Why hello there babybrother - Nicholas

Gæst

Sted: John's hus, i et nydeligt/fredeligt lille kvarter i udkants-Gaia
Omgivelser: Tomme gader og mørke, enkelte lygtepæle lyser gaden op.
Tid: Sen aften
Ansigt: Her
Påklædning: Her
Emne til: @Nicholas my babybro Wink

Fortidsemne

John sad på sin sofa og læste en bog igennem. Ved hans side lå en pistol som han havde et nært forhold til lige pt. Det var jo ikke altid lige nemt med arbejdet, ikke at John var dårlig til det, for det var han aldeles ikke. Det var bare mere som om at noget ikke gav mening med det. Noget indeni John der arbejdede imod ham istedet for med ham når han havde mest brug for noget støtte. Han kunne ikke sætte en finger på det, det virkede mere som om at man skulle have et eller andet for den kaos som jobbet bragte. Men det kaos var der ikke i John. Det føltes bare forkert, men han kom alligevel igennem det med tanken om at forblive loyal til sin familie og ikke mindst hans mor, alt der kunne gøre hende glad, kunne få ham til at se igennem fingre med det meste.
Han vendte blikket fra bogen ned mod pistolen og sank en klump før han rejste sig fra sofaen med pistolen i hånden. Han vadede ud i køkkenet og tog sig et øjeblik til at klø sin hovedbund med enden af pistolen. Ikke at han frygtede at den ville gå af, faktisk var han ikke sikker på om han havde et forhold til konsekvenserne af om den gik af eller ej. Han lagde så en hånd i køkkenbordet efterfulgt af pistolen i den anden hånd. Der var en enkelt ting ved jobbet der nagede ham, en episode der havde hylet ham ud af den, og den største grund til at han opførte sig som han gjorde nu hvor han endelig var alene. Hans kæreste, en fe eller menneske, han var ikke sikker, var gået fra ham. Som hun sagde, "You're a fucking puzzle, John. You wont tell me what's on your mind, but insist that I keep your bed warm. You're fucked. You know that?" som hun skred, ikke at det betød meget for John. Hun kendte ham ikke, og han manglede bare nogen der kunne få ham til at føle sig nogenlunde tilpas, som sengevarmer selvfølgelig.
En banken fik ham ud af mindet og han vendte blikket mod sin hoveddør. Han var ikke helt sikker på hvad han skulle forvente, for venner var ikke noget han samlede på i øjeblikket. Han stak pistolen i bukserne så den lå mod hans læn. Så gik han roligt ud til hoveddøren og åbnede døren. Synet der mødte ham fik ham til at hævne øjenbrynet en anelse. "Nicholas?" spurgte han, helt grundforvirret. Hvad lavede hans bror her af alle steder? Og hvem var det som stod ved siden af ham?

Gæst

Ahmen for fucks sake da også, mand! Hvordan fanden fik han hele tiden rodet sig selv ud i sådan noget shit her? Og hvorfor, HVORFOR skulle hans nuværende pimp så også lige være en pureblood vampyr? Betød jo desværre at den skiderik var alt for stærk til at han kunne tage ham, selvom han havde været i sin dæmonform, og han havde en eller anden slags skjold der forhindrede hans magi i at virke ordenligt på ham. FUCK!

Desværre havde en kunde knockoutet Nico og skredet med alle de penge han havde skyldt væk til sin 'kære' pimp her, så nu forlangede Benedict der desværre at Nicholas fandt en der kunne giv eham det han skyldte, eller på anden måde være til gavn for ham, for at gøre op for Nico's eget svigt. Han var fuldstændig ligeglad med at Nicholas ikke selv havde haft en jordisk chance for at beholde pengene, men sådan var det, skiderikken bekymrede sig kun om sine penge, han var endda ligeglad med om hans ludere var sunde eller ej, så længe de kunne tjene penge til ham.

Nu var Nicholas normalt en der absolut ikke ville spørge om hjælp hvis han kunne undgå det, men det lod til at han måtte bide i det ulideligt sure æble denne gang, og spørge om hjælp. benedict stolede ikke en skid på ham længere, og var derfor rejst med ham, helt hen til gaia, hvor Nicholas nu gik hen til døren til sin halvbrors hus, og sukkede, så kort tilbage på Benedict, før han bankede på. John vidste som regel altid hvad man skulle gøre... Håbede han fandme også på at han gjorde nu! Det var fucking bare det der manglede, hvis han ikke gjorde!

Døren åbnede, og der stod hans storebror så, som Nicholas sendte et skævt, men stadig lettere nervøst smil. "Hey John. Can... Can we come in, please? I... Kinda have a favor to ask you." Nicholas' tale var en smule sløret, men det var den jo så tit, især da han stadig var skæv på den voldsomme mængde hash han havde indtaget inden Benedict syntes det var en god idé at tage på en roadtrip. Han håbede dog at John opfangede det ekstra mærkelige i måden han talte til ham på lige nu... Normalt var hans tale fyldt op med så mange bandeord at man knap nok kunne hitte hoved og hale i hans sætninger, mens lige nu undgik han dem bevidst, bare for at sende et signal til sin bror om at der var noget usædvanligt på færde, her.

// Outfit og makeup/hår

Gæst

Af alle havde han ikke lige regnet med at se Nicholas udenfor sin dør. Hans forvirring kom også til udtryk i hans ansigt som han lyttede til hvad hans bror sagde. Som den beskyttende storebror han var, og da det var hans første lillebror som stod i døren, bemærkede han hurtigt at der var noget galt. Han skævede mod fyren der var sammen med Nicholas, udtrykket fortalte ham at det ikke ligefrem var en ven af Nicholas. Som bloddæmon var han ret god til at regne racer ud fra deres dufte. Fyren afgav en duft der havde fået John til at gætte vampyr, men ikke en af de skabte. Nej, denne var født til blodsugerlivet som pureblood.
"Well you look god awful," sagde han så bare ligeud før han åbnede døren for dem begge. "I'd rather not discuss anything where my neighbors can hear or see. You can bring your friend too," sagde han så, mens hans blik gled over på hvad der måtte være pimpen. Han havde en idé om hvad der var sket, men det var kun en idé. Hans blik lagde sig på Nicholas, hvor han begyndte at lede efter skader med sine øjne - Bare for at sikre sig at pureblooden ikke havde gjort ham fortræd, i den forstand at det skulle heales igen.
"What is this favor?" spurgte han så mens han lagde armene over kors. Fra tid til anden lod han sit blik glide over på pimpen, bare tanken om at denne mand kostede rundt med hans bror på denne måde, var allerede ved at pisse John af. Dog ikke til det punkt hvor man kunne se det på hans ansigt eller krop, i hvert fald ikke som en fremmed der lige havde mødt ham. Han tog en dyb indånding før han lagde hovedet på skrå og så på sin bror. "Are you high?" sukkede han så mens hans øjne skeptisk stirrede ind i sin brors øjne.

Gæst

Nico fremtvang et smil som reaktion på John's kommentar. "Yeah, well, that's just me, right?" og et lilel falsk smil - han var god til at fake tingene overfor folk de rikke kendte ham særlig godt, men han vidste udmærket godt at John nok ville kunne mærke den angst der lå under det hele, som benedict skubbede ham gennem døren da John trådte til side så de kunne komme ind. Nico tog stille sine sko af før han rettede sig lidt op igen. Han kendte godt det blik der... Og han vidste godt hvad John ville se. De blå mærker der var halvt skjult af tatoveringerne på hans hals, tydelige tegn på at Benedict tidligere på dage havde haft ham i et kvælertag, inden de tog afsted. Det var så langt fra det eneste, men resten var skjult af hans langærmede trøje, hvilket også var usædvanligt for ham, da han normalt gik i tanktoppe.

Han sukkede og vippede lidt frem og tilbage fra en fod til den anden, åbnede munden for så at lukke den igen da han ikke helt vidste hvordan han skulle sige det. Han fik et 'blidt' puf i ryggen fra hans pimp, og rømmede sig så. "Oh. Uhm. Ah, you see, I... I'm sorta... Short on cash." mumlede han lavt, og det var lidt af en underdrivelse. han havde været i gæld en del år nu, men den var blevet boosted lidt mere af det fuckup her som der jo så slet ikke var hans egen skyld.

Han sukkede dog da John nu granskede ham ekstra, og kom med det spørgsmål, han udmærket burde kende svaret på. "What d'you think, bro. When's the last time you actually saw me all sober? Of course I'm high." sagde han lavt, opgivende. Han havde jo været afhængig af stoffer i over et århundrede, nu.

Gæst

John vidste med det samme at Nicholas prøvede at fortælle ham at noget var helt galt. Han var heller ikke specielt glad for at bemærke at Nicks tatoveringer omkring halsen havde mørke pletter hist og her. Han klemte svagt hånden sammen som han prøvede på at holde styr på sin vrede, hvilket lykkedes efter et par sekunder og hånden åbnede sig igen. Han vendte kort blikket mod pimpen som Nicholas forklarede sin pengenød. "I'm assuming that's why you're escorted by a bloodsucker," sagde han så bare ligeud.
Så kom spørgsmålet om Nicholas var høj. Det var ikke at John ikke kendte noget til hans lillebrors stofmisbrug, men det var mere for at få pimpen til at tro at de ikke var så tætte som så. "I havent seen you in freaking forever, and now you show up at my doorstep asking for money?" sagde han så en anelse surt, men det ville være tydeligt for Nicholas at vreden ikke var rettet mod ham. John kiggede kort på pimpen med et udtryksløst ansigt, før han vendte sig og gik over til et skrin der stod i den lille gang.
"Do you remember when things were more simple? Back when you were just a toddler who couldnt stay in one place at a time? I think you're still a little like that, but just with years and experience on your back," begyndte han så. Det var ikke fordi at dette øjeblik var en tid til gå en tur gennem minde-land. Det var vigtigt for John at få Nicholas til at tænke på hans barndom, i hvert fald hvis Johns plan skulle virke. Det var ikke til at sige hvor hurtigt Nicholas' reaktionstid var lige nu, så det var bedre at starte tidligt. Han samlede et bundt penge op og begyndte at tælle dem op, "How much?" spurgte han så, uden at kigge på sin bror men istedet på pimpen. Han var blevet træt af at denne blodsuger bare skulle lege den mystiske fremmed der bare kostede rundt med hans lillebror.

Gæst

Nicholas sukkede, og nikkede. Ja, selvfølgelig var det jo derfor han havde vampyren på nakken af sig hele tiden, og det var fandens irriterende. Han havde en eller anden evne der gjorde han ikke havde kunnet bruge de besværgelser, der gav ulidelig smerte til vampyrer... Han havde en eller anden form for immunitet overfor den slags magi, og det var sådan set kun derfor, at Nicholas ikke var skredet fra ham for længst. Hvis blot det havde virket, så havde han skredet fra Benedict for fem år siden.

"Yeah, yeah, I know I'm a bad brother, never staying in contact unless I need something from you, bla bla bla..." Nico opfangede da endelig hvad John havde gang i, og spillede så med på den. I virkeligheden holdt han jo kontakten - når han huskede det - og det her var første gang han nogensinde havde bedt om hjælp, men det vidste Benedict jo intet om. Han nikkede let, som John's ord da også fik ham til at tænke tilbage... Og derfor også automatisk på den periode hvor John havde brugt hans ene evne meget mere, end han havde gjort det sidste lange stykke tid... Vent... vent vent vent... Oh! Var det det, han havde tænkt sig at bruge på Benedict? Det var det jo nok. I så fald... Åh, tænk nu for fanden, Nico! Tænk! Hvad var det der kunne stoppe den, når John måske mistede besindelsen og bare angreb?

Imens Nico tænkte, rankede Benedict sig som han svarede John. "The little prick owes me almost ten grand." Yeah, det havde været en voldsomt rig kunde, som havde hyret Nicholas for hele dagen... For så at knockoute ham og tage alle de penge han havde tjent i ugen forinden, også. Det var også der, at Nico kom i tanke om det.... Magi. Evnen kunne ikke penetrere magiske barrierer! Det kunne nok godt ses i hans øjne da han så over på John igen. Han vidste godt hvad han skulle gøre hvis hans bror nu gjorde det han troede han ville, han var blevet exceptionelt god til den besværgelse i løbet af de år, trods alt.

Gæst

Han følte sig lettet da det virkede til at Nicholas havde forstået hvad han var igang med at planlægge. Han kiggede pengebundtet igennem og begyndte roligt at tælle dem op som pimpen begyndte at snakke. "Did he break something, or what was the cause of this huge debt?" spurgte han så en anelse nysgerrigt og kiggede op på pimpen. Han lagde så roligt pengebundtet på bordet som han lagde sine arme over kors. "And don't spare me with lies. I want to know exactly what my hard earned money are going to pay for," sagde han så før han skævede mod Nicholas.
Han var ikke vred nok og det vidste han selv. Så hvis der ikke var et eller andet Nicholas eller denne pimp kunne gøre for at pisse ham af, måtte han finde en måde at komme til skade på. Han sank en klump og skævede mod skuffen på kommoden skrinet stod på. Sværdet lå deri. Alt han skulle gøre var at åbne skuffen og tage det ud. Han tog fat i håndtaget og trak skuffen op for så at tage den lille mekanisme op som det første. Den kunne ikke aktiveres, ikke så længe han ikke var rasende eller såret. Han lagde den på kommoden og trak tørklæderne ud, før han hev pladen fra skuffen op og begyndte at hive pengesedler op. "I have like five grand in cash. The rest needs to be taken from an atm," sagde han så som han stablede sedler.
Han kiggede så mod Nicholas, ledte efter et tegn der kunne fortælle John at der var grønt lys. Han kiggede så mod pimpen. "I have another question as well, before you get the money. Did you ever lay a hand on my brother?" kom det så lettere udtryksløst ud af ham. Hans udtryk var fuld af nysgerrighed og en svag anspændthed over tanken om at denne mand havde stået og tævet løs på hans bror.

Gæst

"He lost a loaded customer and all of his week's earnings." fortalte pimpen ham i et roligt tonefald. "Isn't that right?" han gav derpå Nicholas et ordenligt dunk i ryggen, nok til at det slog luften ud af ham et øjeblik. At dømme ud fra måden Nicholas reagerede på - ignorere det så godt han kunne - var han blevet vandt til den type behandling. "Yes, sir." sukkede han. "I was knocked out and he stole everything." "I don't care about excuses, I care about results, and you know that!" halvt hvæsede Benedict af ham, og Nico så væk som han mumlede endnu et stille 'yes, sir'. For andre ville Nico nok bare de fornærmet ud, men for dem der kendte han godt, var det tydeligt at der var små tegn på noget man sjældent så hos ham - frygt. Han var hunderæd for sin pimp.

Men Nicholas fandt alligevel øjenkontakt med John, for bare et enkelt sekund. Jo, han var mere end klar nok på at lave den besværgelse så snart han gik igang. Benedict sukkede og rullede med øjnene. "Once in a while, yes. It's the best way to keep them in line," svarede Benedict nærmest udtryksløst, og trak på skuldrene. For ham var de tjo ren forretning, og så længe de stadig kunne tilfredsstille kunderne, så fungerede det.

Gæst

Johns hånd knugede sig hårdt sammen idet pimpen puffede til Nicholas, han var nød til at vende blikket væk, over mod sit våben, lyttede til Nicholas underdanige tone, frygten der bare var tydelig i hans stemme, "I see...". Han greb ud efter våbenet, som pimpen var distraheret med at tale om sin forretning. Så snart Johns hånd var på våbenet, blev det antændt og klar til brug. Han drejede sværdet i sin hånd som han hurtigt trådte mod vampyren, værende dæmon og vampyr, lå deres styrke ret lige, men Johns sværd gav ham en umådelig fordel lige nu hvor de var fanget i hans gang. Med sin frie hånd greb han om halsen på vampyren og med et hurtigt sving, var vampyrens ben hugget af, så Johns hånd var det eneste der holdte ham ved hans fulde højde nu.
"I don't give a flying shit about your fucking business. But that is my brother, my blood. You touch that, and you're as good as fucking dead," hvæsede han rasende før han begyndte at klemme om vampyrens hals. Han vidste at det ikke ville slå ham ihjel, men det ville gøre ondt. John var en veltrænet fuldblodsdæmon der ikke holdt igen når han først var tippet over kanten. Men det betød også at den mere animalske side af ham tog over, hans tænder var synlige og øjnene fuld af had. Han kiggede mod Nicholas før hans blik lå på vampyren igen. "Who else will seek out my brother if you die now?" spurgte John mens han løftede sit sværd op. "Answer and I might let you survive this encounter," sagde han så med en overvejende tone, dog stadig fuld af vrede.

Gæst

Nicholas bed sig let i læben som han så John gøre sig klar til det hele her. Imens John fik antændt sværdet, mumlede Nicholas så lavt for sig selv den formular, der ville sørge for at han selv ikke tog skade af det sværd. "Et clypeo ego inde magica, inde vires clypeo ego autem ignotus..." han blev færdig med besværgelsen lige idet John trådte frem og huggede til, så skjoldet der formede sig rundtom hans krop, gennemsigtigt med let sølv glitrende, gjorde at sværdet harmløst stødte imod det og ikke ham, med det kraftige hug han havde gjort mod Benedict's ben, lige ved siden af Nico's egne.

Hurtigt trådte Nicholas så til siden, og om bag sin halv storebror, bed sig let i læben over det blik fuldt af had han fik fra Benedict efter hans brøl af smerte over tabet af sine ben. Vampyren løftede en hånd til den af John's der klemte om hans hals, forsøgte febrilsk at fjerne den. Nicholas lagde godt mærke til blikket han fik af John, og han nikkede som for at sige at han var okay, han havde trods alt nået at få besværgelsen op i tide.

"My childe," svarede benedict prompte. Nicholas, nu overbevist om at Benedict ikke ville være en trussel så længe John var her, grinede svagt. "Frederick?
Don't you know I beat him the fuck up like a friggin' month ago when he tried to get more money from me that what my motherfucking contract says you should have? Created vampire against a fucking demon form isn't good for him, you know..." sagde han så bare, og lagde armene lidt over kors. Benedict's øjne spærrede sig da op, og det var tydeligt at han så ikke havde flere comebacks.

Gæst

Det var godt at Nicholas fik styr på sin besværgelse inden at John fik svunget sit sværd. Det ville nok ikke have endt godt hvis han var endt op med at kappe benene af sin lillebror. Lidt svært at forklare til familiesammenkomsterne. Men benene var af pimpen og John var allerede godt på vej mod at gå ud af kontrol. Sværdet fik det til at sitre i hans hånd, mens forhekselsen trængte ind i John, skabte mere splid i hans ellers splittede hjerte og trak ham længere mod mørket. Som pimpen svarede hans spørgsmål, lagde han kort hovedet på skrå før han lænede sig ind mod den halve pureblood. Han kiggede ham ind i øjnene med en uforklarelig vrede. "I'm glad I get to say this while you're still alive," begyndte han så.
"I will make your offspring suffer in the most horrible way for the cruelty you've shown my brother. He will be slain like a pig, all thanks to his dumb fuck of a father," sagde John så, og lod pureblooden opfange et hvert ord der blev sagt i dette øjeblik. For så at placere sit sværd under ham, hvor hans ben engang ville have været. "I wasn't going to let you live. I just needed info," sagde han så som hans hånd slap sit tag i vampyren for at lade ham falde ned over sværdet, der ellers bare så let som intet skilte manden ad i to dele. Han slukkede derefter sværdet og tog en dyb og skarp indånding som en smerte bredte sig i hans bryst. Han trådte et par skridt tilbage og greb sig til brystet, sværdets hylster faldt til gulvet.
John lukkede sine øjne i og tog små skarpe indåndinger som smerten i hans bryst kun virkede til at blive værre. "Fucking shit," mumlede han vagt til sig selv før han løftede en hånd for at signalere til Nicholas at alt var fint. Men alt var ikke fint. Det kunne ikke ses, men John vidste godt at det var sværdet, mørket der havde sit klamme greb om hans hjerte. "Just... give me a moment. Go raid the fridge or some shit," sagde han så, et lidt desperat forsøg på at få Nicholas ud af hans synsvidde, bare mens han prøvede at bevare kontrollen. John satte sig roligt på trappen i hans gang, lænede sig tilbage mod et trin og lukkede sine øjne i. "Not this time either, be strong John" mumlede han irriteret.

Gæst

Nico, der nu stod i sikkerhed bag sin halv storebror, kiggede bare stille på, dog med et vist hadfuldt udtryk i hans øjne også, nu. Nu han endelig kunne tillade sig selv at vise Benedict det, nu han vidste at han ikke ville have lang tid at leve i - for sådan som han var nu, så selv hvis John lod ham gå, så havde Nico fandme ikke ladet ham, han ville endelig have gået amok på ham som han så gerne havde villet i flere år på nuværende tidspunkt. Men som tingene var, dræbte John ham der for øjnene af dem begge, og det eneste der viste sig på Nico's ansigt, var et lille, skævt smil. Good fucking riddance.

Han kiggede dog lettere bekymret på John som han selv gav slip på magien igen og lod skjoldet falde. Han havde nået at tage et enkelt skridt hen mod John, skulle lige til at spørge ham om han havde brug for hjælp - normalt var Nico absolut ikke hjælpsom, tværtimod var han meget egoistisk - men det var noget lidt andet når det gjaldt familien. Men han genkendte godt den tone der i John's stemme, og nikkede stille. "Tell me if you need my fuckin' help for anything, dude. I motherfuckin' owe you..." sagde han så stille, før han gik ud af lokalet som John så tydeligtvis ville have ham til.

Gæst

"You don't owe me anything, brother," sagde John bare som Nicholas forlod rummet. Han trak sig op på sine fødder før han roligt tumlede over til sin kommode og rev en pakke cigaretter op af skuffen samt en lighter. Så satte han sig på trappen igen og stak en smøg i munden som han tændte. Normalt røg han ikke indenfor, slet ikke i sit hus, men lige nu kunne han ikke tænke på andre midler som kunne få ham til at slappe af. Allerede ved første sug mærkede han en indre ro brede sig og han lukkede øjnene som han pustede ud. Han kiggede kort på liget på gulvet og fnøs så irriteret. "What I wouldnt do to have bodies magically disappear and no messes to clean," mumlede han roligt for sig selv inden han rejste sig med cigaretten i munden. Så gik han roligt ind hvor Nicholas var gået hen og strakte sig kort.
"So tell me, why exactly do you work for a pimp when you have a family who's got their asses full of money. You could've easily made the debt go away," spurgte han så roligt efterfulgt af at han tog et hiv af cigaretten. Han pustede så roligt ud inden han bare gik over og lagde sine arme om sin halv-lillebror, et rigtigt bamsekram, "I fucking missed your punk ass," sagde han som han slap Nicholas og smilte en anelse. "You were in less trouble as a kid. But you haven't changed one bit. A real troublemaker," sagde han så efterfulgt af en munter latter. Det var ikke for at skælde ham ud, men blot en konstatering.
"Anyway. Enough talk of the past. I'm just glad you're in one piece. Unlike the other guy. Tell me what you've been up to?" spurgte han så nysgerrigt som han lagde hovedet let på skrå. Cigaretten lagde han i sin mundvig og tog et sug af af og til som han lod Nicholas fortælle.

Gæst

Nicholas havde stille og roligt sat sig ned, men var i mellemtiden blevet lidt rastløst, så nu sad han og vippede rimelig voldsomt med benet. Han ville skidegerne ryge en af sine joints lige nu, men af respekt for sin halvbror havde han ikke begydnt at ryge indenfor her, i al fald ikke før han fik at vide det var okay. Hjemme hos ham selv var det jo noget andet. Jaja, lejekontrakten sagde d eikke måtte ryge indenfor, men ingen i bygningen, inklusive ham selv, overholdt den regel, så fuck nu det.

Han sukkede let til John's første spørgsmål. "You know I don't like to motherfuckin' ask for help. I want to do thing on you own if I fuckin' can..." sagde han bare stille. Og ja, alle dem der havde kendt ham i flere år vidste det godt. han spurgte virkelig aldrig som hjælp medmindr ehan ikke havde kunnet se anden udvej i lang tid. Men han smilede dog let da John krammede ham, grinte en smule og trak på skuldrene bagefter. "Missed ya too, bro."

"Why the fuck should I ever change? I'm fuckin' perfect, that's what I am." grinede han, og strøg en hånd gennem sit hår. Ja, den selvtillid gik aldrig helt væk, i al fald ikke når han kunen slappe af, som nu. "Uhm.. Oh crap. I can't even fuckin' remember last time we met. But I got this fuckin' job as a stripper, at the stripclub in moonlight falls, y'kno? And still in things with my motherfuckin' nice dealer, too. So many fuckin' money to get on smuggling that shit for him," grined ehan - og han var jo kun sjældent blevet snuppet. Og når han var, så var han hrutigt ude - MED stofferne - igen, grundet hans magi.

Gæst

"Stubborn to the core. A common trait in this fucking family," sagde John så efterfulgt af en kort latter. Så lyttede han til Nicholas' historie, hvor han så kiggede lettere skeptisk på sin bror men der var også et halvt smil på hans læber. "Where'd you hide the drugs? In your ass?" spurgte han så, hvortil han begyndte at ryste på hovedet og lave en gestus med hænderne der sagde: You know what? Nevermind! Han ville ikke vide det hvis det det indebar noget med hvor mange poser af hvad end han skulle smugle han havde slugt. Han kom dog til at grine let ved tanken men så blev han også lidt nervøs. "You don't smuggle through your ass, right?" spurgte han så med et hævet øjenbryn.
Han kiggede ned på sin cigaret der var på vej mod enden, før han løftede den op til munden og tog et ordentligt sidste sug, for så at smide cigaretten i et glas der bare stod på køkkenbordet. Grundet farven og det antal af cigaretter der lå i, virkede det til at være det faste rygeglas. Han åndede røgen ud og kom med et svagt smil. "You're high off your ass. You can smoke inside, but only regular cigarettes. If you want to smoke anything funny, there's a nice view outside in the garden and a chair," sagde han så før han gik over til sit køleskab og trak en flaske med blod ud som han drak på ingen tid.
"Things here have been interesting. We've gotten a new sister by the way. Her name is Jocelyn. She is just a baby, but she's kinda cute... Compared to most of drooling babies I've seen in my life," forklarede han så før han vendte sig og satte sig op på køkkenbordet. Han åndede tungt ud som han mærkede en eller anden ro glide over sig. Det var rart at han kunne være sig selv, selv hvis det bare var for en stund. Han kiggede på Nicholas og rynkede så let brynene. "Do you have a place to live? Or are you living on the streets?" spurgte han så, måske en anelse bekymret. Det gik jo ikke hvis Nicholas ikke havde et sted at bo.

Gæst

Nicholas smilede og trak let på skuldrene, for ja, han kunne jo ikke rigtig modargumentere, når det nu netop var så normalt for det meste af deres familie. Men med det næste John nævnte, og hans ansigtsudtryk bagefter, kunne Nico virkelig ikke lade være med at grine, bare grundet hans egen reaktion på hans eget spørgsmål. Da han spurgte igen, så trak han på skuldrene og så på ham med et skævt smil på læberne. "Sometimes," sagde han, hudløst ærligt. "I've only ever had one bag rupture, though. And, well, maybe it's because I've been hooked on the shit for so long, maybe if the demon part of me, maybe it's a combination, I don't friggin' know, but it just gave me the best damn high of my entire fuckin' life, no side effects whatsoever," han grinede og trak igen på skuldrene. Han havde været høj i godt og vel en uge på det, uden så meget overskud til at lave andet end netop det, at være skæv som bare fanden.

Han smilede dog og rullede let med øjnene af det næste der kom ud af hans brors mund. "Duh, of course I'm fuckin' high as a kite, dude. Aren't I fuckin' always? You wouldn't recognize your own damn brother if i bloody wasn't." sagde han så bare, og trak en normal smøg frem som han ikke engang trak en lighter frem for at tænde. Istedet mumlede han bare en lille formular og fik derved en lille flamme frem til at tænde for smøgen med, før han tog et godt hiv af den. Absolut ikke ligeså dejlig som hans joints, men han gad virkelig ikke gå udenfor lige nu. Han røg bare stille videre som han så sin bror få drukket sit blod, og lyttede lettere interesseret. "Really? Well, that's great? I think?" han trak let på skuldrene. Det var langt fra alle i familien han rent faktisk bekymrede sig om, så han var mildest talt lidt ligeglad mens det stadig bare var en baby. Han fniste dog bagefter af den bekymrede tone da John igen talte. "Of course I have a place. I wouldn't be wearing this damn awesome makeup, or clean clothes, if I didn't. I mean, it's not anywhere near your standard, of course, but I only go there to sleep or fuck, anyway."

» You got a bed with my name on it - Nicholas (xxx)
» This is all new.. - Nicholas
» Son of a bitch! - Nicholas (xXx)
» And what is wrong with you? - Nicholas
» This is so embarrassing - Nicholas