There is no without - Chase

S: Hjemme ved Luna
T: Aften
O: De befinder sig i stuen
V: Regnvejr
P: En simpel sort kjole med trekvart ærmer
Emne til: @Chase <3

---

Hun havde ikke sluppet ham af syne mange timer af gangen siden Zitora var kommet med hans krop. hun havde holdt sin magi over den, sørget for kroppen ikke ville nå til et punkt af forrådnelse. Luna havde ikke ligefrem sovet meget på det seneste, alt sammen i frygt for hendes magi slap op og han ikke ville kunne komme tilbage. Denne aften var hun siddende på gulvet foran den sofa som han lå på. Han var pakket ind i tæpper og lagt behageligt til mode, som om han var faldet i søvn. Luna lå med hovedet bagud så hun kunne mærke hans arm i tilfælde af han ville rykke på sig. Og med de ord var hun faldet i søvn.

//jeg køre virkelig den her få linjers stil xD

Påklædning

Det var ikke gået som det skulle. På vej ned fra himlen, var hans sjæl blevet revet til helvede. Her måtte han tigge hans søster om at komme fri, men til ingen nytte. Først da en kvinde der påstod at være Lunas ven kom forbi, fik han mulighed for at komme tilbage til jorden. Han vidste ikke hvordan hun gjorde, men han måtte huske at takke hende.

I Lunas stue, gik der et øjeblik før han kom tilbage i sin krop. I stedet kunne han opleve Luna på en helt anden måde. Zitora havde sagt noget der blev med at gentage sig i hans tanker. Han skulle finde et formål. Han vidste godt hans egentlige formål var at beskytte andre, men måske handlede det lige så meget om at finde noget glæde ved livet. Han havde været glad med Luna og nu var hun lige her ved hans side. Hun var der altid når han havde brug for hjælp. Han faldt tilbage i hans krop og løftede hans ene arm og lagde den på hans mave. Han holdt sine øjne lukket et øjeblik, før han rigtig følte sig hjemme i sin krop igen. Han drejede sig på sofaen og så ned på hende. Han kunne mærke hendes magi simre over ham, så han vidste hun havde taget sig af ham. Han sagde ikke noget, han så bare på hende.

//Det kan jeg ikke xD

Som en mindre sitren i hendes system, bemærkede magien stoppede med at have en effekt på Chase. Enten en negativ eller positiv effekt, dog som hun stille vågnede op - så synes hun kun at fornemme en positiv energi. Nogle gange var det nemt at blive forgabt i Luna på grund af hendes evne, en evne der kunne få alle til at føle sig tilpas - på en eller anden måde. Men Chase var anderledes, selvom hun gentagende gange havde hjulpet ham, var det ikke noget hun vidste han brød sig om. Det var ingen nyhed at Luna ofte fandt sig forskellige steder for folk ikke skulle vide hvor hun var præcis. Stille løftede hun hovedet op og fik øjenkontakt med ham. Et smil strejfede elegant hendes læber.
"Heey," sagde hun i et stilletoneleje før hun drejede fonten imod ham. Hun greb stille hans hånd blot for at nusse den let. "How are you feeling?" Spurgte hun derefter. Zitora havde givet hende et kort hvis ikke længere uddrag af historien. Og derfor havde Luna været tålmodig, for det havde Zitora sagt hun skulle være - hvordan Zitora kunne have vidst det var så en anden ting.

Luna havde altid haft en beroligende effekt på ham. Han var ofte på vagt eller nervøs det værste, men sammen med hende, forsvandt de følelser. Det var hvad der først havde draget ham til hende. Han smilede let da de fik øjenkontakt. Hendes lavmælte stemme gjorde ham om muligt endnu mere rolig. ”As if I just returned from the dead,” sagde han eftefulgt af en lavmælt latter. ”Thank you for taking care of me,” sagde han og lod kort hans blik rejse til deres hænder, før det igen var rettet mod hendes øjne. ”I was stuck. I could only return because of a woman. She said she was your friend. I didn’t get her name, but I want to thank her.” Han tog en dyb indånding. Han var stadig ved at komme til kræfter. ”I hope you know who it was.” Han lagde hans anden hånd mod hendes kind. ”I can’t thank you enough,” takkede han igen. Han stolede ikke på ret mange, da han havde en seriøs omgang af daddy-issues. Han havde aldrig mistet tillid til Luna, på trods af det havde kendt hinanden i så mange år efterhånden.