I Must Confess

Sted: Manchester,
Tid: Januar 2020. Middagstid.
Omgivelser: Winston mansion - Stue (Link)
Vejret: Kølligt udenfor, men indenfor er det dejlig varmt.
Påklædning: Link
@Caroline here ya go <3
____

---

Det var en typisk vinter eftermiddag. Ajax var mere eller mindre forberedt på at om en månedstid ville han flytte til Gaia. Atlas og Averie var inde i byen for at bytte julegaver, imens Ajax afventede gæster derhjemme. Dæmonens forældre var på forretningsrejse med Hunter familien, hvilket han altid så frem til. Det betød at Caroline kom på besøg, og blev der til de engang kom tilbage. Sådan havde det altid været, og af en eller anden grund, selvom Caroline havde en alder hvor hun ikke behøvede at lystre den vane - så var det mere en belønning end det var en straf. Ajax havde forberedt sig, og sat et par kopper varm kakao over så de var klar til når hun kom ind. Det var længe siden at Ajax havde givet Caroline sin egen nøgle så hun bare kunne gå ind som det passede hende, så det forventede han lidt. Huset var nærmest ligeså meget hendes hjem, som det var hans. Han havde hørt sine forældre hviske med hendes om, at hun også skulle til Gaia - men hvorfor havde han ikke forstået endnu. Hun kendte jo intet til det overnaturlige? Hvorfor sende hende direkte ind i skærsilden uden at give hende en form for læring omkring den verden først. Han følte sig pludselig lettet over, at han også skulle afsted. I værste tilfælde, så kendte hun da i hvert fald en. Ajax satte de to kopper fra sig på bordet, før han lod sig selv falde ned i sofaen og ventede.

Han var efterhånden van til de forskellige lyde i villaen, og hørte døren gå op. Dog var han også den type, som bare lod hende gå indenfor. Huset var trods alt på en måde også hendes. Han vendte sig rundt som hun stod i døråbningen. Et stort smil spredte sig på hans ansigt, og strakte sig næsten helt op til øjnene. Carolines selskab var et han ikke kunne leve uden, han havde prøvet i en kort periode efter de havde slået op. Heldigvis var de kommet frem til den kloge beslutning, at deres venskab var for kostbart til at blive sat på en støvet hylde. "Heey you," hilste han igen med et mere kækt smil på læben, som hun gik over og tog for sig. Det var trods alt sådan han fortrak det.  Ajax var ikke overrasket da hun spurgte om Atlas var der, for ofte så man næsten ham ikke uden Atlas. Han havde altid været beskyttende overfor sin familie, og specielt i højtider så han ekstra til Atlas. "No, she is out with Averie," fortalte han så og tog en dyb indånding ind. Averie havde også været en del af hans liv i mange år, men hun var tættere med Atlas end med Ajax - og de to piger havde også haft deres egen lille romance kørerne bag gardinerne, men det virkede til at have endt nu. Hvilket han stadigvæk ikke forstod helt, men han ville lade Averie fortælle ham om det selv en eller anden dag. Lige nu havde Caroline hans fulde opmærksomhed. "We have all the space to ourselves," påpegede han med et anelse hint af et skævt smil. "Or, you know Lady and Tiny are here. But they are outside in their own little house," tilføjede han. Winston familien ejede to Border Collier, men grundet grundens størrelse havde de deres egen lille hundehus - hvad nogle ville kalde et hus. Dog kunne de altid løbe ind til dem, hvis de følte for det.

De tvefarvede øjne så hen på Caroline før han tog den anden kop til sig. "How was the drive up here? Alright?" Spurgte han så og vidste kun selv alt for godt, hvordan det var at leve med travle forældre. Ajax tog en slurk af den varme kakao, dæmonen var trods alt ikke ligeså sensitiv overfor varme som mennesker.

Smilet som næsten fyldte hele hans ansigt, gjorde hende opmærksom på at han glædede sig til at bruge tid med hende, og den følelse var i hvert fald gengældt. Caroline nikkede blidt, som hun sank den lille tår kakao, som havde brændt hendes tunge en lille smule. Alene med hundene. Hun smilte skævt tilbage til ham. Hans øjne gjorde hende som altid blød i knæene, og beklageligvis var der ikke nogen som ham.
”Oh it was alright,” sikke en hvid løg, ”They were busy talking on the phone with multiple people,” forklarede hun og kiggede afvigende ned på sin kop kakao mens hun rørte langsomt rundt i den. Hendes forældre var aldrig rigtig til stede. Hun kiggede op på Ajax med et mindre smil end hun var kommet ind med, ”Atleast they didn’t argue with eachother,” hun trak på skuldrende, ”But up here was nice. Music up and a single concert starring me,” hele humøret blev blusset op som hun rettede ryggen og smilte kækt. ”Did your parents get to the airport well?” Hun pustede hen over kanten på sit krus kakao for at køle toppen lidt af inden hun tog en lille slurk igen, hvorefter hun kiggede op på hans flotte øjne igen.
Hun havde ikke rigtig noget med over til Ajax ud over det der lige var i hendes lille håndtaske: nøglebundt, telefon, pung, en lille gennemsigtig beholder med massere piller i og tre stykker makeup – mere behøvede hun ikke når hun allerede havde en plads i et skab med tøj, sko og lidt hudpleje. Det var vel en fordel at have så meget plads hver i sær og være så gode venner.

Caroline lagde godt mærke til Ajax lille kommentar til hans kendskab til de fjerne forældre. Det var ikke nogen overraskelse for hende.
Smilet som var blevet lidt mindre, da de snakkede om forældre, bredte sig igen, da han nævnte han gerne ville have været med til hendes ’live koncert’, ”Yeah, I really missed your company on my world wide tour,”  grinte hun. Aldrig i livet hun ville komme på en world wide tur i hendes forældres bil, for at synge. Det kunne dog være fedt. Men hun syntes dog at deres ture sammen var fede nok i sig selv, så hun ville nok ikke have brug for det andet.
Caroline gav ham et skævt smil som han svarede på hans egne forældre. Det var typisk dem. Var det virkelig så svært for dem at sige farvel inden de kørte? Hun smågrinede så, som han påpegede hans fars typiske klagen.

”Well, I’m going to a new school soon, called Athena Academy I think?” hun vidste ikke meget om skolen, men hun vidste bare at det var en beslutning hendes forældre havde taget efter der var sket nogle underlige ting en aften. Caroline havde bare ikke rigtig nogen erindring om hvad der skete. ”You’re also going to a new school, right?”  spurgte hun, og bukkede sit ene ben op på sofaen, for at vende sig mod ham. Begge hendes hænder holdt om den meget varme kop kakao, som hun afventede en forklaring eller lign. Det var lidt nervepirrende at skulle afsted til et nyt sted som hun ikke kendte til rigtigt. Hendes forældre ville sikkert heller ikke være hjemme til at sige farvel til hende, så hun måtte sikkert sørge for at komme afsted alene, med mindre hendes søster skulle med? Hun følte egentligt for at slå tankerne væk fra forældrene. Skole snak hjalp sikkert ikke på det, men måske senere kunne de lave noget andet, hvor forældre i hvert fald ikke måtte være på tankerne…

Han nikkede da hun nævnte Athena Akademiet. Både Caroline og Averie skulle starte der, og det havde fået ham til at overtale sine forældre om ham og Atlas kunne gøre det samme. "I am," fortalte han og tog en dybere indånding ind. "The house here would be so much more boring without you to visit every other day," indrømmede han og lagde svagt sine armene over kors. "I might have talked my parents into getting Atlas and I in," forklarede han så og lagde hovedet en anelse på skrå som han så hende an. Han brød sig ikke om at lade nogle gå ind i ukendt land alene. Gaia var et land fyldt med overnaturlige elementer, elementer som Caroline ikke var særlig bekendte med. Det var som at sende et menneske på en halv selvmords mission, bare tanken om, at en dæmon eller vampyr mistede sin kontrol og han ikke kunne redde hende. "How much do you know about Gaia and the Academy Caroline?" Spurgte han så lidt efter. Det var sjældent han sagde hendes fuldenavn, mest kun når det var noget alvorligt eller mere seriøst der ville komme ud af samtalen.

Caroline så interesseret på ham, som han fortalte han også skulle ind på en ny skole. Hans dybe indånding fik hende dog til at se lidt bekymret på ham, dog blev det hurtigt fejet af banen, som han forklarede at han blot ville kede sig lang mere, uden hende til at kunne underholde ham. ”You’re getting in at the Athea Academy?” spurgte hun overrasket. Hun kunne næsten ikke forstå at de skulle gå på samme skole. ”I’ll look forward to see you in the hallways,” kom det flirtende fra hende, som hun forsigtig bed sig i underlæben.

Flirteriet blev dog hurtigt skubbet til siden ved det efterfølgende spørgsmål og hendes fulde fornavn. Hun kunne godt mærke der var noget som ikke var som det skulle være, og det hjalp i den grad ikke, at hun ikke kendte meget til stedet. ”Not much, to be honest. Is that a problem?” spurgte hun undrende og en anelse bekymret og skar en lille grimmase. Eftersom de begge skulle til Gaia og starte på akademiet, kunne det da ikke være så slemt, så længe de havde hinanden?

"You bet your ass I am," svarede han på hendes spørgsmål. Det var naturligt at han passede på folk han elskede, og Caroline ville altid være på den liste. Ajax løftede stile på et skævt smil til hendes næste kommentar. "Oh, only the hallways?" Spurgte han en anelse kækt. Han var bekymret for om vampyrerne ville sætter tænderne i hende, eller værre. Han vidste at Mirabelle allerede var i Gaia, men indlagt på Eichen House - ikke noget Caroline og hendes familie snakkede meget om, men han kendte til det. "There might be," indrømmede han, da hun spurgte om der ville være et problem. Han havde hele tiden fået af vide at Caroline ikke måtte kende til det overnaturlige. Alle de gange han havde grinet og gjort grin med diverse fantasy film om vampyrer og varulve. Han vidste bedre end det var en joke, men han havde heller aldrig regnet med at hendes forældre ville lade hende starte på akademiet i Gaia. Gaia var hovedstaden for overnaturlige væsner. "Gaia isn't just like travelling to Germany or France - it's a very special kind of place," he confessed and took a deep breath in. "People there aren't just like you, human I mean," he closed his eyes shortly. He realized how stupid that must have sounded. "I'm not joking Care, all the stories out there is true - most of them."

Hun smilede kækt til ham, som han forsikrede hende om at han også skulle starte på Athena akademiet. Da han selv spurgte om det kun var i gangene de ville ses, følte hun helt klart selv han lagde op til mere, hvilket gjorde hende glad. Hun sænkede sin kop med kakao ned mod sine ben og tog sig selv i at læne sig en anelse nærmere ham, mens hun så fra det ene øje, til hans mund og til det andet øje. ”You can see me anywhere, if you want to,” lød det lokkende fra hende. Hun var overbevist om at han altid ville have let ved at sno hende om sin lillefinger – ligesom nu.

Caroline rynkede lettere bekymret på brynene, som han påstod det måske ville være et problem ikke at kende noget til Gaia og akademiet. Hun ventede et øjeblik på at få uddybet hvad problemet skulle være, men det gav stadig ikke mening. Hvordan kunne det ikke være ligesom at rejse til et hvilket som helst andet europæisk land? Da han så prøvede at uddybe med at folk ikke var som hende rystede hun forvirret på hovedet og rynkede lidt mere på panden og brynene. ”What?” spurgte hun og det var tydeligt hun ikke havde nogen anelse om hvad han snakkede om. Det var også tydeligt på ham, at det han havde sagt var han selv bevidst om ikke gav mening. ”What stories? What are you trying to tell me?” spurgte hun forvirret, en anelse utålmodig.

He knew it would sound crazy, insane almost. Humans weren't meant to know about the supernatural, and at the same time, if they didn't, how were they supposed to protect themselves against it? Some demons were cruel, some vampires even more. "Stories about vampires, werewolves, all kind of monsters," he took a deeper breath in and looked into her eyes, "demons and angels. Gaia is filled with them, and the academy as well." He breathed slowly out and waited for her to take it all in and just react. He rarely looked this serious, and it was pretty clear to anyone who knew him that he wasn't joking or pranking. "I'm not human either, I'm a special kind of demon." He knew he was placing a bomb, but right now she deserved to know anything that could put her life at risk.

"Pretty much," he breathed out, and could only hope she would take it well. Usually some humans did, it seemed like a joke at first, then they realized how much supernatural that actually already had interfered with their lives. He took a deeper breath in as she reacted to the fact he just had told her what he was. First she seemed to be in refuse to believe it was true, but he had faith that she just needed to process the information. He kept silent till she got up in a flash, he wanted to be there for her to help her process, but he also didn't want her to start any kind of fear. "I am," he then confirmed once again and got slowly up from his seat. "I wanted to tell you for a long time, but I was told not to by my parents - but you going to the academy without warning, I couldn't risk it." He took a deeper breath in once again, and realized how heavy his heart was beating. Was he scared she was going to run away? It seemed so. "I'm still the same Ajax you know that will never change," he took one step closer to her and held his breath afraid of her reaction.

As soon as he replied she stopped walking away, starring at the floor, while she massaged her temples, as if it would help process everything he just told her. Her mouth moved as if she was trying to say something or repeat something, but no words left her mouth. They stayed in her mind swirling around. She didn’t even realize he got up from his seat. He couldn’t risk it. He was still the same and would never change. She shook her head. He wasn’t the same. What was he capable of?
She turned towards him shaking his head. “Okay…” she started nodding a bit. “Thanks for telling me,” she gave him a confused smile, not looking at him. She took a deep breath, sighing. “So, what can you do?” she looked back at him and shrugged. Since he wasn’t a human, he must be able to do something that wasn’t humanlike. She felt like it might help her understand – or maybe it would blow her mind, just a notch too much.

Caroline seemed to take it easy, perhaps a little to easy, but he also knew how the brain worked. It might take a few hours if not days before she got all the pieces together. What could he do? Ajax took a deeper breath in and looked around them shortly. There was only one of his powers that he actually could show her, and it was pretty freaky for a starter, but nothing compared to his other abilities. "It is better if I show you," he took a few steps closer to the nearest wall, and phased through it with half of his body. "I can phase through basically anything, ever wondered why I get around so quickly - or you rarely hear me walking through a door?" He moved back to her and crossed his arms slightly losse while looking at her. "I'm a speciel kind of demon, what they call an Oneiric demon," he felt his body tighten just a little bit up - he knew she could find him dangerous with that information. He had access to her dreams, her mind, something other demons didn't have. "I feed mostly on dreams, nothing that hurts anyone." With the power to make people fall asleep, he always made sure people got a good night sleep when they were around him.