Well that was a foul mood? (Dina) (Fortidsemne)

Tid: 22:30
Sted: Dybt i skoven
Omgivelser: Ikke andet end en stille vind og masser af stilhed

Outfit

Det havde i den sidste tid været lidt småt med næring, masser af sjæle men det måtte have været sjælenes svar på Junk Food han havde fået fat i. Men denne aften havde han taget føde til sig og følte sig dejligt mættet og mærkede slet ikke sulten efter mere lige nu.
En bankmand havde solgt sin sjæl for at hans bank skulle gå bedre, han havde bare glemt at betalingen skulle falde. Caine fik hvad der tilkom ham og nu kunne han så nyde en rolig aften. Hvad skulle han så bruge den aften på? Han gik lidt ud af sin vante rytme og begyndte en længere gåtur ud i den nærliggende skov. Han havde aldrig rigtig begivet sig der ud før, ikke fordi der skulle være noget der ude, men mere fordi han ganske enkelt ikke havde skænket det en tanke.
Bilen blev parkeret lidt uden for skoven og låst af hvorefter han så begyndte at slentre afsted lidt i sine egne tanker.

Som han gik afsted, sukkede han tilfreds omkring hvordan det hele efterhånden gik. Han var ikke ligefrem nogen naturelsker som sådan men derfor kunne man godt nyde den ro der kom ud af det.
Men det var nu alligevel lidt underligt at gå og nyde roen og stadig have en fornemmelse af der gerne måtte ske et eller andet. Ro var en dejlig ting men derfor måtte der stadig gerne ske et eller andet. Nu havde han arbejdet så meget på det sidste at han havde ikke en gang taget sig tid til at gå ud og spise. Hmm måske det var det han skulle?

outfit

Dina havde brugt dagen på at skjule sig for lyset, hun kunne ikke bevæge sig ud dagslyset. Hvilket et sted var noget hun godt kunne savne eller kunne hun? Hun havde jo ikke rigtigt prøvet det? Hun havde kun haft en meget lille frihed før hun blev forvandlet til Vampyr og de fleste af hendes opgaver på det tidspunkt lå om natten fordi det var nemmest at skjule sig samtidig. Hun havde gerne ville prøve at gå en tur i dagslyset og nyde solen men hun vidste også godt at det ikke ville komme til at ske! Hun ville dø af det og det havde hun ikke lyst til, selvom tanken om det efterhånden var fristende nu Zero ikke var der!

Hun havde valgt at forlade sin lille lejlighed, hun havde aldrig følt sig tilpas i den, mest fordi det var så forkert for hende som noget kunne være! Hun havde gået rundt i byen inden hun valgte at søge mod skoven, hun havde været i skoven flere gange, der var altid så dejligt roligt og man kunne bare gå og nyde naturen og lydene der kom fra nattens væsner og så var det ofte også et godt sted at lokke sin mad hen, hun var ikke den bedste til at jagte men det behøvede hun oftest heller ikke, hun havde sine evner til at få dem med sig.

Men denne aften havde hun spist inden hun var taget i skoven, hun var dejlig mæt og ville bare nyde en rolig aften i selskab med sig selv og sine tanker. Hun gik roligt rundt i skoven og bare lod sig forsvinde ind i omgivelserne og sine tanker, dog blev hun hevet ud af dem ret hurtigt, da hun kunne høre en, komme gående i nærheden af hende. Hun slappede lidt af tros hun kunne fornemme det ikke var noget godt, altså en Engel eller sådan noget. Hun kunne ikke helt sætte ord på hvad hun fornemmede og lugtede.

Hun valgte at lade sit ”lille pige” udseende træde endnu mere frem og lod sig optage af at prøve at få muligheden for at afreagere på personen, men først var hun nødt til at skabe tillid imellem dem og hvad var bedre end at manipulere og bruge sin ret gode evne til at spille skuespil. Hun ventede men det virkede ikke til helt at personen var på vej direkte mod hende, hun valgte at gå imod manden. Til hun kom tæt nok på til at kunne se ham men forsatte bare som havde hun ikke set ham. Hun gik direkte mod ham og lod blikket være vendt mod jorden så hun ikke registrerede hvor tæt hun kom på ham, ind til hun gik direkte ind i ham. Overrasket trådte hun et skridt tilbage og lod sig blive helt rød i hovedet ” det må de undskyld, jeg gik i min egne tanker” sagde hun stille og kiggede flovt væk, nu gik legen i gang.

Caine var ligeledes væk i sine egne tanker og nød roen men mærkede godt at der var noget andet til stede. Hans evne til at se sammenhængen i virkeligheden rørte ganske let på sig så han var på vagt men ikke så han virkede til at være på spidserne. Han var alligevel ikke bange for der skulle komme noget eller nogen der gør et eller andet.
Hvad der var, blev ganske tydelig da den unge dame gik direkte ind i ham. Hvor ung kunne han ikke helt se, men han havde dog set nok til at kende en vampyr når han mødte dem.

Han kiggede på hende med meget intense øjne inden han så nikkede med en næsten ildevarslende ro.
"Alt forladt..... Jeg var selv væk i tankerne så det er ikke altid man er så opmærksom som man burde være......"
Så kneb han kort øjnene lidt sammen og stod med hænderne foldet bag sin ryg.
"Tillad mig at jeg er så direkte.... Men hvad laver en ung dame som dem helt her ude?.... Det virker med alt respekt ikke som et sted for dem, specielt når der er mørkt...."
Han vidste jo godt hun i princippet kunne være hundreder af år gammel men for nu spillede han med

Dina så på ham, og sendte ham et par trist hundeøjne som tydeligt viste at hun var ked af at hun var gået ind i ham. Hun kiggede bange ned i jorden, hun lod som hun var bange lige nu i hvert fald. Han så godt ud og lignede en hun sikkert godt kunne få en masse ud af og ikke andet så måske bare hans penge. ”Jeg gik i mine egne tanker, det gør jeg tit” sagde hun og så undskyldende på ham. Det hele var skuespil men ikke til at gennemskue lige nu i hvert fald, men hun skulle virkelig være obs på tingene. Det var længe siden at hun havde gjort dette og hun var måske en anelse rusten i det.

Hun kunne godt se hvordan han kneb øjnene sammen, han virkede faktisk en anelse skræmmende for at sige det lige ud. Hun vidste ikke helt hvor hun skulle kigge kende, men et sted hun ikke skulle kigge var hans øjne hun vidste ikke hvem han var og hvad han kunne og de fleste med evner skulle have øjenkontakt. ” øhm jeg gik bare en tur og så farede jeg vild, jeg aner ikke hvordan jeg kommer her fra desværre” sagde hun lettere trist og kiggede kort op på ham men ned igen, hun prøvede at indikere at hun ikke turde kigge på hans ansigt.

Caine havde været tilpas længe på Jorden og taget i betragtning af hvor han kom fra, så vidste han godt at ting ofte ikke var som de virkede til at være.
Hans evne fortalte ham også at der var et eller andet omkring hende der ikke virkede sådan som det gav sig ud for lige nu, men han kunne ikke helt præcist sige hvad det var.
"Sandt at sige er det første gang jeg er gået her ud.... Men jeg må indrømme at jeg nyder roen...."

Han kunne tydeligt se på hendes opførsel at hun var nervøs for at kigge ham i øjnene eller sådan virkede hun i hvertfald. Med mindre man var utrolig sikker på sig selv, så var det heller ikke det smarteste i verden bare at stirre en fremmed i øjnene.
Så tog han en lidt drastisk beslutning og sagde med et roligt smil: "Bare rolig, jeg spiser dig ikke eller noget.... Mit umiddelbare gæt vil være at med den så fine hudtone og stedet at gå ud fra så er solen ikke din bedste ven.... Tager jeg fejl?...."

Der var noget underligt over ham. Det virkede som om han allerede havde gennemskuet hende et sted og et andet sted, virkede det noget så inderligt som at han hoppede på hendes spil. Men nu måtte de jo se hvor langt hun kunne køre den. En tot af hendes naturlige nærmest helt hvide hår gled ned foran hendes ansigt, hun fjernede totten med en lidt flirtende udforderne måde. Det var blot en del af hendes spil, jo mere hun kunne få ham til at hoppe i med begge desto bedre var det hende. ” Første gang? Det er en dejlig skov. Jeg elsker at gå her dog ikke lige denne del af skoven” skyndte hun sig at tilføje.. Hun havde nærmest lige fuckede det hele op for sig selv.. Det var normalt ikke at man farede vild et sted man kendte ret godt. Hun bandede af sig selv indvendigt.

Dog forholdte hun sit blik væk fra hans øjne, man kiggede ikke fremmede i øjnene. Hun prøvede at slappe af men det var svært han var fremmede og hun vidste ikke hvad han kunne finde på. Tros hun var vampyr var hun en del stærkere end de fleste andre. Hun var endnu ikke ekspert til at bruge delen af sin vampyr evne at genkende andre racer. Men der var noget ved hans duft som hun genkendte. Da han valgte at tale igen, gjorde hans ord hende ikke lige frem mere tryg.. Han havde spottet hendes race.. damn… ”Jeg… Jeg…..je.. øhm jeg mener, jeg har altid været bleg” sagde hun og prøvede at finde på en måde hun kunne overbevise ham om at hun ikke var vampyr, men det var nok svært. ” øhmm solen? Jo sagens, jeg har bare aldrig brudt mig om at opholde mig i solen, den er varm og det der med at være solbrun det ikke lige mig” sagde hun og kiggede væk ikke ned i jorden men rundt i skoven. Hun kunne høre lyde ude i skoven, men det var ikke noget der var farligt så havde hun automatisk været mere på men endnu ikke.

Ganske rigtigt så havde han et eller andet sted regnet hendes spil ud, han havde prøvet den slags så utroligt mange gange før igennem hvad han var. Men han måtte indrømme hun var virkelig dygtig til det hun gjorde, hvis ikke den bedste han havde mødt.
Så trak han på smilebåndet og var stadig nærmest ildevarslende rolig. "Så du farer vild i en skov du kender og kan lide? Det kan vel ske for os alle sammen...." Han gættede på hun ikke var glad for hun havde lavet den smutter, men han sagde ikke umiddelbart mere til det.

Han kunne ikke helt lade være med at grine kort som hun næsten snublede over sine ord for at finde på en måde at bortforklare det, et okay godt forsøg alligevel.
De intense øjne hvilede på hende imens han sagde: "Du behøver skam ikke bortforklare frøken. Jeg lover ikke at sige noget til nogen.... Det er jo heller ikke fordi jeg selv er menneske.... Det har jeg aldrig været....."
Måske ville det ikke virke at være direkte men derfor prøvede han nu alligevel. Han gad ikke gemme den slags ting alligevel. Ofte var sandheden meget sjovere