Is This deal really okay? - Christopher

Tid: 21:30 
Sted: værelse 15 Christophers værelse 
Omkring: drengenes gang. 
Vejr: koldt, frostvejr, men tørt. 
Påklædning: Her.
Partner: @Christopher

Han havde gjort det igen.. han havde skrevet til Christopher! Og endda kun få timer efter han havde set Charlie. Ærlig talt var han snart i tvivl om hvem han havde dårlig samvittighed overfor? Han havde det overfor Charlie, og det var til trods for at Charlie for det første slet ikke hvad interesse i Andrew, og til trods for han heldigvis intet vidste om Andrews følelser! Såh.. hvorfor havde han delig samvittighed over at søge trøst hos en anden? For at blive en smule bekræftet? Christopher var en sød fyr! Og han behandlede Andrew godt! Plus, han var behagelig at være sammen med, på alle måder,! Og havde Charlie ikke været dukket op i Andrews liv, så havde Andrew sikkert godt kunne falde for Christopher! Eller.. han var nok falde for ham hvis ikke Charlie var kommet ind i billedet. Men hvorfor kunne han så ikke bare gøre det nu? Falde for Christopher altså? Lige meget hvad han gjorde så kunne han bare ikke lade vær med at tænke på den engel. 

Så nu stod han så her igen, foran Chris værelse, og skulle til at banke på. Som han efterhånden havde gjort nogle gange den sidste tid. Han regnede egnelig godt med at Christopher vidste hvad der foregik. Hvorfor Andrew kom til ham så tit. Chris var ikke dum, og Andrew havde jo fortalt ham om Charlie. Selvfølgelig ikke hvem fyren var, men blot at der var en fyr. Og Christopher virkede faktisk til at tage det ganske stille og roligt, at han blev udnyttet lidt. For det var det Andrew følte han gjorde. Udnyttede ham... 
Endelig bankede han op døren, og ventede til det blev åbnet. Da det skete bredte der sig et roligt og varmt smil på sine læber. "Hey Chris" sagde han med et smil. 

//Sorry for længden er stadig en smule syg

Det var med blandede følelser at han stod her! Med blandede følelser at han overhovedet havde valgt at gøre det her overfor Christopher.. han vidste jo godt at han ikke tvang manden til det. Det ville han nok ikke kunne selv hvis han ville.. men princippet i at han udnyttede ham som nu.. det var så langt fra hvem Andrew ellers var!.. så langt fra hvad han troede på var rigtigt og forkert.. men så igen, til hans forsvar, så gjorde Christopher heller ikke meget for at stoppe det, eller for at sige at han ikke var med på det. Og manden var jo ikke dum! Han vidste da udemærket godt hvad der foregik! De talte aldrig om følelser, så der kunne vel ikke være nogle tvivl om at det ikke var kærlighed det der var mellem dem? Selvom Christopher sagtens kunne være en som Andrew kunne være faldet for.. hvis altså ikke der lige var kommet en engel i forvejen... En engel der ikke ville have ham.. han var faktisk klar til at vende rundt og gå, fortryde at han overhovedet havde skrevet, han kunne stadig nå og sende en besked om at han ikke havde det godt og havde måtte blive hjemme! Han nåede dog ikke længere end til den tanke før døren åbnede sig, og christopher kom til syne i døren. Oh shit... Hvorfor skulle han også se så forbandet godt ud? Han knøede sig lidt i nakken. "Hej.." han nåede faktisk ikke at sige mere før han blev trukket ind på værelset. Puha! Han burde virkelig tage sig sammen og få sagt til christopher hvordan tingene hang sammen. For det havde de faktisk aldrig talt om! Andrew måtte indrømme at han var imponeret over at Christopher kunne hitte ud af hvornår de var det ene og hvornår de var det andet! Det kunne han næsten ikke engang selv nogle gange.. så hvordan skulle Christopher kunne? Måske skulle se gøre det i dag? Tale om tingene. Så da han rent faktisk hørte Christopher spørge om de skulle tale først, var Andrew klar til at tage chancen. "Måske... Måske det ville være en god ide" mumlede han lidt. Dog blev den ellers så sikre snakke afstand hurtigt fjernet da Chrisopher kom hen til ham, og han mærkede den varme hånd mod sin kind, og derefter de bløde læber. Okay ham var seriøst nød til snart at få sig noget rygrad! Han smeltede nærmest som smør mod de læber, og før han selv vidste af det, var alle tanker om snak forsvundet, og i stedet var hans arme viklet om nakken på den allerede halvnøgene mand foran ham, med sine læber presset mod hans. Og Christophers konstatering var kun noget Andrew kunne være enig i "ja...ja lad os det" indvilgede han uden indvendigedinger 

De kunne jo altid snakke ikke? Han kunne da fortælle Chrisopher det hele til hver en tid! De var jo venner! Ikke?.. det føltes så let når det ikke var noget der var inden for rækkevidde, men når han stod der og skulle tage sig sammen til at forklare hvordan tingene hang sammen, så klappede han i som en østers! Han anede slet ikke hvad han skulle sige eller gøre når først det kommtil snakken om hvorfor han opsøge Chrisopher på dette tidspunkt, og hvorfor deres venskab havde ændret sig. De havde jo hele tiden kunne nyde godt af hinandens nærvær. Om ikke altid i sex, men så måske bare som putte foran en film eller sådan noget. Noget de som sådan heller ikke gjorde mere.. når de søs, var det enden på gangen ved et tilfælde.. eller ved Andrew aften/nat besøg. Det kunne da ikke kun være Andrew der kunne mærke forskel.. kunne det? Hans hænder havde fundet vej op i Chrisophers nakke, hvor de nussede lidt. Duften af shampoo og sæbe hang stadig på Chrisophers krop, en dejlig ren duft. 

//Ja da, så længe det er okay jeg skriver dansk :p

Det var det her han havde brug for! At smide hovedet og alle sine tanker, de tanker der i lang tid havde hevet ham mere og mere ned! På kun et par måneder var det som om han havde mistet alt! Lucian var død.. hans bedste ven og Alpha! Hans eneste ricrigt forbillede! Den mand der havde lært ham alt! Og som om det ikke var nok, så var Charlie også forsvundet! Det var som om ALT han elskede og holde af forsvandt mellem fingrene på ham... Han havde næsten lyst til at tude bare af at tænke på det.. men han var ærlig talt i tvivl om han havde flere tårer tilbage...  

Og midt i alt det her, var den eneste han kunne tænke på Christopher! Den eneste han kunne forestille sig kunne få hans tanker væk fra alt det her! Og han havde heldigvis haft ret! For som de stærke og beskyttende arme gled om livet på Andrew, som han blev trykket mod den store, og stærke fyr samt deres læber der lige nu var uadskillelige, så forsvandt det hele! Alle tankerne og tristheden gled ud af ham. Og det eneste der var tilbage, var følelsen af tryghed! Selvfølgelig var det også bestemt en oohidselse! Noget der fik blodet til at spise rundt i kroppen op ham. 
Han fulgte blot med hen mod sengen. Hans øjne åbnede sig en smule som Christopher sagde at Andrew havde alt for meget tøj på. Der var det! Det blik der altid kunne få ulven i ham til at gemme sig væk .han var i forvejen ikke den store farlige ulv, men med en ulv som Christopher var den nærmest helt gemt væk. 
Han følte sig næsten som et bytte, det der blik der så ud som om at Christopher var klar til at æde ham når som helst. Men det var det han havde brug for nu! At blive ædt rødt af dette rovdyr foran ham! Fingerne mod hans hud fik det til at sitre, og en let sukken undslap ham!. 
Han kunne tydeligt mærke at Christopher var mere end klar! Og det var han jo også selv! Mere end klar. Hans arme gled en smule ned, men blot for at lægge hænderne mod Christophers nakke, han trak ham mere mod sig, og kyssede ham igen, pressede sin krop mere mod ham. Hans vejrtrækning var allerede blevet tungere, skønt de ikke engang havde lavet noget endnu. 
Han trak sig dog pludselig lidt fra Christopher, ikke meget, men lige nok til at han kunne gribe fat i sin T-shirt, og selv få hevet den af, som efterlod ham tilbage med bar mave.