A Pleasant Change for a boring meeting (Olive)

Tid: 01:30
Sted: Devil's Point VIP Lounge
Omgivelser: En stripklub med masser af alt for ivrige kunder.

Caine havde altid haft en masse kontakter og mulighed for forretning var der nok af. Men det var ikke så ofte at Caine fik et tilbud om et forretningsmøde han egentlig gad. Denne aften var dog en undtagelse. En der for længe siden havde solgt sin sjæl til Caine var en slesk mand men havde ofte nogle rimelig gode tilbud man kunne arbejde videre på. Så Caine valgte at se hvad aftenen havde at byde på. Der var kommet den instruks at hvis Caine var interesseret kunne han møde i Devil's Point klubben hvor der ville være en der ville vise ham til hvor mødet skulle foregå.
Så Caine gjorde det færdigt han nu skulle og gjorde sig klar til en forhåbentlig profitabel eller god aften.

Outfit

Caine fik parkeret sin Aston Martin ude for Devil's Point inden han steg ud, rettede på jakken og gik indenfor. Stedet var fuld men Caine var stadig en mand der tiltrak sig blikke. Dog var det sjældent noget han tænkte over. Han havde kun lige kastet blikket rundt inden en meget lille og forsigtig mand kom hen til ham og spurgte: "Dr. Rothwell i presume?... Right this way if you will"
Caine nikkede roligt og fulgte med den lille mand hen til hvad der lod til at være VIP hvor der blev banket som et dårligt forsøg på en kode. Den lille mand trådte til side og lod Caine gå ind i et rum der virkelig osede af "stripklub-VIP" hvor der sad fire mænd omkring et bord. Alle fire rejste sig hvor den ene, en kraftig mand med hentehår og lidt for store guldringe skyndte sig hen og opførte sig som om han var Caine's bedste ven. "Ahh! My most esteemed colleague! Every one meet Dr. Rothwell, a key factor to my success... " Alle sammen rejste sig for at give Caine hånden imens han selv sagde: "Let's see if i am interested in the colleague part..... Good evening gentlemen...."

Den overvægtige "mafia-cosplayer" Mr. Barrow, viste Caine hen til en plads imens han sagde: "I know you are a Nobleman of both honor and title, so in addition to oour meeting i have of course arranged the finest entertainment this place can offer"

”I swear if it was anyway possible he did eat you up right there on the pole, Angel. He got that look in his eyes, I’m pretty sure if you stayed just a bit longer on the stage, he would’ve asked to marry him.” stemmede Olive lattermildt i med de øvrige kollegaer ude I omklædningen, da snakken faldt på en kunde tidligere på aften, der gavmildt havde ladet de aflange papir lapper lande for fødderne af den kønne mørklødet stripper, når han ikke kunne stikke dem indenfor trusse eller bh kanten. ” Oh shut up, Gemma. ” forlød det med et smil, da den øverste halvdel af lingeri sættet, som tidligere havde prydet Angels krop, blev kylet efter sjæledæmonen der måtte dukke sig i en latter.
En dyb rømmen lød fra døråbningen ind til omklædningsrummet og ud til gangen der første til klubbens midte, med de store pole scener ”Don’t you girls have some stockings to pull up or so?” lød det fra den skaldede mandeskikkelse, mens et alvorligt smil, kun blødt af det lille skæve smil, blev kastet henover den lille rundebrille. ”And take your job away from you? Nah, no one pulls a stocking just like you, Jimmy.” det flabede svar fik følge af et lige så drillende blink af det ene øje i retningen af manageren, der opgivende himlede med øjnene over de tilstødende fnis den flabbede kommentar affødte.
”Just get dress would you? You’ve a costumor in room seven. Be ready in ten.” kommenterede han med et oprigtig alvorligt udtryk, henvendt til dæmonen.

Rum nummer syv var ikke et af de magiske rum stedet husede. Der var ingen magisk skovlysning oplyst af måneskin eller lignende, det var det et af dem der kom nærmest på et klassisk VIP-rum på en stripklub. Kun ganske få valgte det rum og oftest betød det at Olive ville skulle danse for mere end en jakkesæt klædt kunde. Hvad det også betød, var at hun oftest skulle nøjes med at danse indbydende på den lille hævede platform, der stod så der var udsyn til fra det polstrede sidde arrangement.

Nærmest som Mr. Barrow havde assureret den ny ankommende Dr. Rothwell om han naturligvis havde sikret den bedste underholdning, gled døren op og ind trådte Olive i det iklædt det hvide lingerisæt under den gulv lange robe. De brune øjne bevægede sig over hver og en af mændene, men bremsede da det nåede til Caines skikkelse med genkendelse i blikket.

Der herskede ingen tvivl om at hun kom ind i rummet, samtlige mænd udover Caine begyndte nærmest at savle ukontrollabelt. Man kunne nærmest se i deres øjne hvordan de drømte om hvad de ville gøre ved hende hvis de fik muligheden for det.
Lidt diskret ind fra en sidedør, kom en letpåklædt tjener og satte en vogn med forskellige drikkevarer af højeste kvalitet inden denne tjener smuttede diskret igen. Caine fangede ligeledes hendes blik med et dragende smil og en glød i øjet der viste hende at han også genkendte hende.
"Mr. Barrow, you went for quality i see....."
Alle mændene drejede deres stole mod hende med tungen hængende langt ud af munden imens Caine hældte sig en dyr Whiskey men uden at fjerne blikket fra hende dog. Han kunne tydeligt lide hvad han så men han var heller ikke en hver anden mand.
Mr. Barrow klappede Caine på skulderen og sagde slesk: "Only the best for my esteemed colleague and friend"
Caine knurrede meget lavt imens han sagde: "No need for all that sucking up.... Or i will invoke our agreement before time...."

Mr. Barrow tydeligt nervøs satte sig tilbage i sin stol og gav sig til at savle lige så meget som de andre mænd til stede imens Caine satte sig til rette, smagte på sin drink og lod blikket hvile mod hende, afventende en yderst behagelig forestilling

Havde Olive ikke haft bare en snert professionalisme tilbage sin tid som forsvarsadvokat, som gjorde det muligt for hende at holde masken selv når anklager hev ukendte beviser frem i retssalen, så havde munden unægtelig været faldt åbent. Ud af alle mulige habit bærende mandspersoner, der bevandrede denne jord og gaderne i Gaia, så skulle han være iblandt gruppen af halsende mænd. Caine var naturligvis den eneste i forsamlingen, der havde mådehold nok til ikke at æde den kvindelig dæmon med øjne og sind.

Skridtene var elegante, noget nært li et kattedyrs, da Olive nærmede sig det lille plateau. Uden at slippe øjenkontakten med Caine, blev silkebåndet der holdt kåben lukket åbnet med stor fingersnilde. Det sparsomlige stof gled let fra skulderne, ned og lagde sig omkring hendes ankler i en halv måne for foden af trinene, før hun indtog pladsen på den hævede scene. Først her brød Olive øjenkontakten.
I bløde sensuelle bevægelser følgende musikken, der strømmede ud fra skjulte højtalere lavt nok til en samtale stadig kunne føres, begyndte hun at danse. Ind i mellem med skjulte blikke kastet til den blonde dæmon. Undertrængte lysten til at himle med øjnene, over særligt den mafioso lignende mand, der hvis han kunne havde kravlet op på skødet af Caine.
Et sted bad hun til, hvad end mændene havde af planer for natten og dette møde, at tiden føltes kortere end den fysisk var, så de spørgsmål der meldte sig undervejs som samtalerne startede og sluttede, kunne italesættes. Men lige nu var hendes eneste job at underholde, ikke bare Caine, men også resten af selskabet. Noget hun formåede at gøre med perfektion, til Mr. Barrow vinkede hende nærmere i intonationen om byde hans kollega, og efter sigende højt værdsatte ven, på en et nærmere møde med kvinden foran dem.

Som hun så sensuelt og samtidig elegant bevægede sig op på scenen, fulgte Caine's blik hende meget intenst, selvfølgelig med en mådehold man forventede fra en mand som ham men alligevel med et glimt i øjet der vidnede om at han nød showet.
Som hun dansede, gik deres møde også i gang så meget som det nu kunne med så tiltalende underholdning. Mødet i sig selv var dræbende kedeligt og de ideer de andre mænd ved bordet havde var dybest set tåbelige hvilket lyste ud af Caine.
Mr.Barrowforsøgte i et desperat forsøg på at vinde Caine's agtelse at vinke hende over imens han sagde:
"Well let's have a break and enjoy the show... Why not treat our esteemed guest to a closer show?...." Den sleske mand fedten var mildest talt ved at irritere Caine hvilket en lavmælt knurren afslørede imens Caine så på hende. Dog var det meget tydeligt at irritationen var rettet mod Mr. Barrow

Hun burde ikke have lyttet efter samtalen, men af gammel vane formåede hun ikke alene at lytte med i de, overvejende ensidige, forhandlinger der blev fremlagt. Når mundvandet kom i kontrol og blodet for et øjeblik lod til at strømme til det rette hoved. Alt mens det udadtil ikke synede som at mødet havde endnu en deltager. De fleste i deres position gik vil bare ud fra at en hver der var villig til at klæde sig af, for dem villige til at betale, sjældent havde alverdens at rykke rundt med foroven. Olive kunne ikke bearbejde dem, hun for at tænke i de baner. Der var kun én person for uden hendes egen tilstedeværelse, som ikke ville lave den fejlvurdering af et kønt ansigt.

Olive standsede op foran det umage par, men værdigede nærmest ikke fedteprinsen meget mere end et skævende blik. Det var en underdrivelse at påstå han formåede at imponere bare det mindste, selv hvis han formåede at tone ned ofr røvslikkerhedet inden resten af ansigtet antog en imaginativ brun kulør ”It would be my pleasure.” lød svaret, ærligt og trådte nærmere Caine.
Med en fod skubbende imod indersiden af lægens, tvang hun sig plads mellem hans ben. Genoptog den dans hun var blevet afbrudt i, men denne gang med ham i fokus og ikke bleg for at lade hænderne berøre knæ, lår eller torso. Øjne af jalousi nærmest brændte ind i den halvnøgne ryg, gjorde næsten luften giftig af grønne dampe fra de andre mænd.
”Would you mind?” spurgte hun som havde der overhovedet været et valg i første omgang, da Mr. Barrow havde endt med at læne sig så tæt, at hans ånde kunne mærkes mod skulderen.

Caine satte sig godt til rette som hun kom nærmere imens han kom med en lavmælt knurren der for en dæmons øre ville være et udtryk for velbehag. Det faktum at de andre mænd nærmest blev grønne af misundelse af den behandling Caine fik, var han egentlig fuldstændig ligeglad med.
Da hun så med sit spørgsmål kommenterede hvor tæt på Mr. Barrow var, skiftede Caines udtryk til et af kraftig irritation.
Mr. Barrow fangede overraskende ikke noget og sagde: "Hey i paid for this... We can all have a little fun...." Egentlig var Mr. Barrows hånd på vej hen for at røre hende da han pludselig stoppede op som blev han lammet. Mr. Barrows ansigstudtryk var fyldt af smerte og hans hud begyndte at virke bleg og kold. Så kiggede Caine meget intenst på hende og sagde:
"These men are boring me and they disgust me.... Would you care to get us another room so i can enjoy your company without these toads?.... And should we let him go or let him die?......" De andre mænd frøs fuldstændig som Caine spurgte hende som om det var det mest naturlige i hele verden

Ufortrødent havde hun forsat med at passe sit arbejde. Med en hænderne kælent bevæge sig startende nær livvidden og videre ned over lårene til knæene, samtidigt med hun langsomt sank på hug foran den anden sjæledæmon.
Irritationen havde været voksende i takt med at det tyndhåret menneske forsat trak vejret, men den havde været skjult under bløde raffinerede bevægelser og smagfulde berøringer. Det var da kun indtil munden åbnede sig og han mindede om, hvis penge der havde sørget for hendes tilstedeværelse og han derfor var i sin fulde ret til at være en deltagende part. Med et blik der kunne have brændt med samme intensitet som helvede flammer, vendte Olive ansigtet mod Mr. Barrow, i det han var ved at række ud efter hende, kun for at finde ham fastfrosset i sin bevægelse.
Hvor de fleste ville have mødt lægens blik med frygt og spørgsmålet om, hvad i alverden han gjorde ved sin forretnings forbindelse. Mødte Olive det i stedet med et løftet øjenbryn og et lille smil, der stille voksede sig tydeligere ved spørgsmålet.
”You can’t kill him… At least not here, that would ban you from ever step food in here again.” svarede hun med en overvejende stemme, undervejs som hun rettede sig op og indtog pladsen på hans skød, hvorefter hun lænede sig frem til læberne strejfede mod ørets kant. ”But if you pay for the rest of the night, we could head out of here and do whatever we want with him? I won’t tell if you don’t..” hviskede hun honningsødt.

Caine lagde armen om hende som hun tog plads på hans skød, og som hun nærmest kælede for hans øre med hendes hvisken, drejede Caine et iskoldt blik overod de andre mænd og sagde: "Leave if you want to live...."
Mændene faldt nærmest over hinanden af frygt som de flygtede. Caines blik blev dragende og intenst som han vendte blikket mod hende igen. Selv her viste han sig at være en gentleman. Han lænede sig tæt nok på til hans læber kun lige nøjagtigt ikke strejfede hendes øre. "I have an even better idea.... The night is still young.... We take this filth away to have some fun... Then we get back here, you find something to wear in darker colors but same style... And give me a private show to the extent you see fit.... And of course I will pay whatever it takes.... The fate of this creep is a gift from me to you.... "
Caine trak hovedet lidt tilbage så deres blikke kunne mødes igen

I farten på vejen ud fra lokalet, lykkes det en af mændene at vælte stolen bag sig. Et øjeblik syntes han at ligne en der overvejede at rejse den op, men fortrød få sekunder efter. Ligbleg I ansigtet og med et frem stammet “So-sorry…” inden han efterlod dem alene tilbage i selskab med den stadig fastfrosset Mr. Barrow.
De varme ånde kildede mod den følsomme øreflip. Fik hende til at trække den ene halvdel af underlæben ind mellem tænderne i en fornøjet lyd “How generous of you.” svarede hun lavmælt, givet deres tætte position. Hvorefter hun trak hovedet lidt tilbage og greb ham omkring hagen med pege- og tommelfinger og hun accepterede hans forslag med: “I’ll allow it.” hvor til hagen blev sluppet og hun i en ubesværet glidende bevægelse rejste sig.

Han kom med den lokkende knurren og et smil som hun gav udtryk for sit behag og rejste sig. Nærmest i en tilsvarende og overraskende elegant bevægelse, rejste han sig og strøg hendes hage næsten frustrerende blidt. "I was hoping you would say something like that.... Can't wait to see how fun it will be.... But even more when we return...."
Caines blik vendte om mod Mr. Barrow og sagde: "I will get this sad excuse of a man ready... I will make sure the fun satisfies you and he learns his last lesson..."
Caine tømte sin drink inden han stod tæt på hende igen.
"Should I just wait for you by my car or?..."

Berøringen var tæt på fjerlet, men formåede stadig at få nervebanerne til at reagere længe efter hånden blev fjernet. Mundvigene trak sig endnu en gang nærmere mod de mørke øjne, der ikke slap ham af syne, selv da han flyttede sit blik væk fra hende og over på den sørgelige undskyldning af en mand. “You better do, anything else will disappoint me terribly.” med de ord trak hun sig, lagde afstand mellem dem for at samle kåben op og lukke omkring hendes slanke skikkelse. Han havde allerede sat en standart, før han af gav et løfte om mere, så naturligvis var det at forvente han også ville efterlevede den.
Uden at kigge blev en hurtig knude slået på kåbens silkebånd, så den stadig kunne åbnes med et blidt træk i den ene ende af båndet. I mellem tiden trådte Caine nærmere “I’ll meet you at your car.” med en hand lagt mod det øverste af hans brystkasse, generede hun ham blidt, men bestemt i retningen af døren “I’ll be out in under ten minutes.”

Makeup og hår havde fået et hurtigt tjek i spejlet ved hendes plads, før hun forlod klubben. Det var med skridt fulde af selvsikkerhed at Olive trådte hen over parkerings pladsen hen mod superbilen, men endnu vigtigere den afventende Caine. Ord blev holdt, der var gået lige under ti minuter efter at hun havde forladt VIP-lokalet, med retning mod omklædningsrummet og nu med kursen sat hans vej.

Han kiggede intenst efter hende og sagde: "Disappointing you?.. Not if I can help it..." Som hun gik hen og tog sin kåbe på, fulgte hans blik hende med stort velbehag, Caine var en mand med en høj standard så han nød udsigten hun udmærket godt var klar over hun viste. "See you there..." Sagde han med selv samme sikkerhed og alligevel med forventningsfuld tone.
Som hun var forsvundet ud af døren, fik han rejst Mr. Barrow med ordene: "Come you little shit.... Let's see if you can keep breathing..." Det var egentlig for at give ham illusionen om han kunne redde sit skind hvilket selvfølgelig ikke var tilfældet. Men inden de gik ud, gik Caine op og betalte dobbelt af hvad det normalt ville koste for en nat hvilket skabte lidt store øjne. Der efter blev Mr. Barrow ledt ud til bilen hvor han blev stoppet med i det kompakt bagagerum. Som hun kom gående hen til ham, gik han hende i møde og knurrede med et smil. "As promised Ms?... Which name am I allowed to use?..." De kendte jo hinanden i forvejen og han kunne jo lige så godt spørge med et lidt lokkende toneleje så der var et bedre indtryk af han nød situationen

Ikke overraskende var Mr. Barrow ingen steder at se i mørket, hvor stripklubbens skilt og enkelte gadelamper var alt der oplyse omgivelserne denne nat. Roen var slående, kun periodevist brudt af den klikkende stilethæl før hans skosåler stemte i. Omkring halvvejs mødte han hende med et smil om læberne, efterlod de hvid tænder blottede som et rovdyr der havde udset sig sit bytte for natten. Synet var svært tilfredsstillende og fik et skælmsk smil frem hos Olive, før hun standsede op foran ham, med kun få centimeter til at skille dem ad.
“Mhm.. Maze, no ms just Maze.” endte hun med at svare, mens fingrene legende bevægede sig langs kanten på habitjakken nær kraven. Bevægelsen var hurtig, da de lukkede sig tæt omkring det mørke stof og trak hans ansigt nærmere. Tæt nok til deres ånde ville blande sig, men ikke så tæt at deres næser eller læber ville røre “So tell me are you a doctor tonight?” kontra spurgte hun, for at vide hvad han ville kaldes frem til deres veje ingen måtte skilles.

Caine lagde heller ikke på nogen måde skjul på at han nød skønheden der kom gående mod ham. Som hun svarede hvad for et navn han skulle bruge, nikkede han med den lave lokkende knurren. "Maze it is then...." Han klagede på ingen måde over at hun trak ham tættere på. I en nærmest parallel bevægelse, lagde han hånden ved hendes talje og sørgede for deres ansigter var så tæt som overhovedet muligt uden helt at røre. "That depends on how playful you want to be... Dr. Is always fun, otherwise Caine is just fine.." Med hånden stadig ved hendes talje, drejede han sig over mod bilen, ledte hende der hen og åbnede den for hende. "Shall we get this done? Or would you like to drive?" Der var enten hun kunne køre, han kørte, eller at han kørte med hende på skødet eller hvad hun tænkte. Hun var så sikker i sig selv at hun nok skulle finde et underholdende valg

Den sparsomlige hun havde sat mellem dem, var han ikke sent til at eliminere. Den lave kurren der var som honning for øregangene, tilføjede til den i forvejen tæt ladet energi mellem dem. Det havde ikke været svært at forestille sig hvordan det ville have set ud, hvis det fysisk havde været muligt for små gnister af elektricitet at skyde fra dem.
“I’ll call you Caine then. Then we will see if you earned the more playful side of me.” svarede hun muntert tilbage med et smil der blotted tænderne. Hænderne slap efter at have glattet de folder ud, som grebet havde skabt. Fjernede alle spor efter hun nogensinde havde trukket ham nærmere først, før hun lod ham lede hende nærmere super bilen.
Bilen blev taget i grundigt øjesyn, med en lyd der indikerede lavmælt hun var ganske imponeret over hans smag i biler. Forventede hun mindre, nej. Han havde allerede vist sig til at have smag for de finere ting I livet, inklusiv hende selv.
“What a munificent offer… I might take it on our way back, but for now I think it’s easiest if I let you drive. After all you’re the one who knows where we’re heading.” afslog hun og gjorde sig fri fra hans hånd mod lænden og trådte om på den anden side af bilen “Besides I prefer to have my hands free.” tilføjede hun med et kækt blink af det ene øje. Fysikken og de høje hæle burde have arbejdet imod hende, da Olive satte sig ind på passagersædet i Aston Martinen, men formåede alligevel at få det til at ligne hun aldrig havde bestilt andet end at stige ind og ud af biler med en lav profil.

Havde man stået som udefrakommende, ville det ligne de nok snart sprang på hinanden, ellers ville man i hvertfald ikke være i tvivl at der var en stærk energi mellem dem. Varmen og gnisterne var måske ikke synlig men den var ikke til at tage fejl af. "I will see if I cannot earn it then..." Som de kom hen til bilen, lød han hende betragte den i det omfang hun følte for, hun virkede da også til at have smag for den slags biler. "I will drive then... There is a secluded clearing not far..."
Det var et utrolig tiltalende blik hun kom med og hendes kommentar faldt i lige så god jord. Så han åbnede døren til førersiden inden han svarede på hendes blik med et dragende smil og en lav dyb behaget knurren. "Now that sounds like a good idea...." Han satte sig ind og startede bilen hvor han tillod sig at nyde motorens lyd inden hans blik faldt på hende. "Shall we?...."
Roligt trak han ud fra parkeringspladsen

Olive havde sat sig let drejet på sædet, så knæene hvilede mod hinanden, pegende mod førersiden. Den søde lyd af en spindene motor, der på råbte sig mindst ligeså stor opmærksomhed, som Victorens karosseri, fik hende til at lukke øjnene med et lille suk “Could you ever get tried of that sound?” spurgte hun oratorisk. Øjnene gled op igen da bilen begyndte at trille, ud fra parkeringspladsen med lysningen som næste destination.
Kun få meter fra deres udgangspunkt, rakte hun over midterkonsollen og strøg ham over halsen, om til nakken, hvor fingerspidserne begravede sig ind i de blonde nakkehår. De velholdte mandelformede halv lange negle kørte let, pirrende over huden “It’s been a long time since the last time I saw you, Caine. I don’t recall you working with such stupidity as Mr. Barrow?” spurgte hun hentydende til manden gemt af vejen i sportsvognens bagagerum. Legende lukkede fingrene sig om de gyldne lokker, nok til at få hårrødderne til at reagere, men ikke hårdt eller fast nok til at det skulle være smertefuldt for ham.

Han slap selv en lav knurren da hun reagerede på motoren men lod det være i det uvisse om det var på grund af motoren eller det lavmælte suk hun kom med. Det var ligeledes som sød musik i hans ører.
"I must admit it is a beautiful sound... So no I will never tire of it..."
Caine var en utrolig dygtig bilist så det var ikke et problem at han kort lukkede øjnene og knurrede lækkert af hendes fingres pirrende kærtegn. "That is because I didn't work with him.... He sold his soul to me to get rich... Ever since then he have tried to gain my favor so I won't claim his soul..."
I stort set samme sekund som hendes fingre tog ved hans hår, lagde han hånden på hendes lår og gav et klem som tegn på at hun hellere end gerne måtte fortsætte. Der var Ca 5 minutter til de nåede lysningen så hvorfor ikke nyde tiden. " But he won't be released from his Bargain"

I samme moment som hånden fandt vej til låret, strammede taget mere om håret, tvang hans hoved en anelse bag over, men ikke nok til at han ville være tvunget til at tage blikket fra vejen. “Both hands on the wheels.” lød det kommanderende fra hende med fattet stemmeføring, der meget vel sammen med trækket i den velholdte frisurer, let kunne lede en til at tro taget om låret havde ledt til utilfredshed. Havde det ikke været fordi modsatte ben som reaktion havde veget lidt af pladsen for hånden. Først når eller hvis han valgte at adlyde, slap Olive håret og ville lade hånden bevæge sig ned og ligge sig hvilende omkring hans nakke. Den forblev dog ikke særlig stationær længe, masserende tag blev kort efter givet nær hårgrænsen.
“What a fool…” kommenterede hun tørt med himmelvendte øjne “And the meeting? What could he possibly offer you that you don’t already own? I’m amazed you let him live so long, I would’ve killed him in a month or so?” erkendte hun, som havde de snakket om noget så trivielt som vejret.

Han kunne ikke lade være med at knurre en anelse højere med en tydelig positiv tone. Hun viste jo at det ikke var utilfredshed der havde skabt hendes reaktion. Efter hendes lår fik et klem mere og strejfet af hans negle lagde han hånden tilbage på rattet med ordene: "As you wish...." Hans tone var ærbødig men samtidig også med en dragende undertone.
Da hun så nærmest masserede ham i nakken, sukkede han kort tilfreds og nydende. "A meeting can sometimes earn you contacts in odd places.... But this meeting was about showing the others that I am a force to be reckoned with.... They now know there will be consequences for making me unhappy... He would have died tonight either way..." Hans intense blik blev vendt mod hende som han drejede ned af vejen til hvor lysningen var. " Besides now the two of us get to have even more fun.... I enjoy your company very much"

Med underlæben trukket ind mellem tænderne, lænede hun sig tilbage I sædet så baghovedet kunne hvile imod støtten, stadig uden at tage øjnene fra ham, gav hun en lyd fra sig der bedst kunne beskrives som en kats spinden. Det havde ikke været andet end markering med neglende, der knapt nok efterlod mærker på den solbrune hud – i hvert fald ikke nogen blivende, men det var stadig nok til at kroppen reagerede under hans fingre.
Der var ikke så meget som den mindset tvivl om i den kvindelige sjæledæmon om, at han nok skulle få rig mulighed for at lægge sin hånd andre steder, men for nu var det hende der styrede hvor henne de var tilladt og hvor meget han havde gjort sig fortjent til. Noget han ikke lod til at have det fjerneste imod. Ikke at det havde betydet det mindset alligevel, hvis han havde valgt at komme med verbale som fysiske indvendinger.
Lyttende nikkede hun til forklaringen før hun selvsikkert stemte i med ordene “When have you ever not?” hvorefter blikket blev vendt ud gennem forruden med et let smil om læberne. Settingen var måske nok en noget anden end da de sidst havde fornøjelsen af hinandens selskab, men havde han den gang fundet hendes selskab kedsomligt eller ligefrem forfærdeligt før, så ville de blå øjne næppe havde været som klisteret til hende. Ikke at hun havde det fjerneste imod komplimenterne eller se hvordan hun kunne puste til den lille glød af lyst, til den ville blive et alt omslugende inferno.
Så snart bilen var blevet parkeret, trak hun hånden til sig og rettede den fulde opmærksomhed tilbage på Caine. et øjeblik lod det til at hun havde tænkt sig at lade deres læber mødes, efter at hun have lænet sig ind over midterkonsollen, til deres ansigter var ud for hinandens. I stedet endte hun med at åbne hans dør mens hun blødt spurgte “Lets play, shall we?”.

Den lyd hun kom med var igen som den sødeste sensuelle musik man kunne forestille sig. Et udtryk for oprigtig velbehag var altid lækkert at høre. Og måske var det begrænset hvor han kunne lægge sin hånd lige nu men der var nu noget tiltalende ved at hun gav ham langsomt mere og mere tilladelse, en lokkende leg.
Hendes svar, fik ham til at slippe et kort grin inden han så nikkede og sagde: "That is very true... No reason for hiding that...." Alle der kendte Caine vidste godt at han var en mand med klare meninger og havde en bestemt smag. Og han havde på ingen måde noget problem med at give udtryk for den. Caine var også en mand der på ingen måde løj, det var ganske enkelt for kedeligt i hans verden. Og hvis ikke han nød hendes selskab så sad hun slet ikke i bilen. Og skulle hun ske at puste til hans gnist, ville han heller ikke stoppe hende, nærmere tvært imod.
Han havde selv tænkt sig at udnytte øjeblikket til at trykke sine læber mod hendes men hun førte så lækkert legen videre endnu. Så i stedet for, lænede han sig lige nøjagtigt frem til det punkt at de næsten rørte hinanden og svarede med en lækker dybere knurren så hun ville kunne mærke vibrationerne mod hendes perfekte hud. "Do let's....."
Som hun havde åbnet døren for ham, gengældte han den legende gestus ved at læne sig ind over hende for at åbne døren for hende. Såfremt hun ikke gjorde andet, trak han lokkende på smilebåndet og steg ud i sin side for så¨at lukke den skræmte Mr. Barrow ud af bagagerummet

Var det skuffelse hun følte, da han valgte ikke at give efter for de sidste få millimeter, der hindrede dem begge i at give efter for det de i virkeligheden begge hungrede efter på nuværende tidspunkt, nej.
Caine vidste præcis som hun selv, hvordan denne dans skulle føres. Hver gang det var sikkert at tro hun var den leddene, formåede han diskret at lade hende vide, at også han kunne være den førende part. Spørgsmålet var bare hvem der ville give efter først, hvem der i sandheden var jægeren og den jagede. Hun elskede hvert sekund af det og lod ham gerne vide det, da hun med tilfredshed i blikket lænede sig tilbage i sædet. Vigene for hans spejlende bevægelse af henes egen. Lænede hun sig nærmere hans øre, da det var ud for hende. Liggende an til at bide I kanten, bremsede hun sig selv. Tænderne strejfede truende mod øret med en lav knurren lige så lokkende som hans egn havde været. Nappet blev kun ved tanken, så snart døren blev åbnet, gjorde hun antræk til at stige ud når det var muligt for ham.
Håndfladerne gled rettende ned over jakkens stof, af vane, mens hun trådte hen ved siden af Caine og betragtede Mr. Barrow med et udtryk, som var hun lige ved at nurh ham og det forskræmte blik. Havde han været en hundehvalp der væltede over sine egne ben “So tell me, which monstrosity are you going to do with this poor man, Caine?” spurgte hun nysgerrigt.

Han elskede hvordan hun kunne lede deres dans men samtidig blev det tydeligt taget godt imod at han kunne give igen. Og han havde da også tænkt sig at spille med lige til en af dem ikke kunne lade være. Og skulle det ske at være ham, ville han heller ikke have det fjerneste imod det. Og det at de strakte dansen mellem dem så meget, gjorde det kun så meget mere spændende når de "fandt en vinder".
Hun vidste da også så udemærket hvordan hun skulle svare igen på hans knurren, bare det at hendes tænder strejfede og den lækre lyd var helt fantastisk.
Hans blik brændte nærmest som hun stillede sig hen ved siden af ham hvorefter han lagde armen næsten alt for blidt om hende som et slags drillende gestus, så hun selv kunne læne sig tættere hvis hun ville drille tilbage. Til hendes spørgsmål knurrede han først højt af Mr. Barrow der tiggede om noget. "SILENCE YOU PATHETIC CREATURE!!! Hmm.... What to do..... You know Maze?..... We could either go bloody?.... Or i could take his soul slowly.... Let him feel the fear as Death slowly takes him.... Make him feel every second of his own death...." Begge dele kunne være underholdende så hun fik muligheden for at vælge hvad hun ville se