Of course i answered (Elena)

Tid: 14:00
Sted: Southside-delens snævre gader
Omgivelser: En bydel resten af verden helst så glemt
Outfit

Verden omkring dem var så småt begyndt at vende tilbage til sin normale rytme efter epidemien, og Khá's liv var på samme måde. Udover hans undervisning så havde han lige pludselig også en masse tid til at tage sig af hvad han egentlig foretrak. Der blev læst meget og studeret selvom han havde læst langt det meste i forvejen. En dag sad han på sit kontor og kiggede papirer da der blev banket på døren. Han kiggede op fra sin mappe og sagde: "Enter...."
Ind kom et let lurvet bud der virkede en anelse nervøs og sagde: "M... Mister... K... Khá?.... I have a message from a woman to you...." Khá tog imod den og buddet løb nærmest ud der fra igen. Dog var Khá ikke nervøs eller mistænksom da han ikke kunne fornemme noget ved brevet.
Så læste han det: "Been a while.... Meet me in Southside..... I will find you there..... Elena" Så det var hende der søgte ham.... Han havde arbejdet sammen med hende en tid under hele balladen med Zombierne men havde ikke rigtig hørt fra hende siden.

Han valgte dog at tage afsted og havde selvfølgelig gjort noget ud af sig selv inden han skulle afsted. En af de andre lærere havde kigget noget nervøst på ham da han spurgte efter hvor det præcist lå. "Why would you want to go there?...." Han kiggede koldt og sagde: "A meeting....." Læreren gav ham instrukser til hvor det lå henne og rystede dog lidt på hovedet af det.
Selvom han havde kørt der ind så parkerede han lidt der fra og gik resten af vejen til Southside. Der var ingen tvivl om han var en mand der stod ud i det hærgede miljø men det var ikke noget han tænkte over. Han stolede alligevel nok på sig selv til ikke at være nervøs eller bange. samt mørke miljøer havde han dog god styr på. Roligt gik han igennem gaderne imens hans årvågne blik vandrede over omgivelserne. Der var et par enkelte rundt omkring der grinede let og hviskede om ham men ikke noget han gad bide mærke i.
Han vidste selvfølgelig ikke hvornår hun ville finde ham, men han tog sig god tid og lod hende gøre hvad hun havde sagt. En enkelt gut i læderjakke kom hen til ham og stillede sig foran ham. "So what do we have here..... A suit?.... Bad idea in this part of the city..... Especially alone....."

Uden at tøve, lagde Khá hånden på guttens kind der så begyndte at blive bleg. Khá's stemme var iskold som han sagde: "No.... I will let you live for now..... Beware who you stop..... Now go...:" Khá slap staklen der udmattet prøvede at løbe der fra

Outfit

---

Det var den billigste side at leve i, men Elena kunne håndtere et par irriterende bande folk. Takket være hendes evne havde hun lært meget af, hvad der var værd at lære i denne her verden og dens omgivelser. Hun havde sendt bud efter et af de få bekendskaber hun faktisk havde i denne verden. Måske hun ikke brød sig om at være alene for længe af gangen? Måske. Elena havde haft et symbol på sit håndled, som gjorde hun ligenu var usynlig for andre - hvilket nok var den eneste grund til hun faktisk klarede sig godt her.
Dog som hun vandrede rundt i byen og ventede. Så kunne hun se hvad folk fortog sig, hun lærte fra folk ved at se dem. Det var ikke ligefrem noget hun selv valgte, hun lærte bare hurtigere end et gennemsnitlig menneske gjorde. End nogen gjorde. Et smil blev trukket op på hendes smilebånd da hun så heksen vandre rundt i de luskede gader. Hun trak sin pen frem og gled den henover symbolet, og derved afslørede sig selv inden hun fik frem fra bag et hus.
"Nice to see you. I wasn't sure if the poor guy would deliver a girls message," smilede hun og kørte en enkelt gang hånden igennem sine sorte lokker. De mørke brune øjne så imod Khá, som hun vippede hovedet lidt på skrå. Elena var langtfra ubevæbnet, hun havde to daggerts i hendes bælte - og var trænet i at bruge dem, men det var jo ikke fordi det var ham hun ville bruge dem imod - det var mulige fjender i form af vampyrer og dæmoner som ofte luskede rundt her.
"You wonder why I sent for you, huh?" Spurgte hun så og kneb øjnene en anelse. Hun foldede kort læberne sammen før hun gjorde sig klar til at begrunde sin handlinger, "well I actually just wanted to make sure you were still.. you know you. And yeah," tilføjede hun og trak let på den ene skulder. "There is a pub down the road, up for a drink?"

Den skræmte mand virkede unaturligt udmattet som han løb fra Khá og var lige ved at løbe ind i hende som hun lidt pludselig dukkede op. "S.... Sorry..... That guy's a F...Freak!"
Han tumlede skræmt videre nærmest efterfulgt af Khá's blik hvorefter Khá så kiggede over på hende med en underligt anerkendende glød i de kolde øjne. "Nice to see you are well Ms. Elena..... I had no doubt that he was frightened.... But he did deliver......"
Khá var fuldt ud klar over hvor bevæbnet hun var, han havde jo faktisk set hende kæmpe mod de skabninger der fyldte byens gader for ikke så længe siden. Så holdt han hænderne foldet foran sig imens han så nikkede til hendes spørgsmål. Derefter smilede han næsten, hvilket var noget man ellers aldrig så. "I am still me yes.... The dead almost percieved me as one of their own..... Besides it takes more than moving corpses to stop one such as me.... Or yourself....."
Da hun så trak på skulderen lidt og foreslog de kunne gå hen og få en drink, nikkede han roligt imens han sagde: "Sounds like a really good idea...... Lead the way.... And for once we could talk more freely?" Deres tidligere bekendtskab havde jo handlet meget om epidemien men der herskede ingen tvivl om han respekterede hende og han så hende og som det tætteste han nok kom på en ven. Hun havde aldrig kigget skævt til ham på trods af hans mørke evner

"Most people here are freaks, underestimating new people," svarede hun hurtigt. Det havde hun observeret over de seneste par uger. Hun sendte Khá et skævt smil som han nævnte, at hendes sende bud havde afleveret brevet.
"True that my friend, true that," svarede hun blot. Elena vidste der skulle mere til at slå hende ud end et par levende døde. Trods alt var hun trænet fra barns ben, i håb om at hun nok kunne forsvare sig selv, hvis samme skæbne skulle ramme hende som hendes mor. Hun nikkede i retningen de skulle gå, og begyndte at vise vejen ned af de snævre gader. Luskede og mørke omgivelser. Der var en hel speciel aura i denne her del af byen, og det var denne her del af byen at man kom langt med selvsikkerhed. For de nakkede alle der bukkede ryggen bare forkert en eneste gang.
"More freely for sure," svarede hun og pegede ned imod den lille pub på siden af en række huse. Der var selvfølgelig the serpents og deres bar, men hvis man orkede at håndtere den bande, så kunne man tage derhen. Det var dog ikke ligefrem fordi de var uvenlige. Faktisk var mange folk her også ret venlige, hvis man ikke så på dem som onde væsner der blot ønskede at ødelægge alt. Det var sådan resten af Gaia så på folk fra denne side af byen. De kom ind i pubben og Elena satte sig op til baren.
"I large beer for me.." sagde hun og betalte kontant. Hun så hen på Khá for at han kunne bestille noget at drikke.

Khá gik roligt med hende hen mod baren hun udpegede imens han sagde: "This part of town does contain special individuals.... Most of them keep their distance though..... Except for that man..... But it seems he learned a dangerous lesson....." Nu vidste han selvfølgelig ikke hvor meget hun havde set ham gøre men de gange hvor de havde kæmpet sammen havde han dog drænet livskraft og reanimeret et par stykker til at kæmpe for ham. Han var en utrolig stærk nekromantiker men han var ikke den stærkeste når det kom til nærkamp.
Som de kom ind på pubben og kom op til selve baren, lod han hende bestille først hvorefter han selv kiggede på bartenderen og sagde: "Scotch on the Rocks......" Bartenderen rynkede lidt på øjenbrynet og kiggede så på hende imens han begyndte at finde bestillingerne. "So Elena..... Who's the suit?" Khá lod sig dog ikke bemærke af ordene, han var trods alt blevet kaldt værre

Let trak hun på skulderen, folk her var ikke ofte bange af sig.
"I like the people here, they surprise you," smilede hun lidt for sig selv.De var kendt for at leve i skyggerne, men langtfra alle var monstre. Det kom an på attituden man havde imod dem ofte. Elena vendte sin opmærksomhed imod ham, som de havde fået bestilt deres drikkevare. Bartenderen snakkede til hende hvilket fik hendes opmærksomhed, og de mørke øjne vendte sig imod ham.
"This is one of my good friends actually," svarede hun med et fint tandsmil og flyttede sin opmærksomhed tilbage på Khá, hvorefter hun sendte ham et undskyldende blik. Det var et af hendes egne stam steder, så naturligvis blev der spurgt ind til de folk hun bragte med sig. For det var noget hun gjorde i en gang imellem.
Drikkevarende var endelig klar og blev serveret for dem. Elena tog sit krus øl og gjorde an til en skål før hun tog en mundfuld.
"Just what I needed," sukkede hun med et tilfredsstillende smil på læben.