Athena Akademiet: Det bedste akademi for alt overnaturligt og alle mennesker fra hele Verden.
 
IndeksIndeks  CalendarCalendar  FAQFAQ  SøgSøg  Tilmeldte brugereTilmeldte brugere  GrupperGrupper  TilmeldTilmeld  LoginLogin  
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation

R E G L E R

F A C E C L A I M

A K A D E M I E T

H V E M E R H V E M ?

I N F O R M A T I O N

B O L I G O M R Å D E R

T I D S L I N J E N

S O C I A L E M E D I E R


Latest topics
Top posting users this month
Tidus
 
Dexter
 
Leviticus
 
Samael
 
Rayna
 
Kaiya
 
Nadia
 
Lilith
 
Damien
 
Izabelle
 
Statistics
Der er i alt 520 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Otis

Vores brugere har i alt skrevet 29244 indlæg in 2182 subjects

Share | 
 

 Everything hurts - Amery

Go down 
ForfatterBesked
Kaiya

avatar

Antal indlæg : 46

IndlægEmne: Everything hurts - Amery   Tors jan 10, 2019 4:05 pm

Sted: Amerys hus
Omgivelser: Biler ude på vejen der er på vej på arbejde
Tidspunkt: 6.30
Påklædning: En t-shirt med et par slidte heans
Vejr: Frostvejr
Emne til: @Amery <3333

Hun tænkte ikke lige nu. Efter at have set Elenas far Wade drukne hendes mor, Kaiyas mor Tatia. Det gav ingen mening, i den tid hun havde været fanget med Elena havde de delt deres historier - Og ifølge Elena havde Wade ikke elsket noget højere end Tatia.. så hvorfor? Hvorfor var hans øjne så kolde som han tvang hendes hoved under vandet, hvordan han var ligeglad med hendes forsøg på at komme til overfladen og få luft igen. Han druknede hendes mor. Den person som havde vist Kaiya den forælderlig kærlighed hun havde manglet alle disse år. Wade havde gået over til dem som intet var sket og tjekket Elena. Han havde skåret dem fri og så var han gået som var han en robot.
Hun kunne ikke huske meget derefter. Ilden, de store flammer, hun var ikke blevet der længe. Hun havde givet Elena sit nummer og adresse, før hun egentlig bare var flygtet. Hun var så træt, så knust, så fuld af dyster sorg. Hun vidste det ville være dumt at tage hjem, Zitora var på arbejde så hun ville være helt alene. Hun vidste hun ikke burde være alene lige nu. Så hun var taget hjem til ham. Rander under øjnene markerede den manglende søvn, og nogle sår viste tegn på at hun havde sloges mod nogen. Tårene løb ned af hendes kinder, samt at hendes arme og ben og kinder havde skrammer hist og her fra at være trukket henover et gulv, alt i alt lignede hun ikke just sit bedste jeg. Hun klikkede på dørklokken igen og snøftede en anelse. “Please be home...
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Amery

avatar

Humør : So you don't like me? Amazing, I don't like you much either!
Antal indlæg : 38

IndlægEmne: Re: Everything hurts - Amery   Fre jan 11, 2019 3:02 pm

Amery havde vidst noget var galt, men efter Clarissa havde fået sine tvillinger - havde hun været udmattet. Derfor havde Amery forslået ham at han kunne passe Bell og Eva natten over. Han havde overnattet ved sin søster, og var egentlig næsten lige kommet ind af døren da en dårlig mavefornemmelse ramte ham. At være sammen med tvillingerne gjorde at han havde haft fuld energi på deres behov i forhold til hvis noget skulle ske, at hans evne ikke havde registeret om Kaiya var okay. Men det var som om at han dybest set godt vidste, noget ikke var som det var - selv inden det ringede på døren. Amery var klædt i en mørkeblå sweatshirt og et par sorte cowboy bukser. Benene gik hen til døren før hjernen nåede at tænke han skulle gøre det, og han åbnede den - han havde haft ret. Noget var voldsomt galt, og endnu engang kunne han sætte noget på listen over ting han ikke havde kunne stoppe.
"Hey," sagde han i en trøstende tone og gik det sidste skridt hentil hende. Han svang sine arme om hende, for at trykke hende tæt indtil sig. Amery kyssede hende blidt på toppen af hovedet. "Come on in, let's get you warmed up," tilføjede han stille og tog hende med indenfor. Med et knips med den ene hånd var der tændt op i brændeovnen, og han gik ind i stuen imens han havde sin ene hånd bag hendes ryg. Han havde ikke tænkt sig at slippe hende. Han satte sig ned i sofaen og holdt om hendes hånd, "come here," sagde han så stille til at hun skulle sætte sig ned ved ham. Alt han ønskede var bare at holde om hende til hun følte sig bedre tilpas. Han greb om et tæppe han kunne ligge over hende.
"What happened?" Spurgte han derefter stille og strøg hende stille henover håret.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Kaiya

avatar

Antal indlæg : 46

IndlægEmne: Re: Everything hurts - Amery   Fre jan 11, 2019 11:45 pm

Det var så koldt. Hendes arme var bare og hun kunne endelig mærke kulden mod hendes hud nu hvor hun var stoppet med at gå. Kulden havde dog aldrig før gjort hende noget, faktisk kunne hun godt lide den, men det her var anderledes, kulden var lige så kold som hendes indre. Da døren gik op, mærkede hun varmen strømme mod sig, og synet af ham blandet sammen skreg tryghed. Hun lod ham kramme hende og lagde sine arme om hans læn som hun ukontrolleret begyndte at hulke. Som han inviterede hende ind, spredte gåsehuden sig over alt på hendes krop, nu havde hun været så kold så længe, og så var der pludselig den trygge varme.
Hun satte sig en anelse nervøst ved siden af ham og trak tæppet tættere om sig som hun lænede sig mod ham. Så meget tryghed, som hun havde brug for lige nu. Hun stirrede bare ind i brændeovnen, kiggede på flammerne der susede farligt rundt. Hun kiggede væk og lukkede øjnene i for at holde flere tårer tilbage. "I was kidnapped... It all happened so fast.. I was kidnapped with my half sister who I didnt even know exsisted.. until I met her.." hun vidste godt at hun rodede rundt i ordene men det var langt værre inde i hendes hoved. Hun kiggede atter på flammerne, og blev pludselig mindet hendes mor Tatia, der lå der i flammerne, og synet var så skrækkeligt at hun trak sig ud af Amerys arme og prøvede at bakke helt tilbage i sofaen. "The flames.... I... I cant right now, I'm so scared" sagde hun så og begyndte at hulke igen.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Amery

avatar

Humør : So you don't like me? Amazing, I don't like you much either!
Antal indlæg : 38

IndlægEmne: Re: Everything hurts - Amery   Lør jan 12, 2019 6:13 pm

Han følte en skyld ramme ham, og det irriterede ham. Amery lod hende fortælle, men han mærkede uroen i hans brystkasse. Han var ikke just den brutale type, ikke mere, det var fortid. Men han mærkede den tideligere dæmon side prøve at kravle frem fra mørket. Amery lod hende dog tale ud, fortælle eller i hvert fald prøvede han blot at give hende muligheden. Men han kunne mærke på hende at alting kørte rundt og intet i virkeligheden hang sammen. Han holdt øje med hende, så måden hun stirrede på ilden i brandeovnen som var det hendes værste fjende. Hun trak sig væk fra ham, og han sank stille en klump.
"Hey.. look at me. Just look at me. Listen to my voice," han vendte sin font imod hende og placerede en hånd stille imod hendes knæ. "You are here. I'm with you, you are safe," sagde han overbevisende. Hvad end der var sket, var det forfærdeligt.
Amery mumlede en lille besværgelse og lagde en illusion over flammerne så det lignede de ikke fandtes.
"Maybe you should get some sleep?" Forslog han hende og gav hendes knæ et lille klem. Amery tog en dyb indånding.
"I wish I had been there.. to make a difference.. but I'm here now. Not that helps a lot.. but I am. I'm not leaving you."
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Kaiya

avatar

Antal indlæg : 46

IndlægEmne: Re: Everything hurts - Amery   Søn jan 13, 2019 4:26 pm

Som han sagde at hun burde få noget søvn, mærkede hun egentlig hvor træt hun var. Hun havde ikke fået en god nats søvn i et par dage nu, så det lød egentlig som en god idé, indtil hun kom i tanke om hvad hendes drømme nok ville handle om. Hun rystede på hovedet og kiggede på Amery med et trist udtryk i øjnene. “I cant sleep, not right now. I’d just dream about it, and be forced to live it through over and over again. I.. I’ve tried that before, it’s soul crushing,” indrømmede hun så og trak tæppet mere om sig. Hun lyttede til hans ord om at han godt nok ikke var der til at hjælpe men var der nu. Og pludselig indså hun noget, som fik hende til at ryste på hovedet og bringe et opgivende smil frem på hendes læber. Hun lænede sig tilbage i sofaen og kiggede op i loftet. “I dont deserve you. You’d be better off with someone that doesnt live in constant misery,” hun kiggede på ham før hun forsigtigt lagde en hånd mod hans kind og nussede den med sin tommelfinger. Havde hun gjort det her før? Hun var ikke sikker, men hans hud var så blød der hvor skægget stoppede og kindbenene sprang frem. Hun sank en klump og trak forsigtigt sin hånd til sig igen. “I dont want you to though...” indrømmede hun så og følte sig pludselig selvisk.
Men hun vidste at hun selektivt havde skiftet emne, hvilket ikke var specielt fair. Hun tog en dyb indånding, og lagde en hånd over hans. “I was adopted into a family, that I resent like nothing else. I think they hated me as well, but the hating wasnt the worst of it. And then a couple of months ago I finally met my real mother. She seemed like she would truly love me, if I gave her the chance...” sagde hun så og åndede så tungt ud. Når man havde grædt så længe som hun havde, betød gråden pludselig ikke noget mere, så det var derfor hun virkede mere rolig men også mere... tom. Hun kiggede på brændeovnen og bemærkede at flammerne var væk. “But I tend to try to forget things that scare me. And meeting real family that offer love? Seems like some mean prank to me,” sagde hun så og fik tørret sine våde kinder med sine hænder. “But she was persistent, so life suddenly felt like worth the hardship. All the abuse from my now not real parents were just a bad dream and I finally woke up to something good,” hun smilte næsten ved tanken. “But happiness doesnt last long for people in my family, I was kidnapped and she came to my rescue... but I wasnt captive alone and my half sister’s father came to her rescue.” Hun sank en klump og gned så sine tindinger kort. At skulle gennemleve disse minder der både var glade men fuld af sorg. Hendes trætte hoved gad ikke til at sammenligne oplevelserne med matchende følelser. “Something went wrong, like a different outcome was planned. Wade, my sister’s father suddenly got so cold, he drowned my mother while all Elena and I could do was watch. I’ve felt pain before, heartwrenching pain... but this was a different kind, almost like something in me died as well.” Og så var det sagt. Hun gav et suk fra sig og begyndte så stille at slippe hans hånd for at rette sig op, selvom alt i hende tiggende om nærvær.


// Krea’en gik løs... og skriver på mobil xD ❤️❤️❤️
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Amery

avatar

Humør : So you don't like me? Amazing, I don't like you much either!
Antal indlæg : 38

IndlægEmne: Re: Everything hurts - Amery   Søn jan 13, 2019 6:46 pm

Drømme blev til mareridt når man havde oplevet noget traumatisk. Men han havde urter til den slags, Clarissa var fremragende på den måde.
"You tried it without me," kom det fra ham med en mening der kunne betyde flere forskellige ting - men kun ende ud i, at hans tanker lå på hendes behov. Han rystede let på hovedet som hun sagde hun ikke fortjente ham.
"Hey. You deserve to be happy. I know what its like.. to live in constant misery and anger - if I could get through it, so can you," svarede han med et skævt smil, men uden at dykke for meget ned i sin egen fortid - for det var ikke emnet lige nu. Kaiyas hånd imod hans kind fik smilebåndet til at løfte sig i retningen af hånden, og selvom hun tog hånden stille igen - så lagde han sin ovenpå hendes da den var landet. "You are not gonna lose me."

Så skiftede emnet, og det var egentlig et typisk træk fra en som havde båret på usagt smerte for længe. Amery kneb øjnene stille og lyttede. Let sank han en klump, som hun fortalte om sin familie. Lidt vidste han fra Clarissa, men selv Clarissa kendte kun noget af historien fra Cains synspunkt. Han hadede at han ikke havde stoppet det, hvis han havde valgt en anden dag at se efter sine niecer - så havde han kunne have hjulpet Kaiya og hendes familie.
"I'm so sorry this happened to you. Watching your mother die.. is like losing a limb.." kom det fra ham som han rømmede sig lidt. Han var fire år da han havde sit første syn og hans mor havde været hovedrollen - dræbt. Kun for at få timer efter skete hele hendelsen igen.
"If she is anything like my mother.. nothing is ever as it seems." prøvede han at lyde opmuntrende. Et syn ramte ham og han tog sig let til hovedet imens alting flashede for ham. Han så halv skrækslagen ud i luften. Clara var i problemer, Rayna var på sporet af hende. Han stod endnu engang i et dilema, men valgte lige nu Kaiya. Han tog en dyb indånding og så over imod hende. Derefter løftede han hånden over imod hende, og med et enkelt knips lagde han en søvn besværgelse over hende. Derefter løftede han hende op i sine arme, og op i soveværelset ovenpå. Han lagde hende i den ene side af sengen, men lagde sig op ved siden af hende. Det gode ved denne besværgelse var, at han kunne sende en god strøm ind af drømme. Det var vel derfor han selv faldt lidt hen, alt den brug af magi og hans syn fra tideligerer.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Kaiya

avatar

Antal indlæg : 46

IndlægEmne: Re: Everything hurts - Amery   Søn jan 13, 2019 8:22 pm

Han havde været god til at lytte, som egentlig føltes meget rart, for det var ikke særlig tit at hun havde åbnet sig op for nogen på den måde. Og samtidig var det også som om han sagde alle de rigtige ting på det rigtige tidspunkt. Han nævnte at han også havde mistet sin mor, som ikke føltes som om at det gjorde noget meget bedre, udover at han vidste hvordan hun havde det. Men som hun endelig var begyndt at slappe af, bemærkede hun at hans udtryk ændrede sig, og pludselig var hun tilbage til sit nulpunkt, hvor hun ikke vidste hvad hun skulle gøre af sig selv. Hun var ikke sikker på om hun skulle sige noget, om det ville være smart at rode rundt i noget der fik ham til at reagere på den måde. Hun valgte ikke at sige noget, og kiggede på hans hånd som den bevægede sig op ved siden af hendes hoved.
Hun huskede ikke at hun var faldet i søvn, og underligt nok havde hun sovet ret godt. Hun satte sig forsigtigt op og kiggede på ham som lå ved siden af hende. Hun følte et større overskud end hun havde om morgenen, og hun var ikke sikker på hvorfor. Han var så pæn, som han lå der og sov så roligt. Hun følte sig en anelse skyldig som hun lagde sig ned med hovedet mod hans bryst og lukkede sine øjne i. Hun duftede en anelse til ham og slappede ellers af. Det var først efter lidt tid som hun lod sine mure falde ned og føle at det var okay, at den velkendte stemme der dirigerede hendes værste mareridt kom frem i hendes hoved. “You look so good Kaiya... oh shhhh, dont cry like that, I’m sorry I woke you up. You’re almost a grown woman now you know? Now just lie still... Claudius said you’re good at secrets...” og som hun var ved at falde i søvn var hun pludselig lysvågen. Følelsen af ham i nærheden af hende var pludselig noget farligt og fremmed end trygt og hun skubbede sig væk fra ham, på bedste vis for at undgå at vække ham. Hun åndede tungt ud. It’s been 10 years now... It never bothered you before Kaiya. Is it the stress? Tænkte hun for sig selv og sukkede dybt.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Amery

avatar

Humør : So you don't like me? Amazing, I don't like you much either!
Antal indlæg : 38

IndlægEmne: Re: Everything hurts - Amery   Søn jan 13, 2019 9:11 pm

Måske at have hende liggende ved sin side som han var faldet i søvn, havde holdt fremtidens syner på lidt afstand. Men pludselig gav han et gisp fra sig - ikke på grund af hende. Han så over på hende.
"Hey.." sagde han stille og kunne se på hende hun så forskrækket ud. Han rejste sig fra sengen og gik over til hendes side af sengen og satte sig på hug foran hende. "Something bad is coming.. And when it does, I need you to run. Find Clarissa, she'll know what to do," tilføjede han og sank en klump. Derefter tog han stille hendes hænder og gav hendes knor et kys. Han tog en dyb indånding.
"I know this is a lot to take in.. If anything goes south, then get Clary.. and remember something for me okay?" Han mærkede hvordan hans mund blev tør i frygten. Det var ikke død han frygtede, det var noget værre. "The people who comes here.. they want to take a friend away from me.. And I'm not gonna let that happen.. so if I can't fight them.. they will take me.. and they will try to make me someone I'm not.. but I need you to remember.. I love you. Okay? I love you.. an" Mere nåede han ikke at sige før døren til soveværelset blev blæst ind.

@Skye kom ind i rummet med et skævt smil på læben.
"I hear you know where Clara is.. the fact that I know you.. its quite sad, you are no match for me," rystede Skye stille på hovedet. "Who is your little friend.. do you wanna join us sweetheart?" Spurgte Skye Kaiya.
"I'll do whatever you want.. Just stay away from her Daisy," vrissede Amery og rejste sig op. Han mumlede en besværgelse for at teleportere Kaiya udenfor huset.
"Oh thats cute," fnøs Skye. Før Amery nåede at tænke over sit næste træk blev han kastet af en bølge ud af vinduet, med Skye der fulgte efter som om hun næsten kunne flyve. Andre mænd greb om den bevistløse Amery og Skye gik hen til Kaiya.
"Don't worry love. We won't kill him.. at least that is not the plan.. You do best in forgetting him, he won't be the same once we are done," blinkede hun og vendte ryggen til Kaiya for at gå væk.  Dog stoppede hun op og vendte sig tilbage imod Kaiya. "If you asked me.. he was getting soft anyways. But don't to anything stupid.. his last wish was for me not to hurt you."
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Kaiya

avatar

Antal indlæg : 46

IndlægEmne: Re: Everything hurts - Amery   Søn jan 13, 2019 9:46 pm

Hun sad bare med armene om sig selv som han vågnede pg da hun bemærkede det, prøvede hun ikke at se alt for traumatiseret ud. Hun ville gerne fortælle ham det hele, bare ligge det ud på bordet og åbne sit hjerte helt, hvor skræmmende det så end var. Men det virkede til at der var andre ting der var vigtigere nu. Og Kaiya var på en måde glad for det.
Hun blev så forvirret over hvad han sagde, mest fordi hun stadig var fanget i sine barndomstraumer. Da han sagde han elskede hende, blev hendes blik også en anelse mere fjernt. Det var mere fordi tanken om at nogen elskede hende, nogen der ikke var familie. Havde hun oplevet det? Ikke rigtig. Ikke at den var gengældt, men det vidste hun ikke. Han nåede ikke at tale færdig før døren blev blæst ind og en kvinde kom ind. Hun lignede Amery så meget, det måtte være familie. Dog var hun ikke så sikker da han blev blæst ud af vinduet. Hun kom til sig selv og tørrede en tåre af sin kind som hun ikke vidste var der før hun rakte ned bag sin ryg og trak en pistol frem som havde været gemt der hele tiden. Det var Wade’s. Han havde glemt den da han forlod Elena og hende, og Kaiya havde samlet den op i smug. Hun pegede den mod kvinden der hed Daisy, med en rolig hånd, som havde hun gjort det før. “You can act all tough if you want, but I’m not scared of you.” Advarede Kaiya hende med et næsten flammende blik i øjnene. Varmen i hendes krop føltes næsten rar, noget genkendeligt fra før hun blev født. Var det Tatias flammende gener hun kunne mærke? Hun rejste sig fra sengen uden at fjerne pistolen. “You dont know me or what I’ve done or been through. You may take him away from me now. But hear this. I never forget a face, especially someone who hurts those I care for,” hun kunne ikke fatte at hun truede hende her og nu, men sådan var det, den flammende vrede gjorde det kun værre. “If you hurt him. I will hurt you for this. One way or another. A day will come when you think yourself safe and happy, and suddenly your joy will turn to ashes in your mouth, and you'll know the debt is paid.” Sagde hun så før hun sænkede pistolen. “Remember that,” sagde hun bittert.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Skye

avatar

Humør : This princess can save herself
Fag : Ingen
Antal indlæg : 22

IndlægEmne: Re: Everything hurts - Amery   Søn jan 13, 2019 10:02 pm

Skye så på mennesket som havde pistolen imod hende. Der var ingen frygt over den, ikke spor. Et skævt smil sneg sig i stedet for op på hendes læber og hun vippede hovedet let på skrå.
"there is a fire in you. I see why he likes you so much," kom det fra hende og hun trådte et par skridt tættere på Kaiya. Et lille grin forlod Skyes læber som truslen forlod menneskepigens læber.
"I'll let him know you care," kom det spydigt fra hende, hun gjorde an til at gå igen men stoppede. "And next time you point a gun at someone, you better be sure you have the the nerve to kill.. and you better be sure I'm dead.. otherwise, I'll hunt everyone you love dowan.. and I'll hurt them," fnøs hun let. Derefter løftede hun sin hånd frem og brugte sin evne til at give Kaiya et skub tilbage i sengen.
"I would love to see what happens next, if you wanna contact me.. just burn a paper with the letters D and J... I'll appear for you.. you know.. let you know how he is holding up. Rayna is gonna be so thrilled to have him back.. see ya sweetcheeks!" Blinkede hun så hvorefter hun sprang ud af vinduet og før nogle vidste af det - var der intet spor af at Skye eller nogle af folkene havde været der.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Kaiya

avatar

Antal indlæg : 46

IndlægEmne: Re: Everything hurts - Amery   Man jan 14, 2019 9:49 pm

You’ll see more than fire if I dont get him back,” sagde hun koldt uden at sænke pistolen. Hun lyttede til Daisy’s modsvar på trusslen som fik hende til at smile kort. “You think this would be my first kill? I’m a doctor. Death surrounds me most of the time I’m on the job,” svarede hun igen men som hun rejste sig fik Daisy hende til at sætte sig igen med sin evne. Kaiya skar en vred grimasse og hævede ikke pistolen igen. “Just get out. Get out!” Vrissede hun som Daisy forlod hende til nu at være alene i Amerys hjem. Hun sukkede dybt og hev en telefon frem hvor hun ledte efter Clarissas nummer. Hun ringede og ventede på at den blev taget. Så snart telefonen gav lyd som i den var taget, “Hey it’s Kaiya. I’m just gonna say it as it is.. Amery was... taken just now... by someone called Daisy... I dont really know what to do...” indrømmede hun efterfulgt af et suk.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Clarissa

avatar

Humør : All that pain and misery… and loneliness… and it just made her kind.
Fag : Magiske elementer. Biologi. Fysik. Kemi.
Antal indlæg : 166

IndlægEmne: Re: Everything hurts - Amery   Man jan 14, 2019 10:28 pm

//Det her emne er mere; hvor mange af mine karakterer kan jeg flette ind xD //
Påklædning: Klik + plus en lang sort frakke.
-----
Noget var galt, hun rystede nærmest. Dog havde hun ikke fået givet grunden til Cain udover, hun sikkert bare havde behov for noget frisk luft. Og kort tid efter var det som sendt fra himlen at hendes mobil ringede. Clarissa havde Zitora og Kaiyas numre kodet ind, i tilfælde af nødsituationer. Så da Kaiyas navn flimrede på hendes skærm gik hun udenfor som planlagt. Derefter tog hun en dyb indånding og tog mobilen. Hun lyttede til hvad Kaiya sagde, og tog sig til panden med den frie hånd.
"I'm gonna be there, don't go anywhere," kom det fra Clarissa som derefter lagde på. Burde hun nævne det for Cain? Muligvis, men Kaiya havde ringet til hende som Amerys søster og ikke som sin fars kæreste. Så Clarissa var heldig med hun ikke boede ret langt væk fra Amery i sidste ende. Hun fik kontakt til sin indre raptor også tog det ingen tid før hun kom frem til huset. Clarissa kunne se det ødelagte vindue og rester af blod fra hvor Amery var faldet. Det var hans fært tydeligt.
"Shit," mumlede hun og gik indenfor. Hun smed sin jakke fra sig og lukkede døren. "Kaiya, it's me," sagde hun så - sådan at Kaiya vidste at det ikke var en fremmed. Eller det var ikke just fordi de nogensinde havde haft mulighed for at lære hinanden ordenligt at kende de to. Det var vel svært når man tænkte på deres relationer til hinandens familier. Kaiya og Amery.. Cain og Clarissa. Clarissa gik op af trappen og hen til soveværelset hvor hun fandt Kaiya.
"Heeey," hun gik stille hen til sengen og satte sig på kanten i fodenden. "Come here," sagde hun så  og ville omfavne Kaiya bare kort.
"I haven't heard about that woman in ages.. she experimented on Amery and our older sister Kayanna years ago.. She is the reason he isn't a hybrid anymore.. enough about that. Let's go downstairs and make some tea.. calm our nerves while we make a plan," forslog hun og lagde sin ene hånd ovenpå Kaiyas.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Kaiya

avatar

Antal indlæg : 46

IndlægEmne: Re: Everything hurts - Amery   Yesterday at 2:06 am

Som hun ventede på Clarissa havde hun kigget ud af vinduet. Synet fik hende til at gispe højt og bakke bagud som hun følte hendes hjerte var faldet til jorden og blevet stampet på til der ikke var mere. Hun ramte sengen og nærmest faldt ned over den, men hun greb ud med en arm så hun blot sad der. En rystende hånd fandt vej til hendes mund som hun gispede efter vejret og kiggede ned på pistolen. Havde hun mistet alt? Hvor længe ville der gå før Zitora fandt ud af hvad der var sket og fik et af hendes flips over at Kaiya ikke havde kommet til hende med det samme? Ville hun miste Zitora? “Everybody leaves you Kaiya. They do. Taken away, killed, or downright despising you?” Sagde den hæse stemme og den ramte plet. Amery, hendes mor og Zitora. Alle dem hun havde brug for lige nu men ikke kunne snakke med. Hun stirrede længe på pistolen. “But I am always here. But you know the true purpose for your suffering? It’s not them. It was never them. You could live on running all your life. But not from her. Not our daughter. The little life I planted in you in those tormenting nights. You didnt think twice about getting rid of her, rid of me. You didnt expect us to stay. But we did,” sagde den hæse stemme og pludselig stod et lille barn foran hendd, så småt og uskyldigt. “Murderer,” hvæste den i hendes øre. “A mother who didnt want her child,” sagde stemmen. Kaiya var helt ude af den nu. “I.... I was only 14... I couldnt...” - “So you decided to end her life, just because of how she was concieved. You didnt even think about adoption,” - “Adoption...” - “Is hell, I get that, but what if? The small what ifs,” og så hørte hun Clarissas stemme. Hun tørrede sine nu våde kinder og prøvede ikke at se helt hylet ud af den. Men så snart Clarissa trådte ind, vældede følelserne ind. Det havde føltes som en time men det var sket så hurtigt, for det var i hendes hoved.
Tea is good...” sagde hun som hun slap krammet og rykkede sig væk. Hun kiggede mod vinduet og så pigen stå i det, “Mom I’m scared!”. Pludselig sakkede hun bagud og Kaiya rejste sig instinktivt og forsøgte at nå hende men det var et sølle forsøg. Hun kiggede ud af vinduet og så intet. “I... I cant hold this secret in me any longer..” mumlede hun panisk og lænede sig op af væggen ved siden af vinduet. Hun tabte pistolen og satte sig med hovedet i sine hænder. “No one else can know. Only you, only Cain. No one else, not Amery, not Zitora.” Begyndte hun så som hun kiggede på Clarissa.


// Imens knuser jeg bare mit eget hjerte. Overraskende plottwist? XD <33
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Clarissa

avatar

Humør : All that pain and misery… and loneliness… and it just made her kind.
Fag : Magiske elementer. Biologi. Fysik. Kemi.
Antal indlæg : 166

IndlægEmne: Re: Everything hurts - Amery   Yesterday at 7:38 am

Hun kunne tydeligt se at Kaiya var en tortureret sjæl, men hvad præcis hun havde gennemgået var ikke til at sætte en finger på - men en ting vidste hun, traumerne havde overmandet det unge menneske. Clarissa sank en klump og blev siddende. De mørke øjne så bedrøvet på Clarissa, hun vidste ikke andet end Amerys kidnapning var hent - men hun behøvede ikke engang at tænke sig til at der var meget mere end det, det kunne ses. Clarissa gav et stille nik fra sig som Kaiya sagde, at ingen vidste det, at hun ikke kunne holde det hemmeligt mere. Det var vel også nemmere at dele ting med en som var fremmed, men bar rester af trauma i øjnene. Hun tog en dyb indånding og fik endnu engang øjenkontakt med Kaiya.
"Say what you need to," sagde Clarissa så og samlede stille sine hænder på sine lår, og satte sig ret på kanten af sengen imod Kaiya. Det var ikke just altid let at blive sagt en hemmelighed for, men hemmeligheder var ikke ment for altid at gøre livet surt for andre. Nogle gange havde man bare brug for et andet væsen delte hvad man gemte på, og endnu bedre hvis det ikke var nogen man just så hver eneste dag. "Nothing is going out of that door," tilføjede hun som i, at hun ikke ville vende noget af det med Cain eller Amery - nogen.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Everything hurts - Amery   

Tilbage til toppen Go down
 
Everything hurts - Amery
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Athena :: Gaia :: Bolig området :: Raymond Street :: Hus nr. 2- 26-
Gå til: