Athena Akademiet: Det bedste akademi for alt overnaturligt og alle mennesker fra hele Verden.
 
IndeksIndeks  CalendarCalendar  FAQFAQ  SøgSøg  Tilmeldte brugereTilmeldte brugere  GrupperGrupper  TilmeldTilmeld  LoginLogin  
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation

R E G L E R

F A C E C L A I M

A K A D E M I E T

H V E M E R H V E M ?

I N F O R M A T I O N

T I D S L I N J E N

S O C I A L E M E D I E R


Latest topics
Top posting users this month
Zerachiel
 
Chester
 
August
 
Q
 
Elian
 
Julian
 
Leviticus
 
Miles
 
Jaxton
 
Haniel
 
Statistics
Der er i alt 504 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Peyton

Vores brugere har i alt skrevet 28390 indlæg in 2116 subjects

Share | 
 

 One can feel alone, even in a room of people

Go down 
ForfatterBesked
Angel

avatar

Fag : Dans, Yoga
Antal indlæg : 40

IndlægEmne: One can feel alone, even in a room of people   Ons aug 29, 2018 12:23 pm

Tid Klokken er omkring 21:30
Sted Det er en fest, hos en tilfældig person
Omgivelser Der er hvad man normalt finder i en lejlighed, dog er den langt større, end hvad der er normalt. Derudover er der alkohol rundt omkring, såvel som folk der danser til musik
Vejr Udenfor er det køligt, solen er godt på vej ned og dog er det ikke forfærdeligt koldt
Påklædning
- Tøj + Sko Hun har en sort top på, og et par højtalede jeans, som er holdt op af et bælte Link. Hun har sorte sko på Link
- Hår + Make-up + Smykker Hendes hår hænger løst og går hende til under brystet. Hun har intet make-up på. Hun har en halskæde på, med et vedhæng hvor i der er et billede af både hendes mor og far, men også et af hende selv, hendes mor og far
- Accent Hun taler med en britisk accent
- Andet Angel har sit mors hår og øjne, men hun bær nogle træk fra sin far, blandt andet hvordan hun sidder, og snakker. Hun har også dækket sit magemærke til

Emnet er tilegnet @Luna aka ma babest babe <3

Dette måtte nok være den første fest, som hun nogensinde skulle til, eller rettere den første fest, i det 21 århundrede, som hun skulle til. Alt dette i sig selv, gjorde hende meget nervøs, for hvad nu hvis hun havde det forkerte på? eller sagde det forkerte? I det mindste, ville hun havde Clarissa ved sig, da det trods alt havde været hende, som forslog de tog til denne fest. Hun havde brugt det meste af dagen, på at gøre sig klar, blot for at være sikker på, at hun så nogenlunde ordentlig ud, og dog vidste hun ikke hvordan, at de unge i dette århundrede, klædte sig på når de skulle til fest. Hun havde endda forsøgt, at læse gennem et par blade, og et par side, på den internet ting, og dog var det tydeligt her, at de fleste unge nød, ikke at have særlig meget tøj på. I sidste ende fandt hun dog noget tøj, som hun selv anså for værende godt nok, hvor det næppe ville tiltrække alt for meget opmærksomhed imod hende selv.
Turen derhen tog overraskende ikke lang tid, og det var selv uden brugen af magi. De 47 år i en konstant søvn tilstand, havde ikke just gjort det godt, med hendes kontrol over sin magi og generelt havde hun ikke megen over den, da den specielt trådte i kræft, hvis hun følte sig bange eller forvirret. Hun havde konstant en frygt for, at der ville være en, som forskrækkede hende og hendes magi her, ville være fuldkommen ude af kontrol. Dog hjalp både Clarissa, hendes mor og far med det hele, så forhåbentlig kunne hun snart, få blot en smule kontrol over sig selv. Hun blev kastet ud af sine tanker, som hun endelig nåede frem til stedet. Clarissa havde forklaret, hvordan hun skulle gøre, når hun endelig stod til at skulle komme ind, og hun forsøgte følge hvert enkel trin. Til hendes held, ledte det til at hun faktisk kom ind.
Nu var det så bare at finde Clarissa selv. Hun havde stået et par minutter, da hun fik en sms, hun rynkede brynet, og tog den lille anordning op, noget hun havde hørt hed en mobiltelefon. Hun fandt her en besked fra Clarissa, som beskrev at hun desværre ikke alligevel kunne komme. Dette efterlod hende fuldkommen alene, i et rum fuld af mennesker, som hun aldrig havde mødt, i en situation, som var så ukendt for hende. Hun lod sit blik glide rundt i lokalet, som for at finde en eller anden ting, en eller anden undskyldning for, at hun endelig kunne stikke af. Det var dog også omkring her, at hun fik øje på en smuk kvinde, smuk kunne knap nok beskrive, hvordan hun så ud. Selv fra den afstand de var ved, kunne hun ane de smukke brune øjne og den lettere gyldne hud, der stod perfekt imod det tøj som hun havde på. Kvinden måtte dog havde anet hendes blik, for med et fik de øjenkontakt. Hun så hurtigt væk, som for at skjule hvem hun var.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Luna

avatar

Humør : If I where in hell for long enough, heaven might just be waiting. Keep going
Fag : Underviser i sprog + magiske elementer (når hun har tiden)
Antal indlæg : 34

IndlægEmne: Re: One can feel alone, even in a room of people   Ons aug 29, 2018 12:58 pm

Påklædning: Link
Hår: Link


Det var ikke ufattelig mange måneder siden, hun havde fået en uventet besked om nogle ønskede hendes tilstedeværelse tilbage i Gaia. For ikke blot at finde ud af, at hun slet ikke var nødvendig lige nu. Eller hun var altid nødvendig, bare ikke altid for de rigtige folk. Luna var derved blevet inviteret til denne her fest hos en gammel ven, hvilket ikke var så vidunderligt igen. Hun kendte ikke dem alle sammen, langtfra de fleste. Dog som hendes mørke øjne gled rundt i lokalet, søgte for et muligt sted at flygte hen. Eller det var til hun fik øjenkontakt med denne unge kvinde, hvor magien nærmest skreg til hende. Luna sendte hende et varmt smil, da hun hurtig bemærkede - at ligesom hende selv var denne kvinde også alene denne aften. Eller det var hvad det så ud til. Luna løftede let sin hånd op som en hilsen til den unge kvinde, før hun tog skridtet og gik hen til hende.
"It's quite the party, isn't it?" var hendes første valg af ord før hun rakte hånden venligt frem som en hilsen. "I'm Luna, nice to meet you," tilføjede hun med et varmt smil på læben. Hvis Angel tog hendes hånd ville hun mærke den healende energi strømme igennem Lunas hud, en energi der kunne heale ikke kun mørke fra personer, men også lindre på mentale lidelser samt andre problemer. Det var derfor hun aldrig blev længe det samme sted, folk talte og hvem ønskede ikke en levende kilde til deres problemer ved hånden?
"I don't believe I have seen you here before?" Spurgte hun stille, dog i et venligt toneleje. Trods alt var hun først selv lige kommet tilbage, og begyndt at undervise igen ville hun måske også snart.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Angel

avatar

Fag : Dans, Yoga
Antal indlæg : 40

IndlægEmne: Re: One can feel alone, even in a room of people   Ons aug 29, 2018 1:14 pm

Hun havde faktisk ikke forventet, at den anden kvinde, ville bevæge sig imod hende, selv efter at hun ud af sin øjenkrog, havde fanget hende vinke. Der kom en nervøsistet op i hende, mens hun fornemmede at kvinden bevægede sig imod hende, for hvad nu hvis hun sagde det forkerte? Eller bare opførte sig mærkeligt? Generelt den frygt, som hun altid havde på sig, og som hun måske altid ville have på sig, indtil hun faldt ordentlig til rette, i denne afhundrede. Hun vendte blikket imod den fremmede, som hun fornemmede hende helt tæt på, hun kunne ikke forklarer hvorfor, men af en eller anden grund, kunne hun ele tiden fornemme, præcis hvor tæt på denne kvinde var. Hun sendte hende et mindre smil, som viste den nervøsitet hun bar inden i "I don't really go to that many parties, so I wouldn't know" hun trak på skulderne, sidst hun havde været til noget, som mindede om en fest, var i 1967 og der havde hun været omkring 16, og det havde alt sammen været anderledes, end hvad det var i dette århundrede.
Hun lod sin hånd glide frem imod Luna's, som hun rakte sin hånd op, der var en del af hende, som bare ikke kunne lade hver, som var det virkelig vigtigt, det af kunne føle den andens hud imod sig, selv hvis det bare var i formen af et håndtryk. En form for ro syntes at forme sig i hende, som hun følte Luna's hånd imod sin egen, ikke blot fordi de rørte hinanden, men også af en anden grund, som hun ikke kunne forstå. Den stærke nervøsitet forsvandt en smule, og sorgen over at havde haft mistet sine forældre, hvor hun så ganske vist blev genforenet med dem, syntes også at forsvinde, fra det sted i hendes baghovedet. Hun sendte Luna et større smil "I'm Angel and no you haven't, I just move to town, for about 2 years ago, after having spend a lot of time else where" egentlig var det vel ikke helt løgn, da hun trods alt flyttede til byen for 2 år siden, og havde brugt langt tid et andet sted "Do you often come to these kinds of parties?" spurgte hun nysgerrigt, selvom det var et mærkeligt spørgsmål, var det vel hendes forsøg på, at holde lidt mere fast i denne smukke kvinde.


Sidst rettet af Angel Lør nov 03, 2018 7:24 pm, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Luna

avatar

Humør : If I where in hell for long enough, heaven might just be waiting. Keep going
Fag : Underviser i sprog + magiske elementer (når hun har tiden)
Antal indlæg : 34

IndlægEmne: Re: One can feel alone, even in a room of people   Ons okt 03, 2018 12:50 pm

Havde det ikke været for hendes veninde, havde Luna sikkert siddet for sig selv et eller andet sted - eller måske forsøgt faktisk at komme i kontakt med sin far igen. Hvem vidste, tid gjorde noget forfærdeligt ved folk. De fleste ønskede ofte at snakke med Luna i håb om at få et del af deres synder malet væk, det var sjældent nogle ikke ønskede det. I sidste ende havde hun vel også vendt sig til den behandling. Smilet på Lunas læber formåede dog at blive større som pigen præsenterede sig selv. Angel. Det passede til hende, hun var ganske smuk og havde denne her sjældne elegance over måden hun bevægede sig på. Luna flyttede kort blikket væk og ud imod folket, før hun lod sine mørke øjne betragte Angel igen.
"Not really. I have myself not been here for quite sometime, and an old friend of mine asked me to join," svarede hun ærligt og trak let på den ene skulder. "Something tells me, you don't enjoy this time of party?" Spurgte hun stille med en hentydning til at Angel ikke ligefrem formåede at repræsentere den stereotype som mange nok ville kaste efter hende. Luna trak skævt på smilebåndet, "Not that I judge you. My personal favorite of all parties was back in the 1920's," tilføjede hun.
"Wanna leave? We can go for walk in the park?" Forslog Luna. Det var ikke altid hun fandt nogle som ikke kendte hende, som ikke havde forventninger til hende - så det var noget hun benyttede sig af når hun havde muligheden. Desuden var det drænende i længden at passe på folk hele tiden. "I'm sure my friend is okay with it, she hardly remembered she had invited me - or at least she is too drunk to remember it," pointerede Luna derefter og så Angel i øjnene.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Angel

avatar

Fag : Dans, Yoga
Antal indlæg : 40

IndlægEmne: Re: One can feel alone, even in a room of people   Lør nov 03, 2018 7:24 pm

Det var noget så simpel som en samtale, og dog var der noget ved det, som gjorde alting mere spændende, måske det faktum hun faktisk var interesseret, i at høre mere om Luna, eller også var det måske noget helt andet. Hvad end det dog var, så virkede Luna mindst ligeså interesseret i, at vedligeholde samtalen, som hun selv var for at gøre det, hvilket syntes at sprede en form for glæde i hende. Nysgerrigt lyttede hun med, som Luna forklarede at hun selv ikke just hørte til, men at en ven syntes at havde fået overtalt hende "Sounds interesting, it's not often that happens, but I don't have that many friends, so I wouldn't really know much of it" hun grinede for sig selv, selvfølgelig havde hun nogle venner, eller nok snarer hun havde én ven, men Clarissa var en som hun holdte tæt på sig, og havde det ikke været for dæmonen, ville hun nok næppe faktisk havde kunne klare sig i dette århundrede.
"Not really, I don't care much for the music, I think it's a bit loud and I don't understand these words" forklarede hun med et skuldertræk. Det hele virkede bare så forvirende, og hun var ikke just en fan af orrdende, også selvom hun ikke rigtig forstod de fleste af dem "It's okay, I am not offended. Mhh I did more prefer the 60's, I was a big fan of Marilyn Monroe and of course the Beatles" hun var i sine teenage år mens de havde spillet, og hun havde derfor nydt af et par koncerter, før hun var blevet bortført og her sat under sovefobandelsen. Så det var meget mærkeligt, at gå fra den slags musik, til den musik de hørte i det 21. århundrede. Hun blev lettere overrasket, som Luna forslog de smuttede og måske endda tog en tur ud imod parken "I would love to, I haven't really seen much of it, but I do love watching the stars" indrømmede hun og for et sekund var der næsten et drømmende udtrykke i hendes øjne, som hun forestillede sig stjernerne. Som barn ville hun ofte tage på turer med sin far, hvor de bare ville kigge på stjernerne, og forestille sig hvilken verden der var bag horisonten "Well in that case, shall we go?" spurgte hun nysgerrigt.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: One can feel alone, even in a room of people   

Tilbage til toppen Go down
 
One can feel alone, even in a room of people
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Athena :: Gaia :: Bolig området-
Gå til: