Athena Akademiet: Det bedste akademi for alt overnaturligt og alle mennesker fra hele Verden.
 
IndeksIndeks  CalendarCalendar  FAQFAQ  SøgSøg  Tilmeldte brugereTilmeldte brugere  GrupperGrupper  TilmeldTilmeld  LoginLogin  
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation

R E G L E R

F A C E C L A I M

A K A D E M I E T

H V E M E R H V E M ?

I N F O R M A T I O N

T I D S L I N J E N

S O C I A L E M E D I E R


Latest topics
Top posting users this month
Morana
 
Evanora
 
Aviana
 
Acacio
 
Calvin
 
Yuri
 
Eric
 
Adam
 
Razor
 
Reign
 
Statistics
Der er i alt 480 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Lucrezia

Vores brugere har i alt skrevet 26764 indlæg in 2062 subjects

Share | 
 

 Tell me more [fortidsemne]

Go down 
ForfatterBesked
Evanora

avatar

Antal indlæg : 69

IndlægEmne: Tell me more [fortidsemne]   Man okt 29, 2018 11:18 am

Tilegnet @Layla

Sted: Skotland før dets dannelse
Tid: År 1060
Årstid: Efterår
Vejr: Tørt, men med en del vind
Påklædning: Kjole & kappe

Den efterårsdag havde været hård for Evanora. Hendes far Price Balfour havde brugt timevis på at lære hende om hans side af familien. En familie der ville dø ud hvis Evanora ikke fandt sin mage. Et let suk undslap hendes læber, og hun trak sin kappe op omkring ørerne. Nede ved stranden var der roligt. Hendes familie bevægede sig sjældent væk fra den skov deres hytte lå, så dette var en af de få gange hvor hun kunne være sig selv. For sig selv nynnede hun en oldgammel sang – sproget så forældet at der ikke længere var folk der kunne huske det. Vinden omkring hende dansede til hendes melodi og fik Evanora til at smile. Hendes mor havde kaldt det for ”The Song of the Ancient”. En gave der sjældent blev påført en heks, men som sagen nu var, nød Evanora at hun aldrig følte sig helt alene.

Sandet under hende var vådt, men fast at gå på. Hun vidste at så snart hun kom hjem ville hendes mor begynde og skælde hende ud. Pels var ikke nemt at skaffe – Det var ikke hensynsmæssigt at lade læder blive gennemblødt. Evanora rystede tanken ud af sit hoved. Hun ville ikke bekymre sig om hvad hendes forældre ville sige. Uanset hvad hun gjorde var hun ikke perfekt. Det måtte hun vel leve med. Hendes sang stoppede og hun satte sig på en ensom sten et godt stykke fra vandet. De grå øjne så ud over det blanke vand, og hvordan tågen blev tykkere jo længere ud hun så. Hvis hun dog bare vidste hvad der gemte sig på den anden side af dette vand, kunne hun have drømt sig væk. Langt væk fra hendes forældres snævresynet blik på omverdenen.

Fra sin kappe drog hun en lille taske i flettet læder. Hun havde fyldt lidt mad og drikke i, hvis hun nu besluttede sig for at være længere ude. For at være ærlig ville hun helst bare væk, men hun følte heller ikke at hun kunne forlade sin mor til hendes fars evner. Nok var de mager, men forholdet havde aldrig været sundt – i hvert fald ikke set fra Evanoras side. Hendes mor var hård, men retfærdig overofr hende. Hendes far var ikke typen der sagde undskyld for noget, og han havde som manden i huset altid sidste ord. Evanora samlede en flad sten op fra sandet og kørte sine fingre hen over. Med en let bevægelse sendte hun stenen flyvende ud over vandet, og hun så den forsvinde i horisonten.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Layla

avatar

Humør : Oh, no. I'm not here to torture ya. I mean, I could. I could inflict Pain like you can't even imagine. I could inflict such delicious, perfect Pain
Antal indlæg : 11

IndlægEmne: Re: Tell me more [fortidsemne]   Man okt 29, 2018 12:10 pm

Det var tid til at komme væk fra sin bror, igen. På sin vis elskede hun ham, men han var mere magtliderlig end hun brød sig om. Xavier var trods alt hendes bror når alt kom til alt. Hun havde svømmet i dage, og det var ikke før hun svømmede op mod overfladen og så en sten ramte i for blot at synke - at hun så imod horisonten. Landet hvor menneskerne boede. De væsner der fortjente at dø. Dog alligevel som hun stille svømmede nærmere, så hun noget så uskyldigt - noget hun ikke just kunne beskrive. Ikke noget hun havde set før. Layla stoppede bagved et par sten, gemte sig for ikke at vække opsyn. Layla kunne ikke skille disse landvæsner fra hinanden, andet en smule på færten også naturligvis smagen på kødet.

Det tog hende lidt tid før hun dykkede under vandets overflade igen. Svømmede nærmere kysten. Men ikke for tæt - strandet ønskede hun ikke at være. Let dukkede hovedet op over overfladen igen. Hun så hvordan vinden dansede omkring kvinden. Som var hun i et med naturen, hvilket tiltrak Layla nærmere. Hun sank en klump, før hun mærkede sandbunden imod sine håndflader. Hun lod stille fingrene borre sig ned i sandet. Før hun trak valgte at blande sig ind i kvindens daglig dag.
"Its beautiful singing," startede hun ud og så imod kvinden.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Evanora

avatar

Antal indlæg : 69

IndlægEmne: Re: Tell me more [fortidsemne]   Man okt 29, 2018 12:25 pm

Evanora hørte en stemme i nærheden og rejste sig op. Hun var ikke alene, og selvom hendes far altid skulle belære hende, havde han da lært hende et eller andet om at være opmærksom på sine omgivelser. Med et par rolige fødder rejste hun sig fra stenen hun havde siddet på og mærkede det kolde læder under hendes fødder. De grå øjne søgte i retningen af hvor stemmen var kommet fra, men så kun vand. Tågen var hård hen over vandet, og hun vidste at hun måtte nærme sig for at se hvem der havde talt til hende. Med et par lette skridt gik hun nærmere lyden og endte ved vandkanten. Var det bare syner hun havde hørt? Hun så trods alt allerede elementernes ånder, så var stemmer så meget anderledes. Hun rystede på hovedet for sig selv. Nej – Elementerne havde aldrig brugt menneskenes sprog. Forsigtigt samlede hun et stykke drivtømmer op der var vasket på land.

”Who’s there?” spurgte hun roligt ud over vandet. ”If you won’t come out, I won’t hesitate to remove the water in my way!” Hendes stemme var rolig, men ikke så kraftfuld som Evanora havde ønsket den var. Muligheden for at synge vandet væk og gå ud og undersøge strejfede hende, men ville hun ikke give den fremmede en chance for at give sig til kende? Hun var træt af uvidsheden og et par nye toner fløj fra hendes læber. Hun sang nu med mere kraft, og vandet bevægede sig roligt til side mens hun bevægede sig ud i vandet. Mens hun sang så hun sig omkring ind i vandet til hun fik øje på en underlig skikkelse. Hun blev så forskrækket at hun glemte sin sang og vandet omfavnede hende. Hun plaskede febrilsk med sine arme for at komme op til overfladen igen, men panikken havde sat ind. Skulle hun dø nu? Hekse kunne da ikke trække vejret under vandet? Det havde hendes far aldrig fortalt hende, og som hun mærkede hendes lunger fyldes med vand vidste hun at det var sandt.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Layla

avatar

Humør : Oh, no. I'm not here to torture ya. I mean, I could. I could inflict Pain like you can't even imagine. I could inflict such delicious, perfect Pain
Antal indlæg : 11

IndlægEmne: Re: Tell me more [fortidsemne]   Tirs okt 30, 2018 6:12 am

Så skete det. Det der fik hende til at fortryde sin seneste handling. En trussel.
"Are you really stupid enough to threaten a siren in her own habitat?" Svarede Layla igen, og svømmede en anelse tilbage som kvinden trådte ud i vandet. Kvinden bar en kontrol over elementerne som Layla ikke gjorde på samme måde, men kvinden var ikke den eneste med magt over vandet. Dog valgte hun at vente med at angribe til at kvinden kom nærmere. Dog som de fik øjenkontakt, var der forskrækkelsen. Forskrækkelsen ved synet af et mystisk væsen der levede under vandet. Forskrækkelsen da vandet omfavnede de simple ben og bølgerne kastede sig over hende med alt deres magt. Layla fangede sig selv i at bruge sin vand manipulation til at holde kvinden længere nede. Hvad ville hende broder gøre? Spise hende? Bid for bid. Layla svømmede stille nærmere og vippede hovedet nysgerrig på skrå, som kvinden kæmpede for livet. Der ville ikke gå længe før at frygten havde dræbt kvinden hurtigere end vandet ville fylde lungerne. Layla manipulerede vandet til at fange kvinden i en luftboble, så hun ikke længere ville drukne.

Layla svømmede nærmere, vippede hovedet på skrå som hun analyserede kvinden. Hvis hendes familie så hende her, ville de uden tvivl æde kvinden uden tøven. Derefter ville straffen falde på Layla, uden tvivl. Måske var det derfor at Layla var så nysgerrig og næsten krævede at gå på forbudt grund. Sikkert også derfor hun førte boblen op til overfladen og lod kvinden gå. Selv svømmede hun op til overfladen. Hun indåndede luften, og brugte sine evner til at sørge for at kvinden ikke ville synke ned under vandet igen.
"Guess you should be careful of which words you use against sirens in the ocean," kom det lidt kækt fra Layla, "others might have eaten you. Me. I'm still tempted. But I'll let you swim to shore," tilføjede hun med et skævt lille smil.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Evanora

avatar

Antal indlæg : 69

IndlægEmne: Re: Tell me more [fortidsemne]   Tirs okt 30, 2018 8:47 am

Luftboblen omfavnede hendes krop i sidste øjeblik, og Evanora kunne få vejret igen. Dog havde hendes lunger stadig vand i sig, og det var først da hun endte på land det kom ud. Hun stod på alle fire og hostede vand ud der hurtigt sank ned i sandet under hende. Hendes brune vilde hår sad klistret til hendes krop, og ligeså hendes tøj. Hendes mor ville slå hende ihjel, hvis altså denne fremmede ikke gjorde det først. Først der gik det op for Evanora hvad den fremmede havde sagt til hende; En sirene? Eksisterede de virkelig stadig? Hun havde hørt historierne fortalt af hendes far, og læst de ting der var skrevet om dem helt fra oldtidens Grækenland. Dog havde hun aldrig troet hun ville se en i levende live. Hun vidste dog også at de fleste der havde set en sirene på nært hold, ikke var sluppet levende fra det. Så hvem ville slå hende ihjel hurtigst? Hendes mors vrede eller denne fremmede sirene? Det varede ikke længe før hun fik svar fra sirenen selv, og en midlertidig lettelse løb ind over hendes krop.

”I didn’t mean to…” forsøgte Evanora at forklare sig. ”I just haven’t seen anybody else around here before…” Hendes stemme var nærmest trist. Det var tydeligt at høre, at hun knap nok vidste hvordan man snakkede med andre. Vinden blæste og den spinkle kvinde skuttede sig i kulden. Hvad skulle hun dog sige til sådan et væsen? Hun måtte indrømmme at hun aldrig havde set noget så smukt som denne fremmede foran sig. Det var vel sandt hvad de sagde om sirener – smukke med dødsens farlige.

”So, uhm…” sagde hun med en stille stemme og gennem gakkende tænder. ”Weather’s been nice…”
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Layla

avatar

Humør : Oh, no. I'm not here to torture ya. I mean, I could. I could inflict Pain like you can't even imagine. I could inflict such delicious, perfect Pain
Antal indlæg : 11

IndlægEmne: Re: Tell me more [fortidsemne]   Tirs okt 30, 2018 12:49 pm

Layla kneb øjnene lidt. Mange blev ofte overraskede over hvor godt nogle sirener snakkede landvæsnernes sprog, der var dog denne her helt særlige musikalske klang over det. Hvilket nok også kom fra deres smukke sangstemmer. Dødbringende sangstemmer. Derfor undrede det hende at kvinden ikke just virkede ligeså flydende som Laylas eget var. Hun kendte til familier med stramme regler og forventninger. Hun kendte ikke meget til racer oppe fra vandet, men hun vidste at hun kunne skjule sig blandt dem hvis hun ønskede.
"I swam away from my family, they are to overprotective after my sister died," fik hun så sagt og sank en klump. Derefter fik hun en lille bølge til at hjælpe sig op på kysten. "I don't see many other around too. You are the first land-creature I have ever spoken to," indrømmede hun og sank en klump. Hendes hale havde disse perfekte mørkelilla skæl, som kunne gå i et med de smukkeste koraler. Ved at sætte sig på sandet uden at være dækket af vand, gjorde hende skrøbelig. Nok mest for at vise, at hun ikke ønskede at gøre kvinden noget ondt. Ganske snart forvandlede halen sig til to menneske ben.
Layla stirrede på sine ben, og løftede det ene ben let op imens hun blinkede et par gange. Selvfølgelig vidste hun det var muligt, det var trods alt sådan de fleste sirener besluttede sig for at få børn. Finde en hule hvor de kunne være skrøbelige sammen. Layla flyttede sine mørke øjne over på kvinden. Det mørke brune hår krøllede henover skuldrene og henover hendes barm. en nøgnehud syntes at gyse let som vindens kolde fingre sneg sig henover den.
"Its.. kinda... cold?" mumlede hun for sig selv og forsøgte derved at rejse sig op - det havde hun da set land folk gøre. Dog var der tydeligvis ikke samme stabilitet ved hendes ben og hun faldt direkte over kvinden.
"I have never really done this before," indrømmede hun og sendte kvinden et uskyldigt smil.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Evanora

avatar

Antal indlæg : 69

IndlægEmne: Re: Tell me more [fortidsemne]   Tirs okt 30, 2018 7:23 pm

Evanora fik sig selv hevet op på benene og lyttede til sirenens ord. Hun havde forladt sin familie? Hun følte underligt nok at hun kunne relatere til denne fremmed. Hendes familie havde altid holdt hende adskilt fra omverdenen. Faktisk var denne sirene foran hende den første ud over hendes familie hun havde snakket til. Evanora fik vredet hendes kjole så tør som hun kunne og gik nu i gang med hendes kappe. Hvordan skulle hun nogensinde forklare hendes forældre at hun var blevet så gennemblødt?

Hun sukkede let og klemte det sidste hun kunne ud af sin kappe. Da hun så op igen fik hun øje på det smukkeste hun nogensinde havde set. Farverne i skællet legede, trods den let overskyede himmel. Dog varede synet ikke længe, da hvor der før var en smuk hale, var der nu nogle flotte ben. Da sirenen der nu havde ben forsøgte og gå landede hun direkte ovenpå hende og Evanora faldt bagover. De landede begge i sandet, og ved sirenens ord begyndte Evanora at le. En let, sød og uskyldig latter der nærmest omhyllede dem i dette øjeblik.

”I’m not always sturdy on my legs either,” lo Evanora og rødmede en smule. Der lå ikke blot en fremmed ovenpå hende – men en nøgen fremmed. ”Uuhm… Let’s get you on your feet.” Hun forsøgte ikke at se på hende mens hun hjalp hende op på benene. Med den ene hånd sørgede hun for at holde hende oprejst, så hun ikke væltede.

”Here,” sagde Evanora mens hun stadig så væk. Med et par spinkle fingre fjernede hun sin kappe og rakte det over til sirenen. ”Wear this… I can get you some more clothes, if you’d like?” Hun ville ikke lyde for bestemmende, men hun var nu lidt bekymret for den fremmedes helbred. Kunne sirener blive forkølet? Evanora havde ikke lyst til at finde ud af det.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Layla

avatar

Humør : Oh, no. I'm not here to torture ya. I mean, I could. I could inflict Pain like you can't even imagine. I could inflict such delicious, perfect Pain
Antal indlæg : 11

IndlægEmne: Re: Tell me more [fortidsemne]   Lør nov 03, 2018 7:46 am

Land væsner var afskyelige væsner, der fortjente at dø, rungede hendes faders ord i hendes hoved. Alligevel som landkvinden her lo, så var der intet afskyeligt ved det hele. Layla fik sig flyttet let til siden, og børstede stille sandet væk. Hun så kort ud imod bølgerne, før kvinden sagde noget igen og fik flyttet Laylas fokus endnu engang. Dog som hun mærkede kvindens berøring imod hendes hud, syntes at sende et mindre gys henover hendes rygrad. Layla sank en klump, og prøvede at finde en løsning på hvorfor de små hår på hendes arme syntes at rejse sig endnu mere. Det var ustabilt og hun kunne mærke benene skævle under sig, selv med hjælp. Dog var Layla også en meget stædig kvinde, og hun prøvede at holde fokus på at få en form for selvfornemmelse over hendes ben.

Layla kneb øjnene som kvinden rakte hende noget. Hun tog stille imod stoffet, mærkede på stoffet. Lettere forvirret så hun over på kvinden, stoffet føltes underligt imod hendes hud. Varmt imod hendes hænder. Forsigtigt løftede hun det over sit hoved, så det dækkede hendes hår. Eat her, lød det nye ekko af hendes storebrors stemme. Dog rystede hun hurtig det ud af sit hoved igen.
"Like this?" Spurgte hun stille og så imod kvinden. Layla havde ingen anelse om, hvorfor landvæsnerne beklædte sig med disse ting, hun havde set det. Var det en form for beskyttelse for når de blev fanget af sirener eller andre rovdyr - fordi hun vidste hvor svært det var at flå af når det først var på. Hun var usikker på land, og ikke kun på sine ben. Layla sank en klump og tog ikke øjnene fra kvinden.
"I'm called Layla, by the way," smilede hun stille.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Evanora

avatar

Antal indlæg : 69

IndlægEmne: Re: Tell me more [fortidsemne]   Lør nov 03, 2018 11:08 am

Med grå øjne studerede Evanora den fremmede foran hende, og kunne ikke lade være med at le en smule da hun forsøgte at tage kappen over til. Hun rakte frem og rettede på kappen, så den lå pænt over hendes skuldre. Foran hende fastspændte hun kappen så den ikke ville falde af mens de gik. Hendes navn var Layla. Evanora smilede skævt da hun introducerede sig selv og var igen ved at falde over sine ord.

”I’m Evanora,” fik hun sagt lidt klodset. ”Let’s say we find a place where we can get some heat?” Hun hjalp Layla med at holde balancen og bevægede sig nu hjem mod hendes forældres hytte. Hendes tanke var at de tog der forbi, nu hvor hendes forældre ikke var hjemme, og snuppede noget tørt tøj. Og ikke mindst noget nyt mad! Alt hendes var blevet skyllet væk i bølgerne, og hendes tøj var stadig fugtig. Under vejen hjalp hun hele tiden Layla med at holde balancen, og guidede hende til hvordan hun bedst kunne holde sig op ret.

Efter få minutters gang endte de ved en lille hytte af sten og ler. Taget var dækket af en blanding af tørv og hø, men gav det også et mere indbydende udseende. Det var her Evanora var vokset op med hendes forældre ved hendes side. Hendes forældre var dog taget hen til den nærmeste landsby for at handle sig til forskellige varer. Nok kunne de overleve af skoven alene, men hendes far havde et vids behov for luksus varer. Med et par rolige hænder åbnede hun døren ind til hytten, der bestod af ét rum. I midten var ildstedet der stadig brændte lunt, og Evanora fik guidet Layla over til en pels foran ilden.

”Wait here, I’ll find some clean clothes for us,” sagde hun med et smil og gik over til en kiste i den anden ende af lokalet. Her begyndte hun at grave tøj, bælter og kapper frem for Layla at prøve. Layla ville nok have samme størrelse som Evanora, men for at være på den sikre side fandt hun lidt forskelligt. Da hun havde fundet et sæt tøj til dem begge smed hun det blå sæt over til Layla. Blå som havet hun var trådt ud af. Materialet var blødt, men stadig hårdfør, og Evanora smed hurtigt sit våde tøj fra sig, og hang det foran ilden. Kjolen var nem at komme i for hende – korsaget var en normal del af hendes påklædning, så med et par hurtige fingre fik hun det bundet ind. Da hun var klædt i tøjet så hun over på Layla, og smilede sødt.

”You need some help?” spurgte hun en smule forsigtigt.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Tell me more [fortidsemne]   

Tilbage til toppen Go down
 
Tell me more [fortidsemne]
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Athena :: Andre lande :: Andre steder i England-
Gå til: