Morning Lights

Gæst

En stemme nynnede igennem skovens tæthed, af kronetoppe af grønne nuancer af blade, samt de barkede træer, der stod side om side, og forskudt hist og her. Skovbunden var en smule blød fra gårddagens regn, samt fugle sang fylde ligeså den frodige skov, der omgivede Athena akademiet. Lyden af en lille bæk kunne høres i det fjerne, hvordan vandet svagt bruste under sig, mens det snoede sin egen vej igennem den store skov. Duften var forfriskende og det magiske udseende gjorde kun morgendagen så meget bedre, i form af solens gyldne stråler, der glitrede igennem skovens høje kronetoppe.

" Chante-moi une chanson sur une fille qui est partie
Dis, est-ce qu'elle pourrait être moi?
Joyeuse dans l'âme, elle navigua en un jour
Sur la mer de Skye. "

Det lange ravne sorte hår, var flettet langt og yndefuldt ned af hendes skulder, mens hun bar en svag tone af rød over sine fyldige læber. De brune dådyr øjne, bar svag mascara på de sorte lange øjenvipper, der let buede op af og blot gjorde hendes øjne mere uskyldige at se på, samt svag aftegn af fregner, kunne anes hen over hendes næse bue og kinder.
Det var altid utrolig forfriskende at gå en morgentur igennem skoven, skønt det var ikke noget hun havde fået gjort i nogle dage nu. Hun havde stået tidligt op, bundet sine hvide sneakers, efter at ha iført sig nogle hullede jeans i blå og en grå strik trøje og en hvid croptop inden under, til vis det nu skulle blive for varmt hen af dagen og så i tilfældet, havde hun bundet en velvet sort jakke omkring sit liv, før hun gik ud af døren, med mobil og nøgler i jakken´s lynlås lomme.

Hun havde dog ikke fået gået det helt store stykke, før hendes øjne fangede noget ikke alt for langt fra hende. " What is that? ". Hun lagde hovedet en smule på skrå, mens hun betragtede hvad der lignede et fly foran sig, et godt stykke væk fra hende, gemt bag træer. Hun trådte blidt igennem de mange blade, før hun kom til en bar skovbund og trådte ud i noget der var blevet lavet om til en lysning, grundet styrtet. Hun kunne se skovbunden der var revet op og træer der var væltet hist og her ned af den nye sti igennem skoven. " Hello?.. is anybody here! ". Hun prøvede kort at råbe op, for at se om personen var okay, dog der var ingen røgsky eller andet der indikeret, at der var sket for nyligt. " How is this possible.. ". Hun gik tættere på skibet og nær studerede det en smule med sine lidt beskidte hænder, fra at hun tidligere havde hjulpet et lille træ, med ikke at falde til den ene side, ved at grave det bedre ned og putte en gren støttende op mod det.

Forsigtigt rakte hun sin hånd frem mod skibet, mens hun sagde med en blid fransk accent. " So beautiful ". I det hendes hånd berørte skibets kolde ydre, mærkede hun ligeså noget mod sin ryg. Hun gav et svagt gisp fra sig og trak med det samme sin hånd til sig. Hendes hjerte begyndte at banke hurtigere og hun turde ikke at rør sig ud af stedet. " Please dont hurt me ". Hun anede ikke hvem eller hvad det var, men en ting var sikkert.. et fly midt i det hele, var aldrig et godt tegn.

Gæst

Påklædning
- Tøj + Sko Hun er iført en Kree soldat uniform Link, hun har også en hjelm på, som giver hende Ilt lig det af Hala Link. Hun har sorte støvler på
- Hår + Make-up + Smykker Hendes hår er gemt væk bag hjelmen. Hun har intet make-up på. Hun har ingen smykker på sig
- Accent Ukendt
- Andet Hun er 2,06 meter høj. Hendes hud er helt blå. Hun kommer styrtene i sit skib Link. Hun har også sit våben med sig Link

Det havde nu kun været et næsten et døgn siden, at hun var ankommet til Terra, som hun opdagede åbenbart var kendt som noget så idiotisk som Jorden her. Uagtet om nogle ville anse hendes ophold her som længe eller kort, var en ting sikker, at hun gerne ville hjem igen, hun savnede Hala og ikke mindst det arbejde hun havde. Det var derfor, at hun nu var på vej imod sit skib, så hun kunne se hvor meget skade der faktisk var på det, og hvor lang tid det ville tage hende at få rettede skaderne, og ikke mindst få kontakt til Vers, så hun kunne forklarer ham hvad der var hændt. Det havde været heldigt, at der ikke havde været mange, som var oppe, og havde set hende komme styrtende i flyet, så hun behøvede ikke at dræbe alt for mange, såvel som frygte for meget for opdagelsen. Men så igen Terran's var ikke det mest teknologiske folkefærd, og de var på mange måder ekstremt primitive, på trods af deres egen holdning om sin art.
Som hun kom tættere imod hvor hendes skib havde landet, bemærkede hun en ung pige, ikke den højeste, men så igen Terrans virkede ikke som de højeste i hele verden. Ikke desto mindre, var hun alt alt for tæt på hendes skib, i forhold til hvad hun selv syntes om, specielt da hun lagde sin beskidte hånd imod skibets overflade. Det skib havde været en speciel gave fra The Supreme Intelligence til hende, efter hun havde bestået sin sidste prøve, hvor hun var tvunget til at dræbe sig gennem en del andre rekrutter. Hurtigt og dog lydløst, trak hun sit våben frem, og pressede det imod rygsøjlen af tøsen "Turn around" sagde hun, med en accent der afslørede hun ikke var fra omkring dette sted. Når pigen ville vende sig rundt, ville hun opdage en over 2 meter høj kvinde, iført tøj der ikke just var Jordisk, med et våben der ikke just var normalt, og selvom en god del af hendes ansigt var gemt væk, kunne man ane den blå hud omkring hendes mund og næse.

Gæst

Hendes hjerte bankede der ud af, mens hun mærkede spidsen af noget koldt mod sin rygsøjle og hvordan det prikkede i hendes hud. Forsigtigt begyndte hun at dreje rundt, efter stemmen af en kvinde havde ekkoet i hendes øre, med en accent hun ikke kunne genkende. Det syn der mødte hende, fik hende til at se både chokeret men også fascineret på kvinden foran sig. Hun var tårnhøj i forhold til hendes lave 1,60 cm.

Hun stod blot der med nu åben mund og kunne hverken sige noget eller rør sig. Hun lukkede forsigtigt sin hånd, i det hun sagde med sådan en forundring men ligeså også frygt. " What.. are you ". Hun havde aldrig nogensinde i hele sit liv, troet at hun skulle støde på en så høj og frygtindgydende kvinde, eller det var i hvertfald det hun ville mene at dette væsen foran hende var, set ud fra hendes krop.

Hun prøvede at lade vær med at gør for pludselige bevægelser, så hun stod blot med armene op, som var hun blevet anholdt af politiet. " So i take it, you are not from around here.. my name is Alouette ". Hun gav et forsigtigt lille smil fra sig og prøvede at være så normal som hun overhovedet kunne, men sandheden var dog, at hun inderst inde, var skrækslagen. * Is she going to kill me... *. Hun prøvede at finde på noget hun kunne sige eller gør, noget der måske kunne skaffe hende sekunder eller minutters sikkerhed. " I can help you fix your ship!.. i got magical powers ". Hun løg godt nok lige nu, men det var en uskyldig løgn, men nok en løgn der ville slå hende ihjel i sidste ende.

Gæst

Ved hendes spørgsmål om hvad hun var, kom der et hånligt smil på hendes læber, og hun trykkede på noget omkring hendes hals, hvilket fjernede hjelmen, og afslørede resten af det blå ansigt, som dog lignede et menneske til et godt punkt. Hun havde et elegant ansigt, med skarpe træk og et par lilla øjne der så ned imod den lave kvinde "I'm something better than your primitive species" det var måske meget kryptisk, men det var hvad de havde fået af vide, alle Kree var vokset op med en ideologi, at selvom de var til for at redde verden fra den selv, så var de også en langt bedre race, både militærisk men også teknologisk. Hun kunne fornemme frygten fra den unge kvinde, der uden videre gav sit navn ud "No I'm not" aldrig i sit liv, ville hun være fra et sted som Terra. Hendes lilla øjne betragtede den unge kvinde, hvor hun kunne høre hendes hjerte banke afsted, i hvad hun måtte antage som ren frygt. En Kree ville aldrig lade sig selv blotte på den måde, de var lært at kontrollere sine følelser, så hvis de var i kamp, var det logikken der styrede og ikke en frygt.
Hun sænkede sit våben, da hun antog at Alouette på ingen måde var lig det af en trussel "No you can't, and I'm truly not surprised a Terran would lie like that" hun rystede på hovedet, hun spyttede næsten ordet Terran ud som en fornærmelse, hvilket det skam også var ment som "However, you've seen far too much, and I'm not really wanting more of your kind around my ship" hun greb et tag om Alouette's håndled, som hun med sin anden hånd, lagde den imod skibets overflade, og her åbnede en dør op, hvor hun begav sig indenfor, samtidig med at hun trak den unge kvinde med sig. Indersiden af skibet var meget futuristisk, også selvom der egentlig var slukket over det hele, og der var sædder at sidde på foruden det omkring styrbordet, som bestod af en masse knapper.

Gæst

Frygten forsvandt kortvarigt, da sort hår mødte hendes blik og lilla øjne, stirrede ind i hendes, samt en smuk blå nuance blev synlig for hende. " Wauw ". Da det var at hun nævnte at hun var noget der var bedre end hendes primitive art, kunne hun ikke lade vær med at lægge sit hoved en smule på skrå som en hundehvalp, før hun så undrende på hende. Hun havde dog allerede ved den blå hud og skibet samt de lilla øjne og den utrolige højde, samt lettere højtekniske suit, allerede konkluderet, at hun IKKE var fra jorden af, ifølge hende.. og hun havde også fået det bekræftet nu. * This is unbelivable.. another species.. and not even from this earth *. Hun huskede tydeligt da hun var lille, hvordan hun havde set op mod stjernerne og altid været fascineret af verden der lå gemt bag dem, samt universet.. hun havde aldrig nogensinde været i tvivl, om at de kunne være de eneste der var i denne galaxe, skønt hendes skabelse og tro lød en smule anderledes, men Alouette havde altid været en af de få engle, der følte.. at vis der var en gud på denne jord, der kunne skabe, hvorfor så ikke også på en anden?.

Da kvinden sænkede hendes våben, stod hun stadig en smule med sine arme oppe i vejret, før hun sænkede dem langsomt og betragtede hver aspekt af kvinden foran sig. Dog da det var at kvinden spyttede Terran efter hende, hævede hun det ene øjenbryn og så lettere chokeret på hende, nok mere over hendes ord end selveste at hun blev kaldt en Terran, eftersom det havde en ret god klang, vis man spurgte hende. " Actually, i wasnt lying!... well, i sorta was lying, but i have powers, and you dont know.. maybe i could develope some.. magical powers that is capable of making.. high tech pieces of.. is it metal? ". Hun kiggede en smule tøvende på flyet bag sig, før hun så på kvinden foran sig. Hun krøb dog næsten sammen, da det var at kvinden sagde at hun havde set alt for meget og at hun ikke ville have flere af hendes art omkring hendes skib. " More of my kind?, how many have you met? ". Hun så undrende på hende, før hun mærkede grebet om sit håndled.

Hun turde ikke modsætte sig kvinden eller stritte imod, skønt hun fik en ubehagelig følelse i sin mave, da det var at hun åbnede skibet og trak hende med indenfor. Hun fulgte med så godt hun kunne, før hun stoppede brat op, da hun så skibet indvendigt. Det var som taget ud fra en sci-fi film. " Wauw, this is amazing! ". Hun glemte for en kort stund, at hun sikkert var blevet opgraderet til en fange og ikke nok med det, men at hun måske ikke ville være på denne jord særlig længe endnu, vis kvinden så sig for at slå hende ihjel. Hun betragtede skibet indvendigt med sådan fascination, mens hun prøvede at holde sig tæt på kvinden, for hverken at fornærme, men ligeså heller ikke at komme i yderligere problemer. " So.. before you erase my memories or hopefully not kill me.. tell me, where are you from?, and is all people on your planet, as beautiful as you ". Hun kunne ikke lade vær med at beundre kvinden foran sig. Det var ikke direkte ment som smigeren, men mere en statement, at hun var utrolig smuk og elegant at se på.

Gæst

Hun hævede øjenbrynet, som Alouette begyndte at snakke om hvordan, at hun både ikke havde løjet, men på samme tid havde "I'm not letting you touch my ship and no it's metal" selvfølgelig var det ikke metal, det var et specielt materialle, som de havde på Hala, noget der var en del stærkere end det af Jorden's simple metaller, da det trods alt skulle kunne tåle en helt del, blandt andet kraften fra en Jump point "Far too many, Terrans aren't really my favourite species in the known universe" brummede hun som hun rystede på hovedet. Efter de var kommet ind i skibet, som hun så fint havde navngivet Helios, lukkede hun og låste døren bag sig, således at Alouette ikke ville kunne komme ud igen, medmindre hun havde håndfladen af den Kree som var skibets ejer. Hun hev sin hjelm af, hvilket afslørede det lange mørke hår, som var sat op i noget der kunne minde om en knold.
Hun skulle til at bevæge sig op imod den forreste del af skibet, da hun hørte Aloutte komme med en masse. Et suk forlod hendes læber, mens hun både bandede og svovlede over denne Terran mentalt, og gav bønner til The Supreme Intelligence, før hun til sidst vendte sig imod hende, og lod sine lilla øjne mødes med tøsens brune øjne "I'm from a planet called Hala, I'm a species called a Kree, we're what you can call a noble warriors" forklarede hun med et skuldertræk "We are those who protect the universe, makes sure primitive being such as yourself are still living, and not a part of a thousands of years old war" hvad angik Alouette's kommentar omkring hendes udseende, var det aldrig rigtig noget hun anså som vigtigt "A Kree doesn't care about beauty, when there's more important matters, but I wouldn't assume a Terran would understand that" brummede hun som hun bevægede sig hen til et sæde, hvor der ver en ting, der var brugt til at styre skibet.

Gæst

Hun så overrasket på kvinden, da det var hun nævnte at Terrans ikke var hendes ynglings art i dette univers. Måske ville hun ha blevet fornærmet, vis ikke hun havde fået bekræftet i ordene, at der faktisk var andre arter end dem to. " I knew it!, i knew that there had to be more species in the universe, than us. How many, do they look like one of us two ". Hun så afventende på kvinden, som hun hev sin hjelm af og afslørede det lange mørke hår. Hun tog sig en smule til håndledet, hvor kvinden havde haft fat, før hun så afventende på hende. Hun trådte dog hurtigt nogle skridt bagud, da det var hun fik øjenkontakt med kvinden og hørte hendes tale, omkring at hun var fra en planet kaldt Hala og hendes art var kaldt Kree, samt at de var noble kriger og at de beskyttede universet og dem. " Wauw.. ". Hun stod en smule og så forsigtigt væk fra hende, før hun berørte sin fletning ned af siden, inden hun så mod kvinden igen.

" Thanks.. for protecting us, and the universe. It must be hard to have such a big responsibility on your shoulders, even if you are soldiers ". Det var meget at tage ind på en gang, men hun kunne ikke andet end at tro hendes ord, skønt denne kvinde kunne lyve hende direkte op i ansigtet, men hvorfor skulle hun?. Hun havde alt magten lige nu over hende, så hvorfor lyve.. det var så tydeligt, at uanset hvad, så kunne hun ikke flygte fra dette skib. " So.. do you have a name i can call you?, or does a Kree also dont care about that too? ". Hun så tøvende på kvinden og bevægede sig lidt rundt, dog ikke alt for meget. Flyet var som et fly hun aldrig havde set før, og hun havde faktisk set en del.. takket være hendes far og hans hobbyer. " Is there anything i can help with?... maybe help hiding your ship maybe, so people dont spot it so easily, so you can go back to protecting the universe ". Hun så afventende på kvinden.

Gæst

Hun rynkede brynet "Of course there is, there's millions of planets all in different galaxies, it would be naive to think Terran's or Earthlings would be the only species in the universe" hun sagde Jordboer, næsten som var det en fornærmelse, meget lig hvordan hun havde sagt Terrans tidligere. Hun rullede med øjnene, det var så typisk Terrans, at tro de var de eneste levende arter i et gigantisk universe, som stadigvæk var i gang med at udvide sig. Hun kunne virkelig ikke forstår, hvordan der var nogle der kunne have denne tankegang, taget i betragtning af hvor stort universet i sandhed var, og hvor mange galasker som der eksisterede "You're welcome" brummede hun, hvad Mar-Vell så ikke vidste var, at en del af den viden som de havde fået fortalt, faktisk på mange måder var løgn, og for mange arter var Kree imperiet faktisk de onde, som koloniserede andre planeter, og tvang dem under sit eget styre.
"My name's Mar-Vell" for folk på Hala, var det normalt at have den slags navne, og selvfølgelig kunne man ikke forvente, at folk på en fremmede planet, i en helt anden galakse, havde navne som var det lig det af Jorden's navne. Hun hævede øjenbrynet, som Alouette tilbød at hjælpe hende, skulle hun virkelig stå og tage imod hjælp fra en Terran? Var det virkelig det stadie hun var nået til "How would you hide it?" spurgte hun, som et forsøg på at se hvor kreativ denne tøs var, og hvad hun faktisk helt præcis kunne gøre.

Gæst

Hun rynkede sine bryn en smule, i det hun svarede lettere fornærmet. " I dont recall saying, that i thought, that we were the only species in the universe. I was actually one of many, that think otherwise, so you can take your snarkly comment back. Kree lady ". Hun krydsede sine arme denne gang og så lettere fornærmet væk, eftersom hun før havde ladt det slippe, men denne gang ville hun dog ikke. Da det var at hun nævnte sit navn, nikkede hun blot en smule og sagde " Nice to.. i mean.. Welcome to EARTH, a planet for apparently an idiotic and primitive and self observed species, also going under the name of Terran, which is for all i know, could be an insult ". Hun så væk fra hende et stykke tid, dog nærmede hun hverken had eller foragt for denne kvinde, skønt ordene engang imellem gjorde lidt ondt at høre.

Hun blev dog ret overrasket, da hun hørte tonen ændre sig og hun vendte blikket mod Mar-Vell, i det hun spurgte hende hvordan hun ville gemme den. " Well, you cant exactly take it with you, like the ship is gigantic.. but, you cant also not hide it under something, it would be way to obvious, and also sitting something up around here, no.. too obviously again.. BUT, maybe we could find someone that could maybe.. teleport it to a safe location, but for that to happen, we need to buy time.. maybe paint it like a rock, or maybe paint it, so it will look like there is nothing but trees, because i dont think that people are gonna by, that this is a rock.. so the most obviously choice would be, paint it like the forest, so when people look, that they only sees trees, maybe even like a close tree structure.. but it would require alot of paint, but i think i can do the job.. and then you or.. well, i could look for someone with that kind of power.. ". Hun så tøvende på kvinden. Hun vidste det var en hel del hun havde lukket ud, men så igen, der var også meget at sige.

Hun så afventende på hende, før hun tøvende spurgte " Why did you actually pull me with you inside.. what are you gonna do to me?, keep me here until you have fixed the ship?.. or kill me ".

Gæst

Hun hævede øjenbrynet, og så imod Alouette, før hun sukkede "I never said you personally, I was talking about the Terrans in general" pointerede hun som hun rystede på hovedet af den unge kvinde, hendes tanker om Terrans blev ikke just bedre, at af have denne samtale med Alouette, som syntes at undertrykke alt The Supreme Intelligence, havde sagt om denne art de sidste mange tusinde år. Hendes blik blev hængende imod Alouette, som hun begyndte at opfører sig meget lig, det hun havde hørt babyer skulle opfører sig som, selvfølgelig havde Kree's aldrig muligheden for den slags, da uddannelse og træning blev sat over kærlighed og børnlige behov. Det var måske også derfor, at hendes tanker om Terrans var så lave, netop fordi de syntes at sætte kærlighed og egne behov, over pligten af sit folk, såvel som det af det generelle samfund. Terrans eller Jordboer, som de syntes at kalde sig selv, var egoistiske væsner, der ikke kunne se det store billede, men derimod var fanget i et snævresynet perspektiv.
"Terrans is not an insult, it's what every other species in the galaxy calls your race. Earth is Terra for every none Terrans, wich is Earthlings by the way" forklarede hun og hun skulle netop til at vænne sig imod styrbordet igen, da Alouette begyndte at komme med muligheder til hvad de skulle gøre, alle som virkede knap så funktionelle, noget den unge kvinde syntes at opdage, i takt med at hun kom op med forslagene "None of those would work, and no you're not painting my ship. All I need is to reboot the system, and then I can turn on the camouflage" var hendes egen ide, noget der ville virke en del nemmere, end det andet "All I need is to turn this thing on, but i don't know how much damage it got from the crash" det havde trods alt ikke været et helt simpelt styrt, hun var faldet helt oppe fra Jordens atmosfæren og hele vejen ned til denne skov. Hun vendte sig endnu engang imod Alouette, og gik helt hen til hende, og hun lod sine lilla øjne betragte den unge kvinde "I don't know yet" var hendes eneste svar.

Gæst

Hun sukkede svagt, da det var at kvinden begyndte at belære hende. Hun var ikke helt tabt bag en vogn, så selvfølgelig havde hun regnet med, at det var noget som folk kalde hendes race og at det ikke var ment som en fornærmelse, dog tonen kvinden havde haft mod hende, det var tilgengæld den hun havde været så meget imod. Hun så dog hurtigt op mod Mar-Vell, da det var hun vendte sig mod hende og gik hen mod hende, med hvad hun ville kalde raske skridt, dog var Mar-Vell også højere end hende, så at komme fra a til b, var ikke ligeså langsomligt, som når hun gik. Hun pressede sig op mod skibets side, da det var Mar-Vell stod overfor hende nu og mærkede nærmest det gennemborende blik fra de lilla øjne, der betragtede hende nøje. Hun så lettere forlegen væk, før hun hørte hendes ord og nikkede forsigtigt fra sig. * What im i to do now?!.. this just cant be.. i mean.. what am i?, a prisoner.. what!, no *. Hun så nærmest panisk op mod Mar-Vell, i det hun spurgte " Am i your prisoner?. Do you have any intention on keeping me around or are you planning on using me in any way ".

Hun havde ikke direkte lyst til at få et svar til netop det spørgsmål, men hun kunne heller ikke forblive inde i dette skib til evigheder og hvad når hun fik startet skibet?.. måske vis hun sad og var stille, så ville hun måske være mere tilbøjelig til at slippe hende fri, når hun fik gang i skibet, eller også var hun måske fanget her, selv vis hun fik camouflagen op. Hun kunne lige forstille sig det, ingen toilet.. ingen mad.. sove på den hårde overflade, ved mindre der var flere rum i skibet?. Hun så forsigtigt rundt, før hun satte sig og betragtede Mar-Vell arbejde på sit problem. Hun kunne ikke lade vær med at sidde og kede sig en smule efter et stykke tid. Hun så afventende på Mar-Vell.. vis hun fik chancen, ville hun ligeså stille begynde at trække sig bagud, og vis der var flere rum, ville hun gå på udforskelse, dog ikke rør noget, eftersom hun ikke ønskede at lide en tidlig død, men udforske ville hun dog.. det kunne kvinden vel ide mindste lade hende, eftersom hun var fange på ubestemt tid.

Gæst

Hendes blik var rettet imod Alouette, som hun begyndte at komme med sine spørgsmål, og dog som hun med til det sidste, om hun ville udnytte hende i nogen form rynkede hun brynet "And how do you see me using you?" spurgte hun med en overraskende nysgerrig tone i sin stemme. Mar-Vell var trods alt ikke fra Jorden eller for den sags skyld denne galakse, så hun vidste ikke helt præcis hvad hun mente, og hvis det var i den seksuelle form, var det på ingen måder, hvad hun havde haft nogle form for intentioner om. Sidst hun havde haft sex, havde været flere tusinde år siden, og kun fordi en del af havde haft været nysgerrig om, hvad Terrans syntes at være så interesseret i. Det havde ikke været forfærdeligt, men det var heller ikke fordi, at det var noget, som hun faktisk gad at bruge sin tid på, hun havde mere interessante ting at lave, end at dyrke sex hele tiden.
"It's not like I want you here, but I don't know if you're an enemy, you could go on and talk to people, and those people tell the stories to others, and before I know it, my ship is surrounded by people, who don't want me to leave, and then I might just never return home" forklarede hun efter noget tid, før hun trådte væk, og gik hen til en åbning, hvor hun tog en pose ud, og rakte den til Alouette "So untill I know if you're going to be talking to others, you have to stay here, but I suppose I can't let you starve" hvis Alouette åbnede for posen, ville hun finde en form for lilla kød, klød som kom fra en form for kolignende væsen, der var fundet på Hala. Det ville smage som en blanding af kylling og kalv, så ikke det værste, hvis man så bort fra de ormelignede væsner, der var blandt kødet og saften.

Gæst

//Stadigvæk frisk på emnet?

Gæst

Hun sukkede tungt, eftersom der var sandhed i Mar-Vell´s ord. Hun sad blot og kiggede ned på sine fødder, før hun hørte kvinden give hende en lektion omkring gossip. " I already know about the use of gossip. I´m not one to tell ". Hun så lettere fornærmet væk fra kvinden i et stykke tid, før hun begyndte at vippe en smule utålmodigt med sine fødder, kiggende ned på dem, mens hun begyndte at nynne lidt for sig selv. Hun lagde hovedet lidt på skrå da kvinden holde en pose mod hende, før hun forsigtigt tog imod den og kiggede ned i den. Hun tog sig hurtigt til munden, før hun vendte sig til siden og kunne mærke kvalmen hurtigt stige op i hendes hals. Hun lukkede posen hurtigere end hun havde fået den åbnet, før hun så med store øjne hen mod Mar-Vell. " Are you trying to poison me!?. It looks disgusting! ".

Hun smed dog ikke posen væk, men lagde den dog alligevel et godt stykke fra sig selv, eftersom hun ikke direkte havde lyst til at have sådan noget læggende nær sig. " I guess you dont even know what normal food is on earth. We dont eat worm insects looking things.. ". Synet havde været nok til at hun ikke følte sig hverken sulten eller i humør til at tænke yderligere over mad. Hun rejste sig forsigtigt og gik en smule rundt i rundkreds, før hun betragtede Mar-Vell en smule og satte sig ned.

- Hours Later -

Hun så blot op mod rumskibets loft, mens hun kastede med sin mobil op og ned op og ned, igen og igen. Hun havde fået det varmt af at være inde i skibet, så hun havde taget sin jakke og lagt under sig, for derefter at trække sin grå striktøje af, så den gennemsigtige hvide bh kunne ses hen over hendes bryst, mens hun blot lå og stirrede op mod skibets loft, eftersom hun ikke anede hvor længe det havde været, men hun havde dog nået at sove, samt hun følte sig også sulten, hvilket var tydeligt at høre. Hendes mave rumlede en smule, hvilket fik hende ud af fokus for et sekund, før hun mærkede sin mobil ramme hendes underlæbe, hvilket fik den til at flække svagt i den ene side, fra hendes tand der ramte imod også. Hun satte sig med det samme op. " Damnit!.. auch ". Hun tog sig en smule til læben og betragtede det røde blod på hendes fingre, før hun prøvede at holde et pres mod det for en stund, inden hun kiggede bagud mod den fremmede. " Cant we just leave.. i´m so hungry. Wanna grab some human food to eat? ". Hun smilede forsigtigt mod Mar-Vell. Hun havde ikke samme uro i hendes krop mod hende mere, som hun havde haft til at begynde med.

Gæst

I de timer der var gået, havde Mar-Vell arbejdet hårdt på at fikse hendes skib, blot så hun kunne få kontakt til Hala, og mere specifikt det af hendes leder, så hun kunne få en eller anden ide om hvad pokker hun nu egentlig skulle gøre, for hun følte sig virkelig magtesløs. Hun vidste ikke om hun skulle dræbe denne Terran, konverterer hende, måske ikke engang om hun skulle lade hende gå, da der jo altid var en chance for at tøsen ville åbne sin mund, og med et havde hun en masse Terrans efter sig, folk hun virkelig ikke gad at have noget som helst med at gøre. Hun kunne dog også mærke, at denne konstante arbejde, mens hun samtidig forsøgte at finde ud af hvad hun skulle gøre, virkelig tog på hendes energi, og hun havde mest af alt lyst til at strække sig ud, strække sin hale ud, eller bade i søen ved sit hjem. Hun gad ikke engang være på denne lorte planet, hun ville hellere bare være hjemme på Hala, hjemme hvor hun kunne gøre en forskel, fremfor at være fanget på en lorte planet, med en stupidt folkefærd.
Hendes opmærksomhed blev dog draget fra hvad hun lavede, da hun hørte en sige av, og hun rejste sig op, for at se hvad der var sket med Alouette, hvor hun fandt ud af hun blot havde ramt sig selv i ansigtet med sin lille dims "I have already given you food, eat that it taste like cow" pointerede hun, som hun kørte nogle lokker hår om bag sit øre, hvilket afslørede et par spidse ører.

» Bright lights
» Shut off the lights
» The Morning Of Rebirth
» Just another morning - Manuel
» Calming Morning Swim | CW