My milkshake brings- ~ Jaxton

"Why Im doing this?" gentog han Elliots spørgsmål og kom med et let grin "Because I want to? Is that answer enough?" spurgte han så, trods han ikke rigtig havde tænkt sig at uddybe om så Elliot syntes det var nok svar eller ej.
Han rettede sig op fra ham, men blev siddende ovenpå ham nok til at Elliot ikke sådan lige flygtede fra ham. Han rakte ned til en lille skuffe i sengens understel og fik et par tynde reb op "Dont worry, It wont hurt okay? But I need you to not fight like that" sagde han så, som var det en god undskyldning for at ville binde ham fast.
Han greb om hans ene håndled og fik bundet det fast i det ene hjørne så Elliot kunne bevæge armen ganske lidt, gribe fat i lagnet eller hvad han nu ville med den smule tilgengænglighed Elliot fik, den anden arm fik samme tur, derefter gav Jaxton Elliot et tilfreds smil, som så han ned på et kunstværk "Perfect, Now I can take good care of you" bekendtgjorde han og førte let fingrene nedover Elliots nøgne overkrop, før han satte dem i retning af Elliots bukseåbning og med kyndige hænder fik han åbnet bukserne op på ham, før han begyndte at trække dem af ham "Funny how you have to be this unwilling, when I can clearly see that you like it" sagde han så og trak hans bukser helt af på trods af hvad end postyr Elliot skulle begynde på så han rigtig kunne se Elliots stådreng igennem hans boxeshorts.

"What! N-no! It's no answer!" Nærmest råbte Elliot op i rummet med sin lille pibende stemme. Han forsøgte fortsat med at prøve at komme fri, men han var jo svag. Meget svagere og under den mand, som lige nu hoverede over ham og holdt ham nede i madrassen. Han følte sig så utilpas som aldrig før og ønskede blot, at manden jokede og ville slippe ham fri lige om lidt. Eller bare hurtigst muligt. Havde manden ingen følelser? Var det sjovt for ham, at Elliot lå og græd i hans seng? Til trods for de mange forsøg på at komme væk og tårerne, så signalerede Elliots krop noget helt tredje. Men han ville for Guds skyld ikke indrømme det. Lige meget hvor nysgerrig han end var og lige meget, hvad der ville ske. Han ville bare væk fra den her mand!
"N-no, no, no, no..." Elliot begyndte åbenlyst at panikke endnu mere, da han bemærkede nogle reb og mærkede, hvordan hans ene håndled blev bundet fast. Han kiggede op imod det og forsøgte at vride sig fri, men det tynde reb skar i stedet i huden. Han kiggede hurtigt imod sit andet håndled, da det fik samme tur med et lige så tyndt reb. Elliot rettede hurtigt blikket op på manden igen med sine tårerfyldte hvalpe øjne.
"Let me go!" Råbte han atter med sin lille stemme og forsøgte sig med at komme fri et øjeblik, da rebene skar for meget i det tynde hud omkring håndleddene. Og da manden begyndte at trække ned i Elliots bukser, forsøget han sig med at sparke ud. Øjnene lukkede sig stramt i og læben bævrede en anelse. Han havde lyst til at tude højlydt. Men prøvede at holde det inde. Hans krop var svedig med det hamrende hjerte og adrenalinen pumpede i rundt i kroppen. Han hev nærmest efter vejret med sit råberi og sine forsøg på at slippe væk fra den her sindssyge mand, som han håbede, at han bestemt aldrig skulle mødes med igen.
"Pl-please..." Hulkede han lavmælt. Han følte sig virkelig ydmyget, med sit lem stående til vejrs og den måde han lå bundet på, på sengen.

"Shhh no one can hear you and I dont really care what you sayd" kom det bare fra Jaxton over Elliots paniske ord "Noo Elliot, letting you go, would ruin all the fun would'nt it?" sagde han så og lod de mørke øjne bevæge sig undersøgende nedover hans krop. Han kiggede så på Elliots rædselslagende ansigt - Jaxton kunne ikke en gang føle sig skidt tilpas over de tårefyldte øjne - i sidste ende næd Jaxton lidt den magt han havde, at se hvordan Elliots hoved tydeligvis arbejede modsat hvad hans krop ønskede.

Han lagde næsten kærligt hånden imod Elliots kind og gav den et mildt kærtegn "Oh you're such a cutie, the way you taught going with a stranger like this would'nt end anothter way than you expected?" sagde han så og gled hånden på hans kind, nedover hans hals, førte den udforskende nedover hans krop og ned til hans boxeshorts hvor Jaxtons hånd sneg sig ind under stoffet. Han greb blidt, men bestemt om Elliots lem og begyndte at bevæge hånden blødt og kærtegnende op og ned ad hans længde. Han vendte blikket op imod Elliots ansigt for at se hans reaktion til Jaxtons kærtegn. "Moan for me boy, show me how much you actually like it" spandt han så af ham imens han satte tempoet lidt op for at tvinge en reaktion ud af Elliots mund, gav ham ikke lov til at have en chance for at stå imod kroppen der helt sikkert ville presse støn ud af ham grundet nydelsen der ville brede sig fra hans underliv.

Elliot brystkasse pumpede hurtigt op og ned. Vejrtrækningen var godt i gang og han var forpustet. Skrækslagen, som han lå der med hænderne bundet fast til sengen. Kun nu kunne hans ben hjælpe ham fri, men det var svært for ham at bevæge dem ligeså. Det var forfærdeligt. Elliots hjerne kørte på alle sine kræfter og han forsøgte bestemt at skubbe tankerne væk om, at han egentligt tændte på dette - til en hvis grad. Han ønskede det ikke - kun dybt, dybt inde. Men dette ville han bestemt ikke smide udenpå kroppen. Han beholdt det i sig og forsøgte dermed stadig at kæmpe sig fri, til trods for det nok ikke ville lykkedes for ham. De brune hvalpe øjne stirrede op på Jaxton. Store og bange med tårer i krogene, klar til at stime ned ad de røde kinder. Et lavt hulk lød fra det lille menneske på sengen, og da han mærkede en hånd mod sin kind, vendte han blot hovedet til siden og lukkede stramt sine øjne i. Måske det bare var et stort mareridt? Et kort øjeblik lå han stille; måske hvis han forblev stille et øjeblik og han ville åbne øjnene op igen, så lå han hjemme i sin seng? Det var et forsøg værd. Dog mærkede han bestemt Jaxtons hånd søgende omkring på sin krop. Hørte hans dybe stemme tale. Elliot spærrede øjnene op igen og løftede baghovedet fra madrassen, så han kunne kigge ned imod sit skridt; ned til Jaxtons hånd, som strøg ham. Blidt. Det var pisse rart, men frygten bed stadig i ham.
"Please... let me go... I-I'll do any-AH-thing else.... please... mhm..." Elliots øjne fandt vej til Jaxtons øjne igen og han forsøgte at se så bedende ud som overhovedet muligt i denne position. Han ville bare fri! Dog væltede støn ud af ham. Han var så sensitiv og åh, det føltes rart, men for fanden da!
"Wh-what about-ah.. th-the interview-w?" Spurgte han så, nærmest råbte op til Jaxton, imens hans ben vred sig under manden. Prøvede at få ham væk fra sig. Bed hårdt ned i sin underlæbe for at holde sine små liderlige støn inde.