I needed a break ¤ Valerie ¤

Lucifer nød at være væk fra helvede. Det havde skam været meget fint i starten, men det blev bare kedeligt med tiden, og han var den sidste person, der ville kede sig. Så kald det en ferie fra et job med dårlig pension og tandlægepleje. Han havde ikke været i Gaia i mere end et døgn. Det første døgn havde han brugt på, at lære hans nye krop at kende, samt lære omgivelserne at kende. Det var noget anderledes end at være end helvede. I Gaia, var der ikke tortureret sjæle der skreg af pinsel eller dæmoner der konstant havde brug for hans opmærksomhed. Nu søgte han noget, han havde hørt en masse om fra dæmoner, der før havde været væk fra helvede. En natklub, med alkohol. Det skulle eftersigende være ret godt, så det skulle han da prøve. Han så på køen der ventede på at komme ind. Han var konge af helvede. Han var djævlen. Han skulle ikke stå i kø. I stedet vandrede Lucifer direkte op til dørmanden, der nægtede at lukke ham ind. Noget han ikke fandt specielt tilfredsstillende, men mennesker havde vist en masse regler og love, som de skulle overholde. Han mente dog ikke, at disse galdt for ham også. Så han så dørmanden i øjnene, sagde intet men så bare på ham og ventede på det skete. Lucifer sad en særlig evne, der fandt sig nyttig i situationer som denne, hvor han havde brug for at fjerne nogle. Da der intet skete, måtte Lucifer hjælpe det på vej. Ikke alle var lige villige til, at acceptere den magt han besad over dem. ”Tell me your desire.” Manden tøvede, men åbnede sig op. Tilsyneladende var jobbet som dørmand bare til, så han kunne betale for advokatstudiet. ”Go on. Get your dream.” Lucifer klappede dørmanden på skulderen, før han gik og Lucifer kunne komme ind. Det samme kunne de andre i køen, hvis ikke Lucifer havde blokeret indgangen først. Dørmanden var der jo ikke for sjov. Han gik direkte op i baren, og forsøgte at få kontakt med en ung bartender. ”Hey! You need a new doorman.” Et smil spredte sig over Lucifers læber, der delvist var charmerende, men ligeledes fortalte han var ude på ballade.

Denne aftens uniform.

Den aften på natklubben Philotes, var der rigtig gang i den. Alle var fulde, alle var i det største festhumør og aftenens tema var politi og røver. Et sjovt tema, men med plads til alle. Nogle var klædt ud i deres frækkeste tøj med håndjern og hele molevitten, imens andre bare var klædt ud i enten helt sort eller sort og hvid. Bartender Pigerne var alle klædt ud i en lyseblå T-shirt med et politi mærke på og et en navy blå, men gennemsigtig, kort nederdel. Noget, som Valerie ikke brød sig vildt meget om, men hun havde taget et par sorte nylonstrømper på indenunder. Drengene var klædt i samme lyseblå T-shirt og et par lange og navy blå bukser dertil.

Valerie tog imod en bestilling fra en lyshåret pige og en sorthåret dreng. Begge ret unge, men de bestilte også to simple drikke og et par shots. No biggy. Selvfølgelig skulle hun lige tjekke deres ID og ganske rigtigt, så var de begge lige fyldt så mange år, at de måtte bestille drikke i offentligheden. Men imens Valerie begyndte på deres drinks, kom en sorthåret fyr op til baren og de fik øjenkontakt. Hun anede ikke, hvem han var, men han snakkede til hende. Kort satte hun tingene på pause og gik hen til disken. "Undskyld, hvad siger De?". Høflig, det skulle man være. Det havde de fået at vide mange gange i deres oplæring.

Der var tydeligvis et tema til festen. Kvinderne klædte sig i så godt som ingenting, og efterlod ingenting til fantasien. Noget der egentlig kedede Lucifer, for hvorfor skulle man så ønske at afklæde dem? Det var ikke fordi han var lige så sexdrevet som succubus og incubus dæmoner, men han nød det da i ny og næ. Han så på den blonde kvinde, der kom hen til ham og spurgte ind til hvad han tidligere havde udtrykt. ”I dread to inform you, that you are in need of a new doorman. It seemed he had bigger dreams than being a doorman. I would do it myself, but I would like to enjoy the party here.” Han sendte hende et smil, der egentlig virkede meget charmerende, men der var noget bag det, en form for ondskab, som kun få kunne se. For charme havde han skam nok af. Han så på de mange flasker der stod bag kvinden og overvejede hvad han skulle vælge at bestille. Han havde jo hørt om en masse forskellige drinks, men aldrig smagt særlig mange typer alkohol. ”But I would like you to stay here. I do not know much about alcohol. Could you pick something out for me?” Kvinden var da rimelig flot, hvis man tænkte på hun var et menneske. Det var ikke tanker han gjorde sig meget i, men efter at være omringet af sande dæmonforme så længe, var hun noget flottere at se på. ”Maybe you could even keep me company.”

Valerie betragtede denne mand med sine blågrå øjne. Der var et eller andet over denne mand. Noget, som hun ikke lige på stedet ville kunne forklare. Måske han bare var fuld, ligesom resten af gæsterne den aften? Det kunne hun ikke vide. Måske anede manden slet ikke, hvorhenne han befandt sig. Nej, så. Ikke dømme andre. Dette var noget, som hun oftest gjorde. Faktisk, en lille "vane", eller hvad man nu kunne kalde dette. Det var i hvert fald ikke en god ting at dømme andre. Det vidste hun nu godt.

"To sekunder," Svarede Valerie og trak et par skridt til siden for at sige det videre til sin kollega, der ville tage sig af, hvad end problemet var. Så stillede hun sig foran manden igen og kiggede på ham, "Ja, klart. Noget specielt, du godt kan lide, som jeg kan gå ud efter?" Spurgte hun med sit venlige smil og stod nu med siden til ham og hylderne bag sig. Kort kiggede hun rundt på de forskellige flasker og så tilbage på manden igen med et smil, "Eller er det helt lige meget?". Hun kendte da et par drinks, dem havde hun lært i sin oplæring, men det var nu vigtigt for hende, at spørge kunden ad, om de havde en yndlingsflaske, som de ønskede at blive blandet op med et eller andet, andet. "Jo, det kunne jeg godt. Hvis ikke der kom to par hvert femte minut." Valerie smilede.