I think it's about time we meet child

Sidst rettet af Lilith Man Jan 01, 2018 5:15 pm, rettet 1 gang

Tid Det er hen af aftentid (Omkring 21)
Sted Morrigan's værelse
Omgivelser Hvad man finder på et værelse
Vejr Det er lettere køligt udenfor, men indenfor er det varmt
Påklædning
- Tøj + Sko Hun har en sort tanktop på og et par læderbukser Link. Hun har et par højhælede sko på Link
- Hår + Make-up + Smykker Henes hår hænger løst og det går hende til under brystet Link. Hun har ret simpelt make-up på, med mest fokus på øjnene Link. Hun har ingen smykker på

Emnet er tilegnet @Morrigan <3

Værelset var helt mørkt, og der var en stilhed, der nærmest var monoton. De fleste som kom forbi rummet, ville næppe tro der skete noget derinde, og da slet ikke at der var nogen derinde. For nok var der en trussel på skolen, med alle de angreb som ville ramme om natten, men de fleste løb alligevelet rundt, eller også tilbragte de tid med hinanden, fremfor at være alene på et værelse. Selvfølgelig havde folk Roommates, men nogle gange var det vel mere hyggeligt, at være 4 sammen, fremfor at være at være to på et værelse. Det kunne vel give en form for sikkerhed. I sidste ende ville de sikkert alle dø, mange af dem som boede på akademiet, var mennesker og mennesker var svage, og de ville aldrig kunne gøre noget imod væsner, så stærke som disse skyggevæsner.
Lilith gav et suk fra sig, hun havde efterhånden, ventet i meget lang tid. Selvfølgelig var det ikke alle, som hun ventede så langt for og denne unge kvinde, viste sig som ganske speciel. Denne unge kvinde, var det eneste tilbage, af hendes før så tætte veninde. Som en dæmon, og en dæmon der kunne overleve uden en krop, lod hun ofte ikke sig selv, få de mindste relationer med folk. Dog havde hun været så anderledes, og det eneste tilfælde, til hendes ellers så strenge regel. Hvad hun dog ikke havde gjort for den heks, slagtet marker af folk, blot så hendes folk ville overleve. I sidste ende havde hun, dog ikke været hurtig nok, og da hun forsøgte redde sin højtelskede ven, som igennem mange år, var blevet som hendes søster, havde de alle været væk og den datter, som hun var bedt om at beskytte, havde ingen steder været at se.
Hun blev kastet ud af sine tanker, da lyset med et blev tændt. Let lod hun stolen bevæge sig, og hvor den før havde ryggen imod døren, havde hun nu fronten imod den og derved også pigen. Hun hævede sit øjenbryn, og et skævt smil formede sig på hendes læber "I have been wainting for you" og dette var sandheden, efter hun havde hørt om en kvinde, som lignede beskrivelsen, som hun havde fået alle de tusinde år siden, havde hun været den første, til at tage afsted.Hun måtte dog indrømme, at Morrigan i den grad lignede sin mor "You look so much like her" med støtte fra armlænene, fik hun rejst sig og derpå bevægede hun sig imod den unge kvinde. Da døren endnu stod åben, fik hun med sine telekenitiske evner, nemt lukket den i igen, for hvad de skulle snakke om, vedkom ingen andre "My name is Lilith, have you heard of me?" det skæve smil, blev til et fuldt smil, og hendes brune øjne, forsvandt om bag i hovedet, som hun viste sin sande natur frem. Det ville ligne øjnene, forsvandt væk og tilbage ville kun det hvide være, men hun var trods alt også "The white eyed demon". Efter noget tid, blev hendes øjne normale igen, og hun lagde armene over kors.

Gæst

Morrigan havde mødtes med folk hun havde lært af kende fra sin kort tid hun havde startede på skolen og arbejdede på nogle opgave sammen. Den mørkhårede heks blev dog en smule træt, da hun havde været ret tidlig op og valgte at vende snuden tilbage til sin og Fenellas kollegieværelse. Gangene var mørke, da en del enten sov, var andre steder på skolen, eller bare passede sig selv på deres værelse, ikke desto mindre var der utroligt mørk på gangene. Lige i det at Morrigan åbnede døren, gik ind i rummet og tændte for lyset, var der en stemme der snakkede.
Den mørkhårede heks fik det sygeste shock over at der sad en person i rummet og hvis det ikke havde været fordi at kvinden i stolen havde lukkede døren, ville Morrigan havde faldet bagover og slåede hovedet.
Med rykken op af døren og et forskrækkede syn, gav meget hurtig væk at hun ikke havde forventede at blive forskrækkede på den måde. Hun hørte ikke "I have been wainting for you" i starten da hun stadig kom over sin forskrækkelse, men da den fremmede nævte "You look so much like her", reagerede hun.
Den sidste person der fortalte hende disse ord, var en gammel heks hun mødte for mange år siden, og nu sagde denne kvinde det sammen. Morrigan vidste med det sammen hvem hun hentød til, hendes mor... men hendes mor dødede så lang tid siden, at, hvis hun ikke havde lavede skitser af sine forældre, havde hun glemt dem.
How do you know my mother...? Spurgte Morrigan skeptisk og stod stadig med ryggen op af døren. Lilith.. Lilith? Vent lige!
Morrigan kiggede nærmere på kvinden der hed Lilith og af en eller anden grund, skræmte de hvide øjne hende ikke, som om at hun havde set dem før.. nej hørt om dem, men hvor?
Morrigan små tryntede forbi Lilith og faldt på knæ foran sin komoden, på sin side af værelset og begyndte at rode den nederste skuffe igennem. Where are you?! Spurgte hun irriterede og ledte næsten helt panisk. et kort "Aha" kom fra Morrigan og holdte en lille mappe.
Mappen blev åbnede og en masse tegninger af folks hoved og ansigt, hun kiggede dem igennem til hun kom til det hun ledte efter. I det at hun fandt den rette skitse, rystede hendes hænder en smule som hun kiggede langsomt fra skitsen og op til Lilith.
Where were you aunt? Spurgte Morrigan nu med en svag stemme uden at fjerne blikket fra Lilith. tegningen den unge heks havde i sin hånd, var en af de mange skitser hun havde at bestemte mennesker som betød noget. Lige denne skitse, var et skitse af en bestemt kvinde ved navn Lilith.
Morrigan havde faktisk kastede en besværgelse over tegningerne, så hvis hun kiggede på dem, ville hun huske alt det hun vidste og kendte om personen.
Den mørkehårede heks rejste sig op, where were you aunt Lilith?! Spurgte hun igen, nu med lidt mere følelser i spørgsmålet.
I waited for you after... after my parents got burned, but you never came... why?! Spurgte hun og knugede sine næver hårdt sammen. Ikke at hun havde tænkt sig at næve sin tante en knytnæve, men Morrigan havde ventede og gemt sig mens hun hjælpeløst havde set sine forældre blive brændt på bål.
Den eneste måde at hun ikke selv blev brændt, var ved at flygte fra stedet, før heksejægerne fik fat i hende også.

Sidst rettet af Lilith Man Jan 01, 2018 5:14 pm, rettet 1 gang

Hun lagde let hovedet på skrå "How I knew your mother? Once she was young, and she called forward a demon, and that demon happened to be me" hun kunne huske den dag meget tydeligt, hvor irriteret hun havde været, og hvor hurtig hun havde været om, at slagte mindst en af de tilstedeværende. Hun måtte så også indrømme, at tiden med den heks, havde vist som en hun ville mindes, samtidig med hun havde et smil på læberne. Hun mindes hvordan hun havde slagtet marker af mænd, blot for at redde hende og hendes folk, en gerning hun sjældent rent faktisk gjorde. Ofte gjorde hun kun gode ting ved andre, hvis det var fordi hun kunne få noget igen. For den heks, havde hun dog gjort mange ting for, og i sidste ende var de også blevet tætte.
Hun rynkede brynet, da Morrigan med et skyndte sig hen til sin kommode, og hvad værre var, begyndte hun at ede efter noget, og spørgsmålet om hvor vedkommende var, fik hende kun til at ligge armene over kors. Efter en hel del søgning, syntes tøsen endelig at finde, hvad end det var hun ledte efter. Stille bevægede hun sig imod Morrigan, mens hun betragtede skikkelsen. Hun ignorerede fuldkommen hvad Morrigan sagde, og tog tegningerne fra hende. Med et smil der nærmest fremviste kærlighed, betragtede hun de mange skikkelser. Hun kunne genkende hver og en af dem, og hun kunne endda huske hvornår de blev tegnet, og hvordan hun havde følt det sekund. Hun var helt fanget af sekundet, så da Morrigan gentog spørgsmålet, og endda kom med nye spørgsmål, om hvorfor hun aldrig var kommet, mødte hun igen den unge heks blik.
Der voksede en irritation i hende, specielt imod Morrigan og hendes mange spørgsmål. Nok havde hun kendt hendes mor, og endda elsket hende, men hun kendte ikke Morrigan nok, til at denne mangel på respekt, overhovedet blev tolereret "You will speak to me with respect. While I may have known your mother, and even loved her, I do not know you, and I do not owe you the same level of love as her" hun kneb øjnene sammen "And where I was? When I got the letter, I ran towards her village where she had been killed and you were nowhere to be found. So the question is also where were you?" hun hævede øjenbrynet. Se det spørgsmål, kunne også gå begge veje. For da hun endelig havde ået beskeden, havde de ikke været nogen steder "I murdered everyone I meet, I tried to avenge her death" hun trak på skulderne, og lagde tegningerne på det nærmest bord, hvorpå hun trak sig lidt væk "Had you been there, had you actually just waited, then I would have taken you with me" hun sukkede og kørte en hånd igennem sit hår.

Gæst

Morrigan for lidt sammen over Liliths pludselig strenge svar og så en smule skræmt ud på kvinden foran sig. Det komiske ved det hele, var at selv om Morrigan lignede sin mor utrolig meget og havde præcis sammen evner, så var hun ingen kriger heks. En af grundene til at hendes mor og tanke Lilith havde kommet så godt ud af det med hinanden, var fordi at de begge havde en krigerisk side. Modsat til moren, havde Morrigan faktisk aldrig helt taget krigerrollen til sig. Hun havde lært gennem de mange år at stole på sine evner som heks.
Morrigans hoved sank en smule og kiggede ned på sine fødder, I'm sorry aunt undskyldte hun og følte sig en smule flov. Lilith var tros alt familiens overhoved, hvis man gik efter clanens regler, da Lilith var den ældste og ikke mindst det sidste hun havde af sin familie. I had to flee.. witch hunters saw me aunt.. they would have killed me too mumlede hun lavt med en blanding af flovhed og triste tanke over den forfærdelig tid med hekse jagte.
Morrigan havde ikke været mere end 12 år, da hendes mor havde gemt hende, før en gruppe heksejægere havde angrebet landsbyen og slagtede alle der gjorde modstand og brændte resten.
12 år havde Morrigan været, da hun blev jagtede for flere måneder, gennem hele Skotland og England, før ud af ren held, smuglede sig på en båd til frankrig. Frankrig var nu heller ikke det mest sikre sted, da heksejagt næsten var værre end i England.
Og så, ud af den blå luft, sprang Morrigan på Lilith og knugede sin tante ind til sig, Late or not, I'm just so happy to see you again aunt! Lød det utrolig glad og lettede fra Morrigan og med en smule tvang, fra sin egen side, fik hun tvungede sig selv fra at kramme sin tante alt for meget. Dels fordi at Lilith ikke rigtig ser på Morrigan som hun så på sin mor, men også fordi at Lilith måske ikke var en kramme-type.

Emne: Sv: I think it's about time we meet child Man Jan 01, 2018 8:50 pm

Det var endnu meget mærkeligt, hvordan denne tøs her, blev ved med at kalde hende tante, som om hun ikke var i stand, til at kalde en anden person, ved deres navn fremfor en titel. Det gav hende ikke direkte, de højste tanker om denne kvinde, mere at hun måske havde et eller andet problem, måske en form for hjerneskade, eller problematikken ved at kalde folk med deres navn. I stedet for at kommenteret på det, valgte hun dog at lytte med, som Morrigan fortalte hvordan hun var tvunget til at flygte, da heksejægerne havde fundet hende "I know how witch hunters work, I have killed a lot of them, one of my children are a witch, so of course I have killed many of them" hun trak på skulderne. Lilith havde mange børn, men man kunne vel ikke forvente mere af en, som havde levet i over 200.000 år, plus prævention, fandtes ikke dengang de fleste af hendes børn, blev ført til verden, så man kunne ikke gøre så meget, for at forholde sig ugravid.
Da Morrigan med et krammede hende, følte hun sig akavet tilpas. Der var mange ting hun kunne, såsom sex og at dræbe, men disse små ting som at give et kram, blev alt for akavet og det var egentlig kun noget, som hun gjorde med sine mange børn, eller folk hun faktisk godt kunne lide. Det var ikke fordi, at hun direkte ikke kunne lide Morrigan, men hun kendte ikke tøsen og havde derfor ikke meget af et indblik, af hvem denne kvinde var, og derfor var hun i bund og grund, faktisk ret ligeglad med hende. Der var trods alt få folk, som kom så tæt på, at hun faktisk gad bekymre sig, og Morrigan var endnu ikke der endnu. Så da krammet foregik, forsøgte hun akavet at gengælde det, men det blev ikke til meget fra hendes egen side "just call me Lilith, my name is not Aunt" hun åndede næsten lettet op, da Morrigan endelig gav slip, og hun lagde armene over kors, måske for at signalere, at hun ikke just havde lyst til at blive krammet.

//Sorry for så sent et svar Smile

» Suprise! Time to meet the family - Darcy & Shelly
» I guess everyone fight time to time - Lion
» And so we meet again
» One never know who they will meet
» We meet again, my dear ~ CW ~