Just a stroll in the park.

Solen stod højt på himmelen og kastede en smule varme ned mod asfalten, der sendte varme tilbage. Der var vidunderligt vejr for en gangs skyld og graderne var tæt på de 20. Man kunne næsten sige det var begyndt at virke lidt som sommer. Det gode vejr havde også lokket en masse væsener ud og nyde det, mens de stadig havde muligheden. Parken sprudede med liv i de fleste hjørner. Nogle læste, andre havde taget deres hund med og så var der forældrene.

Samuel var en af dem der havde fået pakket barnet ind og tog på tur i parken. Foran sig skubbede han en klapvogn, hvori hans datter, Harper sad. Som regn fra en åben himmel brød Harper ud i pludselig gråd, hvilket fik ham til at stoppe og satte sig om foran hende " Hey Harps, What's wrong baby?" sagde han som han begyndte at lede efter hendes kanin, hvor det ret hurtigt gik op for ham, at det formentlig var derfor hun græd. Let bed han sig i læben som han kiggede ned af vejen de havde gået med synes ikke at kunne spotte den. Han vendte igen de brune øjne mod sin datter og spændte hende op og tog hende i favnen. Stille nussede han Harper's ryg "Shh. I promise you, daddy will find your bunny. Shhh baby" sagde han og kyssede Harper's pande og tog klapvognen i den ene hånd og skubbede den foran sig over til en bænk.

Der var ikke nogen tvivl om at Harper var knust over at have mistet sit kæreste eje. Han satte sig på bænken med Harper stadig i sin favn "Shh, we'll find it" sagde han forsikrende til hende. Svagt kneb han øjnene sammen og så i retningen af hvor de kom fra indtil Harper begyndte at pludre nogle små ord "Bun... Bun?" kom det fra hende som hun havde fået øje på en pige et lille stykke væk og var begyndt at småhoppe. Samuel rettede blikket i retning som Harper og så til sin forbløffelse en ung pige der var kom gående mod dem med kaninen i hendes hænder.

Påklædning


Parken strålede i forårssolen og den friske brise fik træernes kroner til at sveje oppe mod den skyfrie himmel.
Badet i solens stråler gik den unge fe og nød synet af de andre væsner der ligesom hende var blevet lokket udenfor i det dejlige vejr.
Det var en af hendes første dage i Aston og Thia var allerede vild med det, alt virkede så iddylisk forhold til hvor hun kom fra og hendes mørke lilla øjne strålede af velvære.
Længere fremme på stien spottede hun noget der lå, som bestemt ikke hørte til der. Hun gik hen og samlede det op, og så at det var den fineste lille bamse med en smuk kjole. Hun kiggede rundt for at se hvem der mon havde tabt den, for der måtte uden tvivl være en der savnede den.
Hun begyndte at gå videre med den lille kanin i hænderne og spejdede efter ejermanden, indtil hun så en klapvogn længere fremme, og opdagede så en mand siddende med en grædende pige. Thia tænkte straks at det nok var dem der havde mistet den lille bamse, og hun satte farten op og gik i raskt tempo i deres retning.

Thia kunne se den lille pige begynde at småhoppe og det fik hende til at smile stort. Da hun kom hen til bænken de sad på stoppede hun roligt op ved siden af dem og satte sig ned på hug så hun var i øjenhøjde med den lille pige.
"I believe this is yours?" sagde hun med en mild stemme og rakte bamsen ud til hende.