I do my part of the deal and you do your part the deal !! - Caine

Tid: 23.00
Vejr: Koldt og regner
Sted: Caine læge klinik
omgivelser: Troy, et ofre, Caine
Tag: @caine
____________--

Det havde ikke været muligt for Troy at skaffe et ofre til Caine, han havde derfor ikke opsøgt Caine i flere dage, han var dårlig og manglede virkelig de ting han fik af Caine! Hans abstinenser var virkelig begyndt at ramme hans krop på en ekstrem måde, det var næsten ikke til at holde ud efter hånden.

Han vidste godt han havde en aftale og den var bindende, der betyd at han ville få det sådan her og nok værere hvis han ikke snart fandt et ofre til ham. Han havde ikke kunne få fat i nogen stoffer overhovedet, dog havde det lykkes ham at overtale en ven til at give ham et joint men de der ikke rigtig nogen der ville sælge ham noget lige i øjeblikket, tros hans gæld til dem var færdig betalt.

At Troy ikke havde fundet et ofre var jo ikke fordi han ikke ville, han havde bare svært ved at finde ud af hvordan han skulle gøre det! Han havde forsøgt men dem han havde forsøgt med havde gennemskuet ham hurtigt og var stukket af fra ham. Dog denne nat, hvor abstinenserne nærmest ikke var til at holde ud, han rystede, han kunne ikke holde mad eller andet i sig r et længe af gangen og han lignede virkelig noget som katten havde slæbt med hjem. Troy havde mødt en ung kvinde som nærmest var lige så langt ude som ham selv, hun havde delt en joint med ham, tros det var en joint hjalp det ikke meget på hvordan han havde det og følelsen af det hele tiden blev værere. Dog var det lykkes Troy at lokke den unge kvinde med ham hen til Caine under påskud at de der kunne stjæle nogen stoffer og få det bedre.

” Døren er altid ulåst, men han sidder inde på sit kontor i den anden ende af bygningen, så han kan ikke høre noget fra det rum vi skal ind i” sagde han og lod hende åbne døren for at træde ind! Han vidste et sted nok at Caine ville være mega vred på ham, så han var skide bange for at gå indenfor men valgte alligevel at gøre det. Han rystede og havde kold sved og var nærmest ligbleg i ansigtet. Troy lukkede døren blev dem og tjekkede om den kunne låses bare i tilfælde af at hun ville prøve at stikke af, han var ikke i stand til at slås med hende. Der var en lille slå på døren som han lukkede, det ville kræve lidt af hende at skulle tjekke efter det. ” CAINE” råbte Troy med en rystende stemme og kvinden kiggede på Troy ” du lokkede mig i baghold” sagde hun bange og så på Troy. ” undskyld, jeg var nødt til det” sagde han usikkert og håbede bare snart Caine ville komme frem og tage hende og han kunne få sine stoffer og han stoppede de abstinenser!

Ganske rigtigt så var Caine absolut ikke tilfreds med Troy og havde egentlig besluttet sig for at finde Troy for at straffe ham. Han sad i jakkesæt på kontoret da han lige pludselig hørte Troy råbe efter ham. Så slap han da for at finde den unge mand.
Om Troy havde problemer med at finde et offer var jo ikke Caine's problem så derfor ville Caine stadig have Troy til at forstå den slags ikke var acceptabelt.

Caine rejste sig og gik hen til lokalet hvor Troy åbenbart havde låst den bange unge dame inde sammen med sig. Først bankede han og ventede til at Troy åbnede døren. Det blik var mødte Troy var iskoldt og mørkt som aldrig før. "Troy.... Vi to skal have os en alvorssnak.... Det lader til at vores aftale ikke bliver taget alvorligt..... I hvertfald ikke nok.... Hvis du vil have det du kom efter så venter du der....."
Så gik Caine helt roligt hen til den unge dame med et nærmest varmt blik og sagde: "Du kan være ganske rolig unge dame.... Jeg gør ikke andet end at bringe dig fred...."
Den unge dame lod til at blive nærmest fortryllet af hans stemme som han kom hen til hende. "Er.... Er.. Du sikker?...."
Caine lagde hånden stille mod hendes kind og sagde: "Jeg kan fjerne alt din frygt.... Alt din smerte.... Vil du have fred for verden og finde hvile så verden kan klares?..." Hun så helt trancelignende i Caine's øjne og sagde: "Ja....." Caine lænede sig tættere ind til hende som han skulle kysse hende. Snart kunne der høres en svag susende lyd og et underligt blåligt lys forlod hende og svævede ind i Caine's mund. Langsomt blev hendes krop mere bleg og indsunken indtil hendes øjne blev tomme og faldt livløst om på gulvet. Caine slap hende og så nu på Troy med kulsorte øjne.

"Troy...... Hvad skal jeg dog gøre med dig?.... Jeg håber du har en virkelig god forklaring...."

Troy var godt klar over at han nok ikke havde overholdt aftalen helt som den skulle! Men forfanden Caine måtte også have lidt forståelse her! Han gjorde jo hvad han skulle og havde nu også bragt et ofre til Caine, at det måske bare ikke var helt som han havde ment det, eller for sent men det var jo heller ikke lige frem nemt for ham at lokke folk i fælden! Og slet ikke når han i forvejen var ramt af abstinenser og ikke havde sit drug som han normalt fik dagligt.

Som Caine bankede på døren åbnede han den før ham, uden at sige noget til ham, før Caine talte til ham ” ja Sir” sagde han stille og så over på pigen. Han vidste ikke hvad han ville gøre ved hende og fulgte dem med blikket og så hvad Caine gjorde. Han fik helt kvalme af at se hvordan han dræbte kvinden, og han måtte vende sig rundt til skraldespanden for at kaste op. Det var en blanding af hans abstinenser og hvor dårligt han efter hånden havde det og se hvordan Caine dræbte hende, uden at hun gjorde nogen form for modstand. Troy måtte sætte sig på en stol for ikke at ende med at falde om af svimmelhed, sådan følte han det i hvert fald at blev han stående ret meget længere op, ville han besvime.

Hvordan Caine øjne var kulsorte skræmte Troy en hel del, ville han dræbe ham nu ? Han var ikke klar til at dø! Han var ikke klar til at opgive livet! ”jeg.. jeg..” sagde han med en anelse nervøsitet og frygt i stemmen. ” jeg prøvede” forsatte han nærmest stammende. ”jeg kom med en” tilføjede efter kort tavshed.

Det at der lå et ungt kvindelig bag ham, lod han ikke til at tænke det fjerneste over hvilket han heller ikke gjorde. Han var mildest talt ligeglad for nu havde han fået det af hende han skulle bruge og han havde givet hende lige præcis hvad han sagde han ville.
Der lugtede ikke specielt godt der inde efter Troy havde kastet op men Caine lod sig ikke mærke af det, han havde jo oplevet langt værre end opkast i hans tid i Helvede eller som læge.

Egentlig havde Caine besluttet sig for at straffe Troy for at aftalen var blevet holdt på ganske dårlig vis, men han fik en anden idé der måske endda ville ende endnu mere frygteligt.
Så han lod de sorte øjne hvile på Troy imens han snakkede med en stemme der var nærmest forførende rolig:
"Hvad er der i vejen Troy?..... Hvorfor kastede du op?.... Mangler du noget?..... Så du noget knapt så rart?.... Er du skidt til mode?....."

Han fjernede ikke blikket fra Troy på noget tidspunkt imens han afventede den reaktion der måtte komme

Troy havde det virkelig ikke på nogen måde overhovedet godt og det var så tydeligt at se på ham, man var ikke i tvivl. Han prøvede at skjule sine rystende og klamsvedte hænder i sine bukselommer. Han kunne ikke lide den måde Caine kom over til ham på, han prøvede at undgå hans blik. Troy var bestemt ikke på nogen måde overhovedet stolt over det her! Men nu var det lykkes ham at finde et ofre til Caine så skulle han bare være glad for det!

Det var som om Caine tvang hans øjne til at stirre i hans, han prøvede at flytte sit blik men det vendte hele tiden tilbage. Han hørte hvad Caine sagde og nikkede stille. ” ja” sagde han og man kunne høre han var nervøs. ”Jeg havde kvalme og det du gjorde fik mig til at kaste op” sagde han og valgte at træde et skridt tilbage. ” ja, jeg har det virkelig ikke godt” tilføjede han usikkert. ”Jeg har brug for at få noget ” sagde han bange og hans underlæbe skævlede. ” vil du ikke godt give mig noget” sagde han og så på ham med et bedende blik.

Caine lød ham fortælle hvordan han havde men virkede ikke til at være påvirket som sådan. I hans hoved havde Troy selv bragt sig i den situation. Og en af de ting Caine hadede allermest var når man ikke holdt en aftale man havde lavet med ham. Men han ville heller ikke bare ødelægge Troy, det ville han ikke få noget som helst ud af.
Men hans blik blev koldere og hans stemme kold og mørk:
"Det du mærker nu, er ikke en gang en lille del af hvad der kommer til at ske med dig hvis du nogensinde overvejer at trodse mig....."

Så tog Caine en dyb indånding og hans stemme og øjne blev normale igen. "Rolig Troy.... Vi skal nok få styr på det.... Vent her...." Så gik Caine ind på kontoret og kom tilbage med en fyldt kanyle og en lille flaske. Så gjorde han klar til at stille Troy. "Det Her skruer ned for abstinenserne..... Så får du en pille og så lad være med at lade det gå så galt inden du henter mere...."

Troy var begyndt at blive pænt bange for at Caine ville gøre skade på ham eller på anden måde tage livet af ham. Som hans blik blev koldere og hans stemme kold og mørk, tog han hurtigt sine arme op for at beskytte sit hoved. Troy var klar på at slagene ville ramme ham, han ventede bare på de kom og ordene som kom fra Caine. ” det sker ikke igen, det lover jeg, jeg lover det” sagde han gentagende gange. ” please ikke skad mig mere end jeg er” sagde han bedende og forsatte med at dække sit hoved, måske han først ville slå ham når han tog armene ned og derfor turde han ikke tage dem ned.

Dog som Caine ændrede sig og stemmen ændrede sig og hans ord om at han skulle være rolig og de nok skulle få styr på det. Valgte han at sætte sig ned på en af de nærmeste stole for at få ro på sin krop. Han hjerte bankede der ud af, han var bange for at han skulle dø. Tros han havde haft abstinenser før var det slet ikke så voldsomt. ”mit hjerte hamre der ud af” sagde han og så på Caine som han kom tilbage til ham, han tog hurtigt trøjen af for at lade Caine komme til hans arm. ” virker det hurtigt?” spurgte han og hans underkæbe rystede som han igen begyndte at fryse helt vildt.

"Ja det virker hurtigt, det er derfor jeg bruger en kanyle... Så rammer det dit system hurtigere.... Sid stille....."
Så tog Caine meget bestemt ved hans arm for at være sikker på han sad helt stille inden han så meget kyndigt gav Troy den beroligende indsprøjtning. Derefter lukkede han det lille prik med et plaster inden han så fandt en pille og et glas vand. "Her... Tag den her.... Det er en mild muskelafslappende så dine rystelser ikke påvirker systemet negativt....."

Derefter satte Caine sig i en stol foran Troy og lagde den lille flaske i sin inderlomme inden han sukkede endnu en gang.
"Nu har du mærket hvad der sker indenfor forholdsvis kort tid hvis ikke man overholder en aftale..... Jeg håber det har lært dig ikke at trodse mig...... Jeg kan være lige så godhjertet som jeg kan være modbydelig.... Så må du selv vælge hvad for en side af mig du foretrækker...""

Troy så på ham og nikkede, han håbede bare det ville virke med det samme. ” okay” sagde han stille og sad så stille han kunne, dog rystede hele hans krop. Troy var stadigvæk ligbleg og tydeligt en der ikke havde det godt. ” undskyld” sagde han stille som han havde fået indsprøjtningen og så på Caine, han fulgte glasset han havde haft i hånden meget nøje med øjnene og så han lagde den i sin inderlomme i sin trøje. Troy tog pilen og havde svært ved at holde glasset roligt men fik vandet ind og taget pillen. ” jeg er bange” sagde han og så på Caine.

Som Caine satte sig foran ham og den måde han kiggede på Troy, gjorde ham ikke mindre bange. Men som ordene kom fra Caine nikkede han blot stille! Han havde ikke i sinde at gøre det igen, han skulle nok finde et ofre hver dag, om han skulle kidnappe personen over til Caine måtte han gøre det! Han ville ikke have det sådan her igen. ” Det sker ikke igen” sagde han og så over væk fra Caine, ikke fordi han ikke turde men fordi han synes han så nogen. ” er der andre end hos her” spurgte han advarende og rejste sig og gik ud på gangen. ”Ey er her nogen” sagde han og kiggede omkring sig. Han mærkede medicinen begyndte at virke og måtte støtte sig op af væggen. ” jeg er fuckt” mumlede han og tog sig til hovedet. I frustration slog han hånden ind i væggen. ” jeg er så fuckt” gentog han sig selv. Der var jo ikke andre end ham og Caine! Så havde Caine sagt det! Han så ting, det var ikke første gang han gjorde det..

Caine nikkede stille og satte sig til rette inden han sagde: "Det håber jeg heller ikke..... Jeg siger ikke du skal komme med en hver dag men de skal stadig komme...."
Som Troy rejste sig og gik ud på gangen, rejste Caine sig og gik ud på gangen imens han så roligt på Troy. Troy's opførsel lignede noget han havde set før, men han måtte finde ud af mere inden han kunne være helt sikker.

Som Troy slog hånden ind i væggen, tog Caine fat i hans hånd og sagde: "Det der hjælper ikke noget... Andet end at gøre mig gal hvis du bliver ved.... Jeg har et par ideer om hvad der kan være galt... Eller hvad der sker.... Kom med her ind....."
Så gik Caine ned for enden af gangen og åbnede ind til et lokale med nogle metalliske skabe og et metalbord i midten.

Ordene fra Caine om at han ikke håbede det ville ske igen at han ikke behøvede at komme med en hver dag, overhørte Troy, han var et helt andet sted lige nu. Han følte hele tiden der var nogen som holde øje med ham og var efter ham.

Han var ikke i stand til selv at vurdere om det var ægte eller ikke, slaget mod væggen gjorde ikke engang ondt på ham, han var ikke sikker på hvor hårdt han havde slået men lige nu mærkede han ingen ting. Som Caine tog fat i hans hånd panikkede han kort til han hørte Caine’s ord. ” der er nogen her, de er ude efter mig” sagde han og så på ham. Som Caine bad ham følge med, tøvede han til en start, han var paranoid! Og skulle ingen steder lige nu, han fulgte Caine med blikket og tøvede en del, før han begyndte forsigtigt at gå efter ham ind i rummet.

Som Troy så rummet bakkede han bagud, ” nej nej!” sagde han og så på Caine ” du skal ikke skære i mig eller prøve på noget med min krop” sagde han og kom ud på gangen igen, men blikket var rettet mod Caine hele tiden. ” du holder dig på afstand” sagde han og man kunne tydeligt se han var paranoid.

Caine så godt Troy's paranoia inden han rystede på hovedet og sagde: "Troy.... Jeg har ikke tænkt mig at skære i dig, gøre ting ved dig eller eksperimentere på dig.... Jeg vil vise dig noget hvilket måske kan give svar på du ser ting der virker til ikke at være der...."
Så kiggede han meget koldt på Troy en gang til og løftede sin hånd så Troy kunne mærke symbolerne blev varme. Dog ikke så meget at de gjorde ondt.
"Og prøv at se hvor meget det hjælper dig at snakke sådan til mig.... Jeg prøver at hjælpe dig for fanden.... "

Så sænkede han hånden igen og varmen forsvandt inden han vendte sig mod rummet og tændte lyset der inde.
"Du bestemmer selv om du går med her ind.... Jeg har muligheden for at hjælpe dig... Men det holder jeg op med hvis du bliver ved med at skabe dig.... Ville jeg gøre ting ved dig, havde jeg gjort det....."

Troy så på ham, og fulgte ham bestemt med blikket for at sikre sig han ikke begyndte på noget overfor ham uden at han var klar. ” okay” sagde han og prøvede at tage modet til sig for at følge med ham ind i rummet igen. Han så på Caine som han løftede sin hånd. Troy mærkede varmen på hans hånd og bryst og kiggede ned på mærket, det gjorde ikke ondt på ham men han kunne mærke det. ” ja Sir” sagde han stille og kiggede undskyldende ned i blikket.

Han tog modet til sig og fulgte efter Caine ind i rummet. ”Jeg var bare bange for du ville gøre mig noget” sagde han og nikkede stille til at hvis Caine ville skade ham havde han nok gjort det, den første aften han havde mødt ham. Han kom ind i rummet til Caine og vidste ikke helt hvor han skulle gøre af sig selv. Han gik hen og satte sig på metal bordet der var i midten af rummet. Medicinen var begyndt at virke godt på hans krop og det kunne fornemmes på ham, han begyndte at slappe mere af, hans vejrtrækning blev mere normal og hans rysten var minimal. "hvad er der galt med mig?" spurgte han stille.

Caine kiggede bestemt på ham og sagde: "Det ville jeg også hvis ikke du havde taget dig sammen...." Som Troy gik hen og satte sig på bordet, gik Caine lidt længere ind i rummet og hen til et bord hvor der var papirer og diverse instrumenter på.
"Det er det jeg vil finde ud af..... Det bord du sidder på, er der jeg foretager obduktioner hvis en patient dør eller politiet skal have lavet en...."
Roligt vendte han sig om og kiggede nærmest intenst på Troy. "Det kan være en sindslidelse eller også en helt anden mulighed..... Det er den anden mulighed jeg vil udnersøge..... Du siger du ser eller mærker personer der ikke er til stede...."

Caine gik så hen foran ham med ca et par meters afstand inden han sagde: "Luk dine øjne.... Træk vejret langsomt...Lad din krop finde ro.....Mærk rummet omkring dig...."
Det lod til at være markant at Troy så andre ting på klinikken så Caine ville undersøge om det var fordi Troy måske havde en latent evne omkring de døde

Et sted var det virkelig rart at han fik så meget mere ro i sin krop, han nikkede stille ” kan jeg godt forstå” mumlede han svagt som var på at han ville gøre noget hvis han ikke havde taget sig sammen. ” Jeg ved ikke hvad der sker, det kommer indimellem og det freaker mig ud hver gang, ofte når jeg spørger andre om de også så den person eller de personer, kigger de mega underligt på mig og mener jeg er syg i hovedet og skal låses inde” sagde han stille og fulgte Caine med blikket ikke så meget fordi han ville holde øje med ham, og alligevel lidt. Han kom med et gab som han forsøgte at skjule under sin hånd. ” woow, hvorfor sidder jeg så på det?” spurgte han og så underligt på ham og lukkede kort øjnene. Han havde en virkelig underlig fornemmelse i kroppen som Caine havde fortalt om bordet og han lukkede øjnene. ”wooow” sagde han forskrækket og gav et sæt fra sig men blev siddende. Han hørte en lille pige grine, ” hørte du det” spurgte han og prøvede at tænke på noget andet som Caine igen sagde noget ”Der er en pige der griner” mumlede han, det fik ham til at gyse kort. ”Hvad er den anden mulighed?” spurgte han og prøvede ikke at fokusere på det han kunne høre ude fra gangen.

Som Caine kom over til ham igen men med et par meters afstand til ham, som om han var bange for ham ” er du bange for mig?” kom han stille med inden Caine noget at sige noget. Troy nikkede bare til det og gjorde som han sagde. Han lukkede øjnene roligt i og begyndte at trække vejret langsomt og roligt. Man kunne se på ham hans krop slappede en del mere af, hans vejrtrækning blev noget langsommere og mere roligere.

Caine så eftertænksom ud inden han svarede på unge Troy's spørgsmål: "Du virkede til at sætte dig der af dig selv, nærmest instinktivt.... Interessant...."
Det var ikke sikkert Troy tænkte over det men på sin vis bekræftede han langsomt Caine's mistanke om hvad det var. Hvis Troy havde været så langt ude på stoffer i så lang tid, kunne det så tænkes de havde undertrykt hans evner? Måske endda til det punkt han ikke kendte til dem? Alt sammen var spekulationer for nu.
"Jeg hører hende ikke..... Den anden mulighed? Det vil jeg fortælle dig om lidt....."

Som det virkede til Troy's system virkede til at slappe mere af, nikkede Caine kort for sig selv og sagde: "Vend hovedet i forskellige retninger uden at åbne øjnene... Koncentrer dig om at høre den lille piges grin..... Fortæl mig hvornår du kan høre hende... Måske endda se hende for dig.... Og hvor markant det er....."

At Caine mente at han havde sat sig selv der nærmest instinktivt, reagerede han ikke rigtigt på. Han havde bare følt for at skulle sætte sig der? Han kunne ikke forklare hvorfor, det var vel meget normalt at en patient satte sig i midt af rummet hvor der var plads til at patient skulle side.

Troy havde aldrig haft en evne, men i den alder hvor evnen oftest udvikler sig han havde været så påvirket af stofferne allerede at de nok havde overdøvet den eller sådan noget, dog ikke noget Troy nogensinde havde tænkt over eller spekulerede på, han havde bare tænkt at han ikke havde fået en evne og det var det. ”anden mulighed?” mumlede han med lukkede øjne

Da Cain kom med orderne så han det ikke så meget som en ordre overhovedet, han gjorde hvad Caine sagde til ham. ”Hun er ude på gangen, hun gemmer sig ved dørkarmen, hun tør ikke komme her ind” sagde han helt roligt og havde vendt blikket direkte over mod døren og den dørkarm hvor man ikke ville kunne se pigen inde fra rummet. ”Hun..” sagde han og tøvede, inden han forsigtigt hoppede ned fra bordet stadigvæk med lukkede øjne. ” Vi gør dig ikke noget, kom bare her ind” sagde han stille og sætte sig nærmest på hug som var et lille barn på vej hen til ham. Han sad lidt og ventede uden at sige noget eller gøre noget. ” min far er væk ” bliver hun ved med at sige til mig.

Tros Troy aldrig havde gjort dette og det han havde set før hen som andre ikke så havde fået ham til at gå i panik, men han var nærmest helt rolig. ” Han har min far” sagde Caine, ” hun siger du har hans far” kom det stille efter. Troy rettede sig op igen og vidste ikke helt om han skulle åbne øjne eller ikke. Han trådte et skridt tilbage, uden at han vadet ind i bordet og satte sig op igen.

Som Troy begyndte at koncentrere sig, forholdt Caine sig helt roligt og afventede hvad der ville ske. Da Troy så begyndte at fortælle hvad han så og han så reagerede på det, smilede Caine stille for sig selv. Taget i betragtning af hvordan Troys hjerne i lang tid havde været bedøvet af stoffer, var det mærkbart hvordan han gjorde det så naturligt, hvordan han nærmest førte en samtale med den lille pige. Caine havde ikke evner til at kommunikere direkte med de døde så det var ganske fascinerende at observere Troy.

Som Troy igen sad på bordet, sagde Caine ganske roligt: "Imponerende.... Det klarer du ganske som om du aldrig har lavet andet..... Det lader til du kan mærke de døde og kommunikere med dem.... Det i sig selv er utroligt.... Åbn dine øjne"

Caine så lige pludselig en ny fordel i Troy og kom derefter også med en idé til Troy.
"Jeg tror vi kan nå frem til noget der vil hjælpe os begge to langt mere end den aftale vi allerede har indgået..... Så her er mit forslag.... I stedet for at du skal hente ofre til mig.... Så kan jeg ind imellem få brug for den kontakt du har til de dødes verden.... Det giver mig en langt mere værdifuld viden end sjæle gør... Så hvis du bruger dit nyfundne talent for mig en gang imellem.... Så vil jeg jævnligt sørge for du får mere af det jeg har i lommen.... Ingen fare for at jeg skruer op for dine abstinenser.... "

Caine kiggede så kort hen mod døren inden han sagde: "Og hvis jeg får noget mere at gå efter.... Vil jeg endda sætte pigens far fri for at vise min velvilje...." Der var jo uanede muligheder i den viden de døde havde

Troy sad roligt og hørte hvordan Caine talte til ham og nikkede stille inden han åbnede øjnene. ” jeg har aldrig gjort det her før! Det virker bare så naturligt for mig faktisk? Så jeg er slet ikke syg?” spurgte han og vidste ikke helt hvor han skulle gøre af sig selv. Det var virkelig underligt dette, han var så rolig og førhen var han panikkede?

Som Caine begyndte at tale om hans evne og at han kunne bruge den på en anden måde end at han skulle skaffe ham ofre, det skulle være bedre end de sjæle han tager? Han forstod ingen ting overhovedet, han lignede et kæmpe spørgsmåls tegn og det var ret tydeligt. ” Hvad hvis jeg ikke vil” sagde han drillende og kiggede over på døren. ” hun siger du slog hendes far ihjel foran hende og bagefter hende” sagde han og så på ham, han ville se hvordan Caine ville reagere på dette, det var ikke noget pigen fortalte men en måde at se hvordan Caine ville reagere og sige til det, han ville prøve at gennemskue Caine, hvilket nok bestemt ikke virkede som han nok gerne ville have det til at virke.. ”Hvordan kan du gøre det, uden min evne?” spurgte han og lagde hovedet på skrå.

Caine rystede lidt på hovedet inden han sagde: "Nej.... Udover de naturlige bivirkninger ved stoffer, så nej.... Men det er meget normalt at folk tror de er syge hvis de har lignende evner og vælger at skyde dem fra sig. Ens evner vil altid være en del af en hvad enten man vil det eller ej....."
For Caine var det med evner jo ganske helt og aldeles naturligt.

Da Troy valgte at komme med den drilske kommentar, trak Caine lidt på smilebåndet og så meget ildevarslende på ham. "Så må du hellere blive bedre til at skaffe ofringer.... Du valgte selv at indgå aftalen......."
Som Troy forsøgte at forklare hvad pigen eftersigende skulle have sagt, ændrede Caine på ingen måde holdning og var nærmest iskold. "Du er dårlig til at lyve Troy..... Jeg har haft en mand der solgte sin datters sjæl og sin egen til mig imod stor rigdom.... Men jeg ville aldrig tage faderens sjæl foran datteren.... Så er datteren fri af aftalen og jeg kan ikke tage hendes sjæl...."
Caine kunne godt regne ud hvad det gik ud på og han gad ikke en gang reagere på en eventuel anklage hvis der på ingen måde var hold i den.
Så kiggede Caine mod døren og forklarede:
"Det er muligt at den lille pige er død her inden hun kunne nå at blive reddet.... Men derfor kan hendes fader godt have solgt sin sjæl alligevel.... Så hvis jeg kan finde ud af hvem pigen er, kan jeg finde ud af hvem hendes far er... Og hvis han har solgt sin sjæl til mig, kan jeg sætte den fri... Såfremt du accepterer det nye kriterie på vores aftale...."

Han så på ham som Caine forklarede, det var underligt han havde jo aldrig tænkt over at det kunne være noget med stofferne at gøre, altså eller hvordan han skulle tænke over det?? Det forvirrede ham virkelig meget og han måtte da også indrømme at han ikke forstod det ” jeg forstår det ikke” sagde han usikkert og så på ham. Han havde jo altid troet at han ingen evner havde overhovedet. ” Jeg har hele mit liv troet jeg ingen evner har” sagde han stille, nok mest til sig selv og ikke så meget til Caine.

Den måde Caine trak på smile båndet på den meget indevarslende måde fik det til at løbe koldt ned over Troy som han også sank en klump! Han skulle vælge imellem at skaffe ofre til Caine, hvilket han jo var elendig til at gøre eller indgå den nye aftale, det var ikke svært for ham at vælge men han havde heller ikke helt modet til det men alligevel kom det stille fra ham ”okay jeg gør det” dog uden at se på Caine, han vidste godt at han bestemt ikke havde noget valg eller jo valget mellem de to ting, han havde jo tros alt selv været så dum til at indgå denne aftale og der var ikke nogen vej udenom med mindre han ville dø eller leve resten af sit liv i et helvede! Hvilket han heller ikke ville… Hvorfor skræmte Caine ham så meget på det punkt??

Damn… Han fangede han løgn… Hvordan kunne han se det? Seriøst det var virkelig ikke fair at han var så god til at gennemskue Troy! ” det ikke fair” mumlede han igen mest til sig selv som en konstantering over at han var blevet gennemskuet. ” okay” svarede han blot til at han ikke havde taget hendes sjæl. Ordene som kom fra Caine om faderen og den lille pige, fik det til at gøre helt ondt på ham. Selv havde han jo ikke rigtigt nogen familie og det var ikke lige frem sjovt og fedt at se den lille pige lede efter sin far, det gjorde faktisk ondt på ham at se og høre det. ” Min far hedder Joshua og det er snart 50 år siden han tog min far fra mig” kunne han høre den lille pige ude på gangen sige til Troy. Han nikkede stille og svarede tilbage ” du behøver ikke gemme dig for mig eller for ham, jeg skal nok beskytte dig, han får ikke lov til at gøre dig noget” sagde Troy stille og nærmest helt rolig. Han kiggede over på Caine med et bestemt og advarende blik. Troy smilte som pigen valgte at træde ind i rummet med at hun stod ved døren så hun kunne løbe hurtigt væk, ” Hvis han koncenterere sig, kan han se mig det er min sjæl som er her og den er fanget her til” sagde pigen og Troy nikkede stille inden han rettede blikket mod Caine. ” Hendes far hedder Joshua og du tog hans sjæl for ca 50 år siden, pigen står inde i rummet nu ved døren. Hun siger at hvis du koncentrere dig godt nok vil du kunne se hende, da det er hendes sjæl der er låst fast til stedet her” sagde han og kiggede over på pigen igen, hun var usikker det kunne Troy se på hende. ”Han har ikk kunne se mig før nu, for han har ikke vidst det, og manglede en som dig til at kunne få ham til det ” sagde hun stille men Troy valgte ikke at sige det videre. ”Jeg indgår den nye aftale” sagde han stille og så på Caine.

Caine trak igen på smilebåndet og svarede på Troy's mumlen: "Jeg har brugt utallige år på at lave de her Aftaler med folk, så jeg er ikke sådan at løbe om hjørner med..... Du er som en åben bog Troy..."
Det kom jo som en helt naturlig konsekvens af hans virke at man lærte at fange selv de mindste detaljer omkring folk talte sandt eller ej.

Da Troy så sendte Caine et advarende blik, returnerede Caine med et blik der var mere iskoldt end før. Der skulle mere til end en ung mand som Troy til at flytte på Caine's overbevisning.
Caine nikkede til forklaringen om hvordan han kunne komme til at se den lille pige hvorefter han smilede til Troy's accept om den nye aftale. "Meget vel...."
Caine's øjne blev igen natsorte og hans stemme koldere imens han sagde: "I stedet for ofre.... Skal du være min kontakt til de dødes rige.... Mod at jeg sætter pigens far fri..... når Aftalen er indgået, vil du være fri af tidligere aftale... Accepterer du termerne?....."
Valgte Troy at acceptere, ville der ske som tidligere. Caine tog hans hånd og den brændende fornemmelse vendte tilbage, symbolerne dukkede op og forsvandt igen. "Aftalen er indgået.... Lad mig så se hvad jeg kan gøre..."