But I don't understand, what have I done?

Tid Det er omkring aften tid
Sted Starter ud med en gade, bliver senere hjemme hos Samuel
Omgivelser En simpel gågade i Gaia
Vejr Lettere køligt, solen er for længst gået ned og temperaturen ligger på de 5 gader
Personlighed: Starter ud med Matthew, og bliver senere Samael
Påklædning
- Tøj + Sko Han har en gul t-shirt på, og et par beige bukser. Udenom t-shirten har en jakke på Link. Han har røde Converts på
- Hår + Skæg Han har kort krøllet blondt hår. Han har intet skæg
- Accent Australsk

Emnet er tilegnet @Samuel <3

Han var overrasket over, at Samael faktisk ville lade ham være ude, og specielt så tæt på aften. Det var trods alt altid Sam, der tog over når nattetimerne kom til, mest af alt fordi det var her, at han havde mest lyst til at jage, eller finde potentielle ofre, for han så senere kunne dræbe dem. Så da han endnu var i kontrollen, som natten gled på, syntes det at bringe en ro i ham, som han ikke kunne huske sidst at havde haft. Hvilken anden perfekt måde, at udnytte at være i lyset eller rettere være i kontrol, end at tage en dejlig tur gennem Gaia's mørke gader? De fleste ville nok forslå en film derhjemme, eller noget andet lig dette, og dog var han ikke en fan af at se film, og han ville hellere føle natteluften i sine lunger, end sidde derhjemme i en tom lejlighed.
Det vidste sig dog ikke, at hans gåtur skulle blive specielt lang, for som han kom gående hen af gaden, stoppede der nogle ved hans side, og netop som en sidedør gik op, følte han et par arme gribe fat om ham, og en sæk blev smidt over hans hoved. adrenalinen blandet med frygten steg i ham, og han forstod ikke hvorfor, at Samael ikke bare tog kontrollen, som han så ofte havde gjort når han blev bange. Så han var mere eller mindre, lagt i skæbnen af hvem end hans bortfører var. Turen var ikke den længste i verden, og da bilen stoppede, tog de selvsamme arme fra tidligere, fat om ham i selskabet af et par mere, i takt med at han blev slæbt indenfor, også hen imod et eller andet rum, hvor han blev smidt ned på en stol "Have you checked for the mark?" kunne han hører en mandestemme sige "but he matched the description" forsøgte endnu en at forklarer "If he truly is the bringer of the end of the world, wasn't this a tiny bit too easy?" Han nåede ikke at høre mere end dette, før hætten blev hævet af, og han blev blændet af et lys, og straks efter dette, følte han nogle gribe fat om hans hoved, i forsøget på at tjekke for hans sataniske mærke, en af de få beviser på, hvad han i virkeligheden var. Dog havde disse mænd forventet at møde et monster, blev de meget skuffet, da alt de så i de blå øjne, var det af ren frygt og forvirring "please don't kill me" fik han sagt, som hans blik gled hen imod manden, han regnede med var lederen.

Hvilken leder ville ikke gå efter selveste anti-kristus? Det var en af de ting som Samuel havde undret sig over mens hans mænd havde skygget fyren i et par dage. De fleste dage var de samme, fyren sad i parken og kiggede eller tog i boghandlen efter bøger, og hvor det dog kedede Samuel at høre de samme rapporter. Han var blevet lidt i tvivl om denne fyr faktisk havde været det værd, for hvilken anti-krist, ville bruge sin tid på andet end kaos? Det var måske derfor at Rayna ikke havde gidet lave nogle træk, men Samuel ville ikke risikere noget. Han havde også fået nogle rapporter om en menneskepige som fyren havde hængt ud med, en harmløs kvinde med en speciel gave, som måske var en hemmelig plan fra anti-kristens side.
Han havde sendt sine mænd ud for at hente ham mens han selv blev her på sit kontor. Det ville ikke tage dem længe, for dette kontor var blot et dækkested, faktisk hvis man kiggede i regristre, ville stedet være skrevet ned som en normal kontorbygning for et eller andet revisorfirma. Mens det rigtige firma var ydresiden, kunne Samuels firma bestå blandt dem. En simpel handel havde sikret hans plads her, imod at han holdte deres firma på benene financielt. Han sad og læste nogle papirer igennem med sine læsebriller på næsen, som de fik trukket fyren ind og smidt på en stol. Samuel tog sin tid til at læse færdig, før han kiggede op på fyren med sine sorte øjne. Han lagde papiret og foldede sine hænder roligt som han lænede sig tilbage.
"Goodday and sorry for the rather crude abduction, I believe it was necessary. My name is Samuel. Now, I'm gonna ask you a few questions, that I expect to be answered. To explain it in short terms, if you don't give me the information that I want, my friend here will surely make sure that you gravely regret not doing so," forsikrede han ham og lavede en gestus mod det ene muskelbundt der havde trukket Matthew ind. Manden begyndte at binde en lædersnørre som sine knoer og smilte morbidt til Matthew. "Alright, now that that is in place, questions," sagde han og rejste sig for at stille sig foran sit bord, sætte sig en anelse og lægge armene over kors. "Are you the anti-christ I've been hearing about?" spurgte han og løftede øjenbrynet let. Hvis Matthew nu bare ville stoppe med at se så skræmt og forvirret ud, som om han ikke anede hvorfor han var her, så ville Samuel ikke være så irritabel som han var. Han trommede en pegefinger utålmodigt mod sin underarm.

De forskræmte blå øjne, gled rundt i rummet, men stoppede dog for alvor ved lederen, som han begyndte at snakke. Dog lod han aldrig sit blik ramme den andens mands, end ikke for et sekundt, selvom han dog egentlig virkelig godt kunne bruge Samaels hjælp lige nu. Det var måske også mere en vanesag end noget andet, frygten for hvad der kunne ske, og den viden om at Sam forsøgte, at få am illimineret, så han endnu engang var den dominerende og eneste personlighed i kroppen. Det hele var så forvirrende, hvad lavede han er og hvordan vidste denne mand, hvem eller snarer hvad han var? Det var jo ikke fordi, at han rendte rundt og råbte øjt om det, og Samael ville nu oftest også hellere bare dræbe folk. Blikket gled imod manden, Samuel referede til og endnu mere frygt syntes at komme op i ham, ved tanken om hvad dette brød af en mand, faktisk kunne finde på at gøre.
"I don't understand" fik han sagt, og straks følte han en intens smerte mod sin kind, hvilket nærmest tvang hans ansigt og en form for pivelyd kom fra ham "Do not talk when not spoken to" brummede manden ved hans side, og tårer syntes at komme op i hans øjne, som han lidt trak sig væk, næsten som en hund der var blevet slået lidt for mange gange. Da tiden til spørgsmålene kom, vendte han ansigtet i retningen af, hvor Samuel var, og opfangede at han nu var så meget tættere på. Forvirring blev skabt i hans blå øjne, da ordet Anti-Christ var nævnt og han rystede på hovedet "no....I don't tink...I don't think so" fik han forstammet frem af svar, og et greb om hans hår, fik svunget hans hovedet direkte ned i bordet "Don't lie, we saw your mark" knurrede den anden mand.

Da hans mænd så ud til at bare ville hamre løs på fyren, mærkede Samuel sin kæbe stramme sammen en anelse. Det var sødt at de var så loyale at de krævede at han kun måtte snakke når han blev talt til, men tydeligvis var han for skræmt til at kunne sige noget der gav mening. Han rejste sig fra bordet og gik over til manden der havde hamret hans hoved i bordet, hvortil han stak ham en hård og ganske fin lussing, han slog ikke på sine egne mænd, mest fordi et slag ville have været for nem. Han ville lade lussing fortælle ham at han havde gjort noget galt. Så vendte han sig mod fyren og satte sig let ned på hug så fyren skulle kigge ned på ham. Han viftede hånden mod den der stadig holdte fast i håret og grebet blev sluppet. "I'm sorry for these two meatheads causing you all this physical distress. It must be terrifying, truly." begyndte han roligt og hev et klæde frem som han brugte til at tørre fyrens ansigt for blod.
Han åndede tungt ud da han indså at dette måtte være en anden ukendt del, den der skulle hamle op med alt det kaos der var indeni den arme fyr. Han tænkte kort over om han mon selv ville ende op sådan hvis han lod al kaoset ind. Han fik fjernet det værste af det blod der stadig var friskt og sukkede kort som han foldede klædet sammen. "Do you carry him inside of you?" spurgte han så og kiggede fyren i øjnene. Det var noget af et stræk at formode, men Samuel skulle vide om det virkelig var ham, eller blot en normal person. Han ville i hvert fald ikke lade ham gå, og med den teori han kokkerede inde i sit hoved, vidste han at han var nød til at spørge ind på ting han ikke engang vidste om var rigtige. Han kneb kort øjnene sammen som han begyndte at betvivle om de havde den rigtige fyr. Kunne dette virkelig være ham der skulle bringe verdenens ende? Samuel var i tvivl. Et rynket bryn markerede denne tvivl som han studerede hans ansigt. "You do have the mark, but you're not him. That I know," han drejede hovedet på skrå. "Does he only come out to play when you allow it?" spurgte han så og åndede tungt ud. Det her skulle vist blive en lang aften, men hvis han kunne få bare en smule information ud af at være sød, så måtte han jo være det.

Han blev en anelse overrasket, da Samuel syntes vred over hans mænds gerninger, og endda gik så langt som at slå igen imod en af dem og som grebet omkring ham blev løsnet, fandt han sig selv gnide sine hænder hen over åndledende. Hvad der dog endnu mere overrasket ham, var den anden mands søde ord, og hvordan han endda gik så langt, som at fjerne blodet der var kommet frem, ud fra de slag han havde fået. Det var tydeligt i det sekundt, hvor han fik øjenkontakt med Samuel, at han faktisk ikke havde forventet denne slags gerning fra den mystiske mand, før han så igen fjernede sit blik fra ham. Hvis Samael kom frem i dette øjeblik, ville han tro det hele var hans skyld, også måtte han ikke få lyset mere, eller i hvert fald ikke før om lang tid. Det var måske også dette, blandet med den viden at Sam havde sagt at han ikke måtte sige sandheden, som gjorde han ikke havde sagt sandheden en eneste gang.
Så da Samuel begyndte at komme med sine spørgsmål, dog ikke i samme tone som før, vedligeholdte han sit blik væk fra de mørke øjne. Han måtte ikke komme med et svar, også selvom Samuel faktisk var ret tæt på, i sin antagelse om det hele, netop at han på sin vis faktisk bar Samael inden i sig, dog ikke på nødvendigvis samme måde, som Samuel måske gik og troede. Hans næste antage om, at han ikke var Samael var egentlig også rigtig, og dog blev det en smule mere forkert, at han antog at Samael kun kom frem, hvis han tillod det. Det var snarer faktisk den anden vej rundt, hvor Matthew kun kom frem, hvis Samael tillod det. For et øjeblik, lod han sit blik mødes med Samuel, hvor frygten var at ane, dog var det nu ikke så meget mere frygten imod manden foran sig, men mere monsteret som Samael var og kunne blive.