Gæst Gæst
| Emne: And you are..? - Josette Lør Okt 07, 2017 11:11 pm | |
| Tid: Omkring solnedgang Sted: Midt i skoven Vejr: Vindstille og lettere overskyet Omgivelser: Mennesketomt Påklædning: Outfit@Josette <3 Skoven var stille. Næsten unaturligt stille. Det eneste der brød stilheden, var lyden af en bue der blev spændt op og pile, der ramte deres mål. Ylva var taget til skoven, for at øve sig med sin bue og pile. Hun var ret talentfuld, når det kom til at ramme hendes mål. Selv når hun løb. Hendes fingre var følelsesløse, efter at hun havde øvet i et par timer. Hun smilede, hver gang hendes pile fandt deres mål og borede sig ind i barken på det træ hun havde valgt. Hendes pilekogger hans fra hendes hofte, i et bælte der var fastgjort om hendes hofter. På koggeret, sad der også en rem, som var fastgjort om hendes lår, så det ikke flyttede sig. Da hun havde brugt alle hendes pile, gik hun med sikre skridt hen og begyndte at hive pilene ud af træet, dem der stadig kunne bruges, stoppede hun tilbage i koggeret, de andre smed hun på jorden i en bunke. Hun gik tilbage hvor hun havde stået før og gav sig til at sigte endnu en gang, dog var hendes mål nu en lavt hængende gren, som hun var sikker på hun kunne nå, når hun skulle hente pilene igen. Hun tog sigte og spændte op. Og da hun åndede ud, gav hun slip på strengen og lod pilen flyve igennem luften. Den ramte sit mål, perfekt. Ylva nød at øve sig med sin bue og pile, hun havde altid elsker det, men ikke med de moderne buer som gjorde det meste af arbejdet for en, nej, det skulle være dem som hun havde lært at bruge i sin tid. Den bue hun brugte, var en hun engang havde fået af en mand som havde taget hende til sig, en jæger, han havde lært hende alt hvad hun vidste. Eller det var en efterligning af den bue han havde givet hende. Den hun brugte nu, var af metal, så den ikke led samme skæbne som den første. Den havde brændt op, da hun døde for mange år siden. |
|