No touching Asshole! (Val)

Tid: 00:30
Sted: Devil's Point indgangsparti
Omgivelser: Letpåklædte kvinder, høj musik og alt for mange liderlige forretningsmænd

Tilegnet: @Val

"Hey it's a good start" Tænkte Connor for sig selv om den aften der havde været i gang og langt fra var slut endnu. Han havde haft et par småjobs under evt. politiradar så han kunne få penge nok til en simpel lejlighed og lidt tøj. Jakkesættet havde han dog ikke skulle betale for, en ansat fra Devil's Point havde hentet et til ham og havde med vilje købt et der fremhævede Connors muskler. Han var blevet set i et kort slagsmål fra et småjob hvilket havde reddet ham tilbuddet om at starte som dørmand på Devils Point

Outfit
Han havde startet med at skulle stå i døren med en anden mere erfaren dørmand og skulle så bagefter ind og "patruljere" som de så smukt kaldte det. Den anden dørmand gav for sjov en solid lammer på Connors venstre overarm hvilket fik dørmanden til at ømme sig gevaldigt og sagde: "Geez buddy, you made of stone or something? It's time for you to head inside. Stay in the edge of the room but pay close attention to the stage area... And remember... Only very special guests get to touch the ladies"
Connor nikkede nærmest koldt inden han sagde: "No i just work out.... Stay in edge of room, pay attention to the stage and pretty much no one gets to touch the ladies, got it...."
Dørmanden vendte tilbage til sin tjans i døren imens Connor gik indenfor og begyndte at se sig omkring

Outfit og maling

Musikken var høj, stemningen lysten og tankerne tilpas nok dæmpet.
Valerie bevægede sig rytmisk og erotisk til musikken som hun havde gjort så mange gange før. Hendes 10 års jubilæum på klubben nærmede sig indenfor den nærmeste fremtid, og der var snart ikke noget der kunne overraske hende længere.
Hun vidste at hendes kundeklientel var bredt i form af deres racer, hun vidste at hun som menneske legede med ilden ved at danse på grænsen mellem sult og erotik, men hun var ligeglad. Eller, ligeglad var ikke ordet, for hun nød adrenalinen og skubbede grænsen endnu længere når hun indgik i aftaler med særlige kunder om en lapdance hvor de fik lov til at drikke fra hende undervejs.

Men derfor havde hun stadig grænser. Efter hendes dans og show for denne gang var slut og hun skulle have en pause, gik hun ned blandt publikum og hilste kort på nogle af stamkunderne imens hun forsøgte at komme mod baren.
En lettere beruset herre kaldte efter hende, hun vidste ikke hvem han var så hun forsøgte at ignorere ham, men da hun ikke reagerede på hans verbale tilnærmelser, greb han fat om hendes håndled.
"It's rude not to answer when someones talking to you" han lød vred og virkede stærk, men Valerie viste ingen frygt, det var ikke første gang en kunde gik over grænsen.
"And you're not allowed to touch me… So let go" svarede hun køligt tilbage og forsøgte at hive sin arm til sig, men han var stærkere end hende.
"And why would I do that? Now that I have your attention, we should have some fun" Valerie blev vred, få personer kunne få lov til at tale sådan til hende, og han var bestemt ikke en af dem.
"I was trying to be polite, but no. Let me go." hun hævede stemmen en smule og forsøgte endnu en gang at hive hånden til sig, uden held. Hendes blik flakkede rundt efter en af de kendte dørmænd der plejede at være det, også uden held.

Han gik rundt og holdte øje med alting overraskende diskret og havde da også spottet sig et par stykker han godt vidste ville kunne blive ubehagelige overfor danserne, en sidegevinst af hvad han var kunne man sige. Der gik heller ikke længe inden den første var begyndt at skabe sig overfor en danser der var på vej til pause.
Connor gik roligt men meget målrettet hen da han hørte hende og kunne se hendes søgende blik. Connor lagde i første omgang hånden på mandens skulder og sagde: "No touching the ladies unless you have permission.... And you don't have permission...."
Mandens første respons var at slynge en næve ud efter Connor der ramte ham lige på kæben imens manden knurrede: "Beat it kid!"
Som næven ramte, flyttede Connor sig ikke en gang og der kom en meget grim knasende lyd fra manden der gav slip på hende og tog sig til hånden imens han bandede højlydt. Connor kiggede koldt på ham inden han sagde: "You are done here for the night.... I will give you to the count of three to leave on your own...."
Så kiggede Connor på hende og spurgte: "Are you ok Ms?"

Valerie fik øje på en høj mand med mørkt hår og fint tøj, der var på vej imod dem. Hun kunne ikke genkende ham som en vagt, og antog derfor at han var en anden gæst på baren.
Da den nye herre lagde hånden på kundens skulder og begyndte at snakke, havde Valerie lyst til at bryde ind og bede ham om at skride af helvedes til, og lade dem der var ansat til det tage sig af det, men hun nåede det ikke før kunden gav slip om hendes håndled for at slå ud efter den nytilkomne mand. Hun trak hånden til sig og skar ansigt da hun hørte den knasende lyd. Hvem var den her mand?
Valerie forstod ikke helt hvad han ville få ud af at spille helt, og mentalt var hun allerede på vej væk igen så hun kunne holde pause, da han bad manden om at smutte.
Hun nåede dog ikke mere end et enkelt skridt bagud før han kiggede på hende og snakkede til hende. Hun rynkede først øjenbrynene, men påtog sig hurtigt et mildere udtryk.
"To you, I'm Ivy.." svarede hun hurtigt og nikkede så til ham. "I'm fine, and would have been even without you playing hero.. The bouncers would've helped me if it came to that..." hun kiggede rundt på klubben, det gik op for hende at der ikke var nogle dørmænd inde i klubben, hvilket undrede hende en smule. Hun vendte blikket tilbage til ham og sendte ham et svagt smil, for hvis der ingen dørmænd var indenfor, hvad skulle hun så gøre hvis ham her viste sig også at være en skidt fyr?

Han kunne selvfølgelig ikke være sikker på om danserne blev informeret om nyansættelser, han havde ikke arbejdet som dørmand før. Men hendes opførsel gav i hvertfald et indtryk af hun ikke vidste det.
Så han nikkede stille tilbage til hende inden han sagde: "I know you would have been fine... That is part of my job... I'm Connor the..."
Mere nåede han ikke inden manden fra før syntes det var en god idé at hamre en kniv i Connors skulder. Men kniven prellede nærmest bare af og rev hul i Connors jakke. Manden kiggede på ham og skreg nærmest: "What the hell are you?!"
Kort skiftede Connors øjne over og blev glødende røde inden han tog en dyb indånding og med en overraskende elegant bevægelse havde han lagt manden i en armlås.
"Sorry to interrupt your break Ms. Ivy.... Be right back....." Connor begyndte at trække manden afsted mod døren ud, primært for at høre den anden dørmand om de bare skulle smide ham ud eller hvad de gjorde

Hun lyttede til det han fortalte, men nåede knapt nok at bearbejde hans ord før kunden der var blevet bedt om at gå havde trukket en kniv frem og havde svunget den mod manden hun talte med, hvis navn hun syntes at have forstået var Connor.
Kunden skreg og Valerie gispede. Hun vidste forskellige væsner fandtes, hun havde før set dem på tæt hold, men at se en kniv prelle af og en hånd brække var alligevel rimelig usædvanligt at være vidne til. Men kunden havde ret, hvad fanden var han for et væsen?
Valerie syntes at registrere skiftet i Connors øjne inden han pludselig havde manden i armlås. Hun blinkede et par gange og betragtede bare episoden foran sig en smule paf.
Da han undskyldte overfor hende og begyndte at trække manden mod døren, røg hun tilbage i nuet og fulgte efter dem hen imod indgangen så hun kunne snakke med dørmanden.
Hun småløb en smule i stiletterne og fik samlet sin læderjakke op på vejen og tog den på, og skyndte sig efter dem og da hun nåede hen til den dørmand der stod ved entréen henvendte hun sig til ham.
"This man grabbed my wrist and was very demanding that I should spend time with him, and that man broke us up..." hun pegede først på kunden og derefter på Connor. Hun lød rimelig fattet og rolig, og hun trådte ordenligt udenfor og gik en smule til siden, hvor hun så fandt pakken med cigaretter frem fra jakkens lomme og satte en op til læberne og fik den tændt. Hun betragtede episode en smule og håbede lidt at hun aldrig behøvede at integrere med den kunde igen.

Den store dørmand kiggede selv noget paf da hun kom der hen og Connor kom slæbende med en mand hvis hånd ikke havde det så godt.
"Well newcomer, you're off to a flying start huh?" Blikket vendtes mod hende inden han så sagde: "Ivy, meet our new bouncer. He's kinda green but he seems to catch on real quick..." Dørmanden skulle til at give en "venskabelig lammer" igen men huskede sidst inden han så kiggede på manden i armlås og tilbage på Connor. "Throw that piece of shit out of here. He's a good customer but not that good". Connor reagerede prompte, satte en god på mandens bagparti og trådte fra så manden endte et godt stykke ude på parkeringspladsen. Dørmanden kiggede så på Connors skulder og spurgte: You okay with that shoulder buddy?"
Connor nikkede en gang inden han sagde: "It takes more than that...."
Så kiggede han over på Ivy og sagde: "I am keeping you from your break... I have a job to do....."
Så gik han indenfor igen imens dørmanden kiggede på hende og sagde: "He is very serious about his work.... Havent had his break yet.... Would you do me a favor and make him take a break?"

Valerie kiggede skeptisk på Connor da dørmanden fortalte at han var ny på jobbet, så gav det pludselig en smule mening for hende at han havde reageret som han gjorde, men hun fortrød ikke ligefrem at hun havde behandlet ham som en kunde der skulle lege helt.
Hun stod et par meter væk og lyttede til deres samtale, og så hvordan Connor bogstaveligt talt kicked the customer out og løftede et forbløffet et øjenbryn og tog et sug af cigaretten.
Da kunden krøb væk og forsvandt ud på parkeringspladsen, skodede hun cigaretten og bevægede sig hen til dørmanden og Conner igen. Hun kiggede på ham da han talte til hende og nikkede anerkendende til ham og vendte blikket mod dørmanden da Connor gik ind.
Hun lyttede til det han sagde og sendte ham et skævt smil.
"You don't say? Ha... You sure spending time with me could be comsideret a break?" hun lo en smule og trak så på skulderne.
"But fair, I'll give it a shot" hun gav et klap på skulderen og trådte inden for igen og kiggede rundt efter Connor.
Hun spottede ham og gik hen til ham og lagde hånden på skulderen af ham.
"I've been told to make you take a break... So come with me" hun tippede hovedet en smule hen imod klubbens baglokaler og begyndte at gå hen imod lokalerne. Hun åbnede døren og gik ind i et rum hvor der var et te køkken, spise område og sofa område. Hun fortsatte hen mod sofaen og satte sig ned i den med et bump. Hun sukkede højlydt og lagde det ene ben over det andet mens hun svang hovedet tilbage.

Dørmanden grinede lidt til hende og trak så lidt på skuldrene inden han sagde: "What you do with your time is not my call.... Besides he's tough so i think he'll survive"
Connor gik rundt og holdte øje med alting, ganske som man nu ville forvente af en nyansat da hun så kom hen til ham.
Lidt undrende fulgte han med hende hen til hvad der var det pauserum han var blevet vist da han først var til samtale. Som de kom der ind tog han jakken af for lige at undersøge skulderen hvor kniven havde ramt ham. Der var selvfølgelig hul i skjorten men ellers var der ingen blod eller mærke at se nogen steder overhovedet. Han tog sig en kop kaffe og satte sig ned inden han vendte blikket mod hende og sagde så: "If you don't want to, there is no reason for you to stay. It may not be the most attractive job to babysit the new guy"

Valerie åbnede øjnene igen og løftede hovedet, hvor hun så betragtede ham da han tog jakken af. Det undrede hende en smule at der var hul igennem tøjet, men umiddelbart intet at se på hans krop.
*What the hell kind of creature are you?* tænkte hun for sig selv mens øjnene fulgte ham som han hentede kaffe og satte sig ned.
Hun lo en smule over det han sagde.
"I don't mind, and besides, it's just a role switch, since you're job is to babysit me and the others" hun sendte ham et skævt smil og trak på skulderne, for så at sætte sig frem i sofaen og hvilede underarmene på knæene.
"So, tell me about yourself, what made you come and work here at this God forsaken place?" hun tog en hånd op og legede en smule med den ene fletning som hun havde trukket ned over skulderen.

En kop kaffe kunne man jo altid bruge så han tog den første tår og kunne alligevel ikke helt lade være med at trække på smilebåndet af hendes kommentar.
"True i suppose.... Well i just do my part to keep you safe where it's needed. I know unique cases happen but there will always be a creep that don't know what 'No' means.."
Hun virkede rimelig afslappet vedrørende det hele så han så ikke noget problem med at være lidt mere ærlig end nogen måske synes han burde.
"God forsaken... I like that.... Long story short, there can't be underground fighting all the time so when that's not available, i still need money to get by and why not here? I get to use my skills while enjoying the view... What about you?"

Valerie lyttede til det han fortalte og vejede mulighederne op mod hinanden, for hun var ikke sikker på om han mon deltog i kampene eller oddsede på dem, men ud fra hvad hun havde set her til aften, var sandsynligheden for at han ikke deltog i kampene meget lille.
Hun kiggede lidt rundt imens hun tænkte over hvad hun skulle svare på spørgsmålet.
"Hmm, sounds exciting... But me? I started here because this was the only place I was truely in charge of myself, my body, my choices..." hun sukkede lidt og vendte blikket mod ham igen og trak på skuldrene.
"And then it became my second home... I'm not doing it for the money, but for my own pleasure... I feel empowered when I'm on the stage" hun trak endnu en gang på skulderne.
Hun smækkede hænderne ned på sine lår og rejste sig derefter op og vandrede en smule nynnende rundt før hun bevægede til hen og tog en kop og hældte kaffe op. Hun vendte sig om og kiggede hen imod ham mens hun lod sig læne op af køkkenbordet.

Han drak stille og roligt sin kaffe imens hun fortalte hvordan hun var endt der og hvorfor hun var blevet der. Der var nok mere til det end hun lige gav udtryk for og i kraft af hvad han var, ville han måske have sået tvivl i hendes sind om hendes valg. Men det virkede ikke til at der ville ske ret meget ved det her.
"Well as long as it's your own choice that men can buy you that is of course up to you... Don't know if you're one of the ones selling the occational bite or not of course..."
Han virkede heller ikke til at være stødt eller noget som helst over hendes valg. Hvis der var noget han gik ind for så var det at kunne vælge selv.
"Think i'm actually going to like this place.... A place where even the Almighty Lord fails" Det var tydeligt der var en foragt for Gud

Hun tog en tår af sin kaffe mens hun lyttede til hvad han sagde. Hun smilede en smule skævt og lænede sig en smule fremover.
"See, that's where you're wrong.. I'm not for sale, I am in fully control of who, what and which creature gets to be with me. I have something they want, be it my body, some company or my blood, and they're so desperate that they will pay me for it. On that stage, I'm in control and they're worshipping me" hun pegede ud mod sceneområdet da hun lagd tryk på 'that' og tog endnu en tår af sin kaffe.
Hun fnøs en smule da han nævnte Gud og hvordan han havde fejlet på stedet her, selvom hun fornemmede han selv havde en foragt mod Gud, kunne hun ikke lade være.
"Ha! You must be joking, is there even a place where this Almighty Lord doesn't fail? Cause he sure as Hell didn't care when I was younger, and I was even raised as a christian!" hendes stemme dryppede nærmest af spydighed og hun gjorde tydeligt nar af det navn Connor havde brugt til at omtale Gud, selvom hun forventede han havde brugt det i sarkasme.

Han kunne ikke lade være med at grine kort inden han tømte sin kaffekop og sagde så: "I wasn't talking about on the stage really.... Maybe that is why you feel so empowered on stage..." I kraft af han var falden engel, lå det i hans natur at så lidt tvivl i folks valg. Dog ikke så meget lige nu.
Han tog en dyb indånding og kortvarig var hans stemme dybere end normalt. "Some say God created humanity in His image... That alone makes him flawed.... But make no mistake... After what he put me through, I have nothing but resentment and rage left towards him..."
Han tog sig en dyb indånding imens han vendte sig om mod hende og smilede nærmest hovent. " He has tried to kill me... Again He failed"

Valerie rynkede brynene i en forvirret grimasse over det han sagde, hvis ikke han mente hun var til salg i forbindelse med hendes job, mente han så at hun var til salg generelt. Hun kunne mærke hvordan hun blev fornærmet og bed tænderne sammen og spændte op i kæben.
"Are you trying to offend me?" hendes stemme var nogenlunde fattet men med tydelig tegn af en begyndende vrede.

Hun løftede uimponeret et øjenbryn og vendte øjne af hans dramatiske måde at fortælle det på, mens hun rystede svagt på hovedet.
"I'm pretty sure he's not real..." hun trak på skuldrene og tog en tår af kaffen. "I just can't see how a being like that could exist, especially when people believe him to be this kind and loving being, and I just haven't seen anything to back that up" hun satte kaffe koppen på bordet og kiggede ned på gulvet på hendes fødder.

Han grinede ganske kort, dog ikke på nogen nedladende måde overhovedet. "If you are happy as things are, there is nothing to offend is there?"
Hvis hun var tilfreds med hvordan hendes liv kørte så var der jo heller ikke nogen der skulle ændre på det. Det frie valg var alligevel hvad Gud gav mennesket. Hvis man ellers troede på den slags.

Kort rullede han med øjnene inden han nikkede. "Oh He's real alright..... He's just not the perfect being that his worshippers want him to be.... He just couldn't accept when he didn't have the worlds admiration all to himself.... In that stupid book, if he gets pissy, he tries to reset everything.... And if i could kill him, i would"

Hun studsede lidt over hans latter og det han sagde, der var en vis sandhed i det, men hun kunne stadig ikke helt forstå hvad det var han havde ment med det han havde sagt tidligere. Desuden så var hun helt tilfreds med hendes situation, så hvorfor skulle hun forsvare det overfor ham.

Valeries puls steg en smule og hun vidste ikke hvad hun skulle sige eller hvordan hun skulle reagere. Var Gud virkelig, virkelig? Hvis det han sagde var rigtigt, så...
Først blev hun fyldt med fortvivlelse, for det betød at hendes forældre og den gamle landsby havde ret. Men det blev hurtigt erstattet af vrede, for det betød at han havde tilladt alt det der var sket med hende da hun var yngre. Hun bed tænderne sammen og nikkede lidt over det han sagde.
"I want to kill him too..." fik hun skubbet ud mellem de sammenbidte tænder, i en stemme der dryppede af had.

Han kunne mærke på hende hvordan fortvivlelsen i hende blev byttet ud med vrede mod den Gud der påstod at elske hvad han havde skabt. Det at Han sagde sådan var grinagtigt i sig selv. Connor stod selvfølgelig også i en noget unik situation omkring Gud når det kom til stykket.
"He is not at merciful as he claim is he?...."
Connor tømte sin kaffekop inden han tog sig en dyb indånding og kiggede overraskende roligt på hende.
"I am living proof that he is real.... Not in a good way though.... Let me know if you want proof at some point.... This club is not the place to prove it though..... And maybe you don't want proof.... But if you do.. All you have to do is ask"

Hun fnøs af hans ord. "Merciful? That damn bastard doesn't know the meaning of that fucking word!" hun sydede indvendigt og havde lyst til at slå på noget, få afløb fra sin vrede. Tanken om at kontakte Gareth og fortælle ham det hele og lade ham tage sig af hende, strejfede hende kortvarigt inden Connor fortsatte med at tale, og hun vendte blikket mod ham.
"Proof? What do you mean?" hun så en smule forvirret på ham men lukkede så øjnene mens hun rystede på hovedet. Hun satte koppen fra sig på bordet og tog hænderne op foran sig med håndfladerne mod ham.
"No... I.... I want proof, but... I don't think I'm ready right now..." hendes stemme lød både sikker og fortvivlet på samme tid. Men hvad kunne man også forvente af en tidligere kristen der havde følt sig forrådt af sine medmennesker i Guds navn, som nu blev gjort bekendt med at denne skabning var ægte og ikke bare en myte fra en gammel bog.
Hun trak vejret tungt og lod hænderne falde ned igen. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv, det hele virkede uvirkeligt og overvældende.

Han rullede en gang med øjnene imens han nikkede af hendes ord, hun havde jo fuldt ud ret. Hvis Gud vidste hvad nåde var, så havde han en forkvaklet måde at vise det på.
"If you need to vent some anger in some way, i would offer that you could hit me. But you would probably hurt your hands"
Hendes valg omkring hans forslag gav egentlig ganske fint mening. Hvis man gik rundt med en fornemmelse af Gud aldrig havde eksisteret eller aldrig havde taget sig af mennesket, så kunne det give en overvældende fornemmelse at vide han fandtes.
Connor trak stolen hen og satte sig lidt tættere på hende med et blik låst på hende som en slags sikkerhed i hvad han efterfølgende sagde: "I get that... Knowing such things can do a crapton of things to ones head... But ask and i will answer. And if you feel ready to see proof, let me know.... Time is one of the things i have waaaaayyy to much of"