde gjort det. Hun sukkede lydløst da han begynde at snakke om frisk luft, for selvfølgeligt var det det han skulle nu og ikke bare blive inde i det her rum. Det var ikke fordi hun ikke var forberedt på at det ville ske men skulle det lige være nu? Hun fik hurtigt stoppet sig selv i ikke at hive han hen til sengen og spænde ham fast så hun kunne tage hans blod og så lade ham være til en gang i morgen. Hun måtte forblive i hende rolle til hun havde fået hvad hun skulle brude af ham.

”Det må jeg heller, vi kan jo ikke have du løber væk. ” Sagde hun med et skævet smil som hun gik forbi ham og ud i den gang der var. Hun stod med ryggen mod en dør hvor der stod ’ingen adgang kun personale’ på og ventede på han ville gå ud af værelset før hun pegede på en trappe som han skulle op af. Da de var komme op af trappen kom de til en rum som mest af alt lignede en stue der var lavet om til vente værelse.  Der var 3 døre en var hoveddøren men den var låst, rørte man vil den ville den give en stød ikke noget slemt men nok til at man ville tænke over det før man prøvede at tage i døren igen.” Det er den dør vi skal ud af.” Eliza pegede mod den dør der var på den anden side af rummet, som førte om bag bygningen. Den sidste dør stod der privat på.

Ude for skinnede solen ned over den lille terrasse hvor der var nogen få planter og et bord bænke sæt, det hele så meget hyggeligt ud vis man bar lige så bort fra ar hele vejen omkring og ovenover var hegnet ind i et net som ikke engang en kolibri kunne komme ud fra. Selv om det ikke var et pænt hegn var der en grund vis man så efter. For vis man så ordentligt efter når man kom ud var der 3 papegøjer som stadig sad og sov på hver deres pen i det ene hjørne ved siden af døren. Eliza have fået dem ved et tilfælde min de skabte et godt grundlag for at hegne noget inde selv om det kun var for at holde dem hun bortførte inde. ”Så hvad laver du enlig til hverdag, når du ikke er indlagt med mulig hjernerystelse? ” spurgte hun for at starte en ny samtale min hun satte sig på kanten af bord bænkesættet og så på ham med et spørgende blik. Vis han gik for tæt på hegnet ville han kunne høre at der var strøm i, hun viste ikke hvor godt hans syn var men der var også viklet sølv ind i det for at holde andre race inde.

Han sendte hende et lidt undrende blik da hun svarede at det nok var bedst at hun gik med ham, fordi hvad var lige grunden til at han ikke måtte smutte, altså han vidste jo godt at det kunne være farligt hvis han havde en hjernerystelse. Han trak dog bare på skuldrende, da han lagde mærke til hendes skæve smil, og lod hans tidligere tanker styre hans kommentar.

"Hvorfor skulle jeg dog det? Med så... Attraktivt selskab."

Han gengældte derfor også bare hendes skæve smil som han fulgte med hende. Selvom altid virkede til at være som det skulle være så kunne han ikke lade være med at føle at alting virkede en smule forkert, men det var nok bare fordi det her sted han var ikke altid havde været brugt som et form for hospital. Han lagde også ret hurtigt mærke til at der de kom ud henne var en lille terasse, hvilket fortalte ham at det ikke kunne være ret mange det her sted, med så lidt udendørs plads. Han begyndte at gå lidt rundt samtidigt med at hun satte sig ned, det var nok ret tydeligt at se at han var en smule skuffet over hvor lidt plads der var.

"Til hverdag, der studerer jeg, samtidigt med at jeg arbejder som assistent for en biokemiker her i byen... Og så ja, er jeg ung og holder af de goder ved det, fest, og ballade. Gætter ikke på du er ældre end mig, så du kender det vel nok selv?"

Han gik lidt rundt før han så satte sig ned, han kunne ikke lade være med at undre sig en smule over at hegnet var så tæt, de tre fugle der sad derinde var jo alt for store til så tæt et hegn af hvad han kunne bedømme.

"Siden jeg gætter på det her er din hverdag, så må jeg jo istedet spørge ind til hvad du istedet laver når du ikke arbejder?"

Han kiggede bare nysgerrigt på hende.

Hun svarede ikke på han kommentage om at han fandt hende attraktiv, i det mindste var det godt at vide, så kunne hun vel altid distrahere ham vis der var brug for det, men det behøvede hun ikke nødvendigvis at gøre.  Hun kunne ikke lade være med at smile da han begynde at gætte på at hun ikke var ældre ind ham, hvilket hun nu var ret sikker på hun var vel bare om hun skulle fortælle ham det eller ej? Han så ikke ud til at være tilpas her ude men det var nu det plads der var, og hun havde ikke tænkt sig at vis ham ud af den anden dør. Vis han prøvede så måtte hun vel bare forfølge ham rundt i huset, det var ikke ligefrem noget hun ikke hade prøvet før.

”Det lyder spændende, jeg gå ud fra du så studerer biokemi efter som du er assistent for en? Der kan være mange goder ved at tage til fester, men jeg må nok desværre skuffe dig for jeg er ret sikker på jeg er ældre ind dig. ” hun smilede til ham da han valget og sætte sig ned, hun kunne godt se at han undrede sig lidt over hegnet men det var der vel ikke noget at sige til. ”Det er mere for at holde andre dyr ude ind det er for at holde noget inde, Puls der er mange som gerne ville stjæle fuglene vis de kunne komme til det derfor er der også stød i hegnet. ” Hun trak lidt på skuldrene vis han ikke troede på det så måtte han jo selv gætte sig frem til hvorfor det var sådan. Så Længe han ikke kom tilbage her til igen kunne hun selv være ligeglad med hvor meget han fandt ud af. Ren refleks drejede hun ubevist den ring som sad på hendes ene hånd rundt hun ville helst kyle den væk men der var nu en plan med hun havde den på.

”Det er noget af min hverdag, resten af den har jeg et andet arbejde, så du skal være glad for at du er her mens jeg har vagt, de andre er ret kedeligt at være sammen med. ” hun sendte ham et venligt smil før hun ende med at sætte sig ned på bænken overfor ham så hun bedre kunne se på ham. ”Jeg arbejder det meste af tiden, eller er jeg sammen med venner og familien. Men nogen gang er jeg da stadig til fester. ” fortalte hun for at svar på det sidste af hans spørgsmål. ” hvad med dig? Eller bruger du hele din fritid på at tage til fester og komme til skade. ” hun smilede skævt efter hun havde spurgt, hun var ikke sikker på hvor lang tid der var gået men hun var nok snart nød til at bed ham gå med ind igen så hun kunne tag de blodprøver hun skulle have også måtte hun se hvor langtid derefter der gik før han opdagede at der var noget galt.

Han kunne ikke lade være med at grine da hun sagde at hun måtte skuffe ham fordi hun nok var ældre end ham. Eftersom at hun kun lignede en på 20 så kunne han godt regne ud at hun nok ikke var en race der ældedes normalt. Men det stoppede ham ikke fra bare at fortsætte med at være nogenlunde flabet overfor hende.

"Ja det gør jeg. Ahhh det kan ikke passe du ligner jo kun en på 20."

Han lyttede til hendes forklaring omkring hegnet, hvilket kun lod til at få ham til at undre sig endnu mere over det. Med det han vidste om dyr,så ville intet dyr ,der var lille nok til at kravle igennem et hul som de fugle ikke kunne, have interessen i at komme ind i et bur sammen med dem, fleste ville nok holde sig langt væk. Samt det med stødet gjorde ham kun en smule mere skeptisk.

"Du må snakke med hvem der står for det så, dyr der er mindre end de to der skal nok holde sig væk, hegn eller ej... Og hvis nogen vil stjæle dem, skulle de bruge værktøj om der er stød i eller ej, og med værktøjet gør stødet alligevel ikke så meget."

Han valgte at holde hans mere skeptiske tanker for sig selv, og nøjedes med at sige det som om at hvem end der stod for det bare havde overtænkt det hele lidt, og måske ikke behøvede at være så forsigtig som han eller hun havde været. Derudover ville han nok også mene at fuglene burde tages indenfor om natten, men det var en helt anden sag.

"Ahhhh, og det er du ikke?"

Han sendte hende bare et skævt og flabet smil. Han kunne ikke lade være med at tænke at det var lidt en vag forklaring hun gav, men så igen det var vel heller ikke underligt med så mange personer hun sikkert mødte gennem hendes arbejde. Han valgte derfor ikke at lægge noget i det.

"Jamen kender du så nogle gode steder her i byen? Når du ikke længere holder mig fanget."

Han startede med reel interesse, og det sidste sagde han små seriøst men sluttede af med et flabet smil inden han lyttede efter hendes spørgsmål. Ikke ligefrem fordi han havde lyst til at fortælle hvordan den sidste tid havde været for ham når det kom til fritiden, så han måtte bare huske hvordan det havde været før.

"Naaah ikke ligefrem, kan ikke huske sidst jeg har været på skadestue eller hospital... Meget af min fritid går jo med selvstudie, lektier og opgaver men ellers ja fester og anden form for socialisering."

Hun var ikke sikker på, om han prøvede på at fået hende til at indrømme hvad race hun var. Det havde hun dog ingen planer om at gøre med mindre det bliver nødvendigt. Et smil undslap hende alligevel, var han ude på ballade? ”Alting er ikke altid været det ser ud til. Så pas hellere på, du kunne komme i vanskeligheder hvis du bliver for flabet. ” hendes smil blevet skævt mens hun ikke flyttede sit blik fra ham. Noget tid efter flyttede hun blikket for at holde øje med fugle i hjørnet da den ene lettede og fløj over til et foderbræt for at spise, hendes hoved lå på skrå for at vise at hun lyttede til hvad han sagde. Hun kunne dog godt fornemme at han var noget skeptisk men hun havde ikke tænkt sig at forklar eller uddybe emnet mere så derfor nikkede hun bare til det han sagde.

”Vis du er i tvivl om jeg er kedeligt eller ej, kan jeg bytte halvdelen af min vagt med en anden så kan du selv finde ud af det. ” hun gengældte hans smil før hun rejste sig op for at gå lidt rundt, hun var ikke god til at sidde stille, havde hun aldrig vært godt til det. Eliza havde ikke forstillet sig han ville spørge hende efter et sted at tage hen for at drikke, Hun var ikke sikker men det lyd næsten som om han ville have hende med, det ville nok værre noget han ville fortryde, hun var næsten altid i dræber humør når hun bliv fuld og for hende så han ikke ud som en der ville slå ihjel for sjov. ”Der er Nightmare, men vis du er til et sted uden de vilde feste er Raven’s nok et bedre bud, og jeg holder dig ikke fanget. Ikke i nu. ” hun smilede skævt til ham da han sagde det sidste og forsøgte at se så uskyldig ud som det var muligt for hende at gør uden at overdrive det.

”Alle kan vel komme ud for uheld en gang i mellem… Lyder spændende, er det selvstudie i biokemi? Det er vel det ungdommen bruge noget af deres fri tid på nu om dage. Så hvorfor tager du til fester? For at være sammen med vennerne eller for at drikke? ” hun var bevist over at hun talte til ham som om hun var meget ældre ind ham, men at dømme ud fra hans fært ville hun skyde på han var formskifter, hun havde ikke hørt om at de kunne leve længe ind mennesker dog kunne hun tage fejl.

Hun så sig om efter et ur men da hun ikke kunne se noget komme hun til at tænke på noget. Hun satte sig på bordet foran ham og så ham ind i øjne mens hun forsigtigt tog hans hånd før hun lod sine finger glide ind i hans skjorte ærme for at mærke efter, da hendes fingere ramte hans ur flyttede hun den anden hånd og knappede hans skjorte ærme op og træk det lidt op nok til at uret kom til syne. Det var først efter hun havde sendt ham et skvæt smil og blinket til han hun flyttede blikket ned for at vende hans hånd om og se hvad kl var. ”Det ser ud til det er ved at være tid til jeg kommer tilbage til arbejdet, jeg bliver nød til at bede om at få lov til at tage en blodprøve på dem. Bare for at være sikker på at du ikke fejler noget. ” hendes smil var ikke forsvundet. Eliza vente hans hånd om og klappede lidt på den før hun slap ham og rejste sig op for at gå lidt væk og vente på hans reaktion, men også om han ville gå med hende eller om hun skulle slæbe ham med sig. Styrken ved at være dæmon var ikke noget hun var ked af.