Exciting tensions!

The outfit

Efter nogle fantastiske timer i skolen, og lidt hygge med nogle af tøserne i de klasser hun havde, var det blevet tid til at slappe lidt af. Så hun havde besluttet sig for at gå en tur ned til søen, og mest også for få sig noget frisk luft. Det var blevet indelukket en smule i klasselokalerne, hvilket enlig havde fået de fleste til at forlade de fleste lokaler. Det var så underligt at der kunne være indelukket når der var sne udenfor, og den søde, og charmerende formskifter forstod det heller ikke. Som gik med et smil på ansigtet på vej hen til søen, overvejede hun om hun skulle forvandle sig til en ræv. For så kunne hun skifte udseende, sørge for at ræven var en sne ræv, så den kunne tilpasse vejret bedre.

Hun havde en beige farvet langærmet trøje på, som varmede hendes overkrop, og en ternet nederdel på. Det var ikke det mest varmende tøj, langt fra, men hun kunne bare godt lide at gå sådan klædt, hun følte sig også så meget tilpas i det tøj. Indenunder nederdelen, havde hun nogle strømpebukser, som var gået lidt i stykker imens hun var i skole. Det var ikke med vilje, men en af hendes klassekammerater havde ved et uheld strejfet hendes strømpebukser med en blyant, og udover det var der sket flere uheld. Men at der var ridser, og huller i strømpebukserne gjorde ikke noget. Smilet voksede lidt, som hun pludselig stod ved søen, og kiggede rundt. Der var mange elever, ingen hun havde set før eller kendte.

De blå øjne var rettet på vandet, og hun rakte en hånd frem for at gribe nogle af snefnuggene. Hun elskede sne, det var så hyggeligt og smukt. Som hun stod i hendes egen verden, kunne hun høre noget, og det lød som nogle politimænd. Hun løftede undrende et øjenbryn, som hun kunne se hvordan de så ud som om de ledte efter en eller anden"Excuse me, but who are you looking for?"spurgte hun undrende med en venlig stemme, som hun stadigvæk beholdte smilet på hendes ansigt. Hun stod med håndfladen op imod himlen, bare for at fange flere snefnug. Den anden hånd hang livløs ned langs hendes side, og hun lod hendes blik hvile sig på den ene politimand, for hun vidste ikke hvem af dem hun skulle kigge på. Der var tre som bare stod og inspicerede området, sådan så det hvertifald ud. Gad vide hvem de ledte efter, hun følte sig nysgerrig, men ventede tålmodigt på deres svar, hvis de ville svare hende.

Det var svært yderst besværligt at holde vejret under det kolde vand, men han havde ikke tænkt sig at poppe op imens politimændene var der. Livet i fængsel var så kedeligt, og bestemt ikke noget for ham - langt fra. Han var nød til at være sikker på, at de var væk før han havde tænkt sig at dukke op over overfladen. Som kulden ramte ham mere og mere, begyndte han pludselig at kunne høre en bekendt stemme. Han undrede sig over det, som han kunne høre den ene politimand sagde et eller andet til kvinden, for han var sikker på at stemmen måtte tilhøre en kvinde. Han kunne overhovedet ikke sætte finger på hvilken kvinde det var, men det var også ligegyldigt, nu handlede det trods alt om at holde sig i live under vandet, og specielt holde vejret før politimændene ville forsvinde. Som det lød til at de havde sagt et eller andet om at de ville lede lidt væk fra søen, blev Jael nærmest lykkelig. Han ventede nogle minutter så politimændene kunne komme væk, før han dukkede op over overfladen igen.

Som han lagde armene op på kanten af søen, spyttede han vand ud, og hev lidt efter vejret. Kørte en hånd hen over det sorte hår, før han fjernede lidt vand fra øjnene. Hans blik faldt hurtigt rundt, for at sikre sig at politimændene var væk, så han i det mindste kunne nyde søen, og dens omgivelser igen. Helt uden at være forfulgt af de pokkers strisser. Han sukkede dybt, før han prøvede at sætte det mørke hår med hånden, og lukkede øjnene kort. Men efter kort tid åbnede han øjnene, fik hevet sig selv op fra søen, og hans blik faldt overrasket på en person han kendte. Overrasket, dog også interesseret smillede han bredt, som han greb fat i tøjet for at vride det fri for vand"It did not surprise me to see you here Foxy"lød det rimelig neutralt fra ham, dog med et smørret smil på ansigtet.

Han betragtede hende, og bevidst gav hende et elevator blik, og måtte bide sig selv i underlæben. Hun så godt ud som altid, og han huskede slet ikke hvor lang tid siden det havde været. Han huskede godt Heath, men Amy det var lang tid siden, at han havde set hende. Tøjet vred han lidt mere, og fjernede sit blik fra hende. Han havde på fornemmelsen af at politimændene fortsat var i nærheden. Han stod med frontet imod hende, og lagde hovedet en smule på skrå"So Foxy...How much have you missed me"spurgte han som han lænede sig lidt ind imod hende, med et bredt smil og blinkede til hende. Hun havde sikkert ikke savnet en idiot som ham, han huskede godt tiden sammen med hende, hvor meget han ødelagde hende, og alligevel så havde han slet ikke regnet med at se hende igen. Han kunne ikke klage, selvom han heller ikke kunne lade være med at stikke lidt til hende, han var sikker på at hun havde savnet ham. Ellers havde hun nok bare lyst til at skubbe ham tilbage i søen, han vidste det ikke. Spændt stod han og holdte sit blik fast på hende, for at afvente hendes svar.

Overrasket over at høre den velkendte stemme, skubbede hun øjenbrynene op i panden. Stemmen kendte hun, og personen kendte hun, men havde bare slet ikke regnet med at skulle se ham nogensinde igen. Med begge arme ned langs siden, vidste hun slet ikke hvad hun enlig skulle sige. Hvordan skulle hun overhovedet reagere, for den sirene havde hun overhovedet ikke regnet med at skulle se igen. Hurtigt fik hun det halvt underligt, som hun kiggede på ham - tydeligt kunne se elevatorblikket han havde givet hende. Et suk forlod hendes mund, som hun efter få minutter kiggede væk fra ham. Gik nogle skridt tilbage, for at skabe så meget afstand som muligt imellem ham og hende. Selvom det slet ikke skulle undre hende, hvis han kunne finde på at trække hende tættere på sig. Amy løftede en hånd op til hendes ansigt, og strøg nogle hårtotter væk så hun bedre kunne se på ham. Inden i var det som om hun nærmest havde lyst til at løbe væk fra ham, langt væk. På en anden måde havde hun lyst til at give ham et kram, fordi det var godt at se ham igen. Men det var ikke noget hun gad indrømme, for hun huskede tydeligt hvordan han havde ødelagt hende.

Hun spredte mundvigene, for at skulle til at svare ham, men endte i stedenfor med at sende ham et bredt smil. Savnet ham, han måtte have spist søm, eller sand. Indeni vidste hun godt at hun burde give ham et svar, men i stedenfor at gøre netop det var der noget andet, som hun enlig hellere ville. Uden at sige noget til sirenen, eller advare ham løftede hun hænderne op foran sig, og placerede dem ovenpå hans brystkasse"This is my answer to that..." Sagde hun, som hun hurtigt kunne høre de høje plask fra søen, efter hendes skub. Et suk forlod hendes mund, hvorefter hun vendte rundt, så hun stod med ryggen til ham. Som hun tog nogle skridt frem kunne hun høre noget, og kiggede til den ene side, imens hun bare prøvede at ignorere at hun havde skubbet Jael ned i søen, hendes eks som hun bare mente fortjente en tur i søen igen. Selvom den var kold, og han sikkert hadede det så bekymrede hun sig slet ikke om det.

Politimændene kunne hun fortsat høre, og det fik et lille smil frem på hendes ansigt. Som hun bare stod og overvejede at fortælle hvor sirenen var, var det som om der var noget som stoppede hende. Hun tænkte lidt, som hun kiggede sig over den ene skulder, hvor hun ikke kunne se Jael var kommet op over overfladen endnu. Skulle hun fortælle politimændene hvor han var, hun overvejede det mere og mere. Der var dog noget der sagde at hun skulle lade være, og hun sukkede. Igen var hun tilbage til det med, at hun faktisk var glad for at se ham igen, på en underlig måde"What I'm not doing to save your ass..." Sukkede hun dybt, som hun gik hen til politimændene, og da hun nåede derhen, fortalte hun dem at ham de ledte efter var løbet væk fra søen. Det virkede til at politimændene først undrede sig meget over det, men efter lidt tid virkede det da til at se skyndte sig væk fra søen. Amy sukkede lettet, og lagde armene over kors, som hun gik hen til kanten af søen. Da hun nåede derhen, satte hun sig på huk for at holde øje med sirenen. Hun prøvede på at varme sig selv, ved at glide hænderne op ad sine arme. Hendes blik hvilede sig på søen, som hun ventede på sirenen gad poppe op over overfladen, for hun havde bestemt ikke tænkt sig at hoppe i det kolde vand efter ham.

Følelsen af hendes hænder ovenpå hans brystkasse fik ham til at løfte et overrasket øjenbryn. Derefter nåede han faktisk ikke noget mere, før han havnede i søen igen, hvilket kun var typisk. Men det havde virkelig heller ikke overrasket ham, for hun hadede ham sikkert for det han havde gjort. Det var forståeligt, og han gad overhovedet ikke rette hende efter det, for han havde sku intet imod at hun hadede ham - desuden var der mange som hadede ham. Det kolde vand kunne han endnu engang mærke, og han sukkede lidt før han holdte vejret. Efter nogle minutter svømmede han op til overfladen, og hen imod bredden af søen, og spyttede lidt vand ud ad munden. Han løftede en arm op så den hvilede på bredden, og løftede den anden hånd op til hans ansigt. Hånden blev kørt hen over det våde hår, og han sukkede endnu engang"Tsst you have definitely missed me, you can not deny it Foxy"slyngede han ud som han fik et kækt smil frem på sit ansigt, og han fortsatte lidt mere med at lade sine fingre glide igennem det mørke hår.

Selvom han godt forstod hun hadede ham, kunne han enlig godt lide det. Udover vandet var koldt, og han ikke særlig meget var glad for lige netop dét. Han overlevede, og som han hørte hendes ord, kiggede han på hende. Sendte hende et flabet smil, hvorefter han fik rakt den ene hånd frem imod hendes hals i et blidt greb, og fortsat sagde han ikke noget. Men derimod blinkede han til hende, og gav hende et kort elevatorblik. Hun så godt ud som altid, men det betød ikke at hun ikke kunne nyde det kolde vand som ham. Han var ret flabet, og kæk som altid så han behøvede ikke advare hende. Det betød kun, at han fik hevet hende med i vandet, hvorefter han smillede lidt større og fik hevet sig selv op fra søen. Han vred det våde tøj fri for vand, hvorefter han kørte en hånd igennem det våde hånd endnu engang. Jael fik dernæst sat sig på huk ved kanten, hvorefter han betragtede vandet lidt, og prøvede at få øje på sin eks kæreste som han havde hevet ned i vandet, men sukkede opgivende"I did not ask you to save my ass..."pointerede han en smule utilfreds, som hans blik gled hen over vandet.

Han kunne så pludselig høre politimændene, og bed tænderne sammen, og valgte at rette sig op. Han lod sit blik flakke lidt fra den ene side til den anden, blot i håb om at kunne finde et sted hvor han lige kunne gemme sig. De pokkers politimænd var der altid, uanset hvor han befandt sig henne, men det var nu også forståeligt. Jael smillede tilfreds, og skævt som han pludselig også kunne høre Amy var kommet op fra søen"I thought you said they were gone... I can still see them and hear them"sukkede han og lagde armene over kors som han kiggede irriteret hen på sin eks kæreste. Han var nød til at komme væk, eller få dem væk, og han vidste helt sikkert hvordan. Han holdte øjenkontakten med Amy, som han fulgte hende, og kunne se hvordan det så ud til at hun mere og mere havde lyst til at give ham en på hovedet"If you get those cops away, feel free to punch me, or something"sagde han bestemt som han lagde hovedet på skrå, og afventede hendes svar og reaktion.