Dust & Bone (Tw)

Outfit

Lucca havde fået fri fra arbejde, første dag han rigtig var tilbage efter voldtægten, han var stadig selv meget medtaget. Han havde brugt alt for mange timer derhjemme, bag trommerne for at få tankerne væk, det var ikke en ting han var stolt af tværtimod hade han sig selv for det.
Som han var kommet ned ad gaden, var han stødt ind i en kvinde, ved rent uheld. Han havde ikke noget at reagere før hun havde slået ham omkuld, og var helt væk som hun førte ham til det forladte sted. Som han sad der så han ikke ligefrem ud til at være nogle trussel, og virkede næsten lille, der var sket så meget for ham her på det sidste, at hans liv var et stort rod.

Det iskolde vandt ramte ham, han gispede næsten chokeret som han vågnede af chokket, idet han åbnede øjnende og stirrede rundt. Blikket faldt med det samme imod den kvindelig skikkelse, og lugten af varulv ramte hans næse. Lucca vred sig men indså han var bundet, hvilket fik det til at løbe koldt ned ad ryggen " what the fuck? " spurgt han, med en panisk stemme, som hans øjne stirrede imod hende. Han vidste med det samme at dette langt fra var godt, og han kunne mærke en smule frygt brede sig i maven, som han sad der bundet.

Han prøvede at huske hvad der var sket, siden han var endt her? men der var ikke sket noget, der fik ham til at gætte hvorfor. Men frygten sad i ham, han havde kun prøvet at være fanget en gang før, men kvinden her var fremmed for ham, hans blik hvilede imod hver eneste bevægelse hun lavede. Lucca`s hjerte bankede, og hans håndflader blev svedige, hendes første ord fik ham til at gispe, imens han sank en klump det kunne ikke love godt.
Lucca stirrede på hende " det var ikke med vilje" sagde han med rystende stemme, i denne situation var han ikke synderlig sej, eller for smart i en fart, han prøvede virkelig at holde igen for han vidste at det kunne gøre alt værre.
Som hun snakkede om kastration, sænkede han blikket som tanken gav ham gåsehud, han ønskede inderligt det ikke ville ske, med nåede ikke at svarer hende før hun stod foran ham.
Blikket blev rettet imod hende, han bed sig en smule i læben for ikke at sige noget dumt, men hendes ord fik det til at løbe koldt ned af ryggen. Som slaget ramte ham slap han et svagt støn, mere et støn af smerte end hvad han ellers plejede at stønne af, men prøvede ikke at vise for meget svaghed, selvom hans blik næsten fortalte at der var mange skjulte følelser bag hans ellers lidt drenget facade.
Det kølige knivblad imod hans kind, fik ham til at møde hendes blik, imens han knytte sine hænder da han ikke rigtig kunne gøre så meget andet " jeg kan forklarer " sagde han nu med lidt mere kontrol over stemmen, men kunne ikke skjule den italiensk accent nu hvor han var nervøs. De indre dæmoner i ham, fortalte han fortjente dette, men han prøvede at kæmpe imod deres negative indvirkning på hans sind, de gjorde det ikke ligefrem nemmere at være ham i denne stund, og lige nu frygte han det værste, det virkede til hun nød det her.

Lucca stirrede på hende, han var fanget og kunne ikke gøre noget imod hende, andet end at frygte for hvad hun havde af planer for ham. Han ville ikke ende sit liv her, der var så meget han endnu ikke havde oplevet, og han ville ikke forlade sin søster, tanken om hende fik det næsten til at vende sig i maven. Som hun snakkede lytte han, sank en klump i halsen som frygten steg i ham, hun ville ikke hører sandheden det var svært for ham. Det hele var et stort rod, han ville slet ikke have rørt hende på den måde, det var stofferne i hans drink der havde ladet de indre dæmoner styrer hans sind.
Han fulgte hendes bevægelser med øjnene, hans negle borede sig ind i håndfladerne, som han knytte dem for at kunne gøre bare en ting. Som hun igen snakkede mødte han hendes blik, det løb koldt ned ad ryggen " nej jeg havde ikke set det her komme" mere nåde han ikke at sige før, kniven gled igennem hans hud, og han mærkede en stærk smerte, og følelsen af det varme blod glid ud fra åbningen.
Lucca bed sig hårdt i læben, imens han slap et gisp af smerte, og en enkel tårer gled ned ad hans kind, han sank mere sammen i stolen, imens han stirrede på hende med en blanding af had, smerte og sorg. " hvis jeg kunne spole tiden tilbage ville jeg gøre det" fik han fremstamme, imens han vendte blikket fra hende. Han anede ikke hvor meget han kunne holde til, men han ville kæmpe til det sidste, han ville slippe levende herfra.
" fortalte hun dig det ?" han kunne ikke lade være med at spørge hende, imens han skævede imod hende, og tænkte på det brev der lå hjemme, på Kaylin værelse med en undskyldning eller hvad end det var ?

Kendte hun ham ? hun anede ikke en skid om, hvor fysisk og psykisk dårligt han havde det, dagen efter det var sket. Lige siden den havde han ikke kunne sove, på grund af marridt og hans indre dæmoner havde hakket ned på ham, mere en de plejede, og så stod hun her og sagde han ikke fortrød det? Han fnøs let af hende " jeg har folk der vil savne mig" svarede han vredt, selvom der ikke var så meget kraft i stemmen, hun ville ikke engang hører hans side af sagen. Han følte sig hjælpeløs, Kaylin vidste ikke engang at han ikke var hjemme ? og med hendes ord frygtet han for, om han ville se sin søster igen? Som hun trak ham i håret, gav han en klagende lyd fra sig, han mødte hendes blik tvunget, men ud af øjenkrogen så han kniven der var alt for tæt på, det fik det til at vende sig i maven. Som hun snakked om et øje for et øje, sank han en klump og så næsten bedende på hende, hun var jo syg i hoved " please lad mig gå, jeg lover aldrig at gøre det igen " sagde han desperat, som hun slap ham lænede han hovedet frem imens han prøvede at holde tårer inde, selvom de meget gerne ville frem. Han frygtet for om han slap herfra, hun virkede som typen der godt kunne stjæle en tå, eller lave anden skade på ham, han mærkede en kvalme og kæmpede for ikke at knække sig, hans hænder rystede svagt og blod dryppe fra hans håndflader, fordi neglene borede sig ind som han knytte nævner så meget de var hvide. Han kunne intet gøre for at stoppe hende, og han følte sig for første gang i lang tid meget bange.

Lucca kunne næsten se hendes ord for ham, det gjorde næsten ondt på ham bare tanken om det, han vidste Kaylin ville blive bekymret, han efterlod aldrig sedler, måske en enkel sms. Det fik hans krop til at ryste en smule mere, men han svarede hende ikke. Som han sad med ryggen til hende, kunne han ikke se hun skar i sig selv, men som hånden placerede sig ved hans mund gispede han næsten, og som blodet rørte hans læber kæmpede han ihærdigt for ikke at kaste op med det samme, hendes ord gav ham en frygt. Der var ingen tvivl om hun mente det og han ønskede på ingen måder at møde hende igen, han vidste det ville betyde langt mere smerte end han følte nu som han sad der bundet. Han hørte hendes ord, men hun kunne heldigvis ikke se panikken i hans øjne, som hun snakkede om ild. Han havde intet imod ild men det var noget andet når han var fanget, og ikke selv havde skabt den, kunne den godt skade ham. Som han hørte hendes skridt forsvinde, så han flammer begynde at danse rundt i rummet. Idet samme slog hendes blod ind, som han fik noget ind i munden og gispede, som gulvet omkring ham begyndte at bevæge sig.
Han begyndte at se skikkelser rundt omkring, et skrig forlod hans læber som han så den blodfyldte seng for sit indre, og han kaste op med det samme. Flammerne begyndte at bevæge sig imod ham og stolen, men synerne gjorde det svært for ham at kæmpe imod, han mærket rummet blev varmt, mærkede røgen trænge ind hans lunger og panikken sprede sig.
Lucca kæmpede imod de indre dæmoner, og de hallucinationer der fløj forbi hans blik, og fik hans hoved til at gøre ondt, han vred sine arme og ben for at komme fri, rebet skar sig ind i hans hud, efterlod dybe blodige mærker som han gav alle sine kræfter. Ilden var så tæt på ham at han kunne mærke tøjet på hans krop brænde, og til sidst gav rebet efter.
Lucca væltede gispende på gulvet, som hans vejtrækning blev besværlig, og hans syns sløret, som han begyndte at kravle igennem flammerne, mærkede hans tøj forbrænde og en smule af hans hud kogte.

Med nød og næppe fik han kæmpet sig til døren, han så kort tilbage for at slukke flammerne, men det drænede hans energi. Han fik dem tæmmet til de forsvandt før han kravlede ned af trapperne og udenfor på gaden. Han nåde kun ud på trappen udenfor, før hans krop gav efter og han væltede omkuld, imens han hostede og kaste mere op, imens han langsomt døsede hen af smerte og røg.

Outfit

Natalia had ended up somewhere strange. It seemed like an abandoned industrial area. She was coming from a party and was a little bit intoxicated. She had allowed some guys to lead her towards the area where her family’s vacation home was. But she had maybe not explained it properly or said it in Italian. She was not sure anymore. She was walking a little unsteady as she spotted a building on fire. She didn’t think more about it and kept going. It simply reminded her, that she needed a smoke. She found a cigarette and put it between her lips. But of course, her lighter wouldn’t work. Lucky for her, there was flames close by. She made her way over to the building and was just about to put her cigarette near the flames. Then a guy came running out. ”Merda!” She exclaimed in surprise. He managed to take out the flames. Disappointed, she put away the cigarette again.
He didn’t seem to be in the best shape, so she moved over to him, sobering up for each step. ”Can’t take the heat?” She snickered because of her joke. ”Get up. You need to go to a hospital.” His reaction told her, his body was affected by the smoke, and perhaps some other things. She was not sure how conscious he was. She had however, ways to get him with her. She was not known as a particularly caring person, but she was bored and there seemed to be an interesting story here. But he wouldn’t be able to tell it, if he died on the streets.

Lucca tøj var godt afbrændt, der var ikke meget stof tilbage på hans skikkelse, men det var også ligegyldigt når man var døden nær ? Han registrere slet ikke den kvinde der var, hans indre kæmpede for ikke at falde hen i søvn. Hele hans krop gjorde ondt, og hans hosten fik næsten blod med op, som han spytte på fliserene under sig. Havde hans evner ikke været ild, var han nok brændt ihjel på stolen, det var en syg tanke han lige nu ikke kunne rumme, da hallucinationerne stadig var der, som han hørte lyden af en stemme gled hans øjne, op men han var ikke sikker på hun var rigtig. Lucca prøvede at sætte sig op, imens han tog sig til hoved, det dunkede som smerten skar igennem ham, der var ikke meget charme ved ham i denne stund. Han så imod hende som hun kom nærmer og indså hun ikke var fantasi, hendes joke fik ham til at himle med øjnene " hvis jeg kan " svarede han med en træt stemme, som var hæs på grund af røgen i hans lunger.
Lucca stønnede dybt som, han mærkede jorden bevæge sig under ham, og han lukkede øjne kort, før han igen så op imod kvinden og rakte en træt arm frem imod hende. Der var ikke mange kræfter i ham, det havde også taget hårdt at slukke ilden, men han følte det var nødvendigt, selvom hans krop langsomt var ved at lukke ned for at genoplade. " please hjælp" sagde han svagt, som han lukkede øjnene og hostede voldsomt igen.