We can help each other - Daniel

@Daniel

Spirit sad lænet tilbage i en hjørne sofa i biblioteket, med hoved ned i en bog, dybt fokuseret i hvad der stod der. Det var en fantasy bog, ikke en bog der havde noget at gøre med hendes studier, selvom hun måske burde læse lidt, hun havde nogle lektier, men hun havde brug for lave noget andet, hun havde brug for noget andet på tankerne, og det var en fantasy bog en god kur på.
Hun sad bare i sin helt egen verden, hun lagde ikke meget mærke til hvad der gik omkring hende, det var en af de ting der var godt ved at være døvstum, hun kunne ikke høre noget, hun kunne ikke høre folk der plabrede, hun blev ikke forstyrret af hvad der gik omkring hende og kunne derved fuldstændig fokusere på sin bog. Hun havde en kop kaffe på bordet, foran sig. Hun havde hentet den i skolens kantine og selvom det ikke var den bedste kaffe, så var den god nok til at holde hende fokuseret og vågen, efter en lang skoledag.
Hun tog en ordentlig slurk af den, før hun satte den ned på bordet igen og lænede sig stille og roligt tilbage i sofaen igen.
Det havde været en dag der havde krævet meget af hendes energi, fordi hun skulle kommunikere med forskellige elever, da de havde et mindre projekt. Heldigvis havde læreren sat hende sammen med en der kunne tegnesprog, så hun ikke behøvede at bekymre sig om det, så det var altid dejligt. Men det var stadig trættende, så hun havde brug for at slappe af, det tog meget af hende, ikke bare at gå op på hendes værelse og bare tage en lur. Hun skulle virkelig presse sig selv til at blive oppe. Et suk kom fra hende, en af de få lyde der kunne komme fra hende selvfølgelig.
Det var fredag, så det var endelig weekend og hun kunne slappe af alle dagende, da hun intet havde at lave, hun havde ikke lavet nogen aftaler, så hun kunne bare sove længe og læse en masse, måske tage ud i byen for en kort kop kaffe. Det var dejligt at have nogle dage, uden at skulle noget specielt.

Daniel var endeli kommet sig over Melodys død, inden han var begynde på denne skole der var nok folk, og andre som bare ville væk. Måske, havde han ikke mødt nogen som var engle eller noget andet. Måske var et bare ikke noget han kunne tro på, Daniel bevægede sig derfor ned mod bibloteket. Han, havde nogen ting han skulle ha læst op til i historie. Men det var nu os det, der var ikke særlig meget andet han kunne få dagen til og gå.


Kort efter ankom han til Bibloteket, hvor han så sig omkring efter den rigtig bog. Hans øjne så kort reolerne igennem, mens han prøvede og finde, hvad han faktisk skulle læse om, men ingen af dem så ud til og være den han, havde behov for. Efter et par minuter fandt han, endelig den bog han ledte efter, hvorefter han satte sig ned uden og tænke over det, overfor spirit. Han var selv dybt forgævet i hans, bog, men så snart han kiggede op, mødte han hendes øjne. "Hey ?" lød det svagt fra Daniel af, hvorefter han sende Spirit et smil han, vidste dog ikke at hun var døvstum, så derfor talte han til hende, som om hun var en normal person. Hans tøj bestod som altid af en løs skjorte, og et par jeans hans hår var os rodet som altid, uden at tænke over det.