When you're gone

Siden skilsmissen og de havde samarbejdet om alt ting særligt omkring børnene havde Cael virkelig ikke været sig selv, i hvert fald ikke som han ville være normalt. Han havde fundet sig et mindre hus, hvis det stod til ham, var det alt for stort men der skulle være plads til hans børn og de skulle ikke presses ind på et eller to værelser hvis de alle kom på besøg over flere dage. Møblerne var stort alle helt nye, da han ikke havde ønsket at have noget med, da han synes Eden skulle beholde det. Det var ikke top moderne og de dyreste møbler i stuen og i hans soveværelse, han havde aldrig gået op i hvad mærker det var, det der betød noget var at det holdt og så ordentligt ud. Dog til hans børns værelser havde de mere- eller mindre selv fået lov til at bestemme hvordan det skulle indrettes, det var deres værelse og ikke et hvor Cael skulle bo og opholde sig.
Cael var begyndt at køre 24 Timers skift på arbejde, det gav ham lidt flere fridag og bedre muligheder for at lave aftaler med hans børn men også fastholde sin faste aftale med Tien. Cael havde lige slukket computeren efter en lang og rimelig hård vagt han var mødt ind dagen før klokken 8 om morgen og nu var klokken lidt 8, 24 timer efter. Det eneste han kunne se frem til lige nu, var at komme hjem og få et bad samt komme ind og sove et par timer. Hans privat mobil havde lagt i hans jakke og var på lydløs som altid når han var på arbejde, dog ville hans børns opkald gå igennem med lyd hvis de ringede ellers havde de hans arbejdsmobil nummer hvis det var yderst akut.

Det var også derfor han ikke havde mærket sin telefon ringe da han var ved at gøre sig klar til at køre hjem, det var først som han skulle til at tage sin jakke på at han tjekkede mobil og så opkaldet samt telefon svare beskeden. Han aflyttede den og hørte ordene men kunne umiddelbart ikke lige genkende stemme, men ordene fik ham til at droppe alt om at smide sin vest og bælte med våben og alt hans andet udstyr. Cael greb sin arbejdsmobil og bilnøgler som han satte i løb ud af politistationen dog med nogle kække bemærkninger om at han vidst havde rigeligt med energi til en vagt mere, han svarede dog ikke på dem.

Normalt ville Cael aldrig køre med udrykning når det var familien, men dette lød yderst alvorligt og han måtte indrømme han magtede ikke morgentrafikken, så da han nåede ud i bilen og fik den startet og kommet ud til vejen satte han sirenerne i gang og havde rimelig god fart på. Den hårde opbremsning i indkørslen da han nåede frem og fik slukket lygterne og bilen var ikke til at skjule at det var Cael. Stadigvæk iført arbejdstøj og udstyr sprang han ud af bilen for at løbe det sidste stykke op til huset, hvor han bankede på og trippede for at døren blev åbnet, han bankede et par gange mere da det ikke gik lige så hurtigt som han gerne ville have det gik, med et forsigtigt tag i døren, opdagede han den stod åben hvorefter han tillod sig at gå indenfor. ”Eden? Cecilia?” spurgte han som han trådte ind i gangen.