Bitchy Leopard

Xilla var blevet nød til at tage tilbage til skoven, for Luna havde været ret bitchy på det sidste. Hun vidste også ret godt hvorfor, så hun var klar over der var ikke andet at gøre, end at lukke Luna ud noget oftere. At det så havde endt i lidt af et blodbad var så en helt anden ting, da Luna havde nedlagt et dådyr. Den ellers grå/hvide pels, var rød de fleste steder pludselig, man var ikke i tvivl om det var blod og denne leopard havde fået sig et godt måltid. Hvis man også skulle gå udfra den svage knurren der kom fra hende, så snart der kom andre dyr tæt på, så ville man vide Luna var i et dårligt humør. Denne gang var det dog svært for Xilla at tvinge sig tilbage, for de var i Lunas krop, og der kunne Luna især i disse perioder, nemt overtage showet, medmindre hun ved for træt til at kæmpe om styringen med Xilla, eller hun tvang sig igennem, men det tog kræfter for dem begge og fik rykket dem lidt fra hinanden, en tillid de så igen skulle opbygge, hvilket ingen havde lyst til, så ofte ville Luna tilsidst overgive sig, men tydeligt det måske ikke var lige i dag hun helt kunne snakke fornuft til Luna.

Dog nød Luna at styre showet lidt, så hun gnaskede tilfreds i sit bytte, der snart kun var et skelet tilbage på. Ørene vipper omkring, halen vejer over den lille klippe agtig hun ligger på, imens hun spiser men alligevel opmærksom på alt omkring hende. Så det var ingen undtagelse da hun fik færten på en dæmon, at hun begyndte at knurre. Pelsen strittede til alle sider, som den kiggede hvor mod duften, samt der hvor der nu lød lidt puslen. Luna knurrede svagt, som den viste sine tænder, inden der overhovedet var nogle kommet frem, tydeligt i bitchy mood, man skulle nærmest tænke på at prikke til hende også ville Luna flippe ud.

Outfit minus solbriller

Efter alt for meget arbejde med klanen, trængte Nash helt sikkert til en gåtur, bare for at få luftet tankerne og de mange idéer og foreslag. Desuden, så kunne det godt blive udmattende at skulle holde styr på alle klan tingene, og alt det arbejde. Engang imellem var det rart nok, at kunne komme lidt væk fra det. Men Nash vidste også godt, at han sikkert aldrig ville kunne slippe helt væk fra det. Der ville sikkert altid været et eller andet, og det var også helt okay. Som han gik rundt med en smøg i munden, og blikket flakkende rundt i skovens omgivelser, kunne han efter få minutter få øje på noget.

Undrende løftede han et øjenbryn som han gik tættere på, bare for at om hvad det kunne være. På afstand lignede det en leopard, men han var nød til at blive sikker"A leopard...In the woods, it's interesting"sagde han som han betragtede dyret, som han pludselig stod tættere på. Hovedet lagde han på skrå, som han tog et stort hiv af smøgen og pustede røgen ud i luften, tænkte slet ikke på om den ville ramme dyret, eller ej. Det var nu ikke tit at han faktisk stødte på dyr som en leopard, og vidste ikke om han skulle være begejstret eller undrende overfor hvorfor der var en leopard i det fri. Havde den ingen ejer, eller hvad skete der lige"So no owner...Or have you just eaten your owner"spurgte han da han fik øje på blodpletterne. Kunne dog ikke lade være med at få et skævt smil frem på ansigtet.

Hendes øre var spidset, som hun tydeligt hørte hvad dæmonen sagde første gang, selvom han stod et stykke væk. God hørelse er altid en fordel, hun rynkede lidt på næsen som hun lugtede røgen. Det var en hvæsen som kom fra hende, da der pludselig kom røg på hende. Luna sprang op, og hoppede ned lige foran dæmonen. Nakkehårene strittede på hende, som hun viste sine tænder. "Well, I think you could be more delicious than the deer i just had," Lunas stemme var meget grov, men alligevel kunne man godt høre det svagt feminine i hendes stemme, med en svag undertone af knurren. Mest af alt prøvede Xilla ivrigt at hive i snoren til Luna, så hun kunne hive hende tilbage på plads i hovedet, hvor hun hørte til, ingen grund til at fornærme en dæmon fordi hun var bitchy over hun havde lidt for mange hormoner i kroppen for tiden. Det var en besværlig tid lige pt, men Luna plejede slet ikke være så bitchy, det var en ny side. Det hjalp nok heller ikke de mødte en dæmon, fordi ja dyret har det bare med at vælge kampe den ikke burde når den er i det humør.

Hun startede med at cirkle omkring dæmonen, som blikket blev hvilende på ham. Hun slikkede sig om munden, imens hun betragtede dæmonen, sikker på han nok smagte rimelig godt. Den eneste grund til Luna ikke var sprunget på ham for at smage, var at Xilla blev ved med at prøve hive hende mere tilbage, også for at se der var intet fornuft i at hoppe på en dæmon. Men der skulle mere end en smule overtalelse til, Luna var i det humør, og det i sig selv var en katastrofe når hun så mødte nogle. Hun kunne finde på at angribe alt og alle, ingen tvivl om det kunne ses i hendes øjne at hun så et bytte hun ville have, men alligevel som der var en kamp i det indre af dyret, hvilket der virkelig var. Men de grå øjne, hvilede forsat på ham, som de to skændes for dem selv, overbevisningen om ikke at gøre noget dumt, men ærligtalt, et hormon ramt rovdyr var vist ikke lige det man havde lyst til at møde slet ikke hvis de var som Luna, der blev helt crazy.