Sisterhood of the hangover

Time: kl. 08:08
Place: Little Lamb, placeret på Filigree Cres. 13 blot et par sidegader fra butikstorvet.
Weather: Som en nydelig tidlig-forårsmorgen.
Outfit: En god ulden sweater. Og på benene; blå tætsiddende jeans og komfortable hvide trainers.
_______________________________________________________________________

Foråret havde nået selv Gaia i tide det år. Brostenene, der endnu ikke var blevet besejret af et lag asfalt, var stadigvæk blanke og glatte af nattens fugt og regn, men den tidlige morgenhimmel var klar og blå og det skarpe lys fra den stigende sol, skinnede sit blændende igennem den halvmåne bugede lille sidegade. Dog ikke mange sidegader fra selveste butikstorvet havde Filigree Cres. altid været et lidt mere idyllisk område. De høje bygningerne på hver side af vejen bar stadig det ældre og tidløse arkitekturske design og selve gaden var ganske smal. Smal nok til, at der nok kun ville være plads til en enkelt bil kunne komme igennem. Der var som regel ingen larm, eftersom boligerne ikke just var beboet af festglade unge. Der var en form for usagt respekt i gaden.
Det var det perfekte sted for den bette forretning at have placeret sig. Selv ikke med den smukke, mørke mahogni-dør stod malplaceret. Og efeu-væksten omkring det store fremvisningsvindue, matchede med den samme vækst op ad adskillige andre murstensmurer.

Med et mageligt suk, født oprindeligt fra en trang til at gabe endnu en gang, trådte den lille heks ned ad det sidste trin på den smalle trappe i væggen, der førte op til beboelsesområdet. En krage med fjerpragt så skinnende hvidt som nyfalden sne, uden en eneste plet af andet, satte straks af fra dens hvil på hendes skulder og fløj med baskede vinger igennem butikkens indre og satte sig til rette på sin sædvanlige plads ved betalingsdisken; ’halsen’ af den stationære vintage-bordlampe. Her kunne den sidde og holde sin heks med selskab og samtidig holde øje med kunder og andre besøgende. Der var nu ikke helt så meget vagthund over den, idét den per automatik gik i gang med sin egen morgenrutine i form af at pleje sine fjer med sit næb.

Der duftede dejligt i forretningen. Af nylig rengøring og den dvælende lugt af brændende stearinlys og gamle mysterier. Magi var altid i luften i Little Lamb. Der var også altid et organiseret rod i Little Lamb trods Saga holdte stedet rent.
En enkel svirvel med hånden og loft-lampen tændte og spredte lidt mere liv i forretningen i form af et varmt og hyggeligt lys. Der kom selvfølgelig rigeligt med naturligt lys ind ad vinduet, men det var begrænset. Endnu en gestus med hånden, idét hun satte måsen i stolen bag disken, gjort højt nok så, hun ikke så krummet og doven ud siddende i den. Et klik lød fra dørens lås. Åben. Og alt gjort uden at klippe den anden hånds greb omkring en tung kande og en kop, der blot skulle fyldes med friskbrygget kaffe for at være fuldend.
Saga så ikke vitterligt træt ud, selvom det ikke var længe siden, at hun var vågnet. Hendes hår sad endda uden tegn på morgenhår, dog det ikke var til at vide, om krøllerne var gjort med intention eller fordi, hun havde sovet med det sat op. Men hun lignede alligevel en der tillod sig en langsom morgen.

Solens stråler var allerede fremme, da Brooklyn bevægede sig ud på en nær-tom gågade. Det var tiltrængt med dens varme stråler imod sit ansigt, og hun blev stående foran døren og nød følelsen og den friske luft i flere sekunder, inden hun vendte sig mod døren igen, for at låse den efter sig.

Det var en kold tur hjem, men heldigvis ikke lang. Det tog knap 10 minutter for hende at gå hjem, og desuden var det ti tiltrængte minutter, der gav Brooklyn en mulighed for at komme til sig selv. Hvis en gæst købte hende et shot, så drak hun det. Det var der rigelig med grunde til; flere drikkepenge. En sjovere arbejdsnat. En dulmen af de sanser, hun først for nylig havde fundet ud af var begrundet i hendes race.

Sjældent var det i hvert fald blevet, at hun kom ædru hjem fra arbejde. Heldigvis fandtes der en kur lige rundt om hjørnet.

Brooklyn stoppede op foran den massive trædør ind til Little Lamb og lod solen kærtegne sit ansigt en sidste gang, en sky af hendes ånde hængende i den kolde luft, inden hun lagde sin vægt mod døren og i et kontrolleret fald kom ind i den hyggelige, varme butik.
En bjælde over døren annoncerede hendes ankomst, og Brooklyn var allerede i gang med at hive sin brune jakke af, der med sine krøller fik hende til at ligne en blød tøjbamse. Under den havde hun en stribet trøje, der engang havde tilhørt hendes mor. Hendes bukser var sorte, ligesom hendes korte støvler, og ligesom den T-shirt, der var en del af hendes uniform og gemte sig under hendes trøje.

"Honey, I'm home~" sang hun jokende og knugede sin bløde jakke imellem sine arme, imens hun gik helt op til sin veninde, men blev dog på den anden side af disken. "Aw, you made me coffee?" spurgte hun, imens hun løftede sig op at sidde på disken og straks derefter rækkede ud for at stjæle koppen med kaffen. Hvis hun normalt var lidt mere genert eller tilbageholdt, så var hun det slet ikke, når hun først var fuld, heller ikke selvom hun var ved at bevæge sig væk fra at være fuld og over i at være tømmermandsramt.

Det var lige ved at Saga ikke engang behøvede at løfte blikket for at vide, hvem der netop havde trådt indenfor. Det skete som på klokkeslaget, selvom besøget skete næsten på forskellige klokkeslag hver eneste gang. En ting, de havde tilfælles; uregelmæssige arbejdstimer. Og alligevel afgav den unge banshee en genkendelig tilstedeværelse. Det var meget få, der trådte så nonchalant ind i hendes forretning. Det var i det hele taget få, der søgte til hendes forretning omkring dette tidspunkt på dagen med mindre det var kære ældre damer, der havde forvekslet hendes varer for antikke nipsting igennem deres metertykke brilleglas.
Heksen så dog op. Mødte Brooklyn med et roligt blik og hovedet vippet bare lidt til siden. Eller ikke til siden. Mere i en skæv vinkel tilbage, som så hun den lyshårede kvinde an. Fulgte hende, som hun straks gjorde sig hjemme, præcis som hun altid havde gjort.

Fluks blev kaffekanden flyttet for ikke at blive væltet, at den bagdel der satte sig i bordpladen, og lige akkurat som der blev rakt ud efter den dampende kaffekop, rykkede den ved mystiske kræfter udenfor rækkevidde. Måden Sagas ene finger havde været peget mod koppen og havde flyttet på sig i samme rytme afslørede mysteriet bag. ”It seems you need something a little different than coffee agian this morning,” svarede hun, og selv med blikket sænket, var det stadigvæk til at se smilet på heksens læber. For overfor Brooklyn var det ikke bare en antydning eller en hentydning eller et snert af et smil. Det var bredt nok til at vise tænder. Samt bredt nok til at overføre morskaben til hendes stemme.

”How was the night?” var det denne gang Saga’s tur til at spørge samtidig med, at hun greb manuelt omkring sin kop og flyttede den solidt på afstand fra sin veninde for at yderligere etablere ejerskab over for dem. Ikke at det nogensinde før havde holdt hende tilbage, så det var en vovende handling at slippe den og endda glide ned fra sin stol for at begive sig omkring disken. Ligesom Brooklyns besøg, var der andre dele til deres velpassede rutine. ”At least you managed to drag yourself here without falling in through the door this time so it mustn’t have been too chaotic, huh.” Stående med et skuffesystem, ryggen til banshee’en, gik hun erfarent i et par forskellige af dem for at trække enkelte urter fra dem.
Skarpt skræppede kragen meget opmærksomhedskrævende, og man kunne høre, hvordan den hoppede et par gange hen langs lampen for at komme tættere på Brooklyn. Circe var blevet ret glad for Brooklyn. Så at ikke blive hilst på var da ikke helt okay. Circe ville også have hendes opmærksomhed.

Da kaffekoppen flyttede sig, næsten tilsyneladende af sig selv, svarede Brooklyn med et fnys, som var hun fornærmet over Sagas modvilje til at dele sin kaffe. Men det var et show; i virkeligheden ville hun langt hellere have den erstatning, hun vidste Saga var ved at lave hende, fra det øjeblik hendes veninde rejste sig. Hun grinede også kun, da Saga diskret påpegede, at hun vidste Brooklyn var fuld.

"You know I can't go to sleep like this. My bed will feel like a boat on uneven water!" Hendes smil var for bredt og hendes bevægelser for store, imens hun snakkede, men hun ville falde til ro, når hun havde fået, hvad hun var kommet efter. Hun ville stadig blive hængende, så længe hun kunne holde sig vågen; beroliget af Sagas tilstedeværelse. Men hun ville gå, inden søvnen overvældede hende. Det lykkedes hende i hvert fald det meste af tiden at gå inden.

Hun så efter den flyttede kaffekop med længsel i blikket, men vidste, at der var fornuft bag Sagas handlinger; udover at holde kaffen for sig selv, sikrede hun også at Brooklyn ikke forblev vågen de næste fire timer, når hun burde indhente sin søvn så hurtigt som muligt. En forbuden frugt var nu dog kun så meget sødere, så det gjorde kun fristelsen værre.

"It was alright," svarede hun, men trak ordene ud. Hun smed sit ene ben over det andet, og lagde sin jakke fra sig over dem, selvom der ikke var køligt i butikken. "Some guy spilled his beer all over me. I think I got the worst of it off though." Hun løftede et knæ og lugtede til det, og opfangede kun svagt lugten af øl, som hun under alle omstændigheder alligevel lugtede svagt af, når hun kom hjem. "Then we kicked out some kid for trying to sell drugs in there. You know, the usual." Ud af øjenkrogen så hun Circe hoppe tættere på, og hun løftede en hånd for distræt at ae hende over fjerne, kun for at blive nappet i fingeren for sin manglede opmærksomhed.

"Okay, I'm sorry, you crazy bird," svarede hun grinende fuglen og vendte sin fulde opmærksomhed mod den, imens hun kærligt strøg den over fjerene.

Saga rynkede automatisk på næsen af mild væmmelse. Bare tanken om at blive tilsølet af øl var en god grund til at have god afstand til den hektiske nattescene. ”Hopefully it wasn’t some kind of dangerous drug. Was it a human being, you caught?” fortsatte heksen, som hun lukkede den sidste skuffe og atter drejede omkring for at se det egentlig betryggende billeder af banshee’en og familiæren. Kragen var blevet godt tilfreds med resultatet af dens dramatiske opspil, og man kunne nærmest forestille sig, at den følte sig royal, da Brooklyn endelig strøg den over fjerene. Hun vidste hvor det var særligt godt at nusse, og de gyldne øjne lukkede sig i af ren og skær nydelse.
Circe var en finurlig en. Altid på vagt for sin heks. Kunne altid fornemme noget som sin heks ikke kunne i folk. Men om Circe ikke også var let tilbøjelig for at ændre mening ved at komme i centrum.

Saga vendte tilbage til sin side af disken og alt, hun havde fået samlet sammen, blev lagt på den frie bordplads; en rod der så ud til at være meget li en lakridsrod – hvilket det nok også var, nogle tørrede mørkegrønne blade, hvad der lignede en hård insekt-puppe eller hårdskallet fed larve eller bille uden ben og et stykke kridt.

Først og fremmest havde hun brug for et krus. Et glaseret keramikkrus der allerede stod klar til brug på en hylde bag disken. Til at starte med tog hun kridtet i sine fingre og begyndte at tegne en cirkel bare direkte på bordpladen. En cirkel i en cirkel og tegn, der sikkert havde en betydning for dem der forstod som på det magiske sprog, blev ligeledes tegnet til den magiske cirkel var komplet og kruset blev stillet oven på. Lidt som en bordskåner. Udover at det stadigvæk var oven på bordet. Bladende fik lige et tryk og et bøj, inden de som det første kom i kruset. Et stykke af roden blev knækket af, som var det blot sammenpresset savsmuld, og lige så nemt var det for Saga at rive den fra hinanden i dens lange træagtige fibre og ligeledes komme det i kruset med bladende. Det hele var en rolig proces. Hun havde gjort den før. En del gange for Brooklyn, så det lå ikke bare i hukommelsen men også i fingrene.
Hun tog så om kaffekanden, men idét at hun begyndte at fylde kruset op, var væsken der kom ud ikke mørkebrun og velduftende af kaffe. I stedet var den blot klar og lugtløs som vand. Stadig dampende. Man ville få intet ud af at prøve og tvinge stofferne ud af ingredienserne ved at bruge koldt vand. Det ville i hvert fald tage mange gange så lang tid.
Den sidste nødvendige ting til at give drikken den ønskede effekt var puppen. Skallen var hård som e nøddeskal, så det var nødvendigt for Saga at klemme den godt mellem bordpladen og den hårde knogle af hendes håndflade. Knas lød det idét, hun krakelerede skallen. Bare lidt. Ingen grund til at knuse den fuldstændig. Ingen ville have skal i sin te. For i stedet for at bare komme det hele ned i kruset, nøjedes hun med at presse dens indre, lidt slimede saft ned i det, som straks farvede vandet en gennemsigtig og svag violet farve til trods for, at saften var mere gullig i det.

”There. You know the deal; drink it all up. At some point I’ll have to charge you for this if you keep exploiting my abilities like this,” sagde heksen med en eksisterende komik og tilhørende lette smil, som hun fjernede kruset fra dens magiske cirkel og stillede den frem for Brooklyn at drikke.

Brooklyn kunne føle det ansigt Saga lavede, da hun nævnte den spildte øl, selvom hendes ven stod med ryggen til hende. Hun vidste bare, hvordan hun havde det med den slags. Hvilket var noget Brooklyn ikke selv på nogen måde forstod; nattelivet havde givet hende alt, hvad hun tidligere havde manglet i sit liv; en følelse af kontrol over sig selv og sine omgivelser, en måde at dulme sine følelser og sin races evner, og vigtigst af alt venner. Også selvom det var den type venner, der kun var der for hende, så længe det var nemt, og så længe de alle var fulde.

"He looked human but I didn't really stop to ask. He sure could ran fast though," svarede Brooklyn afslappet. Hun var ikke betjent, så hun var som regel ligeglad med hvad folk gjorde for at tjene penge, så længe det ikke foregik på hendes arbejdsplads.

Selvom hun havde set det mange gange før, fulgte hun spændt med da Saga skabte hendes eliksir. Nogle af ingredienserne så ikke ligefrem appetitlige ud, men Brooklyn havde lært at forbinde synet og især duften med sin Saga og med deres venskab. Det var det samme som at elske den skarpe duft af benzin, fordi det mindede dig om at sidde på bagsædet af din mors bil på vej hjem til mormor.

"Oh, I absolutely plan to pay you some day!" svarede hun med al selvsikkerhed i verden, inden hun løftede kruset op. Dampen steg op fra det varme indhold og duftede svagt af tequila - om det kun var hende, der duftede det, hun havde drukket mest af i løbet af aftenen, havde hun aldrig fået spurgt Saga om, men hun kunne godt lide at forblive i mørket med nogle af de ting magi kunne. Det fik det hele til at virke mere magisk. Hun bundede indholdet i én omgang, og skar en grimasse, selvom indholdet ikke smagte decideret grimt. Det smagte bare heller ikke af noget hun kendte, og dét i sig selv var grund til bekymring når man drak noget, især når en af ingredienserne var slim.

"Never tell me what those ingredients actually are," bad hun med et grin, inden hun stillede koppen fra sig, hendes bevægelse lidt for voldsom til at være normal, men selv ædru var Brooklyn en pige med store armbevægelser, og de blev kun større når hun havde fået noget at drikke.
Hun følte sin energi fornyet efter drikken, men om det var det magiske indhold eller bare varmen fra det, kunne hun ikke sige. "You should come by my work again sometime soon. There's this guy, a regular, I think you'd like him." Hun så på Saga med et slet skjult smil og strøg sin hånd over sin jakke, som var hun med i en James Bond film og det var hendes kat.

En mental note blev lige hurtigt gjort omkring pusheren og så ellers langt på plads i heksens indre arkiv. Det var sikkert ingenting. Og Saga var som sådan ikke bekymret. Men var der tale om spredning af overnaturlige stoffer af en art, så kunne man vel godt sige, at hun var interesseret. Hun havde en tørst for inderside viden. Dele af hendes arbejde var sådan set afhængig af den slags. For ligemeget hvor uskyldig hendes liv og forretning så end måtte virke med dens rolige og dæmpede udstråling, så betød det ikke, at hendes kundestabel kun bestod af tømmermænds-ramte kærlighedsdesperate eller forslåede folk. Langt fra…

”In that case I might just start up a tap for you,” sendte hun joken videre. Saga havde absolut ingen intentioner om at kræve nogen form for betaling fra Brooklyn. Havde hun været en fremmed, der havde troppet op lige så svajende og påvirket, ville hun ikke have tøvet, men deres venskab betød faktisk noget for hende. Nok til at det ville være alt for unaturligt at sætte en pris på at hjælpe banshee’en. Og desuden var det blevet en så almen ting nu.
Med en let, men alligevel helt frigjort latter, fremprovokeret af Brooklyns følgende kommentar omkring drikken, hun netop havde bundet, som var det et shot hostesaft, placerede Saga atter sin møs tilbage i sin egen stol. Hun forstod hende skam godt. Selv for en vant til usædvanlige ting og sager, så var de trods alt heller ikke ting som hun ville foretrække at komme i sin kaffe med mindre det var nødvendigt. Og vedrørende kaffe; så fik hun endelig mulighed for at tage sin egen kop i sine hænder og tage den der første slurk og få smagen af rolig morgen på tungen. Lidt kølig, men der behøvede kun et par tap med neglen mod porcelænet og temperaturen steg tilbage.

Der var da en smule forundring til stede i hendes øjne, da hun, stadig med koppen mod læben, løftede blikket tilbage mod Brooklyn. Banshee’en så allerede bedre ud. En smule mere til stede. ”Trying to hook me up again, are we? Sure, it has been a while since I visited you.” Blikket faldt roligt igen, som hun færdiggjorde sin handling med kaffekoppen, før hun sænkede den. Hvilede den på bordet med begge hænder omkring den for at optage dens varme.
”So tell me a bit about this guy. There must be something about him that makes you think I’d like him.” Hun kunne da godt lade sig lege lidt med. Også selvom at Saga da var oprigtig i sin accept.

"You haven't yet?" spurgte Brooklyn med påstået overraskelse. Hun havde ingen ide om, hvor meget hun skyldte Saga, men hun vidste, at hun aldrig ville kunne betale det tilbage. Hun skyldte hende for meget mere end de tømmermænds-kure hun lavede for hende. Uden Saga ville Brooklyn ikke have været, hvor hun var i dag.

Hendes angist lyste op i et smil, da hun bemærkede Sagas fingernegl tappe mod koppen. Ingen af Sagas bevægelser virkede nogensinde tankeløse; der var en idé bag dem alle, magi bag dem alle. Det var noget af det, der gjorde Saga så magisk - måden hun bar sin magi på, det var ikke bare en evne, det var uden tvivl hende. Engang imellem føltes det, som om magien elskede Saga lige så højt som Brooklyn elskede hende. Selv når Saga ikke brugte sin magi, føltes luften omkring hende anderledes.

"It's not that I think you're lonely, honestly, how could you ever be, with me in your life?" Brooklyn grinende tilfredst af sig selv.
"Well. He's tall," begyndte hun listen, for det vigtigste kom selvfølgelig først; "he has these big, brown eyes and a general aura that he needs saving. And his name is Jackson." Brooklyn sluttede af med et smil, der fyldte hele hendes ansigt, inden hun skyndte sig at tilføje; "And he tips well!"

Et mørkt og velformet bryn hævede sig højere end det andet på heksens månelyse ansigt. ”So basicly you’re actually just… pimping me out now?” afslørede Saga sin veninde uden at vise nåde. For folk der ikke kendte Saga ville nok have opfattelsen af, at hun ikke fangede humoren der svøbte samtalen, men Brooklyn havde allerede møvet sig så tæt ind på hende, at der virkelig ikke nogen grund til at bekymre sig om, banshee’en pludselig skulle tro, at hun havde trådt den erfarende heks over tæerne. Egentlig var det ret svært at gøre det. Hun havde en vis mængde tolerance. En særlig form for tolerance, men det var en anden side af sagen.
”On second thought; I don’t think it’s gonna work with me and Jackson. Him being in need of saving honestly just sounds like a whole line of issues to be dealt with. And with the shop I really don’t think I’ll have the time.” Saga sukkede med en smule ekstra drama tilføjet, som manglede det bare at hun lagde en hånd mod panden og dånede ved tanken om, hvor voldsomt travlt og hårdt hendes liv var.
Men Brooklyn havde fat i noget, for det var netop den type, hun følte sig trukket hen imod mest. In need of saving. Aldrig havde Saga selv lagt nok mærke til det med mindre at hun virkelig gik hen og gjorde sig umage for at tænke over det, for det var en så naturlig ting. Var det fordi, at hun selv et sted i sin underbevidsthed hungrede efter at blive reddet? I så faldt; fra hvad? Eller var det mere hen imod det af en ubevidst trang til velgørenhed? Der kunne være mange grunde.

Hun tog tør mere af sin kaffe, og hun begyndte så småt at kunne mærke sit sind vågne ordentligt op. Det var sjældent at Saga ikke var mentalt til stede, men hun var ikke en Gud. Hun kunne stadigvæk mærke forskel på at have koffein i sit system og være foruden. Hun kunne stadig være træt. Og i særdeleshed når sovende timer ikke havde været af den optimale mængde. ”I’m thinking about going back to school,” kastede hun så bare ud. Ganske stille og roligt og nonchalant, som var det ikke en ret absurd udmelding fra hende. Hun var ikke just i sine meget unge tyvere, som hendes krop havde det med at overbevise folk om. Hun var flere århundrede ældre end Brooklyn. Hun havde mange, mange år af undervisning bag sig. Læring som sikkert strakte sig over det, som hun ville kunne få, skulle hun tilbage på skolebænken.
Alligevel var det med alvor, at hun havde sagt det. Ikke humor.

"No!" Svarede Brooklyn med et højlydt og pludselig grin, da Saga spurgte hende om hun pimpede hende ud. Hun havde mest nævnt hans drikkepenge, fordi hun ikke følte at hendes veninde skulle tage sig af en eller anden taber, der ikke engang kunne passe på sig selv. Den slags havde de begge for travlt til, selvom Brooklyn havde set et mønster, der indikerede at hendes veninde kastede sig over fortabte sjæle. At hun så alligevel anbefalede hende den slags var en anden sag... I det mindste havde han råd til hjælp fra andre end hende.
Efterhånden som Saga satte spørgsmålstegn ved Brooklyns anbefaling af Jackson, gjorde hun også selv, og da Saga kom frem til at hun ikke havde tid til den slags mænd, sad Brooklyn også selv og rystede på hovedet af ideen. Selvfølgelig havde hun ikke det.

"You are?" Brooklyn lagde ikke skjul på sin overraskelse, som hun skarpt drejede sit ansigt mod Sagas igen. "What do you - why - uh." Med en dyb indånding tog Brooklyn en pause, rettede sig op og så med dyb alvor på Saga. "This summer?" Fra Brooklyns synspunkt havde Saga alt; en butik, et hjem, et tilhørssted, en karriere, penge nok til at klare sig. Og samtidig ville hun ikke nedgøre sig til at spørge hende hvorfor. For hun havde jo set, nogle af de typer der kom i butikken.
Hun ønskede ligefrem for Saga, at hun fik noget andet at lave. Og hun kendte det også fra sig selv. Hvem havde lyst til at være bartender hele deres liv? Men så snart Saga havde sagt sit ønske højt, føltes det som om hun var lige på nippet til at forlade Brooklyn for evigt, og Brooklyn kunne ikke holde frygten for at blive efterladt helt skjult.

Den skarpe bevægelse af Brooklyns hoved, der nær havde svunget hele vejen omkring i farten, fik ligeledes Saga til at løfte blikket op mod hende i en mild forskrækkelse. Circe blev dog en del mere påvirket af den meget abrupte handling og havde nær lettet fra sin plads på lampen, sådan som vingerne baskede skrækslagen og forvildet. Kraftigt nok til at få små totter af de to unge kvinders hår til at flagre for et sekund eller to. Det havde da alligevel været lidt af en reaktion, og Saga kunne ikke holde sig fra at krumme de mørke bryn en smule. Så uforudsigelig kunne det var heller ikke være.

Roligt rystede heksen så atter på hovedet. ”No. This month.” Hun rakte en hånd frem, håndleddet blødgjort, som var hun en ballerina. Den hvide krage forstod med det samme og sprang kort derefter af lampen og med et par, denne gang, flyvske bask landede den på siden af hendes hånd, halvt ude på hendes pegefinger. ”You must know about the Athena Academy, right? The big school for – mostly – supernatural beings over in Aston. I’m not necessarily planning to enrol for educational purposes but…” Hun nussede blidt kragens fødder med tommelfingeren tilhørende den same hånd, hun bar fuglen på, inden hun rykkede hånden tilbage mod sig selv og førte sin familiær til at sidde på hendes skulder. Hvilket den adlydende gjorde. Trippede omkring for at dreje omkring, så den stadig kunne holde øje med hvad der foregik og for lige at stille sig til rette på hendes skulder, så der ikke var risiko for at glide. Heldigvis var den tykke striktrøje god og solid til at hæfte kløerne ned i.

”They have rather exclusive library that the academy and I have a hunch that it might have what I’m looking for. There have at least been talk about that being so. And I’d like to see for myself.” Saga sukkede let og så tilbage på sin veninde.
Banshee’en havde pludselig virket så bleg. Det kunne sagtens være eftereffekten af alkoholen og den egentlig ekstreme kur, men Saga fornemmede noget andet underliggende. Brooklyn var en smuk ung kvinde, der bar selv fuldskab som et ikonisk smykke, hvilket var en helt særlig dyd. Men hun syntes altid at bære en tand for meget vægt på sine skuldre, og det kunne af og til ses. Hvordan hendes hjerne begyndte at overarbejde og sende tanker og konklusioner ud til både højre og til venstre.

Denne måned. Denne måned! Det kom helt uden advarsel for Brooklyn, der forbandt skole med at skulle miste sin veninde til den. Og at det var Athena Academy hjalp ikke på det. Folk boede på dét akademi, eller det troede Brooklyn i hvert fald at de gjorde - hun havde aldrig selv været derude. Det, hun havde troet var mental sygdom, og som havde vist sig at være hendes race-evner, havde fucket for meget op i hendes hoved til at hun havde kunne studere udover en gymnasiel uddannelse.

Brooklyn rettede ryggen og sank en klump og skævede til sin veninde, men slog kort efter blikket væk igen. Hun mistænkte altid, at Saga kunne læse hende langt bedre, end hvad hun gav udtryk for, og hun havde ikke lyst til at Saga skulle læse hende lige nu.
"And what is it you're looking for?" spurgte hun lavmælt, og fugtede sin underlæbe, inden hun vendte sig mod sin veninde igen og så hende an, hendes eget udtryk i et øvet neutralt udtryk. 'And why can't you find it here, with me', spurgte hun næsten, men holdt sig tilbage.

At forklare Brooklyn yderligere, hvad det indebar for hende at påbegynde i skole igen, virkede ikke til at have den effekt, som Saga egentlig havde håbet. Eller forventet. Heksen kunne stadigvæk fornemme den lidt tunge effekt af sin venindes ord og atmosfære, dog hun ikke helt forstod, hvorfor den var opstået. Hun kunne ikke læse tanker – dog der nok var tilfælde, hvor folk havde haft netop dén mistanke. Brooklyn havde i hvert fald. Men hun kunne ikke vide præcist, hvad der strømmede igennem det blonde hoved.

”I’ve told you about a witch’s mark, haven’t I?” spurgte hun så efter en lille stund med stilhed. Roligt tog hun sin kaffekop i sin ene hånd og gled efterfølgende ned fra stolen, hvor hun havde hvilet sin bagdel på, siden hun var kommet ned fra bolig-etagerne og taget imod Brooklyns ankomst. Hun satte så sin anden hånd mod betalingsdisken. Og med et let hop og et drej i kroppen, gjorde heksen banshee’en selskab ved at sidde på bordet. Godt nok med ryggen til hende, dog drejet således at hun stadigvæk kunne se sin veninde.
Automatisk smed hun det ene ben over det andet og sad som altid med en automatisk elegance, som hun altid bar sig rundt med. Kaffekoppen hvilende i hendes skød. ”How a names appears when our magic develops and how that name is supposed to be our soul mates. A destined partner in life. Whether we like it or not, a bond it created to that person.” Der var noget personligt og hadsk over den sidste sætning, til trods for at der var intet i hendes stemme eller toneleje som lagde yderligere tryk på det. Det var næsten monotont sådan som hun bibeholdte den samme mængde af ro og kontrol som hun talte.

”I believe it’s just horrible. But I also believe that there is a way to remove the mark which is what I’m trying to figure out,” afsluttede hun så, løftede nonchalant koppen op for at tage en slurk. “I don’t believe that I’ll be able to find the answers at the Academy but I believe I can find some hints that it’s actually be possible.”

Brooklyn svarede ikke Sagas spørgsmål om heksemærket, men nikkede blot tavst. Hun var ikke ligesom Saga; hun var ikke lynende intelligent eller intuitiv. Hun havde altid kæmpet med uddannelse og skole, og med at finde sin egen vej i livet, og hun var vant til at fejle med nye projekter. Hun var vant til at skulle kæmpe for at lære. Alting virkede til at sejle for Saga, som om hun selv kunne kontrollere vinden i hendes sejl. Brooklyn elskede hende for det, og kom til hende med sine problemer, fordi hun vidste at Saga ikke bare havde svarene, men ofte kunne hjælpe hende med selv at komme til de svar hun havde brug for.
Men det var også den største kløft i deres venskab. At Brooklyn følte, at hun ikke kunne følge med, og at hun ikke kunne hjælpe Saga med hendes problemer. At de problemer, Saga kunne have, var udenfor rækkevidde af, hvad Brooklyn kunne give af støtte. Hun gjorde sit bedste og hun smilede altid imens, men hun ønskede altid, at hun kunne gøre mere.

Hun nikkede igen, da Saga uddybede sin forklaring af heksemærket. Hun så ikke på Saga, imens heksen forklarede sit ønske, men løftede først blikket til hendes, da hun var færdig med at tale.
"That's..." startede hun, inden hun havde fået styr på tankerne i sit hoved. "That would be amazing. Is there someone there who can help you? You know I'd love to help but..." Brooklyn viftede en hånd over sig selv, for at indikere for Saga, der jo kendte hende, at hun ikke ligefrem var bedste venner med akademiske tekster.

Koppen stoppede ved Sagas læber. Det ville være løgn, at påstå at det ikke havde kommet som bare lidt af en overraskelse. Ikke at Brooklyn ønskede at hjælpe, men bare at der var nogen der ville. Det var ikke så underlig en ting. Det var det virkelig ikke. Men som den var blevet tilbudt hende, så gik det som regel op for hende, at hendes tanker ikke engang havde nærmet sig det territorie; at spørge om hjælp. Hun var ikke imod det. Hun ville være dum, at have noget imod det. Det var bare ikke den samme selvfølge som at gøre tingene selv.
Heksen sænkede koppen igen, og drejede kortvarigt hovedet mod kragen på hendes skulder, der efter hun gav et lille hentydende kast med hovedet mod trappen til etagerne over butikken, adlød Circe den nonverbale ordre fra sin heks og lettede straks. Eller det var, hvad man ville tro, da dens vinger blev spredt ud, men i stedet var det som om den gik i opløsning til en formløs hvirvel af hvidt, der strøg fra hendes skulder og ned mod gulvet, hvor den atter tog form af en langhåret kat lige som den kunne lande elegant og sikkert på sine forpoter først og dermed havde momentum til at fortsætte i løb ind mellem perleforhænget, som dækkede for trappens åbning i væggen, og derefter op ad trappen.

Det var derefter, at Saga møvede sig lidt tættere på sin veninde. Hendes blik så dog omkring forretningen frem for at lægge sig tilbage på Brooklyn. ”How about watching over the shop in the hours I’m not here?” spurgte hun så endelig drejede halvt blikket mod banshee’en med de mørke bryn løftet i forespørgsel. ”I was originally thinking off just closing it down. The customers that come here are already aware that I don’t keep fixed opening hours. But…”
Perleforhænget spillede igen mod hinanden, da Circe vendte tilbage. En ny, ren kop i sin mund, der blev taget imod af Saga, da katten sprang tilbage op på bordet. Og inden længe blev kaffe, stadig dampende varmt, hældt op i koppen og rakt til Brooklyn. Noget sagde hende, at hun måske alligevel trængte til en kop.

”I’m aware you’re not a witch, and this place mostly sells magic but I’ll be able to make spells ready for the customers that come by in. You’d just need to take the order and the payment. It’s not a very exciting..” Or entirely safe. “..work but it would help a great deal.” Hun sendte Brooklyn et smil. Et smil varmere og større end, hvad hun gav folk, der ikke var helt så nære.

Brooklyn kunne ikke skjule sin overraskelse over Sagas tilbud. Det var ikke, som at blive bedt om en tjeneste, der var som at blive rakt en gave. En gave, der var et stykke af Saga selv. Butikken føltes, for Brooklyn, som en del af Sagas hjerte.
Var der en måde overhovedet, hvorpå hun kunne holde fast i sin veninde, selvom hun rejste væk, så var det ved at få lov til at blive i butikken.

Lydløst tog hun imod kaffekoppen, og tilbød et nik som tak, der fik en lok af hendes hår til at falde nedad. Hendes blik fangede bevægelsen og blev i koppen, hvor kaffen hvirvlede rundt, som var den også magisk, inden den faldt til ro efter at være blevet skænket.
Hun løftede blikket til Saga igen, og kunne stadig ikke tro de ord, der forlod hende.
"I'd love to!" svarede hun, og så fra Saga til katten Circe, og tilbage igen. "I know how to take orders and payments, and how to close shop for the day. I even know a few of the regulars!" Des mere Brooklyn selv satte ord på det, des mere rigtigt føltes det også for hende. Det betød ikke noget, at hun ikke kunne hjælpe Saga med at læse gamle, støvede tekster, hvis hun i stedet kunne gøre noget sjovt og spændende for hende, et sted der duftede af hende, og som allerede føltes som hjem for Brooklyn.

"You can trust me with this place," lovede hun med et håbefyldt smil.

Det var sandt, at det var en større ting for Saga at lade en anden udefra komme og blive en midlertidig del af hendes lille imperium. Over halvandet århundred havde hun stået med det selv. Af sin egen frie vilje og stædighed. Little Lamb var i store træk hendes identitet på samme lige fod som magi var. Uden den ene eller den anden ville hun ikke være Saga. Hun ville ikke være nogen. Sådan så hun det i hvert fald. Men alligevel havde det ikke været en svær beslutning for den lille heks at tage. Det var egentlig en meget spontan beslutning; at lade Brooklyn se efter stedet. Tanken havde passeret, og hun havde grebet den i farten, for det virkede som det helt korrekte at gøre. Who would have thought…

”I know. And I do,” kommenterede hun og beholdte ligeledes sine mundvige oppe i det bløde smil. Det var noget helt særligt at observere Brooklyn. Hun var over det hele, men også altid lige der. Ingen ville have troet på deres venskab, hvis de ikke havde været der til at se det selv. Stereotypisk tiltrak individer som Saga ikke individer som Brooklyn. Men lige som brikker i et puslespil så var de fleste briller der passer sammen jo ikke komplette kopier af hinanden. Nærmere modsat. ”I can’t guaranty the hours but I’ll probably be back before evening. You can of course close up whenever you feel like you need to.”
Hun kunne altid åbne op igen på et senere, skulle det være nødvendigt. ”And I’m sure Circe will appreciate the company while I’m gone too. I won’t be able to bring them with me.” tilføjede hun samtidig med at hun lod en hånd stryge henover den smukke langhårede hvide kats, der skubbede sit hoved yderligere ind mod hendes hånd og kortvarigt rejste sig på alle fire for at nærmest lede den aende hånd ned ad ryggen og ned langs halen, før den satte sig igen. Gyldne øjne rettet mod bansheen idét den gav et sigende og nærmest pludrende miav fra sig.

Elegant rejste Saga sig fra sin stol bag disken og stadig med sin kop i sin hånd, begav hun sig omkring bordet indtil hun stod foran Brooklyn igen. Nu siden et bord mellem dem. ”Just promise me you’ll be careful. You know some of the regulars, yes. But only a few, as you said. Don’t hesitate on showing people that make you feel uncomfortable the door. Business is business but here the customer is not always right.” Ikke alle der kom forbi den lille forretning var som den kære mrs. Brown fra den anden side af vejen.
Hun så sin veninde direkte i øjnene, som ledte hun efter bekræftelse, forståelse og accept af dette.