Tag, you're it

Giselle troede aldrig hun skulle indrømme det, men hun var faktisk nået et punkt, hvor hun var blevet træt af de konstante byture. Desuden var det ved at være lang tid siden, hun bare havde tilbragt en aften alene for sig selv. Hendes far, hans trofækone og hendes mindre halvsøskende var på forlænget weekend i forbindelse med en bryllupsinvitation, og det betød at hun havde hele penthouselejligheden for sig selv. Typisk var hun ellers ikke typen der takkede nej til et bryllup, men hun havde virkelig følt sig omklamret af folk på det sidste, og et par dage i eget selskab lød langt mere tiltalende end alternativet. Men efter en hel dag hvor hun ikke havde foretaget sig meget andet end at flyde på sofaen og binge Netflix, var hun nået et mindre bristepunkt. Hun blev nødt til at komme ud og få noget luft. Ellers ville den indsnigende hovedpine bare ende med at udvikle sig til en migrænelignende tilstand.

Det var netop derfor, at hun nu befandt sig i parken, selvom det var ret sent på aftenen. Hun var trukket i et nyt sæt træningstøj som hun havde anskaffet sig dagen før. Det kunne lige så godt indvies nu i stedet for at ende i hendes skab, hvor det højst sandsynligt aldrig ville se dagens lys igen. Hendes impulsive shoppingvaner var ved at tage en smule overhånd.
Giselle var så småt begyndt at fortryde, at hun havde ladet håret være løst. Hun havde ikke engang husket en elastik til at sætte det op, så hun måtte blot stryge det om bag ørerne med regelmæssige mellemrum. Hver gang hun gjorde dette blev et par hvide AirPods afsløret, hvorfra lyden af tilfældige popnumre strømmede ud. Der var alt for stille uden musikken. Den var dog så højt skruet op, at hun helt glemte at holde lav profil og nynnede i stedet for lystigt med på melodien. Til sidst var hun så meget inde i sin egen lille boble, at selv følelsen af hvordan de små fine hår på armene og i nakken begyndte at rejse sig ikke slog nogen indre alarm til. Den medfølgende kuldegysning nedad rygraden fik hende dog til at sænke tempoet en smule og skæve lidt uroligt ud til begge sider.

Outfit

~~~~~~~~~~~

Manuel havde egentlig ikke lavet ret meget på det seneste, hvilket i og for sig også havde været rart nok på en eller anden måde. Bare at kunne ligge på sofaen i lejligheden og se en eller anden fuldkommen ligegyldig serie, som man alligevel ikke behøvede at følge ret meget med i. Det havde været befriende, men han havde alligevel brug for sin sædvanlige aftentur i nabolaget. Parken havde altid været et af hans favorit områder at gå, mest af alt fordi han kunne lade alle sanserne sætte ind, plus der var gode muligheder for lidt sjov, hvis det var det man søgte. Et bredt og lettere dystert smil fandt frem til hans læber som han spottede en kvinde et stykke inde i parken, alene. Nærmest med det samme, slog hans dyriske instinkter ind og han kunne mærke lysten blev tændt i ham. Uden at vække meget opsigt gik han blot et stykke fra hende, lyttede til hvordan hun gik og nynnede. Et knæk på vejen fik ham dog til at dreje af og begynde at gå hurtigere, et stykke væk og så ud i mørket, hvor han ville blive svært at spotte ham, grundet den mørke påklædning.

Et stykke fra hende luskede han gennem mørket, holdt øje med hende og hvordan hun begyndte at sætte farten ned. Manuel fulgte fortsat efter hende til de nåede et lille område med buske og træer. Det var nu han skulle slå til. De mørke øjne skulede rundt for at orientere sig og være sikker på der ikke var nogen i nærheden, selv hvis der var, ville det ikke ændre ret meget. Langsomt bevægede han sig ind mellem nogle af træerne og let trak han kniven frem fra jakkelommen og slog den op. Med et bredt smil kom han ud fra træerne og så på hende ” My oh my, what did Satan bring me today. Hello there missy. ” sagde han med et slesk smil og de næsten sorte øjne rettet imod hende. Langsomt begyndte han at go i mod hende, studerede hende og tog en dyb indånding ” A human, but not quite… Interesting. ” sagde han og lod en finger glide over knivens kant.