Vi er flyttet, find os her: https://athenakademiet.jcink.net/index.php?act=idx
 
ForumforsideForumforside  SøgSøg  Nyeste billederNyeste billeder  TilmeldTilmeld  Log indLog ind  
Log ind
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

 

 ... So let me try plan B

Go down 
2 deltagere
ForfatterBesked
Gæst
Gæst




... So let me try plan B Empty
IndlægEmne: ... So let me try plan B   ... So let me try plan B EmptyLør Sep 05, 2020 7:18 pm

Sted: Udenfor Maeves hus.
Tid: Omkring kl 12.
Omgivelser & Vejr: Stille og rolig normal arbejdsdag. Delvis skyet og omkring 18 grader.
Påklædning: Link
Emne til: @Maeve  surprise <33
___


Det var ikke ligefrem på tale, men hans tideligere plan forrige aften var blevet ødelagt af en engel. Joseph brød sig ikke om, at ingen af hans planer for tiden syntes at fungere. Noget måtte han gøre galt, og besluttede sig derfor at få direkte til roden af problemet. At han altid fik andre til at gøre hans beskidte arbejde. Derfor stod han nu fint påklædt udenfor huset og rettede sine ærmer. Derefter gik han op imod indgangen. Han vidste der kun var en i huset. En med en brækket arm. Tragisk uheld, han havde været der dengang bilen havde taget et hurtigt sving og sendt mennesket på skadestuen. Heldigvis var hun blot sluppet med en brækket arm. Hun var fanden irriterende. Denne menneske pige frusterede ham voldsomt, og måske var det fordi at hendes blodprøver havde været anderledes.. også det faktum at hans sovebesværgelser ikke havde virket på hende. Ganske enkelt havde han følt sig drænet for magi det sekund han havde prøvet kontakt til hende på syghuset. Ikke at hun havde været vågen for det fænomen, desuden var den hybrid hele tiden omkring - ham havde sovebesværgelsen dog i det mindste virket på.

Han stod nu på trappen og bankede på hoveddøren, tre gange før han placerede sine hænder bag ryggen, afventende. Joseph var normalt ikke på husbesøg, men idag havde han en ny rolle. Han var ikke kun underviser på akademiet idag, idag var han også assistent for et forsikrings selskab, som han tilfældigvis var dem som havde noget at gøre med Maeve's ulykke.
Tilbage til toppen Go down
Maeve

Maeve


Humør : The more you know about the world, the more clearly you see its monsters.
Fag : Studierådgiver | Billedkunst (løb og litteratur)
Antal indlæg : 243

... So let me try plan B Empty
IndlægEmne: Sv: ... So let me try plan B   ... So let me try plan B EmptySøn Sep 06, 2020 5:40 am

Outfit  
_____


Den bedste måde at beskrive huset Maeve boede i, var at sammenligne det med et typiske britisk rækkehus. Fronten var smal, smallere end længden af huset, og stod helt oppe ad bygningen ved siden af, der mere eller mindre så end ud. Lige med nogle få diskrete forskelle. Men huset var højt. To etager af hvad man kunne se udefra, men der var ligeledes et lille vindue nær jorden, der indikerede, at der nok også var en kælder tilknyttet. Man skulle lige igennem en lille omgang, en forhave, om man ville, for at nå et par stentrin, der førte op til hoveddøren.

”Are you sure you don’t want me to come by? I can get a taxi in no time and be at your place within the hour.” Det var meningen at Maeve skulle slappe af derhjemme. Der var den brækkede arm, som I sig selv mindskede hvad hun egnetlig kunne tage sig til. Men der var også en hjernerystelse, der tvang hende til at bruge det meste af dagen på at ligge på sofaen. TV var ikke engang en mulighed for underholdning. Flimmeret var for forstyrrende for hovedet. Og læse måtte hun heller ikke. Det var simpelthen for anstrengende. Men selvom hun overholdte de ting, så slappede hun bestemt ikke af. Der var sket noget, der krævede hendes opmærksomhed. Der var sket noget med Cecilia.
”… Okay. That’s good. Yes. I’ll stay here and recover. Doctor’s orders…” Knock knock knock Maeve vendte sig automatisk mod entreen. “Someone is at the door. I’ve gotta go. Keep me posted, alright? Don’t worry. It’s probably just the mail man. Yes. I’ll be careful. Bye.”

Røret blev lagt på igen med et beep, og Maeve begav sig straks derefter igennem stuen. Den trådløse fastnettelefon blev sat tilbage i sin oplader på vejen ud igennem til den smalle entré, hvor trappen til etagen over næsten fyldte halvdelen af den. Hendes egen mobil var gået tabt i ulykken. Hun greb omkring håndtaget og tog et kort sekund til at lige ryste bekymringer af sig og åbnede så op. Eller hun åbnede på til så meget som hun kunne. For kæden var for døren, en ting hun havde glemt, for hun fik selv et mindre chok over at døren pludselig ikke kunne åbnes mere. ”Ah! Sorry. One second!” skyndte hun sig hurtigt at kaste ud til, hvem end der stod på den anden side. Hun havde lovet at være forsigtig, men havde hun faktisk tjekket hvem det var? Nej. Hvem kunne bebrejde hende? Hun var ikke helt klar i hovedet.
Hun lukkede døren i igen, og udefra ville det nok være muligt at høre hvor meget der efterfølgende blev fumlet med kæden. Det var ikke hendes dominante arm, der var i gisp. Men det skulle vise sig at være svært at få kæden fri med bare en hånd og en anden, der knap nok fungerede.
Men efter rigeligt med kamp kom den fri, og hun kunne atter åbne døren. Denne gang helt op. Og med ét stod hun ansigt til ansigt med et fremmed ansigt. En høj herre. Klædt til at imponere. Modsat hende, der havde tilbragt dagen i sin morgenkåbe. Hun så op på ham med store brune øjne, før hun skilte læberne ad. ”Yes? Can I help you with anything? We don’t buy at the door if you’re here to sell anything. Sorry.”
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




... So let me try plan B Empty
IndlægEmne: Sv: ... So let me try plan B   ... So let me try plan B EmptyMan Sep 07, 2020 6:16 am

Det var ikke ligefrem fordi, at Joseph var en type der kunne prale med sin tålmodighed, og dog, alligevel virkede det ikke på ham som om han var andet. Hun prøvede at åbne døren, men blev stoppet af kæden. En sølle kæde der ikke ville holde nogen sikker, hvis en dæmon eller værre syntes de ville på besøg. Hun lukkede døren i igen, og han kunne hører kæden blive fumlet med før hun så endelig fik åbnet den. Armen var lagt i gips, og beklædt med usædvanlige tegninger samt skrevne beskeder. Mennesker, tænkte han for sig selv og åndede håbløst ud. Dog var det kun et sekund og tog ikke smilet fra hans ansigt. Han lignede en der ville fortælle at vedkommene havde vundet i lotto - og det havde hun på sin vis også. "Don't worry love, I'm not here to sell you anything. Just help with your case," fortalte han så og tog et lille visitkort frem han havde fået lavet. Printerne på akademiet var udsøgte, og han synes næsten selv det var imponerende at ingen på arbejdspladsen havde spurgt indtil det. "I'm Joshua Lightwood, I work for the accident insurance company here in Aston," han så hende i øjnene med det samme smil der endnu ikke havde forladt hans læber. "You are Maeve Poe, right? I was asked to take your case. Making sure you get the money for your phone and car as well as other items of course," der var ikke et sekunds tvivl om, hvorvidt han snakkede sandt eller ej. Joseph var mester i at udføre en rolle til punkt og prikke, og han havde haft en del forskellige jobs igennem sin tid. "I have a few things we need to chat about, do you have time?"
Tilbage til toppen Go down
Maeve

Maeve


Humør : The more you know about the world, the more clearly you see its monsters.
Fag : Studierådgiver | Billedkunst (løb og litteratur)
Antal indlæg : 243

... So let me try plan B Empty
IndlægEmne: Sv: ... So let me try plan B   ... So let me try plan B EmptyMan Sep 07, 2020 7:30 pm

Denne Joshua Lightwood’s smil var som skabt til TV. Det var det første og næsten også det eneste, der strømmede igennem hovedet på Maeve, lige som hun havde åbnet døren. Det var lige ved at han blændede hende med sit hvide gebis. Alt der manglede var et glimt og en lydeffekt til at gøre fuldende billedet, for så snart han begyndte at tale, blev det også afsløret, at han bestemt havde energi. ”Case?” spurgte hun først og fremmest, krummede brynene i forvirring. Egentlig et ansigtstræk der sendte små jag af øm smerte fra det helende sår hun havde i panden nær hårlinjen med sig. Hendes blik faldt automatisk på kortet, som hun blev rakt, og lige så automatisk rakte hun ud for at tage imod det for at tage et bedre kig på det selv. Vendte det en enkelt gang i hånden.
”Ah!” Og med ét var undringens kløft forsvundet fra hendes ansigt og hun syntes i stedet at stråle mere op, som den oprindelige tilbageholdelse forduftede igen. ”I’m sorry. Yes, that’s me. I  just wasn’t expecting you. I thought I would hear something from you before setting up a meeting like this. Ehm…” forklarede hun, idét hun først førte blikket hen over skulderen, drejede hele overkroppen med sig, som for at kunne få et glimt af, hvordan tingene så ud inde i stuen. Om det var acceptabelt nok til at have gæster forbi. Derefter, som hun drejede sig til korrekt position igen, så hun i stedet ned af sig selv. Hun var bestemt ikke klædt til at have gæster… Atter blev de store chokolade brune øjne løftet mod ham igen. Joshua, og hun sendte ham et undskyldende smil. ”Like I said, I wasn’t expecting visitors but if you don’t mind the robe, we can take care of what things now.”

Maeve lød hoveddøren stå åben, så han kunne træde indenfor, alt imens hun selv tog et par skridt tilbage og stod mere eller mindre i den dørløse-døråbning indtil stuen, for rent faktisk at give ham plads. ”You can just leave your shoes here. And there’s a hanger for your jacket behind the door if you need it.” Flygtigt pegede hun med den farverige gipsarm I retningen af knagerne.
Derefter begav hun sig selv videre indenfor. Ind i stuen. En stue var det da, men den var sat sammen med køkkenet. Det var et hyggeligt lokale, og nok det første i hele huset. I midten stod et rundt spisebord med tilhørende seks stole. En til hvert familiemedlem. Og helt nede i den ene ende, modsat enden med hoveddøren var køkkenet sat op med vinduer ud til baghaven. Der hang billeder næsten over det hele. Af familie. Nogle var bare malerier. Særligt køleskabet var blevet fyldt med ting og sager, og heriblandt tegninger der matchede meget godt med det kruseduller på Maeve’s gips. I den modsatte ende af lokalet var selve dagligstuen. Komplet med en stor blød sofa, sofabord og TV. På væggen der var der reoler med bøger og film. Alt i alt et meget typiske godt familiehjem.

Fluks havde Maeve bevæget sig over til sofaen for at gribe om tæppet, hun havde svøbt sig med for at hurtigt lige folde det sammen, gøre det lidt mere præsentabelt. ”Can I get you anything? Coffee? Tea? Water?” Tæppet smed hun på sofaens armlæn, før hun vendte tilbage til Joshua med en frisk og afventende attitude. ”We should also have some juice boxes in the fridge if that’s more of your fancy.”
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




... So let me try plan B Empty
IndlægEmne: Sv: ... So let me try plan B   ... So let me try plan B EmptySøn Sep 20, 2020 11:11 am

"Usually you would, but I had another case down the streets earlier, and I thoughut I at least could swing by," påpegede han med en lille påskrevet grimasse og fagt med den ene arm. Han havde ikke ligefrem overvejet omstændighederne eller omgivelserne for den sags skyld. Joseph vidste hvad han søgte, også selv når ingen andre kunne aflæse ham. Sommetider kunne man tvivle på, om han faktisk var klar over, hvad der foregik inde i hans hoved. "I don't mind, I live with my younger sister - she would kill me for just showing up, but since you haven't tried to strangle me for asking. I guess we will be fine," svarede han velovervejet og det var næsten ikke til at aflæse, at hver eneste sætning var en tæt snoet sammen løgn. Pandora boede ganske vidst hos ham til tider, men hun var hverken hans søster eller tættere på den front.
 
Han trådte ind af hoveddøren og mærkede den underlig varme atmosfære der var i huset. Så varmt og næsten angribende kærligt. Joseph stoppede kort op, som hun nævnte han bare kunne stille sine sko og hænge sin jakke. Han var ikke just den mest vante til at overveje at hænge sit overtøj eller sætte sit fodtøj når han gik ind. Joseph vadede normalt bare rundt som det passede ham, men lige nu var han ikke Joseph - han var Joshua - så han pænt sine sko af og satte dem til siden, hvorefter jakken blev taget af. Han hang den pænt op og afslørede den simple grå t-shirt der havde gemt sig under. Der var en eller anden fært over hende, som der ikke hang over de fleste mennesker. Ikke noget direkte adskillende, men alligevel nok til at have hans opmærksomhed. Der boede mange her og tydeligvis udfra færten var de allesammen familie. Mennesker. Det var utallige år siden at Joseph havde haft noget lignende dette, og alligevel ikke. Han havde heller aldrig haft behovet eller forstået det. Han så sig omkring. Der var få billeder som mindede ham om det hus han havde besøgt for blot en håndfuld timer siden. Selvfølgelig vidste han godt, hvorfor og det var netop derfor han stod her lige nu. Joseph trådte med ind i stuen og så sig atter omkring, tydeligvis levede folk indenfor disse vægge. Det så noget så menneskeligt ud, og han havde aldrig forstået, hvorfor mennesker ofte gik så meget op i at smide en masse ting ind i deres rum. "No thank you, I'm good," svarede han så med et skævt smil på læben. "You have a lovely home," han havde hørt det var hvad folk sagde når de trådte ind i hinandens hjem - om de altid mente det, vidste han ikke. Joseph havde heller aldrig prøvet på at forstå menneske natur så meget, og alligevel vidste han mere end de fleste. Det kom med at studere adfærd hos folk generelt og de andre væsner.

Joseph lod sine dybe blå øjne hvile imod Maeve igen og de løb kort hen over armen. "How is your arm healing up?" Spurgte han kort efter. Det var jo derfor han var der, bare ikke på det grundlag han fremlagde det til. Han havde set den engle hybrid til en veninde omkring hende, og vidste han skulle træde varsomt. Specielt når Maeves kusine åbenbart havde Michael på speed-dial. Det mindede ham om, at han skulle bruge en tjeneste fra Michael og skrev den note bag øret.
Tilbage til toppen Go down
Maeve

Maeve


Humør : The more you know about the world, the more clearly you see its monsters.
Fag : Studierådgiver | Billedkunst (løb og litteratur)
Antal indlæg : 243

... So let me try plan B Empty
IndlægEmne: Sv: ... So let me try plan B   ... So let me try plan B EmptySøn Sep 20, 2020 5:20 pm

Maeve have ikke helt været forberedt på at Joshua faktisk ville have taget jakken af. Det havde ikke været meget mere end et uskyldigt forslag, eftersom det trods alt havde lignet mere en blazer end egentligt overtøj. Så idet hun havde drejet omkring og set mod ham igen, blev hun taget en smule mere tilbage af hans figur. Og for et kort sekund havde hendes øjne da vandret ned omkring hans overarme, som de pludselig var på display. Selvfølgelig var hun hurtig til at se bort, se ham høfligt tilbage i øjnene og distraherede straks med et imødekommende smil. Lod ganske enkelt som om at hun ikke havde været så… nysgerrig. ”Okay, just tell if you change your mind.” Hans afvisning var nok også for det bedste, taget i betragtning af at hun kun ville kunne servere med en hånd. Ikke at man skulle undervurdere hendes færdigheder, men det var ikke ligefrem noget der kunne grupperes som ’ingen anstrengelser’. Ved hans kompliment af hjemmet, var det som om at hendes smil voksede yderligere. ”Thanks. It’s my parents that deserve all the credit, however. They are out at the moment. Work,” forklarede hun ham, idét hun passerede ham. For selvom han havde takket nej tak til forfriskninger, så havde hun alligevel sat kursen mod køkkenet.

Ude i køkkenet var hun ferm til at først finde en lille porcelænstallerken frem, før hun åbnede lågen til et af de hængende skabe. Hun måtte rejse sig op på sine tær og virkelig strække sig – samtidig med at være forsigtig ikke at bruge den brækkede arm som nogen form for støtte – for at nå en pakke med lækre citron shortbread småkager, som hun fik rustet ud af plastik-indpakningen og ud på tallerkenen. Hun var hurtig til at bestemme sig for at hun ikke ville kæmpe for at lægge resten på plads. Ikke mens hun have gæster.
”Well, it’s healing, so good consindering,” svarede hun ham, som han spurgte ind til armen. Hun tog tallerkenen med den raske hånd og vendte atter sin front mod ham så hendes brune øjne kunne mødes med hans blå. ”I rarely need to use the sling anymore. The doctors told me it would only be necessary for the first few days but I still keep it at hand. And I can move my fingers again so now I’m just trying to remind myself to do the exercises. But…” Hun sukkede tungt, som hun stilled tallerkenen med småkager fra sig på spisebordet. ”I still have 6-8 weeks in the cast to look forward to. And then rehabilitation.” Hun prøvede ikke at tænke for meget over, hvor svækket hendes arm ville være fremover. Men hun havde også set hvordan hendes kusine havde kommet sig over sine tidligere skader. Og de havde da klart været mere alvorlige. Så der burde ikke være noget at være bekymret for.

Maeve gjorde tegn til Joshua om at sætte sig med hende ved spisebordet. Han måtte have en liste af ting der skulle ses til. Papirer der skulle læses igennem og skrives under. Diskuteres hendes muligheder. Snakkes om hvad forsikringen kunne gøre for hende. ”So, mr. Lightwood, you’re surprisingly sculpted for an office worker, if you don’t mind me saying,” sagde hun, som hun selv satte sig ned. Det var vel et forsøg på at gøre deres følgende samtale lidt mere light. Og hun kunne nok bebrejde hendes hjernerystelse for at gøre hende mere hæmningsfri.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




... So let me try plan B Empty
IndlægEmne: Sv: ... So let me try plan B   ... So let me try plan B EmptySøn Okt 11, 2020 11:02 am

Han så hende fumle rundt, og svarede på hans spørgsmål. Ikke at han just hørte direkte efter, men han så sig blot omkring. Han prøvede at finde ud af om der var spor af magi til stede i huset, men det syntes langtfra at være tilfældet. De var simple mennesker, en race der var svær at finde i Gaia og omegn - ikke menneskerne, men simple mennesker. Ikke at Joseph ligefrem var sikker på, hvad der karakteriserede simple mennesker, men han havde besluttet sig for at folkene indenfor disse vægge var det. Hun satte sig ved spisebordet med stadigvæk et mindre udvalg af forfriskninger på trods af han havde takket nej. Hvad var der med mennesker og ikke bare forstå enkelte ord? Joseph tog en dybere indånding og trådte så hen til spisebordet og satte sig ned Han lænede sig tilbage og så imod mennesket foran ham, og prøvede egentlig mest af alt bare på at finde ud af, hvad der dog var grundlag for hans evner ikke havde virket på hende. Hendes sidste spørgsmål fik ham til at løfte lidt halvt på det ene øjenbryn og han fnøs en anelse kækt, men lod sit blik hvile imod hendes. Han havde intet imod at bevise, at han blot dog imod komplimenten. "I don't mind Ms. Poe," svarede han og holdt sit toneleje i skak med den mere professionelle attitude han gerne ville fremstå med.

Joseph rømmede sig en anelse og slog blikket lidt til siden ganske kort. De lyse øjne fangede et par billeder og andre ting som gjorde hjemmet mere personligt. Det var sikkert også derfor, at han følte, at han egentlig begyndte at kende dem allerede som han sad her. Joseph var på jagt efter mange ting, og hvilke ting som kom først var aldrig rigtigt til at vide. Folk kunne stille spørgsmål om han selv vidste det, og det var der egentlig ikke nogen svar på heller. "So, how are the repair of your car going? I hope your current Insurance company makes sure you are covered," spurgte han så og var nød til at falde stille ind i sit nye job. Joseph havde ikke ligefrem noget officielt arbejde indenfor området, men det kunne han hurtigt få dækket ind hvis hun skulle forsøge at opspore ham. Han tænkte altid tre skridt foran andre når det kom til det.
Tilbage til toppen Go down
Maeve

Maeve


Humør : The more you know about the world, the more clearly you see its monsters.
Fag : Studierådgiver | Billedkunst (løb og litteratur)
Antal indlæg : 243

... So let me try plan B Empty
IndlægEmne: Sv: ... So let me try plan B   ... So let me try plan B EmptyOns Okt 14, 2020 5:41 pm

Det var ikke så meget, at der ikke blev hørt efter, sådan som Maeve nu alligevel havde stillet forfriskninger frem. Men når man voksede op i en familie som hendes, så var det en selvfølge. En impuls. Og så var småkagerne da heller ikke kun tilegnet Joshua. Hun havde set sit snit til at give sig selv en god anledning til at kunne gumle på en. Eller et par stykker. Og så skadede det da heller ikke nogen. De var til rådighed hvis han skulle få lyst til en syrlig-sød sag.

Maeve tøvede i hvert fald ikke med at tage en fra tallerkenen og havde allerede godt på vej mod sin mund, da hans spørgsmål syntes at komme en smule bag på hende. Automatisk havde hendes tykke bryn krummet sig og forvirring malede tykke penselstrøg henover hendes ansigt. Men det var egentlig ikke spørgsmålet, der forvirrede hende. Det var kommentaren der havde fulgt kort bagefter. ”My current...? I thought…” sagde hun ganske sagte, som en hvisken, som havde det faktisk ikke været meningen, ordene skulle have forladt hendes hoved. Fluks blev småkage lagt fra sig på bordet – bittesmå krummer lige hurtigt børstet af fingerspidserne – før hun samlede visitkortet, han havde givet hende ved indgang, op for at se det lidt nærmere han. Hun sagde ikke noget, som hun vendte kortet for at tjekke bagsiden og så tilbage til forsiden, men hun ledte tydeligvis efter noget.

Thumb!
Den pludselig lyd – en lyd af både noget blødt og tungt – lød fra etagen over dem. Til trods for at det for Maeve ikke var en ukendt lyd, så var det alligevel nok til at hun kunne rive opmærksomheden væk fra visitkortet for i stedet at se mod loftet. Rynken mellem hendes bryn blev endda glattet ud i processen, så som hun så igen, var tvivlen forduftet. I hvert fald fra hendes ydre. Den lå stadig og summede lidt i maven. ”There apparently wasn’t much of the car that could be saved so I’ll hopefully be compensated to a new one when all the papers are signed and taken care of.”
Hun så en sidste gang ned på kortet, før hun blot lagde det fra sig på bordet igen og atter fandt de brune øjne tilbage til forsikringsarbejderen. ”Who did you say that you worked for again, mr. Lightwood?” spurgte hun så nonchalant som hun kunne, hovedet lænet svagt til den ene side. Hun havde fået ideen, at han var fra hendes forsikringsselskab. Sådan havde det lydt, da han havde præsenteret sig selv. Hvorfor skulle et andet firma også opsøge hende?
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




... So let me try plan B Empty
IndlægEmne: Sv: ... So let me try plan B   ... So let me try plan B EmptyTirs Nov 17, 2020 1:16 pm

She was a lot smarter than she looked, he had to give her that. Joseph could see how the brain worked to figure out the pieces of the puzzle, but sadly he was playing a different game. He nodded a bit, trying to calculate and see if he could figure out how she was thinking. Joseph liked her, she was interesting - he picked up a lot more than he thought he would have. The question wasn't a surprise to him, he had expected her to question him at some point. Humans were so skeptical and mistrusting to anything new, or at least that was his observation. "Do you remember Dash Morley, he sadly passed a week ago from a longtime sickness and his son was supposed to take over from him, but he travelled over seas.. something about wanting to see the Great barrier reef before it dies - so I was next in line" he explained looking her in the eye. "It's so tragic that people haven't taken better care of the ocean," he sighed heavily. Joseph was a man of magic and science - but magic was mostly connected to the nature, and the connection made him sure that nature had gotten worse - he didn't need to follow the climate scandale on tv for that.

Tilbage til toppen Go down
Maeve

Maeve


Humør : The more you know about the world, the more clearly you see its monsters.
Fag : Studierådgiver | Billedkunst (løb og litteratur)
Antal indlæg : 243

... So let me try plan B Empty
IndlægEmne: Sv: ... So let me try plan B   ... So let me try plan B EmptyTirs Nov 17, 2020 10:07 pm

While Maeve had been doing her best in acting as normal as possible, not showing too much of her suspicion and letting it only be a hint, there was a still a distinct difference in her facial expression when it was revealed that the late Mr. Morley had passed. Her brown eyes widened and she sat more straight up by the small surprise of this information. And the creeping distrust has almost immediately retreated back to where it came from. Being left puzzled she blinked a few times before she uttered a light ’oh’. “I hadn’t heard. I’m sorry to hear that. Mr. Morley and my father knew each other even before we moved here to Aston.”
It made sense again and she might feel a bit ashamed for turning skeptic so quickly but before she could hammer herself over something like that, it got pushed to the back of her mind. She rarely dwelled too much on stuff like that. One would eventually just get stuck. Though it did make sense, it wasn’t everything that did. She could see how he would refer to her insurance company as one different from his because of the changed that had been made to the firm but still… She shook her head mentally. What was she doing? Since when had she gotten so wary of people? Well, she had just hit her head hard. The mentioning of the ocean did manage to bring her all the way out of it and she instantly cracked a chuckling smile and lowered her gaze for a short moment. There was nothing funny about it but it did remind Maeve of one specific person. “Something tells me you’d get well out of it with my cousin,” she told as a passing commentary not actually planning to set them up. It was small talk.

The tip of her tongue pressed itself out between her lips and wetted them habitually before she looked back up at Joshua. Whatever he had done she was much more comfortable now. “I was wondering if you have any insurance papers with you? I’d like to maybe look them over with you if you have the time. That way I can get the necessary documents signed as well,” Maeve the started asking, looking a little around in search of perhaps a briefcase of some kind and then returned her curious eyes to him. Waiting.. patiently. “I was lucky to break my non-dominant hand,” She raised her casted hand - the right one - just a bit off the table. “so, I won’t have trouble writing anything down if it’s needed.” She didn’t mind this man’s company, she was a social butterfly, she  enjoyed talking, but it would probably be best if they could get the thing out of the way before more people came home and made the house too lively. Tre small boys could make quite the amount of noise.
Tilbage til toppen Go down
Ethan

Ethan


Antal indlæg : 182

... So let me try plan B Empty
IndlægEmne: Sv: ... So let me try plan B   ... So let me try plan B EmptyLør Nov 28, 2020 5:15 pm

Joseph realized he had forgotten the papers, but even through he easily could magically make them appear - he wanted a shot of meeting up with her again, a time where no one would come to ruin the moment for him. "How stupid of me, I forgot my briefcase in the car," he breathed out and almost hit his own head. He listened to everything around them, which made it clear to him - that it would be a moment of time before they would have company. He had little to know intention of risking someone else noticing him, at least he didn't want to leave to many tracks for people to follow. "But-" just as he was about to speak, a few knocks on the door and it opened. Joseph looked towards the door, a human appeared - funny, it was like the scent had some familiar about it, however, not even Joseph was able to place it just yet. "Hey Maeve," a taller guy walked to the kitchen, "and-" Ethan looked over at the stranger and held his hand out. "Joshua Lightwood, pleasure -" he looked shortly at the human's hand before he took it giving it a firm shake. "Ethan, hey-" Ethan looked shortly confused at Maeve about who this guy was - he was however aware, since he could feel a lot of negative forces around this guy, it made him uncomfortable on behalf of Maeve. He let go of the hand and gave the guy a lovely fake smile. "Oh boy, will you look at the time, here is my card - call me so we can schedule a time for another day," Joseph got up from the chair and looked at Maeve with an apologetic look in his eye. "Nice to meet you Ethan, hopefully we will see each other soon. Ciao," moved towards the door to put his shoes back on. Ethan frowned and looked over at Maeve, "Your father called about some pipes that did not work .. who is that guy?" He whispered and looked back towards the guy having a hard time putting his shoes quickly on.
Tilbage til toppen Go down
Maeve

Maeve


Humør : The more you know about the world, the more clearly you see its monsters.
Fag : Studierådgiver | Billedkunst (løb og litteratur)
Antal indlæg : 243

... So let me try plan B Empty
IndlægEmne: Sv: ... So let me try plan B   ... So let me try plan B EmptyLør Nov 28, 2020 7:47 pm

Huh? It wasn’t that he had forgotten to bring his briefcase. No. But way he acted to animated about it - acting out as if to hit himself in the head for being so stupid - seemed odd to her. She couldn’t help but feel that it was an intended move he’d made. Forgetting his stuff. But why? She had been about to tell him, that he could just go get them now, that she’d wait for him, that it really wouldn’t be no problem since she had all day, but then it knocked on the door and Maeve’s attention got drawn across the living room and out towards the open door to the entrée. She had just gotten op from her chair to go open up for the person, when they strolled inside in their own. “Ethan! Hey,” she busted out and immediately brought a big smile onto her lips when she saw the bear of a man. Quickly she got reminded of Joshua and looked down at him for a short while before returning her gaze at Ethan, ready to introduce. “This is-…” But she lost the race and the men themselves took care of the introductions. She must have been a bit airheaded, because she didn’t seem to notice anything weird about her best friends behavior. Either that, or she had become so used to Ethan being a little apprehensive about other guys she was around which he didn’t know.

“But-.. I mean, of course.” Maeve got caught off guard when she suddenly got handed yet another of his business cards, making a fast glance towards the one he had already handed her before on the table. Still, she took the card in the spur of the moment. She looked to Joshua with a confused frown. “I’ll call then.” And he was off, and she couldn’t help but look up at Ethan beside her like he had any idea of what just occurred. “Oh yea! It’s the…the…” What was it. She searched around her for a note, she was sure her father had left for her about Ethan coming by. There! On the fridge. In a few long steps she crossed the floor to it and ripped the note before going back to Ethan. Reading what was written on it as she went. “The sink in the upstairs bathroom is very slow to drain the water. Ehm.. Ethan, can you just stay standby for a moment.” She only saw up for a second or so before she pushed the note into the chest of Ethan and then took quick steps out into the entrée. She had totally blanked out the question about who this stranger in her house was.

She stopped up, standing in the doorway just beside the small area where Joshua fumbled with his shoes. It didn’t take her more than a short reach around the edge of the door frame for her to get a hold of his jacket, he had hung there earlier. “A shame you have to leave to suddenly since you made the efforts of coming all this way. You know, it won’t be any trouble for me to wait for you to go retrieve the papers. But… I understand that you probably have other appointments waiting,” she said, as she stood with his jacket over her arm, until he was ready for it, and she then held it out for him to take. Sending him a reassuring smile in the process.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




... So let me try plan B Empty
IndlægEmne: Sv: ... So let me try plan B   ... So let me try plan B EmptyTors Dec 31, 2020 4:51 pm

Ethan took a slightly deeper breath in, what was up with this guy and why on the sudden hurry. The human's detective brain kicked in on the suspicious behavior right away, for someone trying to sell something or help someone - it didn't really cross Ethan as someone who would take off this quickly. Ethan barely moved, he more just listened to Maeve and looked how she went all about making sure the guest was alright. It didn't surprise him, so he let her do what she did best. "Of course," he simply replied, but still didn't move much. He didn't like the stranger in the house, he was overprotective - he knew that, but knowing that guy was a supernatural creature, Ethan didn't really like him too close, not with that intense force of negative energies coming from him.


"Stupid human behaviors," Joseph mumbled to himself while he struggled to put on the shoes again. He jumped on one leg while he tried to get his heel in the shoe, things looked so much easier when other people did it. He could just use magic, but then she suddenly was standing there again. Joseph looked up at her and almost lost his balance doing so. "Yeah.. I have an appointment in Grounds of Lily, I wish there was just some magical thing so I could be there right away, but, not that lucky," he laughed a little by himself while regaining his balance. He finally managed to put on the first shoe. The fight with the other shoe wasn't as long, after all, he couldn't have her looking at him jumping around with one shoe being a struggle to put on looking like a war in Asia. "It's very kind of you," he got the shoe on and looked up to take the jacket. He put his hand over hers for a few seconds, looking her deep in the eye with that slightly charming smile lifting up on his lips. "You will hear from me soon miss Poe," he assured before taking the jacket and putting it on.
Ethan slowly walked out there, just making sure everything was going well. He got eyecontact with the guy shortly. "Have a lovely day both of you." He turned around. It was still weird, almost like his magic had went away for a second by that touch. Usually he was the one taking powers from others - he however had a feeling it didn't work that way at all with her. She didn't have much clue about what went on outside these walls, but by the look of the human.. Ethan.. he knew much. Why wouldn't he let her know too? He would change that. This world was far to interesting to be blindsideed like this. Joseph left the house and walked towards where he had said his car was. But much like a poof, he was gone - just like magic.

"That guy was weird," Ethan said low to himself before looking down at Maeve, "how is your arm today?"
Tilbage til toppen Go down
Maeve

Maeve


Humør : The more you know about the world, the more clearly you see its monsters.
Fag : Studierådgiver | Billedkunst (løb og litteratur)
Antal indlæg : 243

... So let me try plan B Empty
IndlægEmne: Sv: ... So let me try plan B   ... So let me try plan B EmptyLør Jan 02, 2021 1:05 pm

It really wasn’t her intention to come off as rude but how the newly positioned insurance firm owner struggled with his shoes almost had her burst out a chuckle, had she not fought to hold it in. Pressing her lips together and choked the sound of the laugh. However, she could hide the smile that came with the package. Or the retraction in her stomach. This somehow broke the very straight-back image she was sure he had tried to upheld around her, wanting to be fully professional in her present. Created cracks in the porcelain perfection - and soullessness. She only felt a little bad for not offering him the shoe horn, hanging hooked on the edge of the small radiator in the cramped entrance. He must really have forgotten all about time with how much he hurried and stumbled around. In the end he did win the war against his own fancy shoes but… the toothy smile of a salesman wasn’t quite the same, as he straightened up to say his goodbyes.
Maeve automatically glanced down at her hand, where his grazed, noticing a slight roughness which she wouldn’t have expected from an office worker. Her own hands were softened with very little handy work - working mostly at a desk. You will hear from me.. But hadn’t he just asked her to contact him? “You have my number. I promise I’ll be more presentably dressed next time around,” she settled, though still with that warm smile on her lips. In all seriousness, she had been a bit embarrassed having a visitor such as himself, wearing only a silly robe over her pajamas. She hadn’t even had the chance to do more than just brushing her hair this morning, thinking she would be tied to the coach - doctor’s orders.
Ethan sneaking up behind her, wasn’t actually something she sensed. Not before Joshua look up and Maeve instinctually looked over her shoulder. Ethan was a broad and tall man, but she had gotten so used to him that the towering feeling, he must bring with him, and which she felt with other men of the same stature, didn’t even occur anymore. Not with Ethan. “Ah yes! You too, mr. Lightwood. Drive safe.” Her attention quickly returned to Joshua, watching him leave.

A relieved sigh, like letting out air of a balloon, passed over her lips as the calm came back. It always took a little of the safe haven feel of a home when people came by. People who were basically family. “He was, wasn’t he?” Maeve agreed, before turning around and looking back up at her friend. “When I first saw him I was sure he was here to sell some kind of Tupperware or cable TV. But apparently he’s the new CEO of my family’s insurance company. Joshua Lightwood. Poor mr. Morley has passed away not long ago.” It wasn’t actually because she remembered Ethan asking into who the man was. No. Her mind had been somewhere else by then that the question had completely slipped her mind. Explaining what was going on just came natural on its own.
A kind smile then moved onto lay on her lips by his concern. He was so sweet. How anyone could feel scared of this man was beyond her. “Good. I can move my fingers and as you can see, I don’t necessarily need the sling,” she said and lifted held up her hand a little, to show the progress. The carefully moving fingers, sticking up from the white cast. “I can’t wait to get the cast off, so I can take a bath without a plastic bag around it, though.”
Tilbage til toppen Go down
Ethan

Ethan


Antal indlæg : 182

... So let me try plan B Empty
IndlægEmne: Sv: ... So let me try plan B   ... So let me try plan B EmptyTirs Jan 26, 2021 4:43 pm

Ethan had not much to say about the guy, and he was always on his toes when magical being was around Maeve. She lived in this little bobble where his life was a product of imagination, and he wanted her to have that. This world was a mess, and once you had it in your life - everything took a darker turn. It was like that for everyone he knew. The supernatural always destroyed the light, he had seen and heard Zitora's story - Jessicas, Madelaine, Erin even Cecilia, way to many people had been caught up in pain because of this world. Was it so wrong of him to want more for her? Ethan was happy she was feeling better, knowing she wasn't thriving in the whole 'sitting down and do nothing' lifestyle. It was a need for a good recovery, and she knew that. One thing was he was here to help because her father had asked him, another thing was - he liked checking up on her. "That is good," he smiled a little bigger. He escaped a little laughter, oh yeah, he had broken a few things in his life was well - but thanks to Erin or other magical means he usually recovered unusually fast. Also a reason why he sometimes faked his injuries to be smaller than they actually were  - so she wasn't to suspicious of him healing fast. "That is going to be great," he pointed out. "Your dad said your mom is making lasagne tonight, so he said I could join," he then walked towards the bathroom so he could begin to fix what was on the list. "I will be right with you after I'm done."


//Bear is always so helpful, out <3

Tilbage til toppen Go down
Sponsoreret inhold





... So let me try plan B Empty
IndlægEmne: Sv: ... So let me try plan B   ... So let me try plan B Empty

Tilbage til toppen Go down
 
... So let me try plan B
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1
 Lignende emner
-
» I got a plan for you --- Miguel
» I have a revenge plan ¤ Audrey ¤
» And that concludes the battle plan!
» Who needs an escape plan when you can use the front door? - Reginald

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Athena :: VI :: Aston :: Det sydlige Aston :: Bolig området, middel klassen-
Gå til: