I need to se you again ( Cw )

Til @Roman Konstantin

Tid: 22:00
Dag: Fredag ( 3 uger siden de sås første gang)
Sted: The Sirens Club
Påklædning: summer style taske
Hår: afro

Det var fredag endnu engang, en lang hård uge var gået, og hun havde haft nattevagt torsdag og havde derfor sovet det meste af fredag væk, til omkring kl 13 og var godt udhvilet. Hun havde ordnet et par pligter i løbet af dagen, og brugt lidt tid på at studere før det var blevet hen på aftenen.
Efter et dejligt bad, fandt hun et festligt sæt tøj frem og gjorde sig klar, hun havde beslutte sig for at se om Roman var på arbejde. Det var 3 uger siden hun havde set ham, men hun havde ikke glemt ham, og prøvede heller ikke at virke for billig, derfor havde hun trukket tiden, men hun var det så også fri weekend.

Naomi var kommet til Soutside centrum og blev sat af taxaen, før hun lod blikket vandre lidt rundt en smule nervøs. Normalt ville hun ikke komme i den del af byen, men hun ville se ham og han burde være på arbejde, eller det håbede hun på. Hun fandt dog ret hurtigt ud af at hendes påklædning ikke passe ind, og hendes højde og udseende hjalp ikke på det, hun skilte sig klart ud også på grund af hendes aura.
Efter et par minutters tvivlsomhed, skubbe hun døren op indtil Sirenes Club og trådte indenfor, hun gik længere ind og lod blikket vandre lidt rundt, der var godt fyldt op og hun kunne tydeligt mærke flere sæt sultne øjne mod hende.
Hun gik op til baren og fik en drink, men kunne ikke se ham, hun sukke lidt skuffet men valgte at finde et bord over i et hjørne for sig selv.

10 minutter sad hun alene, før en fuld mand kom hen til hende, han trak en stol hen og satte sig helt tæt på hende. Han lugtede af alkohol og formskifter. Naomi kigge på ham med et tøvende blik " jeg er ikke interesseret" sagde hun kort for hovedet, hvorefter manden uden tøven lod en hånd kører op ad hendes lår, og lænede sig ind mod hende før han begyndte at kysse hendes hals.
Naomi stivnede en smule, det var grænseoverskridende og hun prøvede at skubbe til ham, men han tog fat i hendes hår og tyssede koldt.
Hun skævede imod baren i håb om at se Roman, før hun prøvede at søge andres blikke, men de var som om alle andre var travlt optaget.

Outfit

Roman havde ikke foretaget sig meget specielt siden han så Naomi sidst. Han havde arbejdet, tilbragt nogle aftner med folk og ellers bare været derhjemme. Det ville nok tage ham lidt tid, før han fik gang i noget mere substantielt. Men på den anden side, havde han det også fint med at leve som han gjorde det nu.
Han stod bag baren og forberedte nogle drinks til kunderne. Hans vagt var snart slut, men han lige skulle have det sidste kvarter med. Han så rundt i klubben, men mørket og de skiftende lys, gjorde at han ikke kunne se hvem der faktisk var derude. Ikke at han ville kunne genkende specielt mange mennesker heromkring endnu.

Roman nikkede til en af hans kollegaer, som for at fortælle han afsluttede sin vagt nu. Han gik ud for at tage en smøg og derefter bevægede han sig tilbage i klubben. Han skulle lige have snakket med sin kollega om noget, før han smuttede. Han stod ved siden af Naomi, men havde kun set hendes ryg, og havde derfor ikke opdaget det var hende. Han skulle til at snakke med kollegaen, indtil han hørte Naomi erklære hun ikke var interesseret i manden, der var i fuld gang med at rage på hende.
Han droppede samtalen med kollegaen for nu og bevægede sig i stedet hen til Naomi og den fulde mand. Han greb fat i hånden der fat i Naomis hår. ”Hey røvhul, hun sagde hun ikke var interesseret.” Hans indblanding virkede til at irritere manden, der med en vis styrke forsøgte at skubbe Roman væk, men det lykkedes ikke så nemt. Manden havde nu sluppet Naomi, og Roman var hurtig til at placere sig foran hende. ”Er det sjovt for dig at tvinge kvinder til at være sammen med dig? Eller er det fordi ingen kvinden gider? Sikkert det sidste. Fuck af før jeg smider dig ud personligt.”
Med et utilfreds grynt bevægede manden sig væk derfra. Roman drejede sig mod Naomi. ”Er du okay?” Han skulle ikke have bedt hende komme. Han vidste at nogle mænd var sådan heromkring. Det var grotesk at nogle stadig var sådan, men det var ikke noget han kunne ændre på.

Naomi var træt af sådan typer mænd, det var ikke ligefrem første gang, det skete også på arbejde hun overvejede snart, om hun burde få noget selvforsvars undervisning, for hun var ikke synderlig god til at kæmpe imod.
Manden var travlt optaget af hende, der var igen tvivl om hvad han ønskede fra hende, hun fik næsten kvalme af hans stank. Hun prøvede at skubbe til ham, uden det hjalp det fik ham, blot til at komme endnu tætter på og hans hånd var faretruende tæt på hendes private dele.
Hun gispede som han holdt hende i håret, men fik øje på Roman der tydeligvis var på vej, det gav et håb for at slippe fri.
Som han greb fat i manden, brokkede den fulde fyr sig, men han fik sluppet hende før han prøvede at skubbe Roman væk, men så stærk var manden ikke i den tilstand han var i. Naomi lyttede til Romans ord, imens hun gemte sig bag ham, og lagde en hånd imod hans skulder for at være sikker på han ikke gik efter manden.

Hun sukkede som han var ude af syne, og mødte Romans blik før hun nikkede let " tak " startede hun med at sige, med en smule rystende stemme. Som hun fik mere styr på sig selv, sendte hun ham et lille smil " jeg er okay, det er ikke første gang " svarede hun ham, nu med lidt mere ro i stemmen. Naomi tog en tår af sin drink hvilket tømte glasset, hun lod så et blik vandre over ham, før hun smilede til ham " har du fri ? " spurgt hun nysgerrigt, da hun jo faktisk var kommet for at se ham.
Hun fjernede hånden fra ham igen, og lod den hvile imod bordet, nu hvor han var der følte hun sig mere sikker. Selvom hun kunne mærke et par blikke fra andre sultende mænd.

Roman var træt af at skulle håndtere den slags typer, men det var nu sådan det var ind imellem. Han ville ikke begå den fejl at invitere nogen igen, medmindre han var helt sikker på de kunne håndtere det selv. Naomi var måske lidt for blid til den slags.
Nu vidste han det, og ville ikke lade hende gå igennem det igen, hvis det kunne undgås. Han sendte knive efter fyren med hans blik. Hvis ikke Naomi havde lagt en hånd på hans skulder, var han garanteret gået efter ham. Han så på hende og nikkede blot da hun takkede.
”Det gør det ikke bedre,” brummede han utilfreds. Men måske var han bare privilegeret. Han havde aldrig oplevet at have problemer med at få nogen med hjem. Han så over mod den anden bartender og kaldte ham hen med en håndbevægelse. ”Jeg skal bare lige snakke med min kollega.” Han vidste ikke hvad Naomis plan for aftenen var, men han ville hende ikke gå alene. Han vidste ikke hvad andre kunne finde på, og det var ikke en risiko han ønskede at tage. Han skævede rundt til de andre mænd der så efter Naomi.
Han lagde hovedet en anelse på skrå og gav dem et udfordrende blik. De fleste fandt hurtigt noget andet at se på. Han så tilbage på Naomi. ”Giv mig lige fem minutter.” Han hoppede bag baren igen for at snakke med kollegaen, men sørgede for at holde sig tæt på Naomi, i tilfælde af der skete noget lignende igen.

Naomi var dog stadig glad for hun var kommet, men kunne godt have været den klamme mand foruden, men der var heldigvis ikke sket mere end det. Men selvfølelig blev man påvirket af, at andre bare troede de kunne rage på folk uden at få lov. Hun lod et let suk slippe, det var godt hun havde holdt på ham, hun ønskede ikke han skulle slås for at beskytte hende, men hun var taknemlig for hans hjælp.
Hun bemærkede godt hans blik, men valgte ikke at sige noget " nej, desværre " svarede hun let, før hun mødte hans blik og smilede lidt, det føltes rart at se ham igen, næste gang måtte de altså ses uden drama.
Naomi nikkede let " okay, tager du et par drinks med tilbage?" spurgte hun nysgerrigt, og blinkede let til ham før hun fulgte hans blik, og smilede lidt ved hans måde at sætte de andre på plads.
Naomi nikkede blidt til ham " jeg bliver her" sagde hun blidt, og så efter ham før hun lige fangede sin mobil i tasken, og besvarede et par beskeder, imens hun ventede på ham.
Hun kunne godt mærke at hun ikke passede ind her, og håbede på at kunne komme med ham hjem, ellers ville hun i hvert fald skaffe en taxa.
Et par gange skævede hun mod ham, sendte ham et beroligende smil, før hun rette lidt på sit hår, og tøj før mobilen blev lagt væk igen.

Roman nikkede da hun spurgte om han tog et par drinks med tilbage. Han snakkede med sin kollega. Efter han var færdig, lavede han to drinks og tog dem med tilbage til hende. Han kunne huske hun var fan af old-fashioned, så han havde lavet sådan to. Han placerede den ene foran hende og satte sig ved siden af hende med den anden.
”Jeg ville ikke have inviteret dig, hvis jeg vidste det her ville ske.” Han tog en tår og drejede hovedet mod hende. ”Vi behøver ikke blive. Jeg bor ikke langt herfra,” fortalte han. Hvis hun heller ville hjem til sig selv, kunne det også lade sig gøre.
Han tænkte bare, at hun ikke ønskede at blive særlig længe. Det ville han også sagtens kunne forstå. Han tog endnu en tår. Selvom han ikke sagde noget og hans reaktioner var ret små normalt, var vreden i dette øjeblik sydende i ham. Han var så vred og han havde virkelig brug for at få afløb for det på den ene eller anden måde.
Han vrikkede utålmodigt med det ene ben. Han vidste ikke hvor længe han kunne kvæle sin vrede. Hans greb om glasset blev en anelse strammere. Han åndede tungt ud og rejste sig op. ”Kom,” lød det bestemt fra ham. Han var nødt til at komme væk, før han mistede besindelsen. Han ville naturligvis aldrig gøre Naomi noget, men der var mange andre der ikke havde samme immunitet for hans vrede.

Naomi smilede som han kom tilbage, og tog imod drinken han havde lavet til hende, hun tog en tår af den og lod et let suk slippe. Hun mødte hans blik, og så på ham med et lidt undskyldende blik " det kunne du jo ikke vide" svarede hun, og prøvede at overbevise ham så godt hun kunne, det var ikke hans skyld. Hun betragtede ham lidt stille som de sad der, kunne godt fornemme hans vrede, men tænkte det nok ikke var så smart at sige noget til det " jeg vil gerne med dig hjem" svarede hun og blinkede let til ham.
Deres sidste gang, havde hun ikke glemt, og hun håbede lidt på de kunne lave mere sammen. Naomi pillede lidt ved en tot hår, før hun drak lidt mere, og kunne godt fornemme på ham, at han gerne ville væk herfra, hun kunne mærke hans vrede det var ikke så behageligt men, det kunne hun ikke ændre på.
Hun så hans greb om glasset, og som han rejste sig op gjorde hun det samme, før hun uden tøven tog hans ene hånd" lad os gå " sagde hun blidt.
Hun ville følge efter ham, uden tøven nåede lige at hanke op i sin taske, før de forlod bordet og hun lod blikket vende ned for at undgå folks blikke. Da hun igen mærkede følelsen af ikke at passe ind.

Roman ville give sig selv skylden, lige meget hvad hun sagde. Men han ville også minde sig selv om, han stoppede det før der skete noget for slemt. Han tog endnu en tår da han hun gik med til at gå med ham hjem. Han var nok ikke det bedste selskab lige nu, men han havde også metoder for at få sin vrede under kontrol.
Han gik med hende igen klubben og udenfor. Han tøvede ikke før han stak en cigaret mellem læberne og tændte den. Han sørgede for at puste røgen væk fra hende. ”Jeg er ikke godt i humør,” fortalt han, selvom det var tydeligt. Han ville ikke undskylde for det, fordi det var bare sådan han var. Men han ville blot forklare det. ”Jeg kan tage mig af det når jeg kommer hjem.” Han ville nok være nødt til at lade hende være alene lidt, men det ville være bedre end alternativet.
Han gav ikke slip på hendes hånd, men sørgede også for at lade det være et blidt greb. Han begyndte at gå imod sin lejlighed. Det ville kun tage omkring fem minutter før de var derhenne. Forhåbentligt kunne han holde sit temperament under kontrol ind til da.

Naomi kunne tydeligt mærke hans vrede, som hun tog hans hånd og fulgte med ham, men ønskede heller ikke at slippe før de kom ud. Der var en del typer her, hun ikke ønskede at støde ind i, så hun fulgte med tæt på ham. Da de kom ud tog sin taske over skulderen imens hun så mod ham, som han snakkede nikkede hun let "okay " svarede hun forsigtigt. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, så hun fulgte bare med ham, kendte ham ikke nok til, at vide hvad hun skulle gøre når han var i det humør, så det var bedre at være stille.
Hun nød luften, og smilede lidt for sig selv som de gik, og kiggede lidt på omgivelserne men det var ikke et område hun selv kunne finde på at bo i. Men han kunne også bedre forsvare sig selv, end hun kunne og så var hun også lidt nervøs for de kendte Southside Serpents som holdt til i området.
Naomi ville helst ikke rodes ind i sådan, problemer det var slet ikke noget for hende, men de havde nok heller ikke noget at bruge hende til.

Roman tog hende med hen til hans lejlighedskompleks. Han gik op på første sal og låste døren op. Han gav ikke slip på hende endnu, som han gik indenfor. Hans lejlighed var knap så flot indrettet som hendes. Den lignende en lejlighed, man ville forvente en 19-årig have. Han gav slip på hende. ”Tag bare noget at drikke i køleskabet. Jeg kommer tilbage om lidt.” Han gik ind i soveværelset og tog en boksebold ud fra hans skab. Han gik ud i gangen og hang den op i en krog der hang midt i gangen. Han fandt også sine boksehandsker og begyndte så at slå på den mørke boksebold. Han var bare så fuld af vred energi. Han var nødt til at komme af med den, og det her var den bedste måde.
Roman havde ingen intention om at lade noget gå udover Naomi, han var derfor nødt til bare at få det hele ud. Slagene lød måske lidt voldsomme inde i stuen. Han ville ikke skræmme hende, men det var sådan det var lige nu. Han slog ekstra hårdt og fik skubbet bolden et godt stykke tilbage. Han tog en skarp indånding og satte sig i gangen. Han tog handskerne af og kastede dem til siden.

Naomi fulgte med ham op til lejligheden, og med ham indenfor hvor hun stoppe i stuen, og lod ham slippe hende. Hun kiggede nysgerrig rundt, men det så helt okay ud, hun smilede til ham " fint " svarede hun blidt, som han forsvandt gik hun hen i hans køkken, og åbnede køleskabte for at kigge ind. Hun valgte en dåsecola, før hun lukke det igen og tog den med hen i sofaen.
Som han begyndte at larme så hun mod gangen, sukke stille for sig selv, over hendes magi ikke påvirkede ham lige nu, men håbede han snart var god igen.
Naomi åbnede sin sodavand og drak lidt, før hun lagde sig til rette på hans sofa, med hovedet imod armlænet og skubbe sine sko af, før hun svang bene op og fandt sig til rette. Satte sin taske på gulvet og tog sin mobil op, for at kigge lidt på nettet, imens hun ventede på ham.
Når han engang var god igen, ville han finde hende på sofaen, hvor hun lignede en der allerede følte sig hjemme, samtidig med hun så godt ud.

Roman tog nogle dybe indånding og mærkede hvordan han faldt mere til ro. Han pakkede bokse bolden og handskerne væk igen. Han ønskede ikke at folk skulle se ham sådan særlig ofte. Mest fordi han vidste de fleste ville spørge ind til det. Han gad ikke snakke om det eller forsvare sig selv. Han tog et øjeblik og forberedte sig mentalt på, at hun nok ville have nogle spørgsmål.
Han bevægede sig ind i stuen og så på hende et øjeblik. Han satte sig på gulvet ved siden af sofaen. ”Det er bedre nu,” erklærede han. Han så ud i rummet og forsøgte at beholde roen. Når han først havde været så vred, var det nemt at få ham derop igen.
Dog følte han ikke der var så stor en chance for at Naomi ville få ham derop igen. Men det var aldrig til at vide. Selv den mindste ting kunne gentænde lunten.

Naomi prøvede selv at skubbe oplevelsen væk, det var 2 gangen på denne måned, at en mand havde trådt over hendes grænser. Det var ikke altid så nemt at være kvinde, engel og så anderledes af udseende, men hun måtte prøve at ligge tingene bag sig, hun havde ikke gjort noget forkert.
Hun lå og lytte til ham, men der blev stille i sindet, prøvede hun at overveje hvad hun skulle sige til ham, hun ville ikke gøre noget forkert, men ønskede også at se et smil fra ham igen.
Som han kom ind, så hun på ham med et venligt blik, og hovedet en smule på skrå imens hun fulgte ham, som han satte sig ned på gulvet.
Naomi blev liggende, som han kort snakkede lytte hun opmærksomt, før hun smilede blidt " godt " sagde hun forsigtig, før hun lænede sin arm frem for at tage sodavanden, og tog en tår før hun rakte den imod ham" jeg tænker du selv siger, hvis der er noget galt, jeg vil ikke rode i dit liv" sagde hun så velovervejet, før hun fjernede blikket fra ham og så imod det sorte tv.
Hun forholdte sig roligt, og sørgede for at hendes aura også var rolig, i håb om det ville hjælpe ham lidt. Hun vidste ikke helt hvad hun burde sige, så hun sagde ikke noget, men havde det fint med roen.

Roman kunne som altid mærke en ro indfinde sig, når han var i selskab med Naomi. Han vidste ikke hvad det var, men hun gjorde noget ved ham. Han tog imod dåsen og tog en tår. Han stillede den igen og pressede let sine læber sammen, da hun sagde han selv kunne vælge at sige noget. Der var noget galt, men det var ikke noget han kunne gøre meget ved. Han havde indfundet sig med, det bare var sådan hans virkelighed var.
”Jeg kan ikke tale om det,” sagde han og så ned i gulvet. Han følte det var at få folk alt for tæt på, hvis han skulle åbne op om hans barndom. Han virkede måske som om han havde det fint når man først mødte ham, men det var langt fra tilfældet. Han havde aldrig levet et roligt liv. Han var nødsaget til at blive ansvarlig for sig selv da han var 15 og han blev voksen længe før det.
”Er du bange for mig?” Han havde oplevet at det ville ske. Han ville gerne vide om det også var tilfældet med hende.

Naomi ville gerne fortælle ham om sig, men hun var også bange for at forvirre ham, og det var også skræmmende at skulle sige, man havde været død engang. Han måtte få det af vide når hun var sikker, på han kendte til verden omkring ham, men der var også en lille frygt, for om han ville afvise hende.
De tanker blev skubbet væk, det gavnede hende ikke lige nu, og hun ville heller fokusere på ham. Naomi mærkede hendes virkning på ham, men havde også en smule dårlig samvittighed over det, men hun kunne ikke gøre for det.
Som han svarede hende, nikkede hun let " det accepterer jeg " sagde hun venligt, og satte sig op i skrædder stilling på sofaen, imens hun rette lidt på det store hår.
De fleste folk havde ting de ikke ville dele, og det var forståeligt , hun kendte ham heller ikke så godt endnu, og ville ikke presse ham til noget.

Naomi tog sin hånd og lagde mod hans hår, som han spurgte om hun var bange for ham, hun rystede på hovedet, og smilede let " nej jeg er ikke bange for dig" svarede hun ærligt, og nussede hans hår en smule med sine fingre " du har ikke gjort mig ondt, så det ser jeg ingen grund til" tilføj hun, og klappe sin frie hånd på pladsen ved hende " skal vi se en film? " spurgte hun let, måske det kunne hjælpe lidt på stemningen imellem dem. " vil du ikke nok komme her op ? " tilføj hun bedene, og nappe sig let i læben.

Roman vidste at hun sikkert også havde ting hun ikke sagde. De skulle nok få snakke om den slags, hvis det gav mening en dag. Roman vidste ikke hvad hun lå og tænkte på. Han vidste ærligt heller ikke hvordan han ville reagere, hvis han fik af vide hun havde været død. Det var jo ikke lige noget man oplevede hver dag.
Han satte pris på hun accepterede det. Han burde have været forberedt på det, men det var nemmere at forvente det værste. Han lukkede øjnene i dag hun lagde en hånd i hans hår. Han blev mere rolig, da hun nævnte hun ikke var bange for ham. Det var han glad for. Han ønskede ikke at skræmme folk, trods alt.
”Ja, lad os.” Han rejste sig og satte sig ved siden af hende. Han fandt sin fjernbetjening og tændte for det. ”Hvad vil du gerne se?” Han havde selv en ret bred smag inden for film. Han havde nok set lidt af enhver genre, men der var naturligvis genre han foretrak frem for andre.

Naomi havde dog ikke ændret sig, fra hun var levende og til nu, hun var den samme person, bare mere opsat på at hjælpe andre i nød. Men af sind var hun sig selv, så selvom han ikke kendte sandheden, så var hun ikke så fremmede igen. Hvis han ville åbne sig en dag, ville hun lytte men, hvis han ikke ville var det også okay for hende.
Hun håbede hendes ord, havde givet ham ro, der var ingen grund til at dømme ham, eller frygte ham slet ikke efter han havde reddet hende. Man kunne vel sige de stod lige, efter sidst hvor hun havde hjulpet ham. Hun smilede til ham, som han kom op fra gulvet og satte sig ved siden af hende.
Som han spurgte kiggede hun nysgerrigt på ham, før hun tænkte sig om " hvad med en gyser?" spurgte hun let " men så må jeg også gemme mig ved dig" tilføj hun krævende, før hun grinede muntert.
Normalt så hun ikke gyser, men nu hvor han var der, var det helt okay og så kunne hun gemme sig ved ham. Naomi lagde sig ned med bene modsatte vej af ham, før hendes hoved lagde sig på hans skød, og hun vendte sig på siden så hun kunne se fjernsynet.

Roman satte sig lidt bedre til rette i sofaen og scrollede igennem netflix. Han nikkede til hendes forslag og gik ind på gyser sektionen. Han overvejede lidt hvilke af filmene der kunne være et godt valg. ”Jeg har vist bevist, jeg vil beskytte dig.” Det var egentlig ikke kun fordi det havde været hende i situationen. Det gjorde ham blot mere beskyttende at det var en han kendte.
”Hvis jeg selv kan klare det. Du ved ikke om jeg er god til gysere.” Han så på hende med et glimt i øjet. Han var ikke helt tilbage til at smile endnu. Men det var heller ikke noget han gjorde særlig ofte alligevel.
Han fandt en der virkede god, men ikke alt for skræmmende, og satte gang i den. ”Må jeg spørge om noget om det der skete tidligere?” Han vidste ikke om hun helst bare ville undgå at tænke på det, men der var noget han gerne ville vide.

Naomi fulgte med i det han lavede, smilede lidt til hans svar " ja du har, og det betyder meget for mig" svarede hun ham let. Hun nød allerede at have ham tilbage, det var hyggeligt at ligge på ham, og få lov til at slappe lidt af med ham. Som han snakked kiggede hun op på ham, med store øjne før hun blinkede let ad ham " du er nok bedre end mig" sagde hun så muntert, og løftede kort hovedet op for drilsk at placere et kys imod hans mundvig, før hovedet kom ned til hans skød igen og lagde sig.
En hån lå blidt imod hans arm, imens hun kiggede på tv`et men hævede dog et øjenbryn, da han spurgte ind til tidligere i dag.
Naomi tænkte kort, men smilede så blidt " ja det må du godt" svarede hun, før hun kort så lidt undrende op imod ham, men valgte så at se på filmen igen. Hun var ikke sikker på hvad han mente, eller ville spørge om, men hun tænkte det nok skulle gå, men var også lidt nysgerrig på hvad det var.

Roman lagde en hånd på hendes arm og så mod fjernsynet. Han var nu god nok med gyser film. Han følte det var nemt nok at gennemskue hvornår der kom en jump scare, så han kunne forberede sig på det. Han trak svagt på mundvigen da hun kyssede ham der. Han så mod hende og overvejede hvordan det var bedst at formulere spørgsmålet.
”Vil du gerne lære at forsvare dig, så den slags ikke sker igen?” Han havde lært noget kampsport ved siden af hans boksning, hvilket gjorde han kunne lære lidt fra sig. Hun lød i hvert fald til at være imod det, så måske hun gerne ville lære det. ”Du kan tænke over det.” Han flyttede blikket tilbage mod fjernsynet.
Han flyttede lidt hånden op og ned af hendes arm mens filmen forsatte. Han kunne fornemme der skete noget skræmmende. Han flyttede hænderne op for at dække hendes øre. Han mente altid lyden var det værste, fremfor det visuelle.

Naomi hyggede sig i denne stund de havde lige nu, hun mærkede hans hånd mod sin arm, og smilede let før hun lytte til hans ord, hans spørgsmål var ikke så slemt som, hun havde frygtet hvilket gjorde hende rolig igen, hun mødte hans blik " ja det vil jeg meget gerne" svarede hun uden tvivl, det var noget hun længe havde overvejet. Desværre kunne folk ikke lade hende være, så hun måtte lærer at beskytte sig selv.
Naomi smilede blidt " var det spørgsmålet?" spurgte hun nysgerrigt, før hun lod blikket vandre imod filmen igen, hun lod en hånd nusse ham let ved hans ene arm, imens hun fint lå med hovedet i hans skød.
Idet han holdt hende for ørene, da der skete noget uhyggeligt, lod hun et gisp slippe og krøb sin krop lidt sammen, og lænede sig mere imod ham.
Hun var glad for han var ved at være sig selv igen, kunne bedre lide den mindre vrede side af ham, som hun lå her følte hun sig helt tryg, og håbede også han fangede at hun ikke var bange for ham. Han skulle gøre langt mere for at skræmme hende, for der var noget ved ham hun kunne lide, og hun håbe ikke at dette blev sidste gang.
Diskret lod hun blikket kigge op i mod ham, betragtede ham let før hun ikke kunne dy sig, og gav hans hals et let kys, før hun lagde hovedet på ham igen.

Roman vidste ikke om han skulle tilbyde at hjælpe hende. Det kunne være det var ubehageligt for hende, eftersom de kendte hinanden. ”Det var spørgsmålet,” sagde han roligt. Han kunne altid spørge hende senere. Lige nu ville han ikke have noget imod bare at slappe af og ikke tænke alt for meget over alting.
Han vidste faktisk ikke med sikkerhed, hvorfor det havde gjort ham så vred. Det føltes næsten som om det var dybere end blot uretfærdigheden i hvordan Naomi blev behandlet. Men det gav ingen mening. Han så roligt på hende da hun gispede over det skræmmende der skete i filmen. Han sørgede for at sidde stille, så hun kunne flytte så meget rundt på sig som hun ønskede eller havde brug for.
Han lænede sig ned for at kysse hende ordentligt, da hun placerede et kys på hans hals. Hun skulle lade vær med at tirre ham sådan. Han blev jo fristet.

Naomi smilede let som han svarede, om det var sandt vidste hun ikke, men de burde også se filmen uden for meget snak, selvom hun også gerne ville lave noget andet med ham. Hun fokusrede på filmen, imens hun nussede hans arm blidt, det var ret afslappende at være ved ham, det virkede også til han havde det okay med det.
Hun håbede ikke han tænkte over det mere, hun var allerede kommet videre, nu hvor det var sket et par gange, var det nemmere at blive okay igen, selvom det ikke var en god ting, men det virkede for hende.
Hun ville med glæde have træning af ham, heller en hun kendte end en fremmede, men det skulle hun nok fortælle når der var tid.
Naomi mødte hans blik, som han mødte hendes læber, hun sukke mod hans læber og mærkede sin krop reagere, hun blev også fristet af ham. Hun kyssede ham længselsfuldt igen, før hun nappe ham let i underlæben og slap hans læber igen, før hun smilede til ham " du frister mig" hviskede hun blidt, før hun så imod filmen, men gemte sig lidt i det hun ikke helt brød sig om scenen.

Roman synes det var rart bare at sidde der og ikke behøvede at tænke eller præstere. Han kunne bare være. Det var hvad han havde brug for lige nu. Han så mod filmen igen og prøvede at fokusere, men det var svært når hun lå lige der. Han mærkede hvordan hun nappede ham i læben. Han kunne mærke hun bestemt også blev fristet. Han træk på smilebåndet over hendes ord.
”Det er ikke meningen,” sagde han lavmælt og gav hende et lille klem da hun virkede utilpas over scenen. Han var ikke helt sikker på om han ville blive i humør til mere end bare at sidde her og slappe af, men hvis hun havde lyst, kunne han måske godt blive overtalt. Han måtte se hvad det blev til, når filmen var færdig.

Naomi kiggede let på ham, som han svarede hende opfangede hun godt, de usagte ord men smillede blidt " okay, må jeg sove her i nat?" spurgte hun blidt, før hun vendte opmærksomheden imod filmen. Hvis han ikke ville hende i dag, måtte hun leve med det, der var igen grund til at presse på, og hvis hun bare fik lov at sove tæt ved ham, ville det være fint med hende.
Hun slappe mere af, og lod alle tanker være væk, for at nyde øjeblikket som de sad der. Som filmen fortsatte forholdte hun sig roligt for resten, det var faktisk også meget rart bare at se en film, og koble lidt fra, når hun ellers til hverdag havde travlt og ikke altid, var så god til at passe på sig selv.
Hun havde arbejde en del over i denne uge, og som hun lå her, kunne hun godt mærke på sig selv, at en pause var velfortjent og meget vigtig.