Outfoxed? - Amy

The Outfit

Stående i sin egen verden, imens hun lyttede aktivt til Lucas som altid havde været en lærer hun godt kunne lide. Biologi havde altid interesseret hende, så meget at hun nærmest til tider følte hun mest var nørdet i det fag, end alle de andre. Som nogle af de andre elever havde travlt med at fnise lidt, og nogle hviskede med hinanden, stod hun og lyttede nysgerrigt og spændt på alt det som Lucas fortalte, og forklarede. Hendes øjne fulgte ham, og selvom hun var iklædt en nederdel, strømpebukser som var gået lidt i stykker, så varmede den langærmet trøje hendes overkrop. I lidt tid havde hun stået og varmet sig selv en smule, men det var først da hun hørte ordene om at der var sket noget, noget som omhandlede en ræv, og en hest.

Hun åbnede munden for at skulle til at sige noget, eftersom hun selv var gået lidt i chok af bekymring. Men hun tog en dyb indånding, og vidste at hun var nød til at forholde sig rolig i forhold til de elever som var gået i panik. Hendes blik havde flakket lidt rundt fra den ene panikslagen elev, til den anden før hun fik øjenkontakt med Lucas. Hun knyttede den ene hånd op foran sig, som hun afgav et bekræftende nik til hans ord"Of course!"nåede hun at svare før hun lod armen glide ned langs siden, og var allerede sat i løb hen imod staldene. Hun drejede hovedet hen imod ham, som hun fik et lille smil frem som hun var løbet lidt foran ham. Alt spænding i hendes krop kunne ikke blive mere forstærket for hun var spændt, og glædede sig til at hjælpe de to dyr"Nothing would make me happier, so I'm totally ready"svarede hun som hun løb lidt hurtigere hen imod staldene.

Som hendes blik hurtigt betragtede stalden, og omgivelserne tog hun en dyb indånding. Samlede sig hurtigt et overblik, bare for at scanne området af for de to skadet dyr. Hun følte sig bekymret, som hendes hoved vendte sig hurtigt fra højre til venstre. Kulden tænkte hun slet ikke på, som hun begyndte at gå lidt rundt i håb om at kunne få øje på ræven. Skulle hun forvandle sig, i håbet om at bedre kunne finde den skadet ræv. Stående med en løftet hånd op imod hendes ansigt, lod hun en finger stryge ned langs hendes tinding. Efter få minutter kom hun selv frem til en konklusion, hvilket betød hun var nød til at finde den skadet ræv. Det gjorde næsten ondt indeni ved tanken om, hvad der kunne have sket den, og hesten ville hun også gerne hjælpe. Hun lignede en der skulle til at protestere for Lucas, men efter at have hørt hans ord, gav hun et nik med hovedet."Don't worry, he will take good care of you"lød det blidt fra hende, som hun stod ved siden af Lucas, og bukkede sig lidt ned for at placere en hånd ovenpå hestens hoved. Strøg forsigtigt hånden hen over mulen, og kiggede på den skadet hest, som så ud til at være i smerter. Bekymringen spredte sig over hendes ansigt, men hun vidste at hun også var nød til at holde sig professionel, og stærk. Hans ord om at hun var nød til at finde ræven, gav genlyd inde i hendes hoved, hvilket også fik hende til at slippe hånden fra hans hestens mule, og hun rejste sig op.

Den var i gode hænder hos Lucas, det var hun sikker på, for professoren skulle nok tage sig af den, indtil hun kunne være tilbage og give en hånd med. Som hun var gået nogle skridt væk fra ham, kastede hun et blik over skulderen som hun sendte ham et smil"I leave him in your custody professor, take care of him while I find the fox"råbte hun med en venlig og omsorgsfuld stemme, før hun var løbet væk. Som hun løb så stærk som hun kunne, havde hun valgt at følge nogle blod spor på jorden. Hun blev mere bekymret for hvad der kunne have sket ræven, og lagde en hånd ovenpå hendes bryst som det prikkede til ræven inde i hende. Efter at have løbet i lidt tid stoppede hun op, både fordi hun kunne se blod sporene var stoppet bagved stalden, men også for at få luft ned i lungerne igen. En lille pause for at få vejret efter den løbetur var meget tiltrængt. Som hun stod en smule foroverbøjet, lod hun sit blik glide lidt rundt, og bed sig bekymret i underlæben.

"Where are you..."mumlede hun lavt for sig selv, som hun gik rundt for at undersøge omgivelserne lidt nærmere. Blod sporene var der fortsat, men hun kunne slet ikke se ræven. Det var mystisk, men det stoppede hende ikke, og efter få minutter kunne hun se blod sporene var endt op ad en væg i nærheden. Havde den løbet op imod taget, nej det var da umuligt. Hun skyndte sig at løbe tættere på en stige som førte op til taget. Greb fat i den med begge hænder, som hun tippede hovedet bagover, og lod blikket vende op imod taget på stalden. Et stort chok ramte hende, som hun kunne se rævens hale stak ud over kanten på staldens tag. Uden at tøve skyndte hun sig at kravle op ad stigen, uden at vide hvor holdbar den var, for ikke at nævne stabilt den enlig var. Det eneste der gik igennem hendes hoved, var at hun skulle redde ræven. Den skulle ned fra taget, det var hun nød til at sørge for. Efter at hun hurtigt var kravlet op ad stigen, tog hun en dyb vejrtrækning, og skyndte sig hen til den skadet ræv der lå i blod på taget, og lignede en der havde svært ved at trække vejret.

Som hun satte sig ned på huk, og nærstuderede ræven, kunne hun se nogle rifter, og skader rundt omkring, som om den havde været stædig til at tro den kunne klare en hest, eller større dyr. Som det prikkede til hendes rævehjerte, lukkede hun øjnene som hun samlede ræven op i sin favn. Knugede den tæt ind til sig"Don't worry, you will get well again"lød det blidt fra hende, som hun et øjeblik sad på knæ på toget og holdte om den skadet ræv. Kort tid efter åbnede hun øjnene, og rejste sig op, lige i det samme øjeblik til at høre at stigen faldt ned på jorden. Irriteret knurrede hun før hun gik helt tæt på tagets kant, og tog et kig ned imod jorden derfra. Der var langt, ikke tale om at hun kunne bære på ræven i ørne formen, eller kunne hun. Men før hun nåede at samle alle tankerne kunne hun se noget hø, rigtig meget af det i en ladvogn. Bilen var stor nok, sådan så det ud oppe fra taget, og hun følte sig ubeslutsom i et øjeblik. Men da hun kiggede ned på ræven i sin favn, som fortsat havde svært ved at trække vejret, besluttede hun sig. Hvis hun kunne flyve lidt hen imod bilen, og lade sig falde ned i alt det hø i bilen, så kunne hun lande forholdsvis blødt. Det var bedre end ingenting, og hun kunne ikke spilde flere dyrebare minutter for ræven skulle have hjælp hurtigt.

Hun kærtegnede den skadet ræv blidt, før hun placerede den på jorden, hvorefter hun skyndte sig at tage tøjet af, og kastede det ned på laden, så hun kunne tage det på derefter. Så forvandlede hun sig til en ørn, og greb fat i nakkeskindet på ræven, og fløj lidt ud over taget på stalden. Hun nærmede sig ladvognen og det gjorde hende glad indeni, og hun fløj tættere på den, før hun kunne se nogle andre rovfugle i luften som var på vej hen imod hende. *I do not have time for a fight, or anything right now, so go away stupid birds* tænkte hun irriteret og opgivende, som hun holdte fast i ræven med sit næb, og fløj lidt tættere ned mod ladvogenen, men da hun var tæt nok på til at kunne slippe ræven ned i alt det hø, kunne hun mærke noget bed hende hårdt i halsen. Hun knurrede vredt, som hun baskede og sparkede rovfuglen af sig. Blødende fra halsen, kunne hun slet ikke holde sig oppe længere. Styrtede ned imod alt det hø i ladvognen, som hun holdte ræven tæt ind til sig. Efter nogle minutter vågnede hun op i vognen som hun kunne mærke blodet løb fra hendes hals, i smerter tog hun sit tøj på, og ignorede det, for det eneste hun bekymrede sig for var ræven. Som hun løb tilbage mod Lucas, kunne hun undervejs godt mærke blodet dryppede, hvilket også fik hende til at føle sig svag, men hun var ligeglad hun var bekymret for ræven"Professor...The fox...We're here"fik hun endelig sagt imellem pauserne og imens hun fik vejret efter løbeturen tilbage til Lucas.