Under The Tree (Elena)

Tid; 14:36

Vejr; Lidt overskyet og kunne se ud til regn, men generelt solskin og varme

Sted; Udkanten af skoven, på delen som vender væk fra akademiet

Hans outfit; Link

Så tiden på Akademiet kunne være anstrengene, og nogle gange skulle man have en pause fra alt det som kaldes studier og socialt liv. Og som en dag i dag, var vejret perfekt til at hænge ud udenfor i lidt tid. Det var i hvert fald hvad Gerth havde tænkt sig at gøre, nu hvor han endeligt også havde sluppet uset ud uden den gruppe han normalt hang ud med. Det var befriende, det var fredeligt, og ingen han skulle vise sig frem for. Så nu kunne han bruge tiden, her under et af de store træer der omkrænsede skovens dybe udsigt.
Bladene var grønne, og barken brun, små kryb og insekter var at spotte i skovbundens grønne græs. Men det havde Gerth intet imod, tværtimod var det en smule sjovt at se de små individer kæmpe imod hinanden på sådan en lav og ubetydelig plan. Nogle gange kunne han også vælge at hjælpe den ene side frem for den anden, ved at mase modstanderen med tommelfingeren. Når han gjorde det grinte han altid lidt håneligt men også triumferende over at han var den supperier race her. Det var dog ikke fordi han var svag skønt hans race, tværtimod havde hans oplevelser og fortid nok styrket ham mere end hvis han havde vokset op i en idylisk familie. Måske var det også det som gjorde at han altid søgte efter nogen som han enden kunne styre eller kvase, hvor hvis der var noget som han ikke kunne lide var det svage individer.
Og dem var der mange af i hans tanker, alt alt for mange, han var ved at kvalmes hver gang han tænkte på det. Men hvad der var værer var dem som troede de var noget skønt selv en som Gerth kunne få dem til at skrige som små piger i frygt og skræg og rædsel.
Han smilede med sine perle hvide tænder i et afslappet smil imens ryggen blev trykket godt op af det træ han sad under og lukkede sine hasselbrune øjne langsomt i. Vinden havde fået håret til at side til siden, imens den havde døsende, kærtegnet hans ansigt og fået blodtrykket dæmpet en rigtig god del.
Han kunne mærke hvordan hans krop blev tungere og tungere, og øjnene var nærmest limet sammen nu. Tankerne og sindet driftede stille væk i en drøm... eller nærmere et mareridt...
...
Han stod der hjemme, det vil sige i hans gamle hjem, det aller første han kunne huske overhovedet at han havde haft.
Det var mørkt, ikke fordi gardinerne var slået for, men fordi det var nat.
Han stod i sit gamle værelse, med hans hjemmelavet legetøj, da de aldrig havde købt ham noget hele hans liv.
Han kunne se sig selv sove i hans seng, han så så lille og svag ud den gang, rigtig tynd og en smule udsultet. Det var trods alt ikke alle dage at der var helt nok mad til dem alle og derfor måtte han jo så levne siden at han var barn og de voksene skulle have først til de var mætte.
Han kunne høre nogen skrige fra stuen af. Det var mærkeligt for han kunne ikke bevæge sig, men hans lille fortids jeg var på pletten da skriget kom og løb hurtigt ud af døren.
Han kunne mærke hvordan han blev suget ud af værelset og ind i dagligstuen hvor skriget havde kommet fra...
Der var en sort masse på gulvet der bare lå der og nærmest, trak vejret.
Han så nu ikke fra hans egne øjne men fra hans fortids øjne.. små og uskyldige stadigvæk, og uvist om den fare der kom fra den sorte masse.
Selv kunne Gerth stadigvæk ikke bevæge sig, men hans lille fortids krop bevægede sig af sig selv, og begyndte at gå mod den sorte masse.
Gerth ville skrige og råbe, at den lille Gerth ikke skulle gå nærmere men heller stikke af, men ingen ord kunne slippe hans mund, for han havde ingen mund.. det var bare et sort hul uden ende.. Han følte han blev mere og mere opslugt af den sorte masse, indtil at den sorte masse tog form.
Langsomt rejste den sig, to ben tog form, en nøgen men velformet kvindekrop rejste sig, stadigvæk som en sort masse... Men øjnene... De var røde... grønne.. blå... gule... lilla... alt.. også igen.. intet..
Den sorte kvindeformet masse gik først langsomt og zombie agtigt imod ham, indtil den tog fart og nærmest sprintede mod ham, indtil at den sorte kvindeformet masse sprang og opslugte ham med sin sorte masse, og skriget han havde hørt før blev over døvende... Han skreg selv... Den sorte masse skreg... hans lille jeg skreg... alle skreg...
...
Hans krop falde pladask ned på græsset imens han nærmest forskrækket fik trukket sig op og stå igen.. han var vågen igen, dette var den virkelig verden. Han måtte tage sig til brystet imens han mærkede hvordan hans hjerte galloperede igennem efter det mareridt han lige havde haft..
Men hvorfor lige dette mareridt? Hvad betød det? Hvorfor var det en kvindekrop, den sorte masse tog form som? Alt for mange spørgsmål og alt for få man kunne spørge om drømmetydning. Og det var slet ikke fordi han ikke ville, men mere at han skulle opholde sin status blandt hans 'venner' og kunne derfor ikke vise noget som helst svaghed.
Gerth stod og pustede lidt ud imens han hvilede sin pande mod barken og forsøgte at få styr på sin puls, han var glad for at han var alene, ellers ville hans omdømme kunne skades og det var det sidste han ville efter at have bygget det så solidt op.

Påklædning: Link

---

Det var ikke fordi, at hun ikke havde overvejet at gå ind og se dette sted før. Faktisk så talte det til hende, det storslåede akademi. Hvor det skulle siges at have lykkedes at bringe alle racer sammen uden problemer. Det lød for godt til at være sandt. Elena var ikke fra jorden, hun var fra en fjern verden - hvor den bedste overlevede, til alt held var hun her nu. Det var underligt ikke at skulle kæmpe for at få mad, men at hun kunne være på Southside uden næsten at betale noget. Elena ville dog ikke for tæt på, og hun kunne skjule sig nok så godt blandt træerne i skoven. Trods alt var hun trænet i det. Det var her hun denne eftermiddag fik øje på en fyr der stod op af et træ. Undrende løftede hun på øjenbrynet, men overvejede nu nærmere at lade ham være - han så ud til at sove så godt. Dog gik der ikke særlig længe før hans drøm tydeligvis vækkede ham og han fløj op fra jorden. Han havde ikke set hende, så hvis hun gik nu. Så ville det nok være bedst. Der var dog det, at Elena ikke ligefrem havde den største sociale kreds, og når hun fandt en formskifter i nærheden af sig, følte hun sig et skridt tættere på det hjem hun ikke havde haft i så mange år. Så hun valgte at gå imod ham og stille sig op af et træ ikke så langt fra ham.
"Maybe the woods isn't the best place to sleep," var hendes første kommentar til ham imens hun sendte et neutralt smil. "Don't you have a fancy dorm room and a cozy bed?" Spurgte hun derefter og trådte væk fra træet, for at gå tættere på ham.

// Ved ikke om du er til engelsk dialog, ellers så bare skriv til mig så ændre jeg det c: <3

Gerth havde sin hånd knuget til brystet så den begyndte at blive en smule hvid. Det var heller ikke første gang han havde haft den drøm før, men heldigvis havde ingen hørt eller set ham vågne fra den endnu. Det var dog kun en tanke som eksisterede i nogle få minutter før han hørte en stemme tale i nærheden, hvilket fik hans øjne til at flakke vildt og gøre kroppen så utroligt klar til at ændre form hvis der var noget, eller nogen i nærheden som ville prøve på noget. Han kunne mærke hvordan hans hud kløgede efter at transformere sig og skællene bare sitrede i overfladen.
Hans øjne var halvt transformeret da han fik øje på sin stalker..
"sleep in a bed cozy bed is annoying as talking to a human being." svarede han hende, med en særlig hvislen i hans stemme af påpasselighed. Han ville ikke træde forkert her nemlig, siden at han ikke kendte hende, ikke vidste hvem hun var eller hvad hun var. Ikke til at starte med i hvert fald. Lige nu var hun som en hver anden fjende, en som kunne gøre skade på den ene eller anden måde.  
"Who are you!? And why do you smell so funny, like i can trust you!?" snerpede han imens han rynkede på næsen. Hun havde en mærkeligt duft, og ikke den slags man får af parfyme, nej det her var en mere personlig lugt. Han slog ud med tungen i luften.
"Yes a very funny smell... but i must comment that even if i live here now, im definitely not from here... these people ain't my people.." sagde han og sendte hende et skævt smil, men også et blik der studerede hver en lille detalje på hendes krop. Hun lignede en som ikke havde set skyggen af skolebænken, men derimod måske mere af slumkvater, lidt Southside, men uden at hun lignede en der var på stoffer og sad i et gadehjørne, uden liv i øjnene. Hun lignede en der havde trådt over det niveau.
Han lagde armene ud til siden, og sænkede sit tyngdepunkt en smule, så fødderne var så godt plantet i jorden, at han uden problemer ville kunne opnå sin hurtige fart uden de store problemer. Skønt hun lugtede sjovt ville han ikke tage nogen chancer, det havde han lært fra barns ben af, det kunne man dø af nemlig.

//intet problem for mig, giver bare igen med engelsk så ;D

"I get that feeling, I'm more of a camping under the starts person myself," fortalte hun og trak lidt på skulderen. Et fnys forlod hendes læber som han spurgte hvem hun var og hvad hun var. Elena vippede hovedet let på skrå.
"I'm Elena, a shapeshifter.. just like you," fortalte hun kort og trådte et skridt tættere på ham. Hun tog ikke sine øjne fra ham. Elenas mystiske adfærd var noget der gjorde hende til den hun var, en dragende person med en unik charisma.
"Then who are your people?" Spurgte hun og kneb øjnene lidt. Elena stoppede først med at træde frem, da der kun var få skridt imellem dem. Hvor Elena kom fra, sagde hvilken flok man hørte til en del om dem. "You don't speak to me as a person who is in a pack.. or for that matter would even think about it," tilføjede hun lidt undrende. Det var det mærkelige her, det var ikke just en normalitet for formskiftere at være i flokke her. Hun kendte det kropssprog han sendte, han var forsigtig - klogt træk. Elenas evne til at lærer hurtigt, gjorde det umådelig let for hende at læse folk og deres træk.
"I'm not here to kill you, you can take a deep breathe and you will be just fine," forsikrede hun ham så og løftede kort sine hænder i luften. Nok var hun bevæbnet, men hvis hun ønskede at angribe ville hun ikke trække tiden så længe ud. "I'm more of a surprise the pray kinda girl you know," tilføjede hun med et skævt smil på læben.

Gerth var lidt usikker på hvorfor hun sagde at hun ikke var her til at dræbe ham, når det nu var hun virkede sådan mærkelig.. måske tilmed farlig, for Gerth i hvert fald, mystisk og ukendt.
"Elena the shapeshifter..." mumlede han lidt for sig selv før han gav et suk fra sig og løsnede kroppens possition lidt. Hun lød oprigtig og hun virkede for Gerth mere nysgerrig end noget andet og derfor lod han også sit forsvar falde en smule, især efter hun havde sagt at de var samme race.
"I'm Gerth... Gerth L. Dragontail, my shape is Komodo Dragon.. What is yours?" spurgte han hende så samt give hende lidt en snært af hvor farlig han egentligt var i forhold til hans menneskeskiggelse, der godt nok var gennemtrænet men slet ikke i nærheden af hans forvandling, der kunne nedlægge hvilket som helst menneske der ikke var påpasselige.
"My people... well I never really had anyone after.. yeah I got moved around alot, and nobody was able to tame my beast inside.. And I havent found a pack yet, there is nothing of that kind around these parts of the country, just school and other stupid races." sagde han med en snært af had til de andre racer der fandes i skolen, for venner var ikke lige noget han var god til at skaffe skønt han sagtens kunne få andre til at rende efter ham og være hans 'slaver'.
Men det sidste hun sagde fik ham til at fnise lidt og han kunne ikke lade være med at smile lidt.
"Well you deffently surprised me, I must say. And I am a potentual pray, in one way or another. And lastly, maybe it was not the best idear to sleep under a tree, up against the forest, where I could have gotten attacked by something dangerous." sagde han og slappede nu mere af og denne gang var den som trådte mod Elena og stod nu kun et skridt fra hende. Han lod kort tungen glide ud så man lige kunne se den splidte del af tungen før den røg ind igen. Derefter sniffede han lidt for at få hendes duft.
"I must admit.. you smell kinda nice, like... you really are like me" sagde han så og blev en smule paff af den overvældende duft der pludselig gled op i hans indre fra tungen som havde smagt på luften også. Det var første gang han også havde været så tæt på en anden shapeshifter, da skolen ikke var så fyldt med dem og de var som regl meget reseveret og begravet i bøger. Og ingen havde lugtet så kvindelig som hun gjorde.
"But... what are you, by the way, doing here? Like its kinda far away from anything exciting" spurgte han hende så og måtte bide sig lidt i læben for ikke at blive alt for overvældet over at have fundet en der virkede så... mystisk?

Hun nikkede lidt til ham, som han nævnte hvad hans form var. Det var ikke ofte at Elena stødte på mange andre formskiftere - og specielt ikke med andre former end hvad hendes forældre egentlig kunne skifte til. Det vækkede hendes interesse, hvilket tydeligt blev vist med et let løft på det ene øjenbryn.
"Dire wolf, giant wolf - call it what you want," svarede hun og lagde sine arme overkors.
"A shapeshifter is not to be tamed. Its about realising how awesome you are, and run wild and free," pointerede hun med et skævt smil. "I get it. I have this feeling everytime I smell a demon nearby," tilføjede hun og trak let på den venstre skulder. Der var mere til den historie, men Ramsay var ikke just en person man bragte op til hygge snak.
"I come from a pack from another time.. my parents were some of the greatest warriors ever seen, I can asure you - if something is dangerous out here, its the outcome of that," svarede hun med et lille glad fnøs og vippede hovedet på skrå. Det var egentlig rart at tale med nogle, som faktisk hvis ikke bare lidt kunne relatere til nogle af hendes dilemmaer.
"You don't really see many other shifters I guess," pointerede hun med et skævt smil. Spørgsmålet kom på hvad hun lavede her, og det var nok et af hendes største spørgsmål her i livet. Hvad lavede hun her?
"Well, I'm searching for answers to questions I've been asking my whole life. Seems like now I'm running away from the answers," svarede hun på hans spørgsmål og kørte en hånd igennem sit hår.
"First rule of being a shapeshifter is to embrace it. Find your peace with it, and its not a hard thing to controle," sagde hun så og sendte ham et varmt smil. Elena vidste kontrol og være formskfiter kunne være skrækkeligt nogle gange. Stærke følelser der ofte kontrollerede dyret indeni mere end man ønskede. Det var en del af 'forbandelsen'.
"Up for a walk?" Spurgte hun derefter og vippede hovedet let til den anden side. Derefter trak hun egentlig af sit tøj, igen formskiftere intet at skamme sig over. De fine runer markerede den nøgne solbrune hud og på ganske kort tid var hun i sin ulveform (link), øjnene skinnede rødt med noget der kunne ligne skær af sølv perler. Ganske unikt syn. Det var som om himlen var malet rød i hendes øjne og med de klareste stjerner. Pelsen var nærmest sølv farvet, og man kunne nok godt påstå at hun virkede mere overnaturlig end hun selv ville indrømme. Hun løj ikke da hun sagde hun var en kæmpe ulv, hun var på højde med ham så snart hun skiftede form, og gav ham et nik til at det var okay. Hvis han selvfølgelig ville - hvilken formskifter sagde nej til at give ind til sit dyriske jeg bare for en stund?

Han lyttede til hvad hun sagde og tanken om at løbe frit, gav ham en lidt trykken for brystet, især nu hvor han var på et akademi, og hele livet havde været alt andret end frit for ham.
Men at løbe vildt og frit, det havde kun været noget han drømte om i de gode drømme, når mareridt ikke kredsede om hans tanker.
"There aren't many shifters on the akademi, mostly other races of stronger kind, like demon's and shit" svarede han til hendes spørgsmål om han så mange formskifter, hvilket var godt tyndet ud måtte han alligevel indrømme efter 3 år på skolen nu.
Han gloede dog lidt undrende da hun nævnte at det ikke var alt for svært at kontrolere forvandlingen, hvilket han nok heller ikke syntes i det store billed, men det var også fordi han tit var følelsesmessigt ladet når han lod sin forvandle, det var kun hvis han skulle forvandle sig under ordre det blev et problem, da det krævede lidt ekstra tid at gå igennem forvandlings processen selvom den egentlig var super nem, da både hans menneskeform og komodovaran form var næsten lige store.
Det næste hun gjorde var han dog langt fra forberedt på, for skønt han havde nikket 'ja' til at tage en gåtur med hende, men at hun så tog sit tøj af til hun var splitter ragende nøgen, kom totalt bag på ham hvor han stod lidt paff og gloede på de menneskelige former hun så tydeligt viste, men også de pæne og mystiske runer der ikke gjorde det dårligere for hendes krop overhovedet. Gerths øjne stod og var kæmpe store før at hun så pludseligt forvandlede sig til en ulv.. en KÆMPE ulv!! Der blev Gerths øjne endnu større og han var lige ved at falde bagover af ren overraskelse.
Men pludseligt blev hans hoved også klart, det her var en mulighed for livet, en mulighed han bestemt ikke ville lade gå fra sig! Han rev tøjet af sig selv i en fart, skønt han var blevet lidt eregeret af Elena's nøgne krop fra før. Han forvandlede sig hurtigt til sin komodovaran form så der ikke var noget at se for andre, og især ikke for Elena at se, det ville være alt for pinligt i Gerths hoved. Hans lave men lange krop strakte sig glædeligt, og det var tydeligt at se, at denne krop var den han tog som sin hovedkrop, og strakte sig og vred sig nydene over at endeligt være forvandlet igen.
Han gloede op på den store ulv Elena og nikkede så til hende og gav hende et lille hvæs som tegn på at han var klar til at gå. Hans røde reptil øjne så beundrende på Elena og den bløde pels hun bar, det så nu alligevel dejligt ud med sådan en dejlig manke, noget som han ikke havde prøvet endnu, og som var svært med en reptil form, der kun havde skæld, selvom det også var rart nok de fleste gange.