Beware of the dark fairy (Rayna)

**Antal indlæg** : 29

I stedet for at besvarer hans spørgsmål, om præcis hvorfor de gjorde alt dette, hvorfor dog give ham glæden af at vide det, plus han kendte allerede Rayna's grund for det hele. Hans far havde fucket med den forkerte perspn, og siden hun ikke kunne finde Tidus far, var han den tætteste person at gå imod, således at det nærmest var nemmere og sjovere, bare at torturere ham. Hvilken far ville da også se på, mens deres søns liv langsomt blev ødelagt. Dog som han pludselig selv skulle komme med hårde ord, lagde hun hovedet let på skrå "you think your words hold any kind of meaning but if you want to play tough, I can be tough" hun havde egentlig ikke planer om at gøre det, men rapporterne gav udtryk på et tæt bånd mellem disse to, og hun havde set set dem snakke sammen, så hun havde i det mindste udseendet og stemmen helt på plads.
Hun gik frem imod ham, og for hvert skridt hun tog, ændrede hendes udseende, og med et stod hun foran ham som Leviticus "You seem to like this one, maybe I shall remain in this form while we talk, fuck you over while I torture you as your crush" hun klukkede ondskabsfuldt, og strøg ham over kinden. Hendes hud ville føles præcis som det af hans ven, ligesom stemmen ville være den perfekte kopi af Levitucus.

**Humør** : Trying to come back! **Antal indlæg** : 1137

Hun svarede ham ikke. Måske hun havde regnet ud, at han forsøgte at få hende til at snakke sig meget ud af tingene, så han kunne finde en måde at komme væk på.
Tvært imod. Hun fandt bare en endnu værre måde at fucke ham op på. Som om det ikke allerede havde været slemt nok at se hende i form af ham selv, hans far og Elizabeth. Nu, for hvert et skridt hun tog, skiftede hun form til en hvis tilstedeværelse altid tricked ham. En hvis ansigt han bestemt ikke ville se lige nu, eller jo, bare ikke her dette sted hvor ingen af dem var i sikkerhed. ”Levi...” kom det mumlende ud imellem hans læber.
Her rystede han ivrigt på hovedet. Dette var ikke Levi. Det var stadig den sindsyge kvinde fra før i en skikkelse af Levi. Men alligevel, var der noget i ham, der fandt det beroligende at hun strøg ham over kinden. Her spærrede han øjnene op. Hvis hun kendte til Levi, ville det så sige... Her forsøgte han igen ivrigt at sætte sig op. ”Where´s Levi!?”
Siden hun kendte til både stemme, mimik og krop ville det vel sige at hun havde studeret ham og derfor var der chance for at de havde skadet ham.
Og igen... de havde virkelig styr på deres detaljer, hvis de vidste at han havde sine svagheder for Levi... Forhåbentlig betød det ikke at de havde Levi i deres varetægt.
”Will you get on with the torture and change back while you at it...” knurrede han vredt. ”Rayna talked about something with a transformation... what was that about?” Han var virkelig ved at miste tålmodighed og temparement. Desværre var det svært at forholde sig vred når hun havde Levis ansigt!

**Antal indlæg** : 29

Hun lagde sin hånd imod hans kind, hvor det ville føles præcis som hvis Levi rørte ved ham, men det var også fordi at hun ikke kun kopierede folks udseende, hun kopierede dem på et molekylært niveau, og derfor ville hendes DNA lige nu minde om Leviticus "we caught him this morning, and just as we speak, Rayna is having fun with him" selvfølgelig var knægten ikke ved Umbrella Corporation, men det behøvede Tidus trods alt ikke at vide, for ham ville det blot være som havde de fanget hybriden, og lige nu godt i gang med at torturere ham "Last I heard Rayna had planed on tearing him apart, maybe she'll even let you eat him for dinner" hun trak på skulderne, og klukkede kort. Så engang når Tidus var nok sulten, ville han få noget at spise, og hvis knægten faktisk spiste det, ville det senere blive joket med, at det at Levi.
Hun klukkede og rystede på hovedet "Torture doesn't always have to be physical, it can also be mental, and I think this is doing wonders" selvfølgelig havde hun ikke planer om, at skifte skikkelse, nu hvor det alligevel gik så godt i denne form. Han syntes specielt at reagere aggressivt i denne form, hvilket betød at hun ramte de rigtige punkter "Well you see Rayna transforms people, she gives them a new perpose, and she's going to do that to you" hun klappede ham på kinden "The question however, is if she's going to change your DNA or if she's going to give you wonderful abilities" hun trak på skulderne.

**Humør** : Trying to come back! **Antal indlæg** : 1137

Hele dette scenarie var fuldkommen skørt! I en form af Levi stod kvinden fra før og truede med at de havde taget Levi. Selvfølgelig kunne han ikke vide om hun talte sandt, men bare tanken om at de skadede Levi, fik det til at vende sig i hans mave. Hans hjerte bankede nu højere end nogensinde før. Ivrigt begyndte han nu at vride sig i lænkerne. ”YOU BETTER BE LYING YOU SHAPESHITING LITTLE BITCH!” han vred sig og skabte mere end før. Han forsøgte virkelig ivrigt at komme ud af lænkerne. Desværre var hans styrke ikke nok. Han var blot en banshee der stadig troede han var et menneske. Imod lænkernes hårdhed var han ingenting.
Men hvis hun talte sandt, så var Levi i fare og var i langt mere smerte end han ville være, hvis han bare brækkede sine håndled for at komme fri. Hvilket han nu forsøgte. Han vred sine håndled, lod blodet køre ned af dem, imens han ivrigt vred hænderne rundt. Disse håndjern var svære at komme ud af end hvad han havde prøvet før.
Selv nu når hun snakkede om at han skulle laves om, stoppede han ikke med at forsøge og vride sig rundt. ”Then ask her to go on with it, instead of I have to lay hear and listen to you! And stop having the face of Levi! You don´t deserve it!” knurrede han advarende.
Blodet kørte stadig ned ad hans håndled takket være hans struggle. ”What if you get to transform, torture me or whatever… and you let Levi go?”
Stadig kunne han ikke tro at dette ske. Det hele måtte være en drøm, et mareridt, for hvordan kunne dette lade sig gøre? Hvordan kunne man skifte form så let som kvinden foran ham?! Det var jo umuligt! På så mange måder! Men alligevel fik kvinden det til at ligne en barneleg!

**Antal indlæg** : 29

Hun lagde hovedet på skrå, da han direkte begyndte at råbe af hende, hvilket var ganske interessant "You seem to care for this meat sack, very interesting" hun havde set hvordan han begyndte at vride sig i lænkerne, og dog var de ikke just de nemmeste at komme ud af, goderne når man havde hekse som arbejdede for en "Maybe I will let you see him, let you hug him one last time, before he's done" hun trak på skulderne, og vandrede rundt om bordet, han lå på "It would be sad for you, not to see the man you love one last time" hun hævede øjenbrynet, og holdte øje med den mindste reaktion fra ham, alt der kunne tyde på at han tænkte et eller andet.
Efter lidt tid, stoppede hun dog sin gang og kravlede op på bordet, hvor hun placerede et ben ved hver af hans hofter, og hendes hænder tog et greb om hans håndled for at stoppe hans bevægelser. Dog siden hun endnu var i formen af Levi, ville han kun kunne dufte færten af hybriden, føle hans krop som hun sad på ham "But I don't want to" hviskede hun som hun bøjede ned imod ham, og betragtede ham med de så velkendte blå øjne hybriden ejede "It's sadly not my decision to do that, even if I did want to help you" indrømmede hun med hovedet på skrå, og hun lignede næsten en hund der var blevet slået lidt for mange gange, specielt også i formen af Levi.

**Humør** : Trying to come back! **Antal indlæg** : 1137

Måden hun begyndte at sno sig rundt om bordet på, fik ham til at holde øje med hende, men ikke stoppe med at vride sig i lænkerne. ”Do not call him that…” knurrede han lavt og advarende.
Ja, han bekymrede sig om Levi. Han elskede ham. Hvilket gjorde det hårdere til det faktum at han var sammen med en anden. En Fantastisk lille fe der var perfekt for ham! Men lige meget hvad, så betød han alt for Tidus og han skulle derfor ikke være i kløerne på disse mennesker. Disse modbydelige mennesker.
Som hun kravlede op på bordet, stadig i formen som Levi, vrissede han endnu højere og forsøgte at løfte sit knæ, for at skubbe hende væk. Men han var ikke i stand til det. Så nu lå han der, med en falsk Levi ovenpå sig, der dog duftede ens. Den dejlige genkendelige duft. Grebet om hans håndled fik ham ganske rigtigt til at stoppe med at vride sig. Han så nu op de genkendelige varme øjne. Falske øjne. Hans hjerte hamrede i brystet på ham. Hele situationen var så forskruet… og alligevel fandt han det beroligende at se Levis ansigt.
Hendes valg af ord var en pinsel. Hun kunne ikke hjælpe ham selvom hun ville. Her så Tidus måske en smule bedende op på hende. ”But… you can make your own decisions… without her knowing…” Måske han forsøgte at tale til det gode i hende. ”Be your own… not what she wants…”
Her forsøgte han kort at vride sig igen. ”And if not… then just get on with it…” han så væk. Frustrationen var begyndt at tage tungt på ham. Levi var i fare… og her lå han bare, ude af stand til at hjælpe ham…

**Antal indlæg** : 29

Hun rettede sig en smule op, og fjernede sin ene hånd fra hans håndled, hvor hun lagde den imod hans kind "I want to help you, You're a good man" hun strøg ham blidt over kinden, med en overrasende nænsomhed "I never wanted to hurt you, but she always makes of do these kinds of things" Rayna kunne være et monster, et monster der gjorde præcis hvad hun ønskede imod folk, hun kunne huske da hun ikke havde været en del af Rayna's team i lang tid, og hun kom til at forelske sig i et af sine mål, og efter at havde været blevet gravid med mandens barn, blev hun tvangsteraliseret, mens hun endnu var vågen. Man kunne sige det var feens straf imod hende, for at gå imod ordren og endda forsøge at skabe et liv for sig selv "I don't know who I am anymore" de blå øjne betragtede ham med en sorg i sig, sorg over alt hvad hun havde mistet, alt hvad Rayna havde taget fra hende.
Hun lod hans ansigt drages imod hendes "I have an idea, something I can do" hun bøjede sig ned imod ham, således hendes læber eller nok snarer Levi's læber var lige ude ved hans øre "But I cannot say it to loudly or she will know" læberne gled hen over hans kind, og for kameraerne ville det ligne at hun blot forsøgte at forfører ham i formen af personen han holdte af "You have to play along" de blå øjne mødtes med hans og hun bøjede sig ned for at kunne hviske i hans andet øre "when I leave this room, in a couple of hours I will let him go, and he will find you and release you" med den hånd der endnu lå omkring hans håndled, lod hun den gled ned langs hans mave "I can disable the cameras" hun lod igen sit ansigt være placeret lige udenfor hans "Do you understand" lyd kom ikke ord, men hendes mund lavede bevægelserne, som sagde hun det lydløst.

**Humør** : Trying to come back! **Antal indlæg** : 1137

Fra at være en kynisk kold bitch, til nu at sidde over ham med sorg i sine øjne og hviskende ord der vækkede medlidenhed i ham. En medlidenhed han ikke burde have overfor sine fjender. Noget han burde skubbe til side. Men alligevel. Den naive side af ham slugte det råt. Ikke ligefrem noget han var stolt af. Det gjorde det bestemt heller ikke bedre at hun var i Levis form.
Men, han kunne ikke få sine ord frem. I stedet lod han hende tale. I hendes øjne så han ikke andet end smerte. En smerte hun ikke kunne flygte fra selvom hun så gerne ville.
Selvom han ikke burde, så tog han sig selv i at blive en smule distraheret, som hun lænede sig ned over ham og begyndte at forføre ham. Eller, hun snarer lod som om. Distraheringen kom helt af sig selv som hun var i Levis krop. Noget han burde skubbe til side. Hvilket lykkedes ham, ved at ånde ud og ellers ligge fuldkommen stille. Ansigtet hun placerede ud fra hans var tiden til at han skulle sende hende et tegn. Et tegn på at han havde forstået planen. Og det faktum at de ikke kunne snakke frit pga. kameraer.
Han gjorde et enkelt nik med hovedet. For at spille en smule med, så han drømmende op på hende, for at lade som om at han var blevet hevet ind i et andet univers.
Hvis hun talte sandt, ville hun slippe Levi, hvor de begge bagefter ville stikke af. Tålmodigheden måtte følge med ham som hun skulle klare tingene først.

Nogle timer var gået… eller, han var ikke sikker. Han var faldet hen på det kolde metal bord. Træt og med et hoved dunkende, åbnede han øjnene og så rundt. En skikkelse i døråbningen fangede ham… men han kunne bestemt ikke se hvem det var. Han forsøgte at sætte sig mere op. Smerten fra hans håndled fik ham dog til at lægge sig opgivende ned igen.

**Antal indlæg** : 29

Selvfølgelig havde alt hun havde fortalt ham været en stor løgn, men han åd det alligevel råt, præcis som de havde forventet at han ville gøre. Så naiv folk var nu til dags, var de ikke vant til at alle fortalte løgne, og alligevel var Tidus klar til at tro hvad end hun sagde, blot fordi hun så ud til at være i smerte. Selvfølgelig havde minderne hun havde haft i tankerne været ægte, og ja hun havde da et had for Rayna, og alt hvad den bitch havde gjort imod hende, men der var ikke rigtig noget man kunne gøre ved det. Når Rayna tog nogle, så havde hun dem ikke bare under sig, folk blev hendes genstande, og hver gang man trak vejret, var det fordi Rayna tillod at at man kunne gøre det. Ens liv blev en gave givet til en fra feen, og ikke nogen anden måde.
Dog som forventet, var hun endnu i formen af den kære Leviticus, og dog nu med en del blå mærker, såvel som åbne sår rundt omkring. Hun var iført en hospitals uniform af en art, og dog var det tydeligt, at se skulle se ud som om, at han havde fået en helt del tæsk, og var både skåret op, men også forsøgt syet sammen igen. Hele hendes persona, var det af den forskræmte hybrid, ligefra hun åbnede døren, og stod i mørket, hvor hun hørte at han syntes at vågne op igen "Tiddy" fik hun sagt, som hun løb hen til ham, og nu ud i lyset igen. Med en nøgle i sin hånd, fik hun åbent hans håndjern op, således han kunne være fri, og hun fortsatte med dem ved hans ben "What's going on, why am I trapped at this place?" underlæben blævrede, som han så på ham.

**Humør** : Trying to come back! **Antal indlæg** : 1137

Så snart han genkendte skikkelsen, glemte han alt om sin egen smerte og forsøgte nu endnu engang at sætte sig op, kun for at blive holdt ned af lænkerne. Levi trådte frem og her kunne Tidus ikke undgå at bemærke alle de sår han bar. Tydeligvis havde de tæsket ham. Det gav ham den værste uro i maven. De skulle skynde sig ud derfra og det kunne ikke gå hurtigt nok!
”Levi,” lød det en smule hæst fra ham. I det han var fri, skyndte han sig at svinge benene til siden, så han kunne komme at stå. Det var underligt for ham at stå op igen. Benene rystede svagt under ham, men han blev stædigt stående, som han trak Levi ind i et kram.
Alt det her var takket være hans fars latterlige måder at rende folk i røven på. Dog var det gået alt for vidt nu. Det var begyndt at gå udover den person Tidus holdt af. Noget Levi bestemt ikke skulle rodes ud i.
”I´m sorry Levi… I explain it all to you when we get out! And we have to work fast!” lød det så beroligende fra Tidus som han nu kunne. Her trak han ud af sin vens kram og så ind de grønne øjne. ”The cameras are out… come on…” herpå tog han sin vens hånd og trak ham med ud af lokalet. Dog ikke før han havde set sig omkring. Det lå til at der var fri bane!
Det var med et bankende hjerte, at Tidus endnu engang løb ud på gangen… den kolde gang der hverken havde nogle ende eller begyndelse. Kort stoppede han op som han syndes at høre noget. Her forsøgte han at gemme ham og Levi i mørket.
Da det lød som om at lydene var væk, så han med et skævt smil hen på Levi. ”Are you gonna be alright?”

**Antal indlæg** : 29

Hun betragtede hvordan Tidus kom på benene, og som var hun oprigtigt bekymret for ham, så det ud som om, at hun hele tiden var klar til at gribe ham, hvis han nu engang skulle falde om. Dog som Tidus med et trak hende indtil et kram, fortsatte hun spillet op, at Levi var bange, og forvirret, så det var med rystende hænder, at hun lagde armene omkring ham, og gengældte krammet. Deres blik mødtes, som Tidus undskyldte for hele situationen, og det var ganske sødt, hvordan han tog ansvaret på sig, også selvom alting han i virkeligheden så, var 100% falsk. Det var jo selvfølgelig ikke noget, at Tidus forventede, også selvom at den unge Banshee efterhånden skulle regne ud, at alt hvad han så ikke nødvendigvis var virkeligt, og dog var han så naiv som nogen i virkeligheden kunne blive. Hun gav et nik fra sig, og fulgte med Tidus udenfor, som den anden mand greb fat om hendes arm og her trak hende med sig. Dog var hver af hendes skridt en smule tøvende, næsten som om at hele hendes krop gjorde ondt.
"I don't know" lød det fra hende, med en stemme fuld af forvirring og frygt, frygt for hvad der foregik, men også en forvirring for alt hvad der var sket, og hvad der kunne komme til at ske "Do you know how to get out of this place, and what kind of place is it even?" spurgte hun nysgerrigt, og hun havde et udtryk i øjnene, der sagde hun ikke rigtig turde se op på ham, eller for en sags skyld rende rundt på disse mærkelige gange.

**Humør** : Trying to come back! **Antal indlæg** : 1137

I mørket kunne han inden vej finde. Han ville så gerne ud derfra. Få Levi ud derfra. Derfor slap han aldrig sin vens arm som de løb igennem lokalerne. Han havde ingen anelse om hvordan de skulle komme ud derfra. Men, han var nødt til at tænke positivt i denne situation. Hans hjerte bankede af sted så hurtigt. Ved lyden af Levis stemme, så han hen på sin grønøjet ven, et blik der bare blev mere sørgmodigt som han svarede på at han ikke vidste om han var okay.
”What did they do to you?!” lød det næsten en lille smule truende fra ham. Her rømmede han hurtigt og så rundt. I frygt for nogle havde han hørt ham. Da det ikke lå til at det var tilfældet. ”I have no idea how to get out… but… we will find a way…” lød det hæst fra ham.
Tænk positivt… tænk positivt!
Her tog han igen fat i Levi og trak ham med sig. Han var bange for at hvis han ikke havde fat på ham, ville han miste ham endnu engang. Ikke en chance han tog. Forvildet løb han nu rundt. Han åbnede en ny tilfældig dør… kun for at finde et nyt skummelt rum… det kunne ligne et sted hvor de testede DNA.
HVAD FUCK VAR DET HER FOR NOGLE MENNESKER!?
Han knurrede irriteret, men i det han hørte nogle gå rundt derinde, trak han Levi med ned bag et stort bord. Undskyldende så han nu på sin ven. Mest fordi han bare hårdt havde trukket rundt med Levi.
Nervøst bed han sig i læben og forsøgte at holde vejret. Hvem end der listede rundt… så kunne de umuligt ville ham og Levi noget godt.

(Tænker det er den Celeste du snakkede om :3 )

» Beware of the dark - Calla
» you come to listen, fairy? ( Riley )
» But beware of playing with fire, you will get burned.
» When the Sun Goes Down - Rayna
» I'm definitely going to hate this - Rayna