Vi er flyttet, find os her: https://athenakademiet.jcink.net/index.php?act=idx
 
ForumforsideForumforside  SøgSøg  Nyeste billederNyeste billeder  TilmeldTilmeld  Log indLog ind  
Log ind
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

 

 A crash course in miracles

Go down 
4 deltagere
Gå til side : 1, 2  Næste
ForfatterBesked
Maeve

Maeve


Humør : The more you know about the world, the more clearly you see its monsters.
Fag : Studierådgiver | Billedkunst (løb og litteratur)
Antal indlæg : 243

A crash course in miracles Empty
IndlægEmne: A crash course in miracles   A crash course in miracles EmptyTors Aug 27, 2020 5:32 pm


Thread dedicated for: @Cecilia & @Flynn


XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
A crash course in miracles AjHOaCa



Date Thursday, the 27th of August 2020
Time | It's around mid afternood.
Place / Area | A private/single hospitalroom at Athena Hospital.
Outfit | The standard patterend hospital gown.
X
__________________________________________________________________


Hun havde set ham. Men hun var ikke hurtig nok. Han var kommet frem i hendes synsvinkel ud af ingenting. Pludselig løbet direkte ud midt på gaden som et skræmt dådyr, der sprang fra mark til mark på en landevej. Mennesket bag rettet havde heller ikke just været allermest til stede. Hun havde blot styret sin bil ned ad vejen, som hun altid gjorde, mens visse ting tog fokus og fyldte i hendes hoved.
Chokket af at pludselig stille skarpt ind på skikkelsen, der blokerede vejen med sin skrøbelige krop, havde nær været nok til at kaste hende direkte ud af bevidstheden, men heldigvis var hun trods alt ikke helt svagelig nok. Det var til gengæld helt instinktivt, fra mange års erfaring som bilist, at hendes fødder reagerede og ikke nok med at den ene trampede ned på bremsen men den anden fandt samtidig koblingen. Men det var også tydeligt, at, hvem end det var, var alt for tæt på til, at hun kunne nå at stoppe op inden, hun ville køre direkte ind i ham. Og hun panikkede. Hænderne klemte hårdt omkring rettet og hendes arme drejede det abrupt og skarpt til venstre, sendte bilen med sig i den retning. Hun måtte lige akkurat have undgået ham, før hun huskede inden sammenstød. Ikke før at bilens snude gjorde et med en lygtepæl i stedet.
På et eller andet tidspunkt måtte hun have løftet foden fra bremsen, for sammenstødet var hårdt. Lygtepælen, nu lettere bøjet, havde halvt begravet sig i bilens fronthætte og en lille smule røg steg op derfra. Diverse blinklys havde automatisk sat i gang og blinkede på livet løs mens en alarmerende lyd kunne høres fra bilen. Inde i bilen så det en del værre ud. Airbaggen var blevet aktiveret, dog kun på det tomme passagersæde. Ved førersædet havde der været intet til at blødgøre sammenstødet for den unge kvinde. Bevidstheden havde denne gang for alvor forladt hende, som hun lå slapt ind mod rettet. Selen havde virkelig gjort sit for at hun ikke havde røget direkte igennem vinduet, men som hendes hoved lå hvilende på hornet, hvilket var hvad der gav lyd fra sig, kunne blod skimmes fra kontakt området. Hendes ene hånd lå i en akavet position, nærmest viklet ind i rettet mens den anden hang ned langs siden. Folk omkring, både dem der havde set hvad der var sket og dem der lige var kommet til, stod alle og så på i forskrækkelse. Trafik var stort set stoppet.




beep….. beep…. beep….. beep…

Det var den genkendelig lyd af en regulær rytme af små beep, der bragte Maeve Poe tilbage til bevidstheden. Eller helt ved sig selv var hun nu ikke, som hun åbnede sine øjne, stirrede op mod hospitalsloftet. Først var de meget tågede, men for hver gang hun blinkede forsvandt det. Beep’ene fortsatte i en konstant gentagelse og guidede hendes opmærksomhed til den ene side, nok til at hendes hoved forsigtigt drejede sig på puden for at kigge hen mod pulsmåleren. Det første stik af smerte overvældede hende ved dén bevægelse. ”Hng!..” ytrede hun sig ufrivilligt og vred en pinefuld mimik. Og pludselig føltes hele hendes tunge krop som et stort blåtmærke. Som om det hele vendte tilbage til hende.
Det var ikke smart, men det var en refleksiv reaktion idét hun så vidt muligt satte sig op i sengen. Heldigt for hende, at hovedhalvdelen allerede havde været hævet op. Hun var så umådeligt øm, hvilket det nemt kunne forstås, for selv iført hospitalskjolen kunne man bl.a. se, hvordan et blå-lilla mærke trak sig henover hendes front fra hvor selen havde siddet. Og mens et drop var blevet sat i hendes ene venstre hånd og trak en tynd type til en pose med sukkervand, var hendes højre hånd indkapslet i gips.


Sidst rettet af Maeve Tors Aug 27, 2020 9:53 pm, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Cecilia

Cecilia


Humør : Experience is a brutal teacher, but you learn.
Antal indlæg : 390

A crash course in miracles Empty
IndlægEmne: Sv: A crash course in miracles   A crash course in miracles EmptyTors Aug 27, 2020 6:28 pm

Cecilia: Outfit
Flynn: outfit
_____


Han var ikke ligefrem typen der ikke var opmærksom på sine omgivelser, men da en eller anden mørk håret heks havde talt til Flynn ud af det blå, havde det slået ham ud af kurs. Han nåede lige at stoppe op i det bilen tog et sving og kun undgik ham med nød og næppe. Flynn frøs i sin seneste bevægelse som han så bilen forsat styrtede sammen med en af lygtepælene. "Oh shit," mumlede han svagt for sig selv og kløede sig kort i nakken før han løb hen til uhelds stedet. Lyden fra hornet fik folk til at nærme sig, og så hvad der i sidste ende havde fået redningsfolkene ud. Flynn havde taget afstand og ladet dem gøre deres arbejde, men i sidste ende var han fulgt med hele vejen hen til hospitalet. Han havde siddet og ventet i venteværelset. Siden han ikke havde nogen ide om hvem kvinden var, så følte han sig skyldig i hele denne situation. Han sad og trippede med den ene fod med sine hænder kludret sammen i hinanden. Ventende. Det var ikke før at hun blev kørt ind på sin stue at Flynn fandt en måde at snige sig derind på. Han satte sig på en stol der og på samme måde nu, sad han blot og ventede på at hun ville vågne op.

--
Endeløse ekko, lange dybe og næsten utydelige ekko gav genklang i Cecilias hoved, som hun bevægede sig igennem hospitalets gange. Hjertet bankede voldsomt i uro og bekymringen svedte ud igennem svedperlerne som dansede henover hendes pande.  Cecilia havde siddet til sin eftermiddags pause da en af sygplejeskerne kom ind og fortalte om en hændelse. Værre var, at denne hændelse omhandlede Cecilias egen kusine. Maeve var som en lille søster for Cecilia, og hun var nød til at tjekke op på hende. Hun vidste kun at Maeve lige var kommet ud fra en operation og hvilken stue hun var på, men alle andre informationer var som ekko. Cecilia halv løb hele vejen igennem diverse afdelinger og i virkeligheden var hun slet ikke bevidst om, hvor mange døre hun virkede passerede. Det var ikke før at hun endelig kom til døren at hun tog en dyb indånding.

Cecilia gik ind og øjnene flyttede sig hen på en ung herre som rejste sig op hurtigt. Hun så underligt på ham før de begge så hen på Maeve, som gav lyd fra sig. Cecilia rystede på hovedet før hun var henne ved Maeves side og smilte opmuntrende til hende. Flynn satte sig stille ned igen, og kendte ikke virkelig til normerne her så siden han ikke var blevet smidt ud - havde han bare sat sig. "Hey Mae-mae," sagde hun så i et varmt og blidt toneleje. Cecilia tog papirerne Maeve's læger havde skrevet på og lod sine mørke øjne glide kort henover dem. Det virkede mærkeligt, hun havde haft et mareridt i nat om en lignende situation. Hun skimtede kort over på den fremmede som også havde været vedkommende der havde bragt hende ind. Gættede hun, men lige nu var han ikke under forhør selvom hun var opmærksom. Michael havde fortalt hende ting, vist hende ting som ikke burde have kunnet lade sig gøre - og pludselig var hun endnu mere skeptisk omkring alt og alle. "You will be okay, I am here now," nikkede hun stille for sig selv. "Just take it easy."
Tilbage til toppen Go down
Maeve

Maeve


Humør : The more you know about the world, the more clearly you see its monsters.
Fag : Studierådgiver | Billedkunst (løb og litteratur)
Antal indlæg : 243

A crash course in miracles Empty
IndlægEmne: Sv: A crash course in miracles   A crash course in miracles EmptyTors Aug 27, 2020 10:23 pm

”Huh, Cece?” Maeve var udmærket godt klar over, at hendes kusine arbejdede på hospitalet, og hun havde nu alligevel ikke slået hovedet hårdt, at hun havde mistet sin hukommelse. Eller sin evne til at regne ud hvor hun var. Men at dreje hovedet og se Cecilia var nu kommet noget bag på hende. Og så endda iklædt kittel og uniform. Maeves blik gled derefter ned af sig selv og blev godt endnu mere opmærksom på sit tøjskifte. Hun blev i det hele taget mere opmærksom på sig selv, og hvilken tilstand hun rent faktisk var i. Andet end at hun kunne mærke hvor kvæstet hun var. Som havde hun faldet i søvn på gulvet. Ganget med 100. Mindst. ”What happened? I just remember driving back to work when…” Endelig blev hun fanget af den tredje tilstedeværelse i rummet, og hun løftede hovedet igen for at introducerer den fremmede unge mand for hendes chokoladebrune øjne. Denne gang uden chokket, der måtte have været i dem, da hun nær havde påkørt ham.
Der gik noget tid, hvor hun bare sad og stirrede på ham. På grund af en konstant dunkende hovedpine – det var som om de syv små dværge fra Snehvide hakkede efter juveler i hendes hoved – var hendes ansigt i en konstant sammentrækning med brynene trykket godt sammen mod midten. Lyset i lokalet generede hende faktisk en hel del. Men så i stedet for at tale til ham, drejede Maeve tilbage til sin kusine med spørgsmålet og forvirringen: ”Who is he?” Helt uden anerkendelse efterlod hun ham dog ikke, for næsten lige efter at have spurgt om ham, var hendes blik tilbage på ham og næsten før spørgsmålet blev svaret, skilte hendes læber sig igen. ”You were there. Weren’t you? When I… I…”

Cecilia havde haft ret i, at hun skulle tage det stille og roligt. Ikke anstrenge sig for meget. Men Maeve var tydeligvis ikke særlig god til at høre efter, sådan som hun mere eller mindre var begyndt at tvinge sig selv til at huske, hvad der var sket til trods for den meget mulige hjernerystelse. Atter sænkede Maeve sit blik, denne gang ned mod sin ene hånd, der havde været noget tungere end den anden. Det tog hende et sekund ekstra for hende at fatte, hvorfor den var dækket svøbt i en hård skal, men så snart det virkede til at sige klik for hende, kunne man se hende blive noget blegere.
”Wha-?” Prøvende løftede hun sin arm op for at få et bedre kig på gipsen. Frisk og hvid. Hun kunne ikke rigtig bevæge sine fingre, og i takt med at hun blev opmærksom på skaden, begyndte skaden at gøre ondt. ”Please tell me it’s not broken,” bønfaldt hun så, som hun atter så mod Cecilia. Desperat. Hun kunne ikke arbejde med en brækket hånd! Om det så var hendes højre, og hun var venstrehåndet. Hvordan skulle hun hjælpe til derhjemme nu?
Tilbage til toppen Go down
Cecilia

Cecilia


Humør : Experience is a brutal teacher, but you learn.
Antal indlæg : 390

A crash course in miracles Empty
IndlægEmne: Sv: A crash course in miracles   A crash course in miracles EmptyFre Aug 28, 2020 7:26 am

"You had a crash, but you are lucky. We can talk about it later, okay?" Hun kunne godt forstå, hvis Maeve ønskede at have alle informationerne i sin hule hånd med det samme, men Cecilia bedømte ikke det på stående fod nødvendigvis var en god ide. Hun flyttede sit blik tilbage på den fremmede, da Maeve spurgte hvem han var. Kontakten slog et klik i hendes hoved, da hun langsomt lod diverse teorier sive ind i det allerede bekymrede hoved. Kunne han have gjort et eller andet der var skyld i denne ulykke? "I thought you knew him or something," mumlede Cecilia og mærkede sit hjerte banke et par slag for meget som hun ikke tog sit blik væk fra fyren, som sad og stirrede tilbage på hende.

Flynn tog en skarp indånding ind som det halv bevidste menneske spurgte ham om noget direkte. Han flyttede hurtigt sine grønne øjne op imod hvad der kunne være en bekymret søster, en bekymret veninde, hun var menneske, han burde ikke være så bekymret - men det var han. Flynn's egen far havde været menneske, og han havde været en af de farligste personer som Flynn havde mødt. "Yes ma'am," rømmede han sig så og forlod derved sin sikkerhed i hjørnet. Han tog tøvende blikket væk fra den stående kvinde og hen på Mae - som han gættede sig frem til hun måske måtte hedde udfra hvad den anden kvinde havde sagt før. "I just wanted to make sure you were alright. I do apologize for my interference in your accident," fik han så endelig rystet frem og så kort ned imens han stille rettede sine cardigan ærmer. "You were a part of this?" Det var yderst sjældent at ham hørte den hæse mere frusterede undertone af Cecilias stemme, men her gav den næsten genklang i det lille værelse. "I.. I.. it wasn't supposed to happen ma'am," prøvede Flynn halv stammende at erklære sin uskyld i situationen. "Supposed to happen?" Cecilia opfangede hvert eneste valg af ord, og om hun ikke var mester i at twiste dem til hvad hun ville høre. Der var noget underligt over den måde han formulerede sig på, og det gjorde hende opmærksom.  "I'm sorry alright, that is why I'm here," de grønne øjne flakkede fra Mae og til den anden kvinde, Dr. Rivers, som der stod på Cecilias navneskilt.

Cecilia kneb øjnene lidt, men ville ikke smide ham ud. Måske det var en anelse frygt og respekt for sin nye viden om det overnaturlige. Hun bar rundt på en lille flaske med vievand i sin ene kittel lomme nu, men hun ville heller ikke risikere at lave en scene hvis situationen nu ikke var så slem - eller ikke ville kunne nå at flygte med Maeve hvis det blev nødvendigt. "How about you just worry about getting time to heal and relax first?" Cecilia vendte sin opmærksomhed hen til Maeve igen da hun løftede sin gips arm op. "Perhaps it is a wake up call not to work yourself that hard, huh?" tilføjede Cecilia med et lille skævt smil. Det var efterhånden mange år siden Cecilia havde haft sin egen bilulykke, en ulykke hun stadigvæk var heldig med at kunne gå ordenligt efter. Det havde krævet en del genoptræning, og var lidt af et mirakel.
Tilbage til toppen Go down
Maeve

Maeve


Humør : The more you know about the world, the more clearly you see its monsters.
Fag : Studierådgiver | Billedkunst (løb og litteratur)
Antal indlæg : 243

A crash course in miracles Empty
IndlægEmne: Sv: A crash course in miracles   A crash course in miracles EmptySøn Sep 06, 2020 4:17 am

Maeve rystede blot på hovedet. Nej. Hun havde aldrig set ham før. Ikke andet end et split sekund før filmen var blevet klippet brat over i hendes hoved og alt var gået i sort. Og forblev sort og tomt selv nu, hvor tingene så småt var kommet tilbage til hende.
Dét der fulgte skulle vise sig at være noget af en scene at sidde som tilskuer til. Cecilia var som en løve, dominerende og stærk og snerrende overfor den unge mand, der nærmest krøb som en.. hvalp. Dét var hvad han mindede hende om, en forsømt og fortvivlet hvalp. Han havde i forvejen ikke haft en meget stærk tilstedeværelse, faktisk havde hun ikke lagt mærke til ham, før hun havde fanget ham ud af øjenkrogen, men det var som om at han med bare lidt mere anstrengelse ville kunne gå fuldstændig i et med sine omgivelser. Og Cecilia havde ingen medlidenhed for ham. Maeve fik ikke engang mulighed for at få et ord ind, selv som det egentlig var hende der blev talt til. Det var et under i sig selv så glidende hun kunne vende tilbage til den blide bekymring. Et talent der løb i årene på stort set hele familien. Poe and Rivers a like.

Et noget halvhjertet grin hoppede en enkel gang på Maeve’s tunge ved Cecilia’s sikkert meget morsomme kommentar. ”When have I ever been working myself too hard? Just look who’s talking.” Maeve kunne virkelig ikke bebrejde sin kusines bekymring. Hun kunne kun forestille sig, hvordan hvilke minder det havde bragt frem, da nyheden om sammenstødet var kommet frem. Dette var trods alt ikke den første bilulykke i deres historik. Det var Maeve i det mindste klar nok i hovedet til at huske..

”Does my mum know what have happened?” spurgte Maeve så med en pludselig usikker vibration på stemmebåndet. Hun møvede sig en millimeter eller to tilbage i sengen, før hun for en gangs skyld lænede sig tilbage op ad den hævede senge ende. Armen lod hun ligge, bogstaveligtalt. Hvilede den ved sin side. ”Have you seen her at work? I can’t properly remember if she was home when I drove off before the…” Hun rømmede sig sagte og sigende. Hendes øjne søgte derefter væk fra Cecilia og først mod sengebordet ved den side, og som hun ikke fandt hvad hun søgte, drejede hun - forsigtigt - hovedet til den anden side. Intet. “My phone. Did it survive the crash? I need to call work and explain.” Igen fandt de brune øjne lægen ved hendes side. “Can’t you call them for me? I was supposed to return within…” En anstrengende rynke formerede sig mellem hendes fyldige bryn. “…some time. Urg, my head.”
Det var nødvendigt at få Cecilia ud af værelset, før hun endte med at bide ansigtet af den …egentlig stadig meget ukendte mand, der tilsyneladende havde haft gjort hende selskab, mens hun havde været bevidstløs.
Tilbage til toppen Go down
Cecilia

Cecilia


Humør : Experience is a brutal teacher, but you learn.
Antal indlæg : 390

A crash course in miracles Empty
IndlægEmne: Sv: A crash course in miracles   A crash course in miracles EmptySøn Sep 06, 2020 9:01 am

Cecilia rullede svagt øjne af Maeves kommentar på den kommentar hun selv havde svunget afsted imod Maeve. Det var ingen hemmelighed at overarbejde var deres normalitet, og inderst inde trængte de sikkert til en velfortjent ferie. Hun vendte samtalen over på sin mor, og det slog Cecilia at hun ikke havde tænkt på at informere videre omkring det. Faktisk havde Cecilia endda ladet sin kop kaffe stå og blive kold, da hun hørte nyheden. "No, she is at her shift. Once I checked you up, your nurse will come with something for you to eat and I can go find your mum," svarede Cecilia på spørgsmålet. "Your phone is in five pieces. I'm sorry," pointerede hun hurtigt og lagde sin håndryg imod Maeves pande for at tjekke hendes temperatur. Hun nikkede et enkelt par gange, i besvarelse af næste spørgsmål. De kaldte det sikkerhedsnet, at have hinandens arbejds stationer kodet ind på deres mobiler, så de altid kunne ringe i tilfælde af noget. "I will call them. You need to relax," beorderede Cecilia nærmest og løftede bestemt på det ene øjenbryn. "Okay.. I will call now.. and you, don't move," hun afsluttede sin sætning ved at pege alvorligt over på den fremmede ved stolen. Hun stolede ikke på ham. Cecilia gik ud på gangen for at komme hen til sit skab så hun kunne kontakte Maeves arbejdsstation.

Flynn blev siddende tilbage i værelset og fumlede med sine fingre imens han sad på stolen. Benet trippede afsted som han så ned i jorden. Han adlød ganske vidst menneskets ordre, for han ønskede ikke at være til besvær. "I swear, I did not mean you any harm.. I do not," brød han så stilheden i rummet og løftede de grønne øjne op imod mennesket i sengen. "Is she always that tense?" Spurgte han efterfølgende i håb om at bryde stilheden bare lidt mere. Han brød sig ikke specielt meget om stilhed, men så længe der ikke var et vredt menneske som forsøgte at få ham til at krybe sammen - så havde han det okay.
Tilbage til toppen Go down
Maeve

Maeve


Humør : The more you know about the world, the more clearly you see its monsters.
Fag : Studierådgiver | Billedkunst (løb og litteratur)
Antal indlæg : 243

A crash course in miracles Empty
IndlægEmne: Sv: A crash course in miracles   A crash course in miracles EmptySøn Sep 06, 2020 6:21 pm

Den ubehagelige og tunge stilhed blev ikke hængende, men om det var til Flynns lettelse, var det nok ikke. For efter at have nikket sørgmodigt til nyheden om hendes mobil - forhåbentlig kunne simkortet i det mindste reddes - og efterfølgende takket for sin kusines accept til at lige give en hånd med at få visse ting på plads, blev det underliggende ønske om at være i enerum med ham opfyldt.
Med et taknemmeligt smil fulgte Maeve Cecilia med øjnene, som hun forlod værelset. Satte sig lidt ekstra op i sengen igen for at bedre kunne skimme omkring dørkarmen. Sikrede sig at Cecilia ville være et stykke nede ad gangen, før hun vendte opmærksomheden mod hvalpen. ”Just what the bloody hell were you thinking?! Running out on the road without being aware of traffic!” slyngede hun med ét mod ham. Hun råbte ikke. Men stemmen var hævet betydeligt. Hun havde ikke engang lagt meget mærke til, hvad han selv havde sagt, eftersom hun næsten bare havde cuttet ham af og talt over ham. ”I could have hit you! You could have died! Do you have some kind of death wish or something?” Hun var vred. Men den vrede som hun udtrykte var på ingen mod aggressiv. Eller offensive. Hendes vrede havde i stedet rødder i bekymring. Tanken om at hun kunne have kørt ham ned og potentielt taget et liv havde skræmt hende helt ind til marven i hendes knogler.
Takket være maskineriet hun stadigvæk var forbundet til, blev det hurtigt afsløret at hendes puls havde steget. Ikke nok til at slå nogen alarmer af. Hun var trods alt okay. Sådan da. Hendes hjerte var okay. Hendes hoved… not so much.

Der gik længe for, Maeve ikke tog sit blik væk fra den unge mand uden at sige mere selvom måden hendes læber var strakte ud kunne indikere at hun have mere på tungen, men hun holdte igen. Samtidig virkede det dog også til, at hun havde fået det hele ud, for inden længe blev hendes blik blødere. Og hun sukkede. Tungt og befriende. Like letting of the last steam. Spørgsmålet om Cecilia vendte derefter tilbage til hende, og Maeve kunne ikke lade være med at smile over det.
”Tense? No. Intense? Yes. Very much so,” svarede hun ham endelig, nu med stemmen på et klart mere rolige toneleje. Hun rystede lidt opgivende på hovedet og møvede sig bedre op at sidde, så hendes balance punkt ikke hele tiden tvang hende til at læne sig bagover, men i stedet førte hende frem.

Igen løftede Maeve hovedet for at se over på Flynn. Anstrengelser for at huske viste sig i hendes ansigt, inden hun spurgte: ”What’s your name? I'm really sorry if we actually know each other but.. yea. My head is fuzzy.”
Tilbage til toppen Go down
Jimmy

Jimmy


Humør : If there is a will, there is always a way, my friend.
Antal indlæg : 83

A crash course in miracles Empty
IndlægEmne: Sv: A crash course in miracles   A crash course in miracles EmptySøn Sep 06, 2020 6:47 pm

Det tog ganske få sekunder før en orkan af ord væltede ind over ham. Den hævede stemme fik ham til at springe et skridt tilbage og øjnene stirrede på ham, med øjne så store som tekopper. Det var ikke ligefrem fordi, at bekymrende søskende eller forældre var noget han kunne genkende fra sin barndom. Mikayla var den eneste han havde som faktisk holdt af ham, og selvom hun hævede stemmen af ham i ny og næ - så var hun vampyr, det var ikke den samme skrækfaktor. "I would heal," mumblede han lidt forsig selv før han rømmede sig. "There was a guy, he called out for me.. and I forgot to look where I was going," prøvede han at forklare sin sag. Normalt blev han ikke så distraheret.

Det var ikke kun på maskinen, at han kunne se hendes puls steg. Han kunne hører det, hvordan hjertet pumpede blodet ud i årerne. Sikkert på overarbejde, eftersom hun virkede til at skulle have styr på hele årets dagsorden i løbet af få minutter efter hun havde slået øjnene op. Han kunne ikke forstille sig at have familie, som var sammen. Søskende. Han havde set folk med søskende, men om han havde nogen eller om de var døde da hans hjem blev tilintetgjort? Det vidste han ikke noget til. Han håbede ikke at han havde nogle søskende, ingen fortjente at gå igennem det han havde været igennem. Alligevel kom der et lille skævt smil frem, som Maeve smilede til sin kommentar. "Is she your sister or?" Spurgte han så lettere undren.
"Oh.. uhm. My name is Flynn," præsenterede han sig selv med et lille nik.
Tilbage til toppen Go down
Maeve

Maeve


Humør : The more you know about the world, the more clearly you see its monsters.
Fag : Studierådgiver | Billedkunst (løb og litteratur)
Antal indlæg : 243

A crash course in miracles Empty
IndlægEmne: Sv: A crash course in miracles   A crash course in miracles EmptySøn Sep 06, 2020 8:28 pm

… He would heal?! Bare dén sætning var nok til at skabe en forvirret rynke mellem Maeve Poe’s fyldige bryn. Selvfølgelig ville han hele. Det ville hun også. Forhåbentligt. Det var trods alt sådan menneskekroppen fungerede. Men det lød så henkastet. Malplaceret. For ærligtalt så gav han hende ikke følelsen af, at være typen der var fuldstændig ligeglad med at komme galt af sted. Han lignede ikke en, der gik rundt og var overbevist om, at han var udødelig. Han manglede den arrogante attitude for at den stereotype passede ind. ”I see. Don’t ever do that again, you hear me? You’re very lucky. If you were the one in this bed instead of me, I’m sure you wouldn’t have gotten away with just a headache and.. a broken arm,” skældte hun ham stift ud og så kortvarigt ned på sin gipsarm. Damnit! Det var bedst ikke at tænke over det.
Før hun så mod Flynn igen, søgte hendes øjne lige fluks mod døren, som for at tjekke om Cecilia allerede skulle have vendt tilbage. Eller nogen anden læge eller sygeplejersker havde gjort dem med selskab. Men ak, var det stadig kun dem.

”Huh?” Slaget hendes hoved havde fået af at blive hamret ned i rattet havde alligevel haft sin effekt. Hukommelsen var fin, men lige som han havde været, siden han havde glemt at se sig for, var hun nemt distraheret. Og lige så nemt svandt hun åbenbart hen i sine tomme tanke. Zonede ud. For det gav et lille set i hende, da hun hørte ham tale og fluks havde hun drejet hovedet tilbage til ham. ”Oh. Cecilia? The doctor?” Hun rystede let på hovedet. ”We might as well be, though. She’s my cousin on my father’s side. But my only actual siblings are way younger than me. And they are all boys, so…“
I stedet for at færdiggøre sin sætning med ord, trak hun blot på skulderne. En manøvre der virkelig fik ømheden frem i sele-mærket. Hun frygtede de følgende dage, hvor hævelse og den naturlige bedøvelse  ville forsvinde helt. Hendes puls var dalet ned til det normale igen.
Tilbage til toppen Go down
Jimmy

Jimmy


Humør : If there is a will, there is always a way, my friend.
Antal indlæg : 83

A crash course in miracles Empty
IndlægEmne: Sv: A crash course in miracles   A crash course in miracles EmptyMan Sep 07, 2020 4:37 am

De tykke mørke øjenbryn krummet en anelse ad de ord hun valgte at sige. Hvis han var end i den seng havde han været videre på nuværende tidspunkt. "Right," mumlede han svagt af hende og valgte ikke at diskutere med hende. Noget fortalte Flynn at man ikke skulle forsøge at diskutere med disse to kvinder. Mennesker var så umådelig stædig og det sagde han som en der var vokset op på en planet, hvor det overnaturlige var kidnappet i håb om at få det spredt ud som en sygdom. Der var værre ting end en brækket arm, han var enig og han havde prøvet værre. Alt for ikke at skulle tilses af uvidende mennesker, som ikke havde styr på hans anatomi. Flynn var også typen som helst slikkede sine egne sår end at ville have andre til det. Det virkede bare mere sikkert, specielt hvis man var ham.

Flynn tog en dybere indånding som hun virkede til at zone lidt ud på trods af, at han snakkede til hende. Havde mennesker virkelig så kort fokus evne, eller var hun bare påvirket af, hvad end medicin de havde haft givet hende? Flynn studerede hendes ansigt stille som hun kom tilbage til virkeligheden og egentlig gav respons på hans spørgsmål. "Must be nice.. I guess. I don't have any siblings, so," fortalte han så med et lille træk på skulderen. Han ville ikke have ønsket flere børn på sin mor, ikke engang ham selv. Mikayla havde fortalt ham, at han ikke måtte bebrejde sig selv for, hvad hans far havde gjort - men kunne man bebrejde Flynn for at være bange for at ende med at følge den sti? Stien for dem som søgte magt og tog det når det passede? Han rystede den grusomme tanke fra sig og åndede ud.
Tilbage til toppen Go down
Maeve

Maeve


Humør : The more you know about the world, the more clearly you see its monsters.
Fag : Studierådgiver | Billedkunst (løb og litteratur)
Antal indlæg : 243

A crash course in miracles Empty
IndlægEmne: Sv: A crash course in miracles   A crash course in miracles EmptyMan Sep 07, 2020 5:04 pm

Ord af overraskelse over og en vis form for forbløffelse over, at han ikke umiddelbart lød til at have oplevet et søskendebånd havde automatisk siddet parat på hendes tunge, men det hele var ligeledes meget brat holdt tilbage, idét hun synes at se ham blive en smule bleg. Det kunne også meget vel bare være hendes øjne, der spillede hende et pus. Eller lyset fra ramte ham fra en bestemt vinkel. Måske hans mørke hår i sig selv var med til at gøre hans hud naturligt bleg. Men det kom bag på hende, og hun pressede sine læber sammen til en mere lige streg for en stund. ”Then I can see how it can be kind of hard to imagine. You’ve been missing out on a lot of annoying car drives. Be grateful for that.” Ved at flygtigt fugte sine læber løsnede hun sit ansigtsudtryk op igen og formåede faktisk at finde et smil frem til Flynn.

”Have you been here the whole time?” Spørgsmålet have længe siddet og presset sig på og nu kunne Maeve ikke holde det tilbage. Hun var allerede forundret over det, hvis det var tilfældet. Han var ikke den eneste der var den fremmede. Hun var vel lige så ukendt et individ for ham som han var for hende. Og alligevel havde han blevet hos hende og bekymret sig om hende. Skammede sig sikkert også, så hendes løftede pegefinger havde nok godt kunne vente. ”I-..” Hun tog en dyb indånding og åndede tungt ud igen før hun samlede sætningen op igen med en mere besluttet attitude. ”I feel like I should make it clear that you really are’t the only one to blame for what happened. I should have been more focused on driving and the road ahead of me. But my head must have been everywhere else,” åbnede hun op. “I’m guessing it being just as scary for you as it was for me. At least I don’t recall anything after the initial crash.”
Det ville være løgn at sige, at det ikke havde påvirket hende, og det ville uden tvivl være en situation der ville påvirke mere og mere den følgende tid som hun kom sig over chokket. Selv allerede nu kunne hun mærke tyngden af at snakke om det, og hun skjulte det bag morskab og light-heartedness. Det var ikke fordi at hun tvang sig selv til at smile eller være kæk, overhoved ikke, men samtidig med at hun gjorde det, kunne hun stadigvæk mærke uroen i sig selv. Hvordan hendes krop sitrede og rystede. Nok meget godt mobilen ikke var overlevet for hun ville nok ikke have kunne taste noget ind alligevel, så meget som hendes tommelfinger ville ryste.
Tilbage til toppen Go down
Cecilia

Cecilia


Humør : Experience is a brutal teacher, but you learn.
Antal indlæg : 390

A crash course in miracles Empty
IndlægEmne: Sv: A crash course in miracles   A crash course in miracles EmptyFre Sep 11, 2020 10:48 am

Han kunne ikke forstille sig det hun sagde, at sidde bag i en bil med irriterende søskende der diskuerede eller hvad pokker folk nu lavede. Han kunne ikke forstille sig en kusine der var så beskyttende at hun var bange for at noget ville ske ham, og dog, hans 'moster' var sådan. Mikayla ønskede at holde ham i sikkerhed og sørgede for ham. Men Mikayla var tvunget på ham, følte han. Det var de omstændigheder de havde været udsat for som havde limet dem sammen, også selvom Mikayla sagde hun mente det. Spørgsmålet om han havde været der hele tiden blev besvaret med et par nik. "Yeah, I had to make sure you were alright," han kløede sig selv lidt i nakken som øjnene plantede sig ned imod gulvet. "I got a bit spooked I have to confess that, but I wasn't scared for me. I was scared for you," han rystede stille på hovedet og så derefter op mod Maeve igen. "She is coming back," han så kort hen imod døren da han fik Cecilias fært.

Ganske rigtigt, få sekunder efter kom Cecilia tilbage og smilede til Maeve før det stille forsvandt og hun så hen på den fremmede igen. Hun stod med to hvide plastik glas i hænderne med vievand i, man kunne vel ikke være for påpasselig. Hun rakte Flynn det ene og det andet til Maeve. "You both look like you could use a drink, well its not wine but water should be fine for now," jokede hun lidt til Maeve. Hun så den unge mand tage imod glasset og tage en slurk, hun kunne se ubehagen i hans øjne som musklerne i ansigtet spændes. Han tabte glasset og begyndte at hoste lidt.
"Wow, slow down. No need to drink it too fast, there is plenty of water," sagde hun så og gik hen for at klappe ham to gange på armen for så at samle glasset op. "Sit down and catch your breath alright?" Flynn tog sig til munden som føltes som var den dyppet i syre, og satte sig pænt samt en anelse skræmt ned. Han skælvede imod Cecilia og sank en klump. Derefter så han stille kort over på Maeve.
Cecilia tog en dyb indånding, i det mindste virkede han ikke til at være fjendtlig, men nu vidste hun da, at vievand var skadeligt på ham. "Called your work and they are giving you the time off you need to recover. So doctors order is: relax."
Tilbage til toppen Go down
Maeve

Maeve


Humør : The more you know about the world, the more clearly you see its monsters.
Fag : Studierådgiver | Billedkunst (løb og litteratur)
Antal indlæg : 243

A crash course in miracles Empty
IndlægEmne: Sv: A crash course in miracles   A crash course in miracles EmptyFre Sep 11, 2020 12:21 pm

Maeve stille pressede sine læber mod hinanden, mens hun prøvede at finde ord, og hun havde nok håbet på at kunne finde lidt mere frem end, hvad der trillede af tungen. Kortvarigt sænkede hun blikket fra ham og som de skjulte læber tittede frem igen, bar de et skævt smil i takt med at hun atter så op på ham. ”Thanks.” var det ene ord, som hun kunne finde frem til ham. Et enkelt ord, men følelserne bag var virkelige. Hun var taknemmelig for at han havde været der. At han var okay. At han havde bekymret sig om hende.

Det var helt automatisk at hans følgende kommentar fik hende til at dreje sin opmærksomhed tilbage mod den åbne dør. Selvfølgelig havde hun forventet at se Cecilia stå der i døråbningen, men til hendes store overraskelse var der ikke det mindste syn af hende. Maeve syntes ikke engang at høre den velkendte rytme af marcherende skridt, hvilket fik hende til at se tilbage på Flynn med en tydelig undring i ansigtet. Men lige som hun havde gjort dét, dukkede Cecilia frem og Maeve’s øjne fandt tilbage til hende. Det var underligt… Faktisk… underlige ting var sket omkring hende fortiden. Mere end de plejede.
Der gik dog ikke længe før spændingen blev løftet ved den pure lyd af Cecilias kække stemme, og kløften mellem Maeve’s bryn blev hurtigt glattet ud igen. ”I believe I have enough of a headache already that the only alchohol I’m getting for a while is for cleaning the scabs,” pointerede hun, som hun tog imod kruset med lidt usikker hånd. Hun ville have brugt den anden hånd til støtte, men den smertede så snart, hun løftede den over og valgte derfor at lade den ligge og hvile sig på hendes mave. Der skete heller ikke noget. Hun havde et fast nok greb i kruset, og hun spildte ikke udover sig selv, da hun bær den op til sine læber.
Flynns reaktion havde nær givet hende et chok. Hun nåede kun lige at se ham tabe kruset på gulvet ud af øjenkrogen, men idét hun vendte blikket mod ham nåede kun så godt nok også at se ubehaget i hans ansigt. Hun var trods alt ikke fuldkommen blind. Hun havde blot skyklapper for. ”What the-.. Did you give him vinegar instead of water or something?” kastede hun bebrejdende mod sin kusine. Det kunne ligne hende. Ligemeget hvor professionel hun så end måtte se ud i sin hvide kittel og gode kropsholdning.
Tilbage til toppen Go down
Cecilia

Cecilia


Humør : Experience is a brutal teacher, but you learn.
Antal indlæg : 390

A crash course in miracles Empty
IndlægEmne: Sv: A crash course in miracles   A crash course in miracles EmptyFre Sep 11, 2020 2:18 pm

Cecilia så henkastet tilbage på den unge Flynn som sad og kom sig over chokket i stolen, og hurtigt tilbage til Maeve igen. "No I did not," protesterede hun en anelse og rullede med øjnene. "Maybe just a little bit," tilføjede hun så og skar en grimasse. Hun vidste ikke endnu om det var en god ide at nævne det overnaturlige for Maeve, men hun var nød til at se forbi slørret der dækkede over alting. Alligevel, vidste hun ikke, hvordan og hvornår ville være bedst. Måske var der i virkeligheden intet rigtig tidspunkt.
"I'm gonna go, I don't want to make anyone uncomfortable," brød Flynn så stilheden og rejste sig op. Han lagde sine øjne imod Maeve og gav hende et lille nik, før han gik imod døren og stille forsvandt ned ad gangen.

Hun så efter ham som han gik. "Okay, but you have to admit that it is bit weird that he has been sitting here ever since," pointerede hun før hun kunne nå at blive anklaget for at jage knægten væk. Hun havde forsøgt at få fat på Graham, men uden direkte held, desuden var Maeve meget bedre uden den idiot i sit liv. Derfor, valgte hun ikke endnu at nævne at hun havde prøvet at kontakte ham. "Zee called me, apparently she saw your car on road when she was headed to work. She might swap by and say hey. Which is good, because I have already taken to many days off the last few weeks," smilede hun til Maeve og tog en dyb indånding. Cecilia havde haft brug for at læse Michaels bog igennem med overnaturlige væsner, og det havde taget tid. På samme tid, havde hun haft været nød til at indfinde sig i at lave en verden som bestod af mere end blot mennesker. Endnu engang strejfede bekymringen om at sende Maeve ud i den verden, som Cecilia havde levet i siden Michael åbnede hendes øjne. Hvad hvis nogle angreb hende, en vampyr eller endda en dæmon? Maeve ville ikke vide, hvad hun skulle gøre, Cecilia vidste knap nok hvad hun skulle gøre. Vidste Zitora overhovedet noget om det overnaturlige? Og hvis hun gjorde, var hun så menneskelig eller noget andet? Hovedpinen lå truende i farevandet og hun måtte snart til at komme videre i programmet for at få andre tanker på plads.
Tilbage til toppen Go down
Maeve

Maeve


Humør : The more you know about the world, the more clearly you see its monsters.
Fag : Studierådgiver | Billedkunst (løb og litteratur)
Antal indlæg : 243

A crash course in miracles Empty
IndlægEmne: Sv: A crash course in miracles   A crash course in miracles EmptyFre Sep 11, 2020 4:21 pm

“Flynn! Wa-..” Men han var hurtig. Fluks som et opdaget firben forlod han værelset, som han ellers tilsyneladende havde siddet og våget over i al den tid, hun havde ligget der. Cecilia havde skam ret i, at det var en besynderlig ting at gøre. Det var den slags man så i film. Ikke i den virkelige verden. Hvor end virkelig hendes verden nu en gang var… Så snart hun så det sidste af hans hæl forsvinde omkring hjørnet, så hun meget direkte tilbage på sin kusine. Hun havde måske formået at holde Maeve fra at anklage hende rent verbalt, men blikket der blev sendt havde mindst den samme virkning. Provokeret, uden tvivl.
Maeve fnyste svagt og rystede lettere opgivende på hovedet, før hun gjorde et træk på skulderne. ”It’s sweet. It’s a bit weird not gonna lie but he was there, he must have been, I remember him. And in the midst of the chaos he ended up here. He might as well have been the one who saved me, Cecilia.”

Maeve tog en god slurk af sit eget eddike-fri vand og strakte sig så over for at stille kruset fra sig igen på sengebordet. En manøvre der skulle vise sig, at være langt mere smertefuld end først forventet, og hun skar lidt af en grimasse, indtil hun kunne falde tilbage mod den bløde pude i hendes ryg med et suk. Det var nu mest behageligt at ligge lidt ned. Så snurrede rummet ikke på samme måde. Og som hun lå der listede der stille sig et smil frem på hendes læber, og som hun så op på Cecilia havde det også nået hendes brune øjne. ”Thanks for the heads up. I fear what would happen to me, if she’d get the news on a later day. I still don’t really know what happened." Ikke overraskende, siden hun havde slået hovedet, men det var noget andet. ”It was as if he just …teleported right there in front of my car. I don’t remember noticing him at all. Maybe I hit my head harder than I thought.” Det var nok også alt for tidligt at sige. Hun var først lige vågnet. Alt hun vidste var, at hun havde hovedpine, men hvor slem hun egentlig stod til, ville først blive afsløret ved det lægetjek hun gættede på snart ville komme på benene. Det huskede hun i det mindste fra, da Cecilia havde været den i hospitalssengen. Den der netop havde overlevet en ulykke meget li hendes egen.

”Weirder stuff than someone watching over a unconcious stranger have happened.” På et eller andet tidspunkt, som Maeve ikke rigtig kunne udpege, havde hendes øjenlåg faldet i. Åh, det var klart at foretrække, fandt hun ud af. Ingen lys der generede hende. Ingen anstrengelser for at fokusere ordentligt. ”Believe it or not, but I have a talking cat at home.” Hendes stemme blev blødere og blødere, som hun faldt længere og længere hen. Det var som at ligge i en dynge af sne…


Sidst rettet af Maeve Fre Sep 11, 2020 6:21 pm, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Cecilia

Cecilia


Humør : Experience is a brutal teacher, but you learn.
Antal indlæg : 390

A crash course in miracles Empty
IndlægEmne: Sv: A crash course in miracles   A crash course in miracles EmptyFre Sep 11, 2020 5:20 pm

"Oh you know Zee, she would sue you and its a trail we would never win," jokede hun med et skævt smil. Cecilias smil forsvandt stille som hun nævnte at det var som om at Flynn bare havde haft teleporteret sig ind foran hende. Hvis det ikke havde været givet Cecilias nye viden omkring det overnaturlige, ville hun have kaldt det et tilfælde. "Mae.." Cecilia tog en dybere indånding. Det var ikke før, at Maeve nævnte at mere mærkværdige ting end netop dette var sket. Cecilias bryn løftede sig en anelse afventende, mest fordi, at en ren frygt begyndte at bluse op i hendes system. Hvad havde hun oplevet? Var hun kommet slemt til skade på en eller anden måde?
"The stray cat you took in.. is talking to you?" Hun tog endnu en dyb indånding og gav sig til at forsøge at finde en løsning på det. Formskifter kunne skifte form til dyr, men snakke med mennesker - det mindes hun ikke at have læst nogle steder. "Get some sleep, I will be back in a few hours okay," hun lagde blidt sin hånd henover Maeves kind før hun forlod lokalet, efter tænksom over, hvad denne huskats hemmelighed egentlig kunne være - eller om hendes kære kusine simpelt bare snakkede ud i det blå.

--- sometime later---
Zee's Outfit

Zitora havde taget resten af dagen fri, nogle dage var det fordelen ved at være sin egen boss. Specielt efter hun havde koblet sig tilbage på Cecilias hoved og overhørt nogle af hendes tanker og bekymringer omkring Maeve. Zitora fandt det bekymrende at Cecilia havde kendskab til det overnaturlige nu, og det var et spørgsmål om tid før de var nød til at dele deres viden med Maeve. Efter denne ulykke virkede det til at være dumt at gøre noget. Hun havde altid haft en ide om, at der var noget overnaturligt over Maeve. Det kom af at hun aldrig havde haft adgang til Maeves tanker eller havde kunne lave en direkte forbindelse til hende, som hun kunne med alle andre. Det havde givet hende et hint mange år siden. Hun havde sat sig i en stol og ventet på at Maeve ville komme til sig selv igen, Cecilia havde haft skrevet det kunne være, at hun var gået ud som et lys. Zitora brød sig ikke om at være på sygehuse, for mange dårlige minder og utallige stykker af hendes hjerte lå stadigvæk rundt omkring. Hun synes at høre Maeve rører på sig og rejste sig op. "Hey you, how are you feeling?"
Tilbage til toppen Go down
Maeve

Maeve


Humør : The more you know about the world, the more clearly you see its monsters.
Fag : Studierådgiver | Billedkunst (løb og litteratur)
Antal indlæg : 243

A crash course in miracles Empty
IndlægEmne: Sv: A crash course in miracles   A crash course in miracles EmptyFre Sep 11, 2020 6:57 pm

“Mm hmm…” Lydene var blevet meget sagte nu, hvor hun mere eller mindre allerede var ankommet til det tomme drømmeland. Men hun havde stadigvæk lige akkurat været nok til stede til at hun havde hørt spørgsmålet og dermed ladet sin underbevidsthed svare så godt som den nu kunne, før søvnen og udmattelsen havde overtaget helt. En talende kat. Ja. Det var hvad hun havde samlet op fra gaden. Det var sindssyge snak, det var hvad det var.

______

Om det overhoved havde været en god idé at lade Maeve Poe sove den ud med en hjernerystelse kunne vel diskuteres. Hun var stadig tilknyttet diverse maskiner der sørgede for at i det mindste advare læger og sygeplejersker om det, skulle hun risikere at dratte af i sin søvn. Falde lidt for meget hen. Så det var nok ikke så galt igen. Og da særligt ikke siden, at hun efter nogle timer atter vendte tilbage til den vågne verden uden at have taget en tur forbi Dødsriget. Stadig med øjnene lukkede tog hun en dyb indånding, som pustede hun lige sig selv op som en badering. Det var en magelig handling. Det var rart at sove. Havde det altid været. Men specielt nu var det.
Hey you… Den velkendte stemme var hvad der bragt hende det sidste stykke til at åbne sine øjne. Og selvom det var lidt sløret til at starte med, som det havde været sidst hun havde vågnet i hospitalssengen, så drejede hun helt automatisk hovedet for at stille skarpt på Zitora’s smukke ansigt. Og Maeve kunne ikke undgå at smile. ”Like I’ve been hit by a truck,” svarede hun, fuldt bevidst om ikke bare hvor kliché et svar det var men også for ironisk det var i hendes situation.

”Cece said you’d stop by. I must have dosed off at some point. Have you been here for long?” Uden at gøre brug af den gips-belagte arm, skubbede Maeve sig bedre op at sidde. Hovedenden af sengen havde ikke være blevet sænket i den tid, hun havde ligget og sovet, hvilket hun egentlig priste sig lykkelig for. Noget sagde hende, at havde hun været nød til at sætte sig helt op igen, ville hovedpinen have gjort de følgende minutter til et absolut helvede.
Tilbage til toppen Go down
Zitora

Zitora


Humør : Oh, you made an impression. Like a stone caught in my boot.
Antal indlæg : 370

A crash course in miracles Empty
IndlægEmne: Sv: A crash course in miracles   A crash course in miracles EmptyFre Sep 11, 2020 7:52 pm

Hun så på de trætte øjne der stille vågnede sig, fuld forståeligt givet det medicin de sikkert havde dopet hende med. "Some painkillers you must be on, huh?" Jokede hun med et lille skævt smil på læben. Zitora fnøs en anelse kækt over den fine kommentar der blev svunget afsted, givet den situation hun havde været udsat for. "Welcome to the car crash club, I guess we can add it to our member rules for wine club now," drillede hun og rystede på hovedet af sig selv. Zitora kendte ikke konkret til Cecilias uheld, men hun havde hørt om det en enkelt gang eller to - nok mest i forbindelse med den ulykke hun selv havde dengang i New York.  "No, I haven't been here too long," fortalte hun for ikke at ligge mere bekymring til Maeve, men det var også sandheden. "But I'm here now," tilføjede hun så og satte sig på kanten af hospitals sengen.

"I heard from the hall that Cece went all coco-bananas on some.. guy in here earlier?" Zitora prøvede ikke på at skjule at hun ville have beskæftigelse på den sladder hun havde hørt. "Have you heard from Graham?" Tilføjede hun med endnu et spørgsmål, måske var det ham som Cecilia havde fået et flip på. Det ville ligne hende, der var altid en eller anden kontakt der blev trykket på når det handlede om Maeve eller andre medlemmer af Cecilias familie - og hun ville nødig stå på den anden side af det. "And if you get hungry please tell me, then I will go and ask the nurses to bring you out some food," tilføjede hun kort tid efter.
Tilbage til toppen Go down
Maeve

Maeve


Humør : The more you know about the world, the more clearly you see its monsters.
Fag : Studierådgiver | Billedkunst (løb og litteratur)
Antal indlæg : 243

A crash course in miracles Empty
IndlægEmne: Sv: A crash course in miracles   A crash course in miracles EmptyLør Sep 12, 2020 12:32 am

Maeve’s smil spredte sig yderligere og tog en anelse akavet karakter ved påstanden om nye klub-krav. Det var rigtig nok. Hendes uheld havde ikke været det første og Cecilia’s havde ikke været det eneste. Der var noget komisk over det, blandet ind i al det andet forfærdelige det indebar. ”In that case we need to state clearly that car crash by drunk driving is an immediate disqualification. We can’t have irresponsible people part of wine nights.”
Hun gjorde et forsigtigt kast med hovedet som det første forsøg til at få hår væk fra sit ansigt, men måtte nu alligevel følge op med at føre den ’raske’ hånd op og stryge den vildfarende tot om på bagerste række igen.

”Oh yea! Poor guy. He reminded me of a lost puppy. He almost lets driven over and he ends up being the victim of Worried Mama Rivers,” begyndte Maeve at fortælle med klangen af morskab I stemmen og et par tilhørende grin. Hun gjorde et henvisende nik over mod den stol, Flynn havde været forvist til som et skamfuldt barn. Hun kunne fornemme sig selv begynde at zone ud igen, men det lykkedes hende at forblive nok til stede til at tale videre, dog hendes blik stadig svævede lidt ufokuseret mod den nu tomme stol. “He apparently stayed here until I woke up to make sure I was okay. I have no idea who is was and he managed to suddenly escape. Ah, except his name was Flynn.” Og hun var så helt tilbage igen. Blikket drejet mod sin veninde og fokus tilbage i øjnene.
Dog var det som om at hendes smil famlede ved nævnelsen af Graham. Hun kunne fornemme en dårlig smag i munden, da det gik op for hende, at hun havde glemt alt om den mand. Hun var ikke til at bebrejde for det. Der var slet så meget på kort tid, hun havde været nød til at forholde sig til med et knap nok fungerende hoved. Men hendes smil forsvandt ikke helt, hendes ansigtsudtryk tog bare en mindre ændring, som hun rystede på hovedet. ”Not yet. My phone didn’t survive the crash so getting a hold of him hasn’t been possible. I remember I had Cece call around when I first got to. Maybe she called him too. He hasn’t been by since you’ve been here?” Noget håbefuldt glitrede i Maeve’s øjne ved spørgsmålet.

Graham Holland. Maeve Poe holdte den mand tæt ved sit hjerte. På mange måder komplimenterede de to hinanden godt, og det var også derfor at hun havde vokset til at elske ham. Han var hendes Graham Cracker. Også selvom de ikke havde haft helt så meget tid til hinanden på det seneste.
Tilbage til toppen Go down
Zitora

Zitora


Humør : Oh, you made an impression. Like a stone caught in my boot.
Antal indlæg : 370

A crash course in miracles Empty
IndlægEmne: Sv: A crash course in miracles   A crash course in miracles EmptyLør Sep 12, 2020 6:35 pm

Hun kunne forstille sig Cecilia gå balstyrisk ved tanken om, at nogen havde en finger i spil med Maeve endte her. Zitora ville i tidernes morgen og sikkert stadigvæk, have reageret nøjagtig på samme måde, hvis det havde været Kaiya. Kaiya og Amery havde bygget deres egen lille rede med børn og lykke, hvilket irriterende nok gjorde Zitora en anelse bitter - men hun lod dem være glade. "Seems like he felt guilty.. or just had a major crush on you," klukkede hun en anelse for sig selv, hvorefter hun rystede stille på hovedet af sin egen kommentar. Maeve og Cecilia fortjente bedre end at komme op og danse med faren om det overnaturlige. Det overnaturlige kom ikke med andet end problemer og smerte, ting hun kendte alt for godt til selv. De seneste år havde været alt andet end en dans på roser. Zitora var bare glad for, at hun havde fået dem langt væk dengang da de levende døde var begyndt at sværme i hele byen. Kort fortrød hun, at hun overhovedet havde nævnt Graham, men kunne alligevel ikke komme udenom det efter hun havde stilt spørgsmålet. De virkede ikke heldig for tiden med deres mandfolk. Zitora havde været sammen med Marcel i flere år, og havde gjort det forbi med ham, uden at gå for meget i detaljer. Igen, informationerne lå i det overnaturlige og det ville være for meget at forklare det hele. Hvordan fortalte man også, at ens tvillingsøster prøvede at joine de onde og dertil hjalp Zitoras kæreste med at fake sin død, ved at skyde ham lige foran hende? Hvem kom sig over den slags? Zitora havde prøvet i over et år nu, men hun følte sig stadigvæk helt rundt på gulvet til tider. "I haven't seen him, we can always ask Cece later.. or I can call him if you remember his number," spurgte hun så med et opmuntrende smil. "I got promision to drive you home once the doctors say go for it. We can go to my place, order some thai or what ever take out you prefer," tilbød Zitora med et varmere smil på læben.
Tilbage til toppen Go down
Maeve

Maeve


Humør : The more you know about the world, the more clearly you see its monsters.
Fag : Studierådgiver | Billedkunst (løb og litteratur)
Antal indlæg : 243

A crash course in miracles Empty
IndlægEmne: Sv: A crash course in miracles   A crash course in miracles EmptyOns Sep 16, 2020 7:49 pm

Maeve øjenbryn formede sig til en animeret vantro mens hendes smil helt automatisk voksede i morskaben over den åbenlyse joke vedrørende Flynn og hans begrundelser. Yea. Love at first crash. Hvis ikke noget ville det være den perfekte titel og perfekte handling til en eller anden Hallmark film. Heck, hun ville ikke være højtidelig nok til at ikke indrømme, at man nok sagtens ville finde hende sidde og se den en kedelig hverdags aften.
Ganske roligt rystede hun så på hovedet. ”No no, it’s fine actually. It’s probably for the best if I wait and call him when I’m discharged and such. I don’t want him worrying too much about me. I mean, I didn’t die and as far as I know, I just have a bit of a headache,” forklarede hun bade noget henkastet og med et let suk trillende af tungen. Det var ikke noget nyt, at hun undervurderede sin egen tilstand. En lille hovedpine var meget mildt sagt, og selv hun behøvede ikke en læge til at lyse hende i øjnene til at fortælle hende, at hun da bestemt havde slået hovedet hårdt. Men hun havde hele sin hukommelse, så vidt hun vidste af. Og hun var vågen. Talte tydeligt og klart. Hun kunne stadig bevæge resten af kroppen helt fint. Så der var i sandhed ingen grund til at bekymre Graham. Det var underligt… Graham havde af en eller anden grund ikke passeret hendes tanker, da hun var vågnet op. Det havde været hendes arbejde der havde været forrest – sammen med hendes mor selvfølgelig, men det til dels også lidt i frygt for den forlæg der kunne vente hende, når Delilah Poe hørte om ulykken. Var hendes arbejde virkelig så meget vigtigere end hendes kæreste?

Zitora havde et talent for at får Maeve på andre tanker. Om det så kom af at være professionel advokat og dermed viste hvordan man snørede sig igennem ting eller om det var fordi hun var en så erfaren veninde. Maeve så først mod sin veninde med store forbløffende øjne, inden hendes ansigt blødte op i kærlig taknemmelighed. ”I don’t deserve you, you know that? You really are too good for me. And lucky for you that I can still use chopsticks.” Hentydede til at hendes dominerende venstre hånd stadig fungerede. Nogenlunde. Kortvarigt skimmede hun mod døren og så tilbage til Zitora. ”Do you think they’ll have me discharge as soon as today? I do feel fine after all. I’m just tired. What’s the time even?”

Pludselig gik det op for hende, at hun ikke havde den mindste anelse om, hvor længe hun havde været væk. Solen havde stadig været fremme, da hun havde siddet bag rettet. Hun drejede hovedet mod vinduerne, forventede at det ville være mørkt, og at hun kun havde været bevidstløst i en håndfuld timer.
Tilbage til toppen Go down
Zitora

Zitora


Humør : Oh, you made an impression. Like a stone caught in my boot.
Antal indlæg : 370

A crash course in miracles Empty
IndlægEmne: Sv: A crash course in miracles   A crash course in miracles EmptyOns Sep 23, 2020 12:18 am

Hun var i forvejen ikke meget for denne Graham fyr, men så længe Maeve var glad - havde det været det vigtigste for Zitora. Hun måtte også indrømme at det sidste år havde han nok tænkt det samme omkring Zitora. Det forrige år virkede så tåget og hun var stadigvæk ved at slikke sine sår efter alt der var sket. Der var ting hun endnu ikke kunne dele med Maeve, som hun endda håbede at hun ville kunne. "Ethan has most likely called him about it already," fnøs hun en anelse. Ethan var den eneste i deres venne gruppe, som hun kunne dele sine overnaturlige informationer til - selvom Cecilia nu syntes at være trådt ind i varmen. Ethan kunne hun nemt sende beskeder til som hun gjorde ved de fleste hun kendte, alle undtagen Cecilia og Maeve. "I'm just glad you are okay. You wouldnt' want me up there arguing with God," hun så kort op med et halv smørret smil på læben. Hvis blot Maeve vidste sandheden der lå gemt under disse ord. Zitora havde gjort det før og hun ville gøre det igen om nødvendigt.

"I know. I'm quite amazing," smilede hun varmt og trak kærligt på den ene skulder som hun så Maeve. Hun tog en dyb indånding til det næste spørgsmål og overvejede kort sit svar. "Well, my sister is a doctor as well and my.. and Marcel is," hun rømmede sig kort. Det var måneder siden hende og Marcel var gået hvert til sit efter et par ellers intense år sammen. "As far as I know, you got off easy... And you have your mum and Cece.. I don't see any reason why not to discharge you," svarede hun så på det første spørgsmål som Maeve havde sendt afsted til hende. Hun løftede sin arm op for at tjekke sit ur for tiden. "It's a quarter past I'm hungry," hurtigt faksede hun sin mobil frem for at kunne bestille deres sædvanlige take away ordre så det ville være klart til når de kom hjem til Zitora. ".. its 19.15. I have a feeling your mum will be here in a few minutes. I can go get the rest of your stuff if you like?"
Tilbage til toppen Go down
Maeve

Maeve


Humør : The more you know about the world, the more clearly you see its monsters.
Fag : Studierådgiver | Billedkunst (løb og litteratur)
Antal indlæg : 243

A crash course in miracles Empty
IndlægEmne: Sv: A crash course in miracles   A crash course in miracles EmptyLør Sep 26, 2020 10:45 pm

Maeve kunne ikke lade være med at skære en grimasse, da Zitora lagde muligheden for at en helt særlig herre nok havde kommet hende i forkøbet til at fortælle Graham om sammenstødet. Hun huskede altid de gange, hvor de to mænd havde været i samme rum, og stemningen mellem dem næsten ikke kunne være mere akavet. Udveksling af nogle lidt for hårde håndtryk, måske et meget sølle forsøg på at starte en venlig snak. Graham havde endda før nævnt, hvordan han følte sig truet af Ethan. Noget der havde ført til lidt af et skænderi. Noget der heldigvis var overstået og overkommet nu. Men det var netop derfor, at tanken om at Ethan havde taget kontakten til hendes stakkels kæreste fik hende til at blive lidt usikker på, hvor god en idé det nu også var.
Men så blev der lovet himmelværdige diskussioner og det var som om at den bekymring forsvandt i takt med at hun ikke kunne holde en latter på afstand. Der var bare noget ved forestillingen af kvinden ved sin sengekant bringe selveste den almægtige Gud ind i retten. Sagsøge ham for hendes tidlige død.

Menneskekvinden rystede lettere opgivende på hovedet. ”You’re right. Sometimes it feels like I’m surrounded by doctors left and right. I should really know better than to ever get sick or get hurt,” sukkede hun og lagde atter øjnene på sin brækkede arm, som hun løftede den op for sig. Det var virkelig så utrolig ironisk. Hendes mor havde godt nok fortalt hende, at hun havde valgt at læse medicin hovedsageligt på grund af hendes… medfødte vanskeligheder, men stadigvæk! At hun var indlagt og at det var fordi hendes reaktionsevne havde svigtet hende og ikke hendes hjerte var forbløffende. Og så det hele ved at hun var den tredje ud af tre der skulle ende i en bilulykke. Maeve Poe var virkelig ikke en for konspirations teorier, men selv hun kunne ikke lade være med at trække tråde.
”Actually, maybe you should prepare to ague with God, ’cause my mum is going to kill me for this when she find her way here. I can almost already here her; Ma-..” ”Maeve Poe?” Med det samme drejede Maeve hovedet til siden idét der blev banket ankommende på dørrammen indtil værelset. På ingen måde havde det lydt som hendes mor, stemmen tilhørte trods alt en mand frem for en kvinde, men timingen havde nu alligevel givet hende en overbevisning om at Delilah Poe var ankommet. Når man talte om solen… Men nej, det var en mand godt et årti ældre end de to kvinder og et strengt udtryk i ansigtet samt en hvid kittel, der stod der. ”Maeve Poe?” gentog han, overraskende tålmodigt og det fik hurtigt hende tilbage til at give et anerkendende nik og skubbe hjertet tilbage ned fra halsen igen.
Doktoren trådte derefter ordentligt ind på værelset og lige som Cecilia havde gjort tidligere, greb han som det første mappen med hendes informationer fra den hylde, åbnede den og scannede den indhold med imponerende fart. ”My name is dr. Davies. I’m happy to see that you’re up and talking. Any problems with your memories?” Med det så han endelig op fra papirerne, først så han mod Maeve og derefter mod Zitora for at få nogle svar fra begge parter. Og så var opmærksomheden tilbage på Maeve. ”Your blood tests did show a rather large amount of norepinephrine. Not extreme amount but still more than what’s considered a normal level. I’d like to run a proper check up on you to make sure how everything is.”
Tilbage til toppen Go down
Zitora

Zitora


Humør : Oh, you made an impression. Like a stone caught in my boot.
Antal indlæg : 370

A crash course in miracles Empty
IndlægEmne: Sv: A crash course in miracles   A crash course in miracles EmptyFre Okt 23, 2020 8:06 pm

Zitora was far to pleased with the fact that is wasn't Maeve's mother who entered the room, but another doctor. A doctor she hadn't seen on her way in, and despite Zitora's former open heart to new people, her new trust issues was like a very dark cloud coming in. She narrowed her eyes a little, judging everything he did with a silent yet deadly gaze - almost as if he had just run over her dog or something like that. It took her a few seconds before she remembered to breathe again, and she nodded a bit by the information he gave about Maeve. "I have a feeling the large amount isn't a new thing, this girl is born with lots of stuff on her plate - nothing she can't handle," she assured with a lighthearted chuckle as she looked back at Mave. Stress was nothing knew to Zitora and her mind wanted everyone to be able to handle the same amount as herself - which wasn't always the case and she forgot that time to time. "She is staying with me for the night, as I assume her head needs rest and not noise from her younger brothers, correct?" Zitora asked the doctor, but didn't really give him any room for disagreement - but most people would be stupid to even think of starting a discussion with Zitora.  "Also, in case of anything, we have both have doctors in our families - so, how long till we can leave? Because I have hired a driver to make sure we get to my place safe," she took a slightly deeper breath in and looked at the doctor.
Tilbage til toppen Go down
Maeve

Maeve


Humør : The more you know about the world, the more clearly you see its monsters.
Fag : Studierådgiver | Billedkunst (løb og litteratur)
Antal indlæg : 243

A crash course in miracles Empty
IndlægEmne: Sv: A crash course in miracles   A crash course in miracles EmptyLør Okt 24, 2020 4:09 pm

Siden Zitora ikke gav noget udtryk for at, hun havde lagt mærke til noget der kunne tyde på hukommelsestab, valgte Maeve selv at tro, at det var sagen og rystede derefter på hovedet som hendes opmærksomhed skiftede fra sin veninde til doktoren. ”No. Not really. I can remember everything up until the crash. And then everything from when I woke up here,” svarede hun, dog stadigvæk med en eftertænksom mine, idét at hun lige gav sig selv en sidste chance for at se tilbage om der manglede noget iblandt hendes minder. Men nej. Alt var der. Af hvad hun kunne huske…

Men hvad Zitora havde undladet af reaktioner til Dr. Davies’ spørgsmål kom alt sammen ud kort derefter. Det var tilmed nok til at få Maeve til at straks se mod hende, som attitude pludselig spillede en ekstra rolle hos den kvindelige advorkat. Maeve Poe var bestemt omgivet af bestemte kvindfolk. Kvinder med ben i næsen og krævende personligheder. Det var sjældent at hun oplevede dem i sit es uden selv at være med på trenden, så det var lidt at sidde og være publikum til. Det var ligeved at hun fik medlidenhed til den stakkels mand.
”Miss.” Dr. Davies’ stemme var forundringsværdigt rolig, og selvom han havde været lige på nippet til at faktisk afbryde Zitora, så lykkedes det ham i stedet at ytre sig lige akkurat på det rette tidspunkt til at forhåbentlig få hendes fulde opmærksomhed uden så meget som at hæve stemmen eller ændre i sit toneleje. ”I understand you want to take ms. Poe home as quickly as possible but she has been in a critical accident only a handful of hours ago where she suffered a large amount of physical trauma. She was very lucky that she didn’t lose much blood but she hit her head hard which is part of our biggest concern.” Mens han talte og forklarede situationen – på meget professionelle manere som var han slet ikke påvirket af Zitora’s skrappe utilfredshed – kiggede han skiftevis mellem hende og mennesket stadig siddende oppe i hospitalssengen. Dog sørgede han for at se mod Zitora det meste af tiden. ”Discharging a patient with major concussion is a risky move and we highly advice against it before a proper check-up to confirm to state of the patient. Besides with ms. Poe’s former medical issues we’d like to make sure this accident won’t cause a relapse.”

Det hele virkede pludselig meget virkelig for Maeve. For selvom det måske ikke lige var hende der blev talt direkte til, så hørte hun skam det hele, og chokket over ulykken, der nok skulle have sat ind så snart hun var vågnet, krøb sig nu omkring hende. Hun havde været i en ulykke. Hun havde været i livsfare. Hun havde været heldig. Men var det ikke tilfældet, ville hun være død.

”Also, miss. Are you family? Only famil-..” ”She’s family.” Det var Maeve der endelig sagde noget og svarede både før dr. Davies kunne færdiggøre sin sætning eller før Zitora kunne nå at svare. ”And I’d like to go home, if it isn’t too much trouble. I’m feeling fine. Just a little bit of a headache that’s all.” sagde den brunøjede unge kvinde, efter at have taget en dybere indånding og derefter rettet blikket mod doktoren, der for en stund bare stod og kiggede tilbage. Overvejede situationen nøje og kalkulerede ting i sit hoved. Han var ikke meget for det, kunne man se, men til sidst måtte han have givet efter for han tog patientmappen ind under den ene arm med et sagte suk. ”Very well. We can’t hold you here against your will. But I do advice you to come back for a check-up. Preferably no later than the day after tomorrow. And I’ll have the reception print out some guide lines for a concussion as well as make a prescription for some painkiller.” “Thank you, doctor.”
Og med dét – og et afskedende nik til Zitora – var han på vej ud ad døren igen for at efterlade de to kvinder.
Tilbage til toppen Go down
Sponsoreret inhold





A crash course in miracles Empty
IndlægEmne: Sv: A crash course in miracles   A crash course in miracles Empty

Tilbage til toppen Go down
 
A crash course in miracles
Tilbage til toppen 
Side 1 af 2Gå til side : 1, 2  Næste
 Lignende emner
-
» Crash and burn

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Athena :: VI :: Aston :: Aston Hospital-
Gå til: