Come meet your demons (XXX) - Hunter

Tid: 22.10
Sted: Dybt inde i skoven, hvor træerne står tættere
Omgivelser: Mørke tætte skov
Vejr: Vindstille, køligt og stjerneklart
Påklædning: OUTFIT
Tag: @Hunter


Hun hvilede sit hoved imod træet hun stod lænet op af og kiggede på himlen over sig. Hun tog en dyb indånding og pustede roligt ud. Han var længere tid om det end han plejede.
Hun havde fået et godt øje til en hun havde set i skovene et par gange. Hun fandt ham yderst interessant, men ikke på den typiske seksuelle måde, nej hun havde helt andre planer med ham, også selvom han ikke kendte dem, det gjorde faktisk bare det hele mere interessant. Hun havde planlagt det hele, normalt ville hun bare have forført vedkommende og på den måde få narret ham med sig, men ham her var anderledes. Noget sagde hende at det ikke ville virke.
Hun blev løsrevet fra sine tanker da hun opfangede nogen bevæge sig i nærheden. Hun åbnede sine øjne og fik hurtigt aktiveret sin evne som gjorde hende usynlig for alle, selv hendes duft forsvandt. Hun bevægede sig lydløst imod lyden og et smil fandt hendes læber som hun fik øje på sit bytte. *Its been way too long since Ive been on a good hunt*. Hendes evne gjorde at hun lydløst kunne komme op bagved ham, og med et let slag på det rette punkt slog hun manden bevidstløs. Hun gjorde sig selv synlig igen imens hun betragtede sit bytte der lå hjælpeløst på jorden.

Da han vågnede var de i en forladt hytte dybt inde i skoven. Hun havde sat hans hænder fast med et par lænker så han ikke kunne komme væk. Alle hendes tatoveringer var for en gangs skyld synlig, og prægede hendes sarte hud. Hun stod med let spredte ben og armene over kors. Hun sparkede let til hans fod som hun kunne se han var ved at vågne. "Wakey Wakey sunshine. A strong man like yourself shouldnt be knocked out for so long. Its kinda pathetic." der var noget hårdt og nedladende over hendes stemme, og hele hendes kropsprog havde noget ubehageligt over sig.

Hunter havde været på vej hjem fra arbejde, men var kommet i tanke om at han manglede at handle ind, derfor havde han taget den nykøbte bil, med på tur forbi et super market, for bare at handle lidt ind til den kommende fri weekend.
Han havde fået fyldt en pæn pose fuld, nu hvor han havde fri var han skiftet fra det helt sorte tøj, til et par løse jeans, en hvid tshirt og en blå ternet skjorte der var halvt knappet, og de normale sorte støvler han altid bar.
Det havde været en lang uge, og han var godt træt efter alt det drama og de mange problemer, men heldigvis var det stadigt hemmeligt at han date en af eleverne, selvom det selvfølgelig var forbudt for en ansat.
Han parkede i udkanten af skoven, hvorefter resten forgik på ben, han gik roligt med posen over skulderen og nød den kølige luft.

Han havde igen ide om, at der var nogle var ude på at ødelægge hans planer for weekenden, men lige nu var han i egen verden og nød skoven, hans rigtige hjem og her han hørte til.
Som et lyn fra himlen, blev alt ændret og han fandt chokeret til jorden, som en kvinde vælte ham og han gik i sort.

Hunter vågnede langsomt, hans hoved dunke, og han prøvede at tænke på hvad der var sket, men han kunne ikke huske noget. Han åbnede øjne langsomt, men slog dem helt op da omgivelserne var fuldkommen noget andet end skoven, og han prøvede at bevæge sig med lænkeren holdt ham på plads.
Til sidste lod han blikket vander mod kvinden som snakke til ham, og han rynke på brynene, han havde da ikke set hende før? hvem var hun? og hvad ville hun " hvad laver jeg her?" spurgte han, så køligt han nu kunne, selvom det ikke helt lød som ønsket, han stirrede meget på hende og prøvede at finde hoved og hale i alt dette. '

Hun kunne ikke lade være og smile lidt over hans overraskede udtryk, gosh hvor havde hun savnet det udtryk i ansigtet på folk. Hun svarede ham ikke stod bare og kiggede på ham og nød hvordan han prøvede og komme væk. *So fragile and soft his skin looks* Hun havde placeret ham så han både kunne sidde ned eller stå op, da lænkerne sad fast i muren han sad op af.  Det betød dog ikke han kunne bevæge sig synderligt meget af den grund, men det var mest praktisk for hende. Hun trådte hen med et ben på hver side, før hun satte sig på hug henover ham og greb fat i hans hage. Hun tvang ham til at se på hende og et djævelsk smil på sine læber. "Du min fine ven, er her for at underholde mig, eller rettere så jeg kan underholde mig selv med dig." Hun lænede sig helt ind og hviskede i hans øre "Du kan lige så godt opgive at forsøge og komme fri, stærkere mænd har forsøgt og fejlet." Hun rejste sig og skubbede hårdt hans hoved til siden som hun slap hans kæbe.
Hun gik roligt over til en kommode der stod i lokalet. Det var ellers et tomt lokale, og det eneste der brød de hårde vægge var en dør der var lukket. Hun tog nogle ting op som hun lagde derovre, men det var for mørkt og se hvad det var, da stearinlys var det eneste lys der var. Hun lignede en der metodisk gennemgik tingene før hun drejede sig omkring og bevægede sig roligt tilbage til ham. Hun rev fat i hans t-shirt og trak ham op at stå. Hun skubbede ham hårdt imod væggen, og udviste en styrke der ikke var normal for et almindeligt menneske. "Jeg har planer om at få dig til at skrige før solen igen bryder mørket." En finger kørte forsigtigt ned af hans kind og hun betragtede den med et blik der var tomt og koldt. "Når jeg færdig med dig, så vil du tigge mig om at slå dig ihjel." Hendes negl bordere sig ind i huden som den ramte halsen, og rev en lang rift ned langs den.

Hans hoved snurre og hans tanker var uklare, men han kunne mærke frygten i sit bryst, kom han ud herfra? Amanda ville klart savne ham hvis han forsvandt helt ? men hvorfor var han her? og hvad skulle han? Hunter prøvede at komme fri, men lænken sad godt fast, og han indså at den mulighed var umulig, kvinden så ikke så stor ud men han var sikker på han skulle passe på, for hun havde kidnappe ham og det vidste lidt om at hun ikke var så svag som man måske ville tro.
Han vendte blikket mod hende, som hun kom hen foran ham, og han mærkede det faste greb i hans kæbe, og hans sølvfarvede øjne blev tvunget til at se ind i hendes.
Smilet var ikke rart, og han var klart nervøs, det hjalp heller ikke som hun begyndte at snakke, hendes ord fik ham til at rynke på brynene, imens han stirre ind i hendes mørke øjne" stærkere mænd?, du hentyder til jeg er svag?" konstaterede han stille, hendes hvisken gav ham gåsehud.
Som hun skubbe hans hoved, gibbe det svagt i ham, hun var skræmmende stærk, og han frygte nu endnu mere for sit liv, han skulle underholde hende? men noget sagde ham det ikke blev kønt for ham?
Han måtte prøve at forhandle med hende.
Hans blik fulgte hende som hun gik hen mod et bord, men han kunne ikke se hvad hun lavede, og på en eller anden måde ønske han det heller ikke.

Hunter blev tvunget op, og han mærkede den kolde væg hårdt imod hans ryg, som hun skubbe ham hårdt og hans blik flakke lidt, før det igen fokuserede på hende, som hun igen brød stilheden, han fnøs fustreret " jeg beder aldrig om at dø, jeg har ting at leve for, lige meget hvad du end gør ved mig" svarede han stille, han var nød til at kæmpe imod, han havde sit livs kærlighed at tænke på, og ville ikke give op.
Hendes fingre rev ham, og han mærke en dråbe blod løbe fra hendes rift, han løfte hoved for at se hende i øjne igen, med så meget mod hans blik nu kunne mønstre. " men hvorfor mig?" han lod det spørgsmål flyve ud, og hænge i luften, han måtte vide hvorfor ham, hun kunne sikkert have fundet bedre end ham?

'stærkere mænd?, du hentyder til jeg er svag?' Hun havde ikke kunne lade være og grine på en nedladende måde da han sagde det. "Når det kommer til smerte, så der ikke nogen der stærke mere. Trust me." hendes ord var som et farligt løfte om det der kom.

Hun beundrede næsten hans stædighed, selvom hun tydeligt kunne mærke den frygt der langsomt voksede i ham, men det var ikke nok. Hun ville have mere. 'jeg beder aldrig om at dø, jeg har ting at leve for, lige meget hvad du end gør ved mig' Det var nok ikke hans hensigt, men hans ord fik bare hendes indre trang til at gøre ham ondt endnu større. Hun mærkede den utålmodighed der var i hende, men Lilith havde trænet hende godt, og hun tog sig god tid. Der var trods alt intet bedre end at trække pinen ud. "Det siger de alle, men i sidste ende så skal du nok komme til at tigge." Hun trykkede hårdere med sin finger så den borede sig en smule ned i hans hud, før hun holdt den op foran sin mund og slikkede blodet af.

Hun var gået tilbage til kommoden og prøvede og beslutte sig for hvad hun ville lege med. Og der var spørgsmålet, spørgsmålet som alle  stillede, det var uundgåeligt. Hvordan dem? Det var åbenbart ikke nok at hun havde besluttet sig for de var passende. Hun besluttede sig for et metal objekt, som mest af alt lignede en 20 cm pind med en spids, som dog var lavet af ren jern undtagen en del af håndtaget som havde et slags beskyttende gummilag på sig. Hun betragtede det med et smil på læben som hun gik imod ham igen. Hun placerede spidsen ved hans hals, og tvangs hans hoved op hvis han ikke ønskede den skulle gå igennem huden. Den var slebet for nyligt, og da hun langsomt kørte ned af hans hals, var det kun hendes udviklede færdigheder der forhindrede den i ikke at skære hul. Da hun nåede hans t-shirt var det dog en anden sag. Hun brugte den til at skære den i stykker lige ned, så hans overkrop blev blottet.
Hun holdt spidsen henover et lys der var ved siden af. "Hvorfor mig? Heh... Det skal jeg fortælle dig. Fordi du virker som en der har noget kamp i dig, noget du vil leve for. Det gør det så meget sjovere og knække dig, og få dig til at tigge for dit liv." Spidsen var efterhånden rødglødende og hun betragtede den med et blik der virkede som hypnotiseret af sine egne tanker. Hun flyttede blikket over på ham, og stod nu helt tæt ved ham. Hun førte roligt spidsen imod hans overkrop og lod den røre huden under kravebenet. Lyden af hud der blev svitset fyldte rummet, og hun trak den i et pinefuldt og langsomt tempo ned af hans overkrop. "Scream for me big boy." hendes stemme var kommanderende, men man kunne også hører hvordan hun nød det hun havde gang i. Hun flyttede ikke den rødglødende spids før hun nåede hans ribben og betragtede hendes 'kunst' med et tilfreds smil, før hun igen holdt den ind over ilden. *Det ville være en skam og ødelægge det flotte ansigt, men så det godt der rigeligt at krop jeg ellers kan hygge mig med.*

Hendes ord var kolde, der var intet godt i den kvinde, det var tydeligt og han frygte for om dette ville blive hans død? men ikke uden kamp! Amanda kunne han ikke bare efterlade, hun var så ung, så smuk og særlig han ville gøre alt for at se hende igen, om det så blev det sidste han skulle gøre.
Hendes løfte ignorerede han så godt han kunne, fulgte hendes bevægelser, som hun stadig stod tæt på ham alt for tæt, han var nød til at være stærk, han måtte ikke vise hende smerte, og han prøvede virkelig at tvinge sit sind til at gå i forsvarsposition for at beskytte sig selv.
Hendes fingre borede sig ind, han kunne tydeligt mærke det, men det var ikke så slemt selvom han vidste dette nok kun var starten på det hele, fik ham mon overhoved mulighed for at hvile?spise eller drikke? de tanker ville han slet ikke tænke videre på, hvert et minut her i selskab med hende føltes uendeligt.
Hunter kigge efter hende som hun igen, gik hen og ledet efter noget, han ønske ikke engang at finde ude af hvad, for det var sikkert ikke godt!

Hun kom allerede hurtig tilbage, de sølvfarvede øjne holdt meget øje med hende, og han mærkede den kolde metaldel røre ham, og han tvang sig selv til at kigge på hende, imens hun igen snakke til ham. Hendes ord var hårde, sindsyge " jeg kæmper til det sidste " konstaterede han sammenbidt, før han mærkede hvordan hun førte spidsen over hans hals og han kunne fornemme dens farlige skarphed der dog ikke rørte ham lige nu.
Blikket fulgte hende som hun varmede metaldelen i flammen, og grimme syn kom for hans indre blik, dette ville udentvivl gøre ondt, han var ikke klare men havde han et valg?

Hunter lukke øjne og presse sig mod væggen, som hun kom tæt på, den glødene metal rørte hans hud, og han mærke smerten skylde inder over ham som en bølge eller en kraftig brise, det gjorde ondt hans hænder var knytte så hårdt at de var hvide. Hendes ord lød og han fnøs fusteret af smerte, bed sig i læben for ikke at give hende det hun ønskede af ham, han måtte kæmpe imod.
Smerten flytte sig, lugten af hans brændte kød bed ham i næsen, og han rynke på den af ubehag, åbnede øjne og så ned på det nu meget røde område hvor huden var brændt af og ville give ham et stort brandsår. muligvis et ar senere hen hvis der kom betændelse i. Han tvang sig selv til at møde hendes blik, hans øjne var stadig viljefaste, og han lod sine hænder slappe af igen.

Hun tog det ganske roligt at han stædigt havde bidt smerten i sig, hun vidste fra erfaring at det ville ikke vare ved. Mange ville måske miste kontrollen, og gøre noget drastisk som bestemt ville få smerten frem i ham, men hun var oplært godt. Lilith havde gjort meget ud af at lærer hende hvor fantastisk det var, når man trak smerten ud, på den måde ville de skrig man fik virkede endnu bedre for ens indre trang til at skabe smerte.
Hun greb igen fat i hans hage og sendte ham et ondskabsfuldt smil. Den smule menneskelighed man normalt så i hendes øjne når hun var på jagt efter føde, var forsvundet. Man kunne nærmest se helvedes flammer som brændte i hendes krop, og det blev tydligere at dæmonen i hende fik lov og lege sin egen lille leg. Hun borede sine fingre en smule ned i hans hud og kørte sin tunge op langs hans kind før hun trak sit hoved en smule tilbage så hun kunne  se på ham. "En smule stædig hva? Men bare rolig skat.. Jeg har ikke travlt, vi har alt den tid vi vil have, for herude, der er der ikke nogen der vil forstyrrer os."
Metaldimsen var igen brændende varm, og hun trak den ud af ilden, og tvang hans hoved til siden, så hans hals blev blottet. "Du kan lige så godt acceptere det først som sidst." Hun placerede det glødende varme metal på huden lige under hans ører, og lod det kun lige røre, så det blev et super tyndt brændsår det lavede. Hun lænede sig ind og nappede en smule hårdt i det før hun slap hans hage og trak sig en smule væk. Hun kørte en finger ned over hans krop og tog fat i hans bukser med samme finger, og trak ham hårdt ud fra væggen så kæderne strammede om hans håndled. "Du tilhører ingen andre end mig nu." Hun tog et bedre greb i toppen af hans bukser, så han ikke kunne trække sig imod væggen igen, før hun nådesløst bevægede metaldimsen over hans hofte, og kiggede på det med et tilfredssmil. Hun slap ham igen, og betragtede det lille 'N' hun havde lavet i form af et sår. En latter der skar igennem marv og ben forlod hende før hun gik over til kommoden igen.