Athena
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.


Athena Akademiet: Det bedste akademi for alt overnaturligt og alle mennesker fra hele Verden.
 
IndeksIndeks  SøgSøg  TilmeldTilmeld  Log indLog ind  
Log ind
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Tidslinje

År: 2020
Årstid: Sommer
Måned: August

Fuldmåne:
3. August
Nymåne:
19. August
Latest topics
» When and where am I? - Michael
Some sins cannot be forgiven (CW). EmptyToday at 9:17 pm by Michael

» Adrenaline keeps on rushing in
Some sins cannot be forgiven (CW). EmptyToday at 8:56 pm by Dion

» A View From The Top
Some sins cannot be forgiven (CW). EmptyToday at 8:45 pm by Mirabelle

» Missed me?
Some sins cannot be forgiven (CW). EmptyToday at 8:42 pm by Jael

» Carnal Desires
Some sins cannot be forgiven (CW). EmptyToday at 8:39 pm by Michael

» Jael's Instagram
Some sins cannot be forgiven (CW). EmptyToday at 8:01 pm by Jael

» Let the Right One In
Some sins cannot be forgiven (CW). EmptyToday at 7:49 pm by Olivia

» Brugerhjælp: Hvem er klar til godkendelse?
Some sins cannot be forgiven (CW). EmptyToday at 4:58 pm by Jael

» She's like walking heroin, one kiss will never be enough [Lenina's emnesøgning]
Some sins cannot be forgiven (CW). EmptyToday at 4:48 pm by Lenina

Top posting users this month
Manuel
Some sins cannot be forgiven (CW). EmptySome sins cannot be forgiven (CW). 9688_210Some sins cannot be forgiven (CW). Empty 
Michael
Some sins cannot be forgiven (CW). EmptySome sins cannot be forgiven (CW). 9688_210Some sins cannot be forgiven (CW). Empty 
Lenina
Some sins cannot be forgiven (CW). EmptySome sins cannot be forgiven (CW). 9688_210Some sins cannot be forgiven (CW). Empty 
Alexei
Some sins cannot be forgiven (CW). EmptySome sins cannot be forgiven (CW). 9688_210Some sins cannot be forgiven (CW). Empty 
Lilith
Some sins cannot be forgiven (CW). EmptySome sins cannot be forgiven (CW). 9688_210Some sins cannot be forgiven (CW). Empty 
Giselle
Some sins cannot be forgiven (CW). EmptySome sins cannot be forgiven (CW). 9688_210Some sins cannot be forgiven (CW). Empty 
Mirabelle
Some sins cannot be forgiven (CW). EmptySome sins cannot be forgiven (CW). 9688_210Some sins cannot be forgiven (CW). Empty 
Alazul
Some sins cannot be forgiven (CW). EmptySome sins cannot be forgiven (CW). 9688_210Some sins cannot be forgiven (CW). Empty 
Elion
Some sins cannot be forgiven (CW). EmptySome sins cannot be forgiven (CW). 9688_210Some sins cannot be forgiven (CW). Empty 
Diana
Some sins cannot be forgiven (CW). EmptySome sins cannot be forgiven (CW). 9688_210Some sins cannot be forgiven (CW). Empty 
Statistics
Der er i alt 298 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Theia

Vores brugere har i alt skrevet 46450 indlæg in 3231 subjects
Top posters
Tidus
Some sins cannot be forgiven (CW). EmptySome sins cannot be forgiven (CW). 9688_210Some sins cannot be forgiven (CW). Empty 
Lilith
Some sins cannot be forgiven (CW). EmptySome sins cannot be forgiven (CW). 9688_210Some sins cannot be forgiven (CW). Empty 
Niklaus
Some sins cannot be forgiven (CW). EmptySome sins cannot be forgiven (CW). 9688_210Some sins cannot be forgiven (CW). Empty 
Freya
Some sins cannot be forgiven (CW). EmptySome sins cannot be forgiven (CW). 9688_210Some sins cannot be forgiven (CW). Empty 
Razor
Some sins cannot be forgiven (CW). EmptySome sins cannot be forgiven (CW). 9688_210Some sins cannot be forgiven (CW). Empty 
Reign
Some sins cannot be forgiven (CW). EmptySome sins cannot be forgiven (CW). 9688_210Some sins cannot be forgiven (CW). Empty 
Joy
Some sins cannot be forgiven (CW). EmptySome sins cannot be forgiven (CW). 9688_210Some sins cannot be forgiven (CW). Empty 
Cassandra
Some sins cannot be forgiven (CW). EmptySome sins cannot be forgiven (CW). 9688_210Some sins cannot be forgiven (CW). Empty 
Luca
Some sins cannot be forgiven (CW). EmptySome sins cannot be forgiven (CW). 9688_210Some sins cannot be forgiven (CW). Empty 
Avila
Some sins cannot be forgiven (CW). EmptySome sins cannot be forgiven (CW). 9688_210Some sins cannot be forgiven (CW). Empty 

 

 Some sins cannot be forgiven (CW).

Go down 
ForfatterBesked
Mortas Romulus

Mortas Romulus

Antal indlæg : 39

Some sins cannot be forgiven (CW). Empty
IndlægEmne: Some sins cannot be forgiven (CW).   Some sins cannot be forgiven (CW). EmptyFre jan 03, 2020 5:18 pm

@Cimberlie
Sted: Vampyrernes by. Specifikt Twilight Street 4.
Tid: Efter midnat – 00:56.
Vejr: Temperaturen ligger godt under nulpunktet. Ingen vind rør sig, men det sner ret kraftigt.

Det afsluttende år på et fuldt årti var omsider påbegyndt for ganske få dage siden. Vinteren, den unådigste af alle årstider, var dog på ingen måde slut, hvilket tydeligt viste sig i de tilsneede omgivelser. Ikke en eneste solstråle havde formået at trænge igennem de tætte, skifergrå skyer hele dagen, og sneen, der for alvor havde taget til hen over de sene aftentimer, lagde sig fortsat som en tyk dyne over den endnu vågne by.
Luften var usædvanligt kold, og beviset for netop det var at se på de forbipasserendes mælkehvide udåndinger. Dog var der også op til flere individer, hvis ånde overhovedet ikke var synlig. Dette var trods alt et yderst populært tilholdssted blandt vampyrer.
Omridset af en høj silhuet klædt i sort fra top til tå, med undtagelse af en mærkværdig udseende hat, kunne anes i det fjerne, men blev gradvist nemmere at spotte i takt med, vedkommende nærmede sig byens grænse. Den pavelignende skikkelse bevægede sig hastigt gennem de mange gader og lod til at være enormt målrettet. Med jævne mellemrum standsede han dog for at spejde efter retningsledende praj i form af vejskilte. Snefnuggene var store og flertallige, så det var vanskeligt at få dannet sig et brugbart overblik, men han havde heldigvis en rimelig sikker fornemmelse af, hvilken rute der var den rette.
Skønt det var godt to uger siden det fortrydelige møde med den lyshårede vampyr havde fundet sted, kunne han stadigvæk huske hver detalje fra den hede nat klokkeklart. Det ville være selvbedrag at benægte, at deres intime seance havde strejfet hans tanker en hel del gange i løbet af de forrige uger. Billedet af hendes blodtilsølede kurver havde brændt sig permanent fast i præstens hukommelse. Det var dog ikke for at genopleve euforien, det medbragte, at han på et så sent tidspunkt befandt sig nær disse breddegrader. Han havde en meget fastlagt plan cementeret i hovedet – at sikre sig et rygte, omhandlende hans kønslige omgang med et blodsugende bæst, ikke uforudset skulle begynde at sprede sig ud til offentligheden.
Mortas drejede skarpt om hjørnet, der burde føre ham hen til den længe ventede destination, hvor vampyrkvinden forhåbentlig opholdt sig. Efter et par minutters søgen, fandt han frem til det rette husnummer og med en snert af tøven i sin gang, vadede han beslutsomt op til hoveddøren. Snefnuggene blev småirriteret børstet af de brede skuldre og efter at have knækket nakken en enkelt gang, løftede han sin hånd op til døren, som han insisterende bankede på. Det malede ansigt var som sædvanligt lagt i alvorsfulde folder, og han havde allerede de irettesættende ord klar på tungen; nu manglede han blot at blive bekræftet i, han var det korrekte sted.


Sidst rettet af Mortas Romulus Tirs jan 07, 2020 3:37 am, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Cimberlie

Cimberlie

Humør : Life is much more fun when you have a poison tongue
Antal indlæg : 284

Some sins cannot be forgiven (CW). Empty
IndlægEmne: Re: Some sins cannot be forgiven (CW).   Some sins cannot be forgiven (CW). EmptyLør jan 04, 2020 12:03 am

Kjolen + Korset rundt om halsen

Stået foran den varme pejs inde i stuen, med en hånd i siden og den anden rundt om et krystalglas. Hendes pejs havde altid været hyggelig, og smuk selvom den enlig også var meget farlig så var det nærmest afslappende at kigge på den, og nærmere dybere ind i flammerne og gnisterne. Kort skimtede øjnene gnisterne der hurtigt dukkede op efter hinanden, og hun bukkede sig lidt ned. Lod begge hænder kærtegne krystalglasset, hvor den mørkerøde væske flød rundt. Duften spredte sig hurtigt som hun rystede glasset en lille smule, og den skønne duft af rødvin begyndte at hænge rundt i luften inde i hele stuen. Stuen som var beklædt med et hvidt, sort tema hvor der var mørke farvede velour møbler. Bordene, og generelt alle overflader i hele huset var af marmor. Der var intet der skreg efter skrige farver, langt fra. Alle farverne i hele huset var dæmpet, og nærmest lå i de klassiske farver, blandet med noget gammelt. Men sådan var hele huset generelt, hendes stil var vel både moderne og gammelt. Dog havde hele huset hendes præg på det, for der var jo de mørke farvede velour møbler. Ikke kun inde i stuen, men også rundt i hele huset, for ikke at nævne ovenpå. For hendes hus havde to etager, der var en trappe der førte ovenpå hvor både hendes soveværelse var, men der var også et stort badeværelse samt kontor og andre rum.

På den første etage, hvor hun også havde stået og kigget ud ad vinduet, og på pejsen. Hun valgte også at betragte ilden og de få stykker brænde lidt før hun rettede sig op. Så løftede hun glasset op til læberne, lod kort kanten røre hendes læber, før hun hældte lidt af den mørkerøde væske ned i halsen. Den smagte fantastisk, det eneste der lige manglede som prikken over i'et og som ville være et smukt krydderi til vinen var blod. Kort drejede hun hovedet til den ene side, lod hendes øjne hvile sig på vinduet i nærheden. Sneen dalede ned, og mange snefnug ramte vinduet, hvilket kun fik et smil til at brede sig på hendes ansigt. Så tog hun endnu en tår af den udsøgte vin, og gik hen mod køkkenet der lå tæt på stuen. Hun satte glasset på det hvide marmor bord, og lænede sig lidt ind over det, smilet forsvandt ikke og det voksede nærmest ved tanken om at hun faktisk havde blod i hendes hus. Hvordan kunne hun andet, hun var jo en vampyr så selvfølgelig var hun nød til at have noget blod. Der var både krystal dækket kander, samt almindelige poser med blod i, hvor der var propper i, så man både kunne hælde og lukke posen. Hun drejede hovedet hen imod døren, lige i samme øjeblik som hun hørte nogen banke på døren. Et øjenbryn løftede sig på hendes ansigt, hvem kunne det være, hun havde da ikke bestilt besøg eller inviteret nogen. Ryggen rettede hun, og rettede lidt på den mørke lilla næsten sorte lårkorte velour kjole med blonder i toppen og i bunden. På fødderne sad der et par stiletter i samme farve, og hun gik hen mod døren. Det undrede hende, hvem det kunne være. Smilet forsvandt lidt da hun stod med en hånd på håndtaget. Det kunne ikke være sandt, hvad lavede han ved hendes hus. Hans duft listede sig nærmest igennem døren, og fik hende til at kigge ned på hånden der havde lagt sig rundt om håndtaget. Stilheden nød hun kort, før hun drejede håndtaget, og åbnede døren. Synet mødte Mortas, så var det ham hun havde gættet på ved at dufte hans duft igennem døren. Utroligt nok at den kunne det, eftersom døren var hård, hun lod kort blikket glide ned over ham. Man kunne godt se sneen havde lagt sig over hans sorte beklædning, og hun lagde hovedet på skrå. Lod sig læne op af dørkarmen, og lod en hånd hvile sig på hendes hofte. Øjnene gled langsomt op imod hans malede ansigt, årh ja det mystiske, lokkende ansigt, som man ikke vidste hvad skjulte"Mortas, what a nice surprise, I didn't think you would see me again"sagde hun med et bredt smil, og hun lod blikket hvile sig lidt mere på hans ansigt. Få sekunder efter, tog hun et skridt væk fra dørkarmen, og gik lidt ind i husets entré men holdte døren åben for ham.

Hun rakte en hånd frem, som tegn til at han var blevet budt indenfor af hende"It's more interesting in here than outside, I promise"sagde hun som hun blinkede til ham. Måske en anelse lokkende, men det var hun ligeglad med. Hun var enlig også glad for at se ham igen, selvom hun ikke sagde det. Dog overraskede det hende stadigvæk, hvad han lavede her. Hvad mon hans grund var til at han var kommet herud til vampyrenes by, og fundet hendes hus. Der ville sikkert blive masser af tid til at sludre, og finde ud af svaret. Det var kun høfligt af hende at byde ham indenfor i hendes hjem. Det første han også ville se, og møde var stuen, samt køkkenet der også kunne ses ved siden af stuen. Imens hun ventede på, at han ville komme indenfor holdte hun blikket hvilende på hans ansigt, for hvad skulle hun ellers kigge på. Enlig kunne hun sagtens have gået ind eller hevet ham med indenfor men nu ville give ham chancen for at reagere på hans syn af hende igen, og på at hun faktisk bød ham indenfor.
Tilbage til toppen Go down
https://cimberliechielston.wixsite.com/cimberlie
Mortas Romulus

Mortas Romulus

Antal indlæg : 39

Some sins cannot be forgiven (CW). Empty
IndlægEmne: Re: Some sins cannot be forgiven (CW).   Some sins cannot be forgiven (CW). EmptyLør jan 04, 2020 10:54 pm

Tiden stod nærmest fuldkommen stille i de sekunder, det tog husets beboer at åbne døren. Så han var altså ikke forgæves rejst denne lange vej. Synet af den blonde vampyrinde var bittersødt - på en og samme tid enormt lettende, men også ganske vredesfremkaldende. Uanset havde han så aldeles ingen intentioner om at gengælde hendes velkommende smil.
“Spare me the pleasantries...” snerrede han, netop som han vadede direkte forbi hende og ind i den smagfuldt indrettede stue. Den travle præst havde sandelig ikke forladt sin post blot for at udveksle høflige bemærkninger med et usselt væsen af natten. Det kølige blik klatrede undersøgende rundt i de ukendte omgivelser. Duften af hende hang forførende i luften, men der var også en snert af noget andet. Rødvin?
Mortas vendte sig om for atter at lade øjnene søge den letpåklædte værtinde. Det sås tydeligt ud fra de rynkede bryn, at hendes tøjvalg ikke just huede ham, dog var der heller ingen forbavselse at finde i hans udtryk. “I certainly hope you weren’t expecting any guests... you are barely dressed. I cannot claim to be surprised though.” Præsten kørte misbilligende blikket ned ad hendes velproportionerede krop og måtte give sig selv en mental lussing for at få løsrevet sig selv igen. Det var allerede så småt begyndt at føles som en kritisk fejltagelse at være mødt op i blodsugerens grotte. Han måtte blot sørge for at være ekstra vagtsom.
“I assume you roughly have an idea as to why I’m here. We need to... discuss our last meeting,” fremsatte han og rømmede sig lidt anspændt. Var det tøven, der var at høre i hans stemme? De tofarvede øjne mødte hendes blå, inden han tog et skridt nærmere Cimberlie. “What we did... no one can know. Not a single person. It is of the utmost importance that you keep your pretty, little mouth shut. Hans opmærksomhed faldt på hendes mund under den advarende udtalelse, og han fangede sig selv i en umådelig lyst til at læne sig yderligere fremover. Trangen blev dog succesfyldt skubbet om bagerst i bevidstheden, og han forholdt sig komplet i ro. Ryggen ranket og med svagt knejset nakke. Han syntes pludselig at være løbet tør for ord, hvilket ellers var et yderst sjældent fænomen. En nagende lyst til at røre hende voksede sig større og større i takt med, sekunderne tikkede afsted, og han bukkede til sidst under. Den ene hånd greb temmelig hensynsløst fat om hendes underkæbe, med tommel- og pegefingeren, hvorefter han ekshalerede et dybt suk. Det lød næsten fortrydeligt. “Do not make me regret sparing your life. As I see it, you owe me way more than just a promise to keep a secret. But that will have to do; for now,” sagde han lavmælt med blikket dvælende i hendes. Kultlederen løsnede brat taget i vampyrkvinden og vendte afvisende ryggen til hende. Han placerede hånden mod karmen på den stadig åbne dør, men ingen fodtrin fulgte. Blot et betænkeligt blik og sammensnerpede læber. Det var som om, han fysisk ikke kunne træde over dørtærsklen. Skyldtes det den udmattende tanke om turen tilbage til kirken, eller var forklaringen at finde i en dybereliggende årsag, han endnu ikke var parat til at indrømme?
Et klik rungede ud i entréen, da døren blev skubbet i af den handskeklædte hånd. Fortsat med sin ryg imod hende, rømmede han sig abrupt, men dæmpet. Hans overmalede læber var lige nøjagtigt adskilt nok til, at han kunne få tvunget de følgende ord ud. Det føltes nærmest som at trække tænder ud – hvis ikke mere pinefuldt.
“I don’t suppose I could ask for a quick drink before my departure? I’m suddenly feeling quite… quenched,” spurgte han, umiddelbart lige så nonchalant og følelsesforladt som sædvanligt. Der var dog noget over udtrykket i hans øjne, der ikke helt stemte overens med det kølige tonefald. Heldigvis var hans ansigt stadigvæk rettet mod døren. Hans næse fangede atter færten af rødvinen, og han fik endelig drejet sin front i retning af Cimberlie igen. At han var langt mere interesseret i andet end blot vin, behøvede hun nødvendigvis ikke have kendskab til. “Let’s bury that secret with a glass of wine, shall we?” Præstens blik hvilede afventende på hende; et udfordrende glimt kunne akkurat anes i de mørke pupiller.
Tilbage til toppen Go down
Cimberlie

Cimberlie

Humør : Life is much more fun when you have a poison tongue
Antal indlæg : 284

Some sins cannot be forgiven (CW). Empty
IndlægEmne: Re: Some sins cannot be forgiven (CW).   Some sins cannot be forgiven (CW). EmptySøn jan 05, 2020 12:55 am

Lyden af døren der blev skubbet i, havde gjort at hun var stået med en hånd hvilende på hoften bare for at se om om han var på vej ud ad døren, eller hvad han lavede. Hans greb på hendes underkæbe, som automatisk havde fået de blå øje til at glide ind i hans tofarvede øjne. Der stod de så i et kort øjeblik, og hun havde bestemt intet imod det. Hans ord der kom ud ad hans mund valgte hun ikke at svare på, for hun vidste godt at han havde ret. Da han gav slip på hendes kæbe, fulgte hun ham kort med øjnene og før hun nåede at dreje rundt for at gå hen imod køkkenet kunne hun se, at han var på vej hen til hende. Hvem gad også blive stående ved hendes dør, hvis det ikke var for at gå ud ad den. Da han kom tættere på hende lagde hun hovedet en smule på skrå, og selvom hun holdte hendes blik på ham og lige i øjeblikket var opslugt af ham, så havde hun bestemt ikke glemt hendes drink på marmor bordet i køkkenet. Det var måske også på tide, at vende tilbage til den for den skulle jo drikkes, det var også alt for synd at lade så fint et glas og så god en vin gå til spilde. Dog da hun hørte præsten nævne både om han ikke kunne få en drink, men også om de ikke skulle begrave hemmeligheden med et glas vin. Hun var allerede blevet klar over, at grunden til at han var kommet var for at sikre sig, at hun ikke fortalte det til alle og enhver der gik på to ben, og trak vejret.

Et lille smil bredte sig over hendes læber, og hun tog et skridt tættere på ham. Stadigvæk blev der ikke sagt noget, og det var med vilje. Kun lyden af sneen udenfor, ilden og flammerne fra pejsen og lyden af hendes stiletter hen over gulvet kunne høres. Ingen anden lyd var der, og da hun var kommet tættere på ham lod hun hendes blik glide ned over ham, men ret hurtigt gled de op mod hans malede ansigt igen. Hun lagde en finger ovenpå hans underlæbe, og fugtede hendes læber kort"Well what do you want me to owe you, because I owe you my life ... But I won't give you that"sagde hun i en rimelig normal tone, dog blinkede hun til ham. Lidt tid efter drejede hun rundt, og tog fat rundt om hans håndled for at hive ham med ud i køkkenet. Det var jo på tide at hun skulle færdiggøre hendes drink, men også give ham de mange muligheder der var for en drink. Da de var kommet ud i køkkenet  gav hun slip på hans håndled, vendte lidt rundt så hun stod med fronten til køleskabet. Hun åbnede det, og kiggede efter de mulige flasker der var, for hun havde lidt af hvert selvom hun for det meste kun drak vin, og selvfølgelig blod - Man var vel en vampyr jo. Så satte hun diverse krystalflasker på det hvide marmor køkkenbord, og fandt et krystalglas frem til ham. Det blev sat på bordet ved ham, og kort lod hun de blå øjne glide hen over flaskerne bare for at tjekke, om alle var der. Det så sådan ud, for hun kunne ikke komme i tanke om flere men hun var nød til lige at tjekke efter inde i køleskabet bare for at se om hun havde manglet en eller to. Nej det så ikke sådan ud, efter at have ladet blikket glide rundt imellem hylderne inde i køleskabet. Så vendte hun rundt igen, så hun stod med fronten imod Mortas"Everything from whiskey, to wine I like most, so finally grab whatever you want"sagde hun og rakte så ud efter hendes glas med den halvfyldte vin i. Snart ville glasset være tomt, og hun ville have muligheden for at få noget mere at drikke. Det kom an på, om hun havde lysten til at drikke endnu en drink. Det måtte tiden vise, for hun var ikke sikker på det i øjeblikket, og desuden var det fint med det ene glas. Hun satte sig så op på køkkenbordet, lagde det ene ben over det andet. At kjolen viste rimelig meget hud var hun ligeglad med, hvorfor skulle hun bekymre sig om det. Glasset løftede hun op til munden, og fik hældt noget af den gode vin ned i halsen. Glasset var næsten tom, men hun valgte blot at sidde med det i hånden, og lod hendes blik glide hen på præsten som hun ventede på ville beslutte sig for en drink. Der var mange muligheder, og mange flasker"I mostly only drink wine and blood as the thirst approaches so I never get all those bottles drunk"kom det fra hendes læber, som hun lod en finger stryge hen over kanten af krystalglasset i hånden.

Som hun sad på bordet, og ikke kunne undgå at kigge på ham havde hun ikke glemt de ord han havde sagt til hende da han kom ind i huset. Hun skulle også svare ham på dem, men der var sikkert tid nok til det. Dog på den ene side var hun ikke sikker på, at han ville blive det ville næsten være synd at lade ham slippe så hurtigt. Et næsten lusket smil bredte sig på hendes ansigt, og hun kiggede væk fra ham. Blikket faldt ned i glasset på den mørkerøde væske, og hun rystede glasset en smule for at se væsken bølge sig en smule. Med flaskerne ved siden af sig, og en præst som Mortas stående lidt væk fra hende, ikke så langt at hun ikke kunne få fat i ham. Nej denne præst her, ligemeget hvor afvisende han måtte virke, og vred over at være havnet her i hendes hus så ville han ikke slippe fri fra hendes klør. Ikke lige med det samme, og imens ideerne begyndte at sprede sig inde i hendes hoved til alle de ting, som hun kunne gøre ved ham måtte hun løsrive sig fra dem. Vende tilbage til virkeligheden igen, og det var på tide hendes drink blev drukket, så endnu engang løftede hun glasset op til mundvigene, spredte læberne og hældte væsken ned i halsen. Så satte hun det tomme glas ned på bordet, og drejede hovedet hen imod Mortas, rakte ud imod kraven af dragten, og fik hevet ham tættere på sig. Spredte hendes ben til hver deres side, for at lade ham stå imellem. Så lagde hun en finger under hans hage, løftede hans ansigt så han kiggede på hende"It's our little secret, no one has to know what we were doing"sagde hun uden et smil på ansigtet, men bed sig hårdt i underlæben så der kom blod frem. Det var kun med vilje for hun havde en idé om, hvad blodet skulle bruges til. Så hun holdte blikket hvilende på denne præst s malede ansigt, lod hendes blå øjne grave langsomt ind i hans tofarvede øjne"Blood will be a good idea to seal the secret unless you want to waste the blood"kom det nærmest lavt og lokkende fra hende som hun bare sad der på bordet, som en djævel der lokkede stakkels sjæle til sig. Blodet ved underlæben løb lidt ned over hagen, ikke hurtigt men langsomt, alt imens hun bare ventede på hans reaktion og hvad han havde tænkt sig.

Kort lod hun spidsen af fingeren glide hen over blodet, og kiggede væk fra ham. Hendes ben hang ned ad køkkenbordet, stadigvæk med ham stående imellem dem. Hendes øjne fandt hen til nogle af flaskerne på bordet, og et lille smil bredte sig - Blodigt smil kunne man vel kalde det. Gad vide, hvad denne præst ønskede at drikke, han var vel ikke typen der tørstede efter hendes blod var han?. Hvis han var, løb blodet jo fra hendes underlæbe, efter de ord hun havde spyttet ud så lokkende, at det måske var svært at holde sig væk. Fingeren med spidsen der var dækket til med blod lod hun glide hen over Mortas s underlæbe, for var der ikke noget smukt over at male hans malede ansigt en lille smule mere"I am happy and grateful that you saved my life and helped me ... You don't have to take these words into your heart and mind I owe you my gratitude so thank you ..."kom ordene ud, selvom det ikke lignede hende, og sikkert aldrig ville have forladt hendes læber.
Tilbage til toppen Go down
https://cimberliechielston.wixsite.com/cimberlie
Mortas Romulus

Mortas Romulus

Antal indlæg : 39

Some sins cannot be forgiven (CW). Empty
IndlægEmne: Re: Some sins cannot be forgiven (CW).   Some sins cannot be forgiven (CW). EmptyMan jan 06, 2020 3:23 am

Hvad han ville skyldes? Det var vel knap så meget et spørgsmål om villen, men nærmere hvad hendes liv var værd. Ingen ord forlod hans mund, for han var i tvivl om, hvad svaret overhovedet var - hvis der i det hele taget fandtes et konkret svar på det. Den blide berøring af hans underlæbe og generelt hele intimiteten fra Cimberlies nærvær efterlod ham stum. Der var et eller andet umådeligt lokkende over hendes skrøbelige kvindelighed. Noget en præst typisk blev forventet at tage kraftig afstand fra; men han måtte gang på gang fange sig selv i at drømme sig tilbage til deres sidste møde. Det var en farlig affære, dog så forbandet fristende.
Uden særligt postyr, lod Mortas sig føre ud i køkkenet, hvor hun straks sprang ud i at finde alverdens ting frem. Whiskyen fangede hans øje som det første, men han undgik at tage flasken op, før hun var færdig med at hive drikkevarer frem. Hun var en fortræffelig værtinde - det kompliment måtte han trods alt unde hende, skønt det aldrig forlod hans læber.
Vinen var ganske vist det, der oprindeligt havde kildret hans lugtesans, men hans blik blev ved med at glide tilbage på flasken med whisky. Det var kun med et halvt øre, han lyttede, da hun nævnte sin foretrukne drikkelse. “This is quite the selection.” Det var blot en verbaliseret iagttagelse  og som sådan ikke noget, hun skulle svare på.
Præsten havde netop løftet den ene hånd for at række ud efter det fremstillede glas, men før hans fingre kunne nå at lukke sig om halsen på vinglasset, fik vampyrinden hægtet sig fast i pavekåbens krave og hevet ham ind til sig. Omsluttet af hendes slanke ben, befandt han sig nu væsentligt tættere på hende. Med den ledende finger placeret under hagen, lod han blikket søge hendes. De sorte pupiller fremstod altopslugende - særligt i det højre øje med den kollapsede iris. Cimberlies var akkurat lige så dybblå som erindret. Det var vældig tillokkende ord, der slap ud mellem hendes læber, da de atter skiltes ad. Smilet var ikke længere at finde på den yndige mund, men blod var til gengæld begyndt at pible ud fra hullerne i underlæben. Hun vidste nøjagtigt, hvad hun gjorde. Der var ingen uskyldighed at ane i vampyrens dragende blik. Det var i stedet som om, djævelen selv stirrede direkte tilbage og havde ham i sin hule hånd - snoet rundt om sin lillefinger. Men det var ikke helt nok til fuldstændig at fange ham i den sorte enkes spind.
“Have you learned nothing from your last attempt at seducing a priest?” Hans stemme var hæs, men sagte. Ganske diskret lod han sine hænder smyge ud af handskerne og lagde dem fra sig på den blanke marmorbordplade. Som hun førte den blodige fingerspids op til hans læbe, plantede han håndfladerne mod hendes blottede lår og gav dem et sigende klem. Han kørte tungespidsen hen over det påmalede blod, men ikke før han havde ladet sin mund lukke sig om hendes finger for at få det hele med. Den ene mundvig krøllede opad i et lusket smil - både over vampyrens uforbeholdne tak såvel som blodets metalliske smag. Grebet i Cimberlies lår blev insisterende strammet en anelse.
På intet tidspunkt havde Mortas sluppet hende med blikket, og øjenkontakten blev fortsat vedligeholdt, såfremt hun ikke drejede ansigtet bort. “I think I know how you can pay me back,” påstod han i et pirrende tonefald og løsnede langsomt sit tag. “You may not be willing to part with your life... your body, however... you seem to have no issue with surrendering it to me...” Hans hænder gled ind mod hendes inderlår; fingerspidserne løbende i små cirkler i et, for en gangs skyld blidt, kærtegn. “But firstly, I want that drink... as I mentioned I’m feeling rather thirsty.
Den sortklædte præst strøg tommelfingeren hen over hendes hage og stak den efterfølgende ind i sin egen mund, hvorpå et svagt smil kort kunne anes. Han tog et skridt bagud, inden han vendte hende ryggen for at gå over til bordet, hvor sprutflaskerne var linet op. Proppen blev skruet af whiskyen, og den gyldne væske blev behændigt skænket op i krystalglasset. Med drikken i hånden slentrede han videre ind i stuen og slog sig mageligt ned i en af de velourovertrukne møbler. Glasset blev ført op til munden, men han stoppede brat i sin bevægelse og skævede over mod vampyren. “You won’t let a man drink alone, will you?”
Tilbage til toppen Go down
Cimberlie

Cimberlie

Humør : Life is much more fun when you have a poison tongue
Antal indlæg : 284

Some sins cannot be forgiven (CW). Empty
IndlægEmne: Re: Some sins cannot be forgiven (CW).   Some sins cannot be forgiven (CW). EmptyMan jan 06, 2020 5:26 pm

Følelsen af hans hænder der gled ind mod hendes inderlår, samt hans fingerspidser der løb i cirkler på en måde der var blid, det overraskede hende men hun gav ikke udtryk for det. Nydelsen af hans kolde hud imod hendes var nok til, at skubbe andre billeder ud ad hendes hoved så der kun var det nuværende øjeblik. Da hun så kunne mærke hans tommelfinger hen over hendes hage lod hun et lille smil brede sig på engle ansigtet. Som hun bare sad der ovenpå køkkenbordet lignede hun næsten en engel, som havde slugt en djævel med hud og hår. De blå øjne fulgte hver bevægelse præsten lavede, og viste frem samt hendes pupiller opfangede diverse detaljer på ham. Både hans malede ansigt, detaljerne på den sorte pavedragt, samt de to farvede øjne. Nu var det ikke svært for hendes øjne at opfange mange ting, der skulle næsten ikke meget til før at hun ville få alt med - vampyr sanser hurra. Kort kastede hun med det blonde hår, og hoppede elegant ned fra bordet. Den lårkorte næsten alt for korte mørke lilla, sorte kjole rettede hun lidt på, og drejede hovedet til den ene side. Lod blikket møde de tomme krystalglas der bare stod alene på bordet.

Smilet bredte sig som hun blidt tog fat rundt om glasset, studerede det meget kort. Utroligt nok hang duften af rødvin stadigvæk i luften, og havde lagt sig hen over hele køkkenet. Dog vidste hun godt at denne duft også havde spredt sig til stuen, og det gjorde ingenting. Stående med en hånd på marmor bordet, og den anden rundt om glasset var det nok blevet tid til at få fyldt det igen. Denne her gang med noget andet end kun en god rødvin. Der lå stadigvæk poser med blod i inde i køleskabet, og det var netop lige det som der manglede til rødvinen, så hun greb ud mod håndtaget, fik åbnet køleskabet. Stod med de blå øjne hvilende på hylderne, og langsomt kiggede ned mod skufferne nederst. Tungen gled kort hen over læberne, og hun bukkede sig lidt ned for at åbne den første skuffe. Da hun endelig fik hældt noget vin op i glasset, og tilføjet en smule af blodet der stammede fra et menneske, hvis ikke flere var det nok en god idé at gå ind i stuen igen. Som værtinde, ventede den kære præst jo på hende, og efter at han havde fået sig en drink kunne natten jo starte - Både elegant, fyldt med ventende overraskelser og farlige lyster"Should I have learned something from seducing a priest like you ... I could tell you the same thing about seducing a vampire"sagde hun med et smil som hun gik igennem gangen, og hen imod ham. Da hun nærmede sig ham satte hun glasset ned på sofabordet. Selvfølgelig var det endnu et bord lavet af marmor dog var dette bord i en lidt mørkere farve, nærmest en mørk grå farve. Synet af ham siddende i sofaen var ganske indbydende, dog havde hun ikke tænkt sig at kaste sig over ham - Ikke endnu hvertifald. Da hun fik sat sig ned i sofaen ved siden af ham, lagde hun det ene ben over det andet for så sad hun da lidt bedre. Forførende og lokkende det vidste hun godt, det var ikke nemt at være andet når kjolen var alt for kort, og hendes former tydeligt kunne anes. Så lænede hun sig frem mod glasset, tog det lidt ind til sig, og lod en finger kærtegne kanten"I will never allow you to drink alone, it will almost be a sad sight if it happened"sagde hun rimelig neutralt, dog med et lille bredt smil siddende på ansigtet. Så lod hun hendes blik hvile sig på hans ansigt, stadigvæk fyldt af mystik og lokkelse men det gjorde ikke hende noget. Det var det uvidende, og mystiske der nærmest trak i hende uden at hun ville indrømme det, og vise det. Efter få minutter med en borrende og intens øjenkontakt fjernede hun blikket fra ham. Løftede glasset op til læberne, spredte dem for at lade vinen med blodet løbe ned i hendes hals. Vidunderlig smag, helt bestemt og det var jo godt hun havde besluttet sig for at blande vinen med blodet. Så satte hun glasset tilbage på bordet, og drejede kroppen en smule hen imod ham. Synet af ham nyde drinken kunne hun godt lide, men som han nævnte hvad hun kunne skylde ham, og betale ham tilbage med bed hun sig kort i underlæben. Uden at tøve, og tænke på hvordan han ville reagere valgte hun at rejse sig op fra sofaen. Med langsomme skridt næsten som vandrede hun rundt på glødende sten med flammer rundt om hælene på skoene var hun gået hen foran ham. Det havde været alt for svært at holde sig væk fra ham, ligemeget hvor meget hun faktisk ønskede det, og gad. Hun lænede sig lidt ind imod ham, skævede kort til glasset, men efter det havde set ud til at han havde nydt drinken lidt for meget lod hun hendes fingre strejfe hans kort på glasset"Then it is good there is plenty of time to drink"lød det lavt nærmest hviskende i en pirrende tone.

Tydeligt at høre at hun havde bagtanker med de ord, og det havde hun også. Hun lagde en hånd ovenpå hans bryst, lod hendes ansigt nærme sig hans så afstanden blev en del mindre. Så løftede hun det ene ben op på sofaens kant, lod en hånd glide langsomt op ad det som hendes øjne fulgte med"The marks you printed on my body, your touches that made my soul long for more have made my body already surrendered to you"sagde hun og smillede for sig selv. Ikke lang tid efter lod hun hendes blik finde hans øjne, og hun stoppede kort med at kærtegne benet. Hun holdte sig stadigvæk tæt foran ham, og valgte at sætte sig ovenpå ham med hvert ben på hver side, og med hendes fingre væk fra hans kunne hun ikke undgå at skæve til hans drink. Duften genkendte hun, godt valg som han havde valgt. Som hun sad ovenpå ham, lænede hun sig lidt bagover for at gribe fat rundt om hendes glas, og hun løftede det op foran sig. Lod begge hænder kærtegne krystalglasset med blide bevægelser"You have already put your marks on my body even though the marks are gone"lød det fra hendes mund i en lav tone, før hun så lod blikket glide ned på glasset som hun sad med. At hun faktisk også sad ovenpå ham, var hun ligeglad med, hvis han ikke ville have det måtte han jo skubbe hende af sig eller andet. Glasset rystede hun lidt for at se vinen med blodet bølge en smule, det var dog ikke et fyldt glas. Den klare rødelige væske dækkede kun halvdelen.
Efter en lille pause hvor hun havde kigget på vinen vendte hun blikket tilbage på Mortas s ansigt. Lod hendes blå øjne grave dybt ind i hans øjne, det blev sikkert en fin blanding med hendes øjenfarve og hans. Hun var efterhånden lænet så meget ind mod ham at hendes overkrop rørte hans, og hun bed sig kort i underlæben.

Som hun sad med glasset, og bare enlig nød at kigge på sig selv igennem hans pupiller, var det som om at hun kunne se hvordan hun så ud igennem hans øjne, og så alligevel ikke. Der var noget mystisk over de øjne, noget der dragede hende, og fik hende til at ville vide mere. Så åbnede hun munden for at ville sige noget, men lukkede den igen for der kom ingen ord ud. I stedenfor rakte hun en finger frem mod hans underlæbe, lod den glide langsomt ned over hans underlæbe"Before exploring my body, I must say that I am not wearing any underwear"sagde hun og blinkede til ham. Lod fingeren hvile sig lidt ved hans underlæbe. Det var sandt når hun alligevel var herhjemme behøvede hun intet undertøj og det var også med vilje, at hun fortalte ham det så han kunne få flere ideer, og forestillinger - Hvis han havde nogle og ville have nogle. Lyden af flammerne fra pejsen kunne tydeligt høres, samt gnisterne der pludselig lød til at  blive flere og flere. Det var nu ganske hyggeligt, bare kort at lytte til det som var det toner man aldrig hørte. Som hendes blik havde hvilet sig på ham, og fingeren fortsat lå ved hans underlæbe lænede hun sig lidt mere ind mod ham. Der var kun meget få centimeter imellem deres ansigter"was it time to talk about our last meeting with our secret, or is there anything else that brings out your inner demons"hviskede hun forførende og lokkende ind mod hans ansigt, imens hendes læber kort strejfede hans læber uden at lade dem møde hans i et kys. Det var kun pirrende nok at lade hendes kolde læber strejfe hans, og kun med vilje fordi hvorfor ikke.
Tilbage til toppen Go down
https://cimberliechielston.wixsite.com/cimberlie
Mortas Romulus

Mortas Romulus

Antal indlæg : 39

Some sins cannot be forgiven (CW). Empty
IndlægEmne: Re: Some sins cannot be forgiven (CW).   Some sins cannot be forgiven (CW). EmptyTirs jan 07, 2020 3:16 am

Aromaen fra det blodtilførte alkohol viftede lifligt gennem luften fra køkkenet og ind i stuen, hvor Mortas fortsat sad komfortabelt sunket ind mod sofaryggen. Han smilede skælmsk til vampyren med læberne hvilende på kanten af sit glas, inden han tog en lille tår. Den frie arm blev slynget hen over kanten på sofaens ryg, da hans selskab omsider ankom.
Det var bestemt ikke dette scenarie, der havde udspillet sig i hans hoved på vejen herhen; men natten var hurtigere end forventet drejet ind ad den forbudte rute, og han var forbavsende okay med det. De befandt sig i noget mere private, uformelle rammer end ved deres forrige kropslige sammensmeltning under det højthængende krucifiks. Atmosfæren føltes dog mindst lige så pirrende som sidst, skønt faren for at blive afsløret midt i akten spillede en knap så væsentlig rolle.
Atter med glasset løftet op til munden, fulgte hans øjne opmærksomt forførersken, idet hun forlod sin plads nær hans side for i stedet at bevæge sig hen foran ham. Denne gang tog han en noget større slurk af den procentrige væske og fikserede blikket på vampyrindens spændstige krop. Et syn, han aldrig kunne se sig selv blive træt af. De bløde former fik stadigvæk hans begær til at stige i vejret med raketfart.
Berøringen af hans fingre samt påpegningen om, at der var rigeligt med tid, fik ham til at trække skævt på smilebåndet, og han lænede sig efterfølgende fremad for at placere krystalglasset på det marmorerede sofabord. Hendes ene ben blev lokkende sat op på armlænet, og det lykkedes ham lige akkurat at få et glimt af det blottede underliv, da han lod sig falde tilbage mod ryglænet igen. Det blegnende smil på hans læber blev en tak større, men han holdt kommentarerne for sig selv og valgte blot at betragte den lyshårede skønhed i tavshed for nu. Mortas plantede øjeblikkeligt hænderne på hendes ben, netop som hun satte sig overskrævs på hans skød. Påvirket af den nyligt initierede nærkontakt, blev præstens åndedræt gradvist tungere, og han hankede insisterende op i Cimberlies lår for at få hende til at sidde på det helt rigtige sted.
“Is that so…?” Som hun selv nævnte, var der ikke længere nogen bidemærker at se. Men følelsen og mindet om dem forsvandt formentlig aldrig fuldkomment. Han blev pludselig vældig bevidst om, hvor mundvandsdrivende blot tanken om at bide en ordentlig luns af hende var. Den impuls fortrængte han dog til fordel for langsomt at køre de kølige hænder fra lårene og om til bagdelen, som han grådigt greb fat i. Ganske få sekunder efter hendes tilståelse af at være fuldstændig nøgen under påklædningen, tegnede der sig et gavtyveagtigt smil på hans læber. “I’ve noticed… but don’t worry…” Hans fingre søgte længere ned, hvor de hægtede sig fast i kanten på underdelen af velourkjolen og trak den op over hendes hofter. “…I’m not wearing any either,” røbede kultlederen i et lettere kækt tonefald, hvorpå han, atter med hænderne fæstet til hendes ende, spredte ballerne ad. En svag, behagelig sitren blev sendt igennem hans krop, idet hun lænede sig endnu tættere på, og han trykkede instinktivt den voksende bule i den sorte dragt op mod vampyrens nedre region. “We can discuss that another time… now, let me have a taste of that wine…” hviskede han lige inden, han prøvede at skille hendes læber ad med spidsen af tungen.
Der var ingen vej tilbage nu. Ikke for ham. Alle de nærmest euforiserende sanseindtryk var skyld i, at han til sidst havde måtte bukke under. Den sødlige duft af hende værende den største skyldner. Præsten tog fat om hofterne på Cimberlie og forsøgte lige så diskret at få hende til at rokkere rundt med underlivet. Hans mund bevægede sig fra hendes, hen over underkæben og videre ned til halsen. Selv færten af blodet i hendes årer var næsten nok til at drive ham til vanvid; men det var ikke sikkert at lade tænderne synke ned i hendes hud endnu, for han vidste allerede på forhånd, at han ikke ville være i stand til at beherske sig. Det afholdt ham ikke fra begærligt at smage på hende – dog kun med sin tunge. Enhver tanke om, at han burde foragte hende og afskyende tage afstand, var i dette intense øjeblik ikke eksisterende. Mortas havde intet andet i hovedet end at få slukket sin nagende tørst; anderledes fra dén whiskyen havde gjort bugt med.
Tungespidsen gled let over hendes kraveben, før han løftede hovedet og lod endelig de kontrastfarvede øjne møde hendes igen. En af hans hænder vandrede om bag i nakken på hende, og han pressede kortvarigt panden imod hendes. “I want to completely own your body... again... fully... stønnede han ind mod vampyrindens mund, forinden hånden i hendes nakke blev ført blot en kende højere op og lukkede sig om en større mængde af de blonde lokker, så han kunne tvinge hendes hoved bagover. “No funny business this time around... do not make me angry... just act like the good, little whore I know you are.” Taget om håret blev langsomt løsnet, og i stedet for at anbringe hænderne på hendes krop igen, lod han dem hvile mod sofasædet, som for at signalere hun skulle stige af ham. “Take off your clothes… remind me what I’ve been missing these last few weeks.”
Tilbage til toppen Go down
Cimberlie

Cimberlie

Humør : Life is much more fun when you have a poison tongue
Antal indlæg : 284

Some sins cannot be forgiven (CW). Empty
IndlægEmne: Re: Some sins cannot be forgiven (CW).   Some sins cannot be forgiven (CW). EmptyTirs jan 07, 2020 9:43 pm

Lyden af denne præst som stønnede imod hendes mund kunne hun godt lide, det var jo næsten sød musik i hendes ører. Mundvigene spredte hun lidt som skulle hun til at sige noget, men der kom ingen ord ud. I stedenfor lod hun hendes tunge glide langsomt hen over de vampyriske tænder, nok ligeså spidse som en nål. Enlig følte hun heller ikke for at sige noget, for stemningen fortalte nærmest alt og hun elskede det. Hvert et øjeblik, hvert åndedræt der blev delt imellem dem og hver berøring - hele det intense scenarie og øjeblik som var igang passede hende helt fint. Hvad hun kunne se og høre men også mærke på præsten foran hende, så passede det også ham ganske fint. Da hans tunge gled hen over hendes kraveben kom der et lavt nydende støn ud ad læberne, og det var svært at holde sig i ro når hans berøringer - selv uden hænderne, enlig var med til at pirre hende. Hun blev næsten kun mere og mere vild efter at mærke hans hænder overalt på hendes krop, men efter at have mærket præsten s tunge mod hendes kolde hud var det som om, at hænderne pludselig ikke var de eneste som kunne få hende til at længtes efter berøring og nydelse. Nej hans tungen der næsten kælede for hendes kraveben og hud var ligeså lokkende, og nydende som hans hænder var. Det var så farligt alt det de faktisk lavede, og havde lavet sammen hun burde hade ham, skubbe ham væk og aldrig se ham igen...Hvorfor var det så lige, at hun altid endte med at modbevise sig selv, der lå en følelse af had til ham inde i hende, men lige nu i det her intense øjeblik, og fanget i hans spind var det som om alt andet var ligegyldigt. Intet betød noget udover den tætte, lokkende og interessante atmosfære der var.

Der var slukket for alt udover hendes lyst til ham, det var det eneste der brændte inde i hende. Det var svært for hende at holde sig væk fra ham, og hun havde ellers prøvet at undgå at bukke under - men det var allerede forsent, og det havde det nok allerede været fra hans første berøring. Allerede da han stod udenfor hendes hus vidste hun, at natten ville være fyldt med overraskelser og et stærkt begær for at have fingrene i denne præst igen. Hvad var der med dem enlig, de burde hade hinanden, aldrig ville se hinanden - Alligevel sad hun så tæt foran ham, ovenpå den tydelige bule med hans øjne på hende, som var hun et hjælpeløs dådyr der var blevet fanget. Der var ingen stemning, eller tegn på angreb fra nogle af dem, for de havde andre tanker - Tydeligvis. Alt det de måske burde gøre ved hinanden gjorde de ikke, for lige nu virkede det til at de begge to havde tankerne på andre ting. Da hun mærkede hans pande imod hendes, kunne de blå øjne ikke andet end at bore sig ind i hans øjne. Det var kort svært for hende at beslutte sig for hvilket et af hans øjne der fascinerede hende mest, og som mest lokkede hende"I don't want to make you angry ... I want to make you addicted"lød det lavt fra hende med en hviskende forførende undertone. Da hendes hoved blev trukket bagover bed hun sig kort i læben, men der gik ikke lang tid før at han havde givet slip på hendes hår igen. Synet af ham siddende lænet tilbage i sofaen, som var han mørkets konge som ventede på hans dronning ville smide tøjet foran ham. Hun sagde ikke noget til det, valgte blot at rejse sig op fra sofaen og drejede kroppen så hun stod med ryggen til ham. Så bredte der sig et lusket smil på ansigtet, og hun kiggede hen på ham over skulderen. Imens øjnene fangede hans, løftede hun en hånd op til hendes skulder, lod den ene strop på kjolen glide langsomt ned over den kolde hud. Denne præst skulle have hver detalje med, og hver bevægelse hun gjorde så hun sørgede for at holde blikket på ham. Efter at begge stropper på kjolen var gledet ned over hendes arme og hang tæt ind til kjolen, var det blevet tid til at få kjolen gledet ad den bløde hud, og spinkle krop. Så hun lod et bredt smil brede sig, og lod hendes øjne hvile sig på hans øjne, specielt hans pupiller fik et hurtigt blik tilsendt. Kjolen gled langsomt ned over hofterne, og videre ned over hendes lår, og da kjolen netop nåede til knæene lod hun nogle fingre stryge hen over kjolen. Så bukkede hun sig lidt forover som kjolen var nået til hendes knæhase, og hun trådte ud ad velourkjolen. Rettede sig op og kort kastede med det blonde hår, kun med vilje at hun havde stået og bevæget sig i den stilling som hun havde. En lille forestilling skulle han jo have, og som kjolen nu lå på gulvet var det blevet tid til at nyde drinken en smule. For den havde hun ikke glemt, og som hun gik langsomt hen imod den, lod stiletterne sætte tonerne og lyden som de rørte gulvet for hvert skridt hun tog. Glasset rakte hun ud efter, og drejede rundt så hun stod med fronten mod Mortas, hun blinkede til ham og løftede glasset op til hendes mund, lod læberne røre kanten, før hun hældte en stor tår af vinen med blodet ned i halsen. Den smag blev hun aldrig træt af, den var alt for fantastisk, og efter at have nydt det en smule satte hun glasset ned på bordet igen.

"Tell me ... What kind of sin am I in your secret eyes"kom det ud ad læberne, som hun pludselig nærmede sig ham. Lagde en hånd i siden, og lod en hånd lokkende glide ned over hendes hals, og den fortsatte ned over hendes bryst. Hendes øjne hvilede sig på hans øjne, men efter lidt tid kiggede hun ned ad sig selv. Lod et lusket smil brede sig og lagde hovedet på skrå hvorefter hun løftede den ene fod op mod sofaens kant. Så løftede hun hovedet så hun endnu engang kiggede på ham, og denne gang kunne man sagtens ane, at hun tydeligvis havde tanker om noget man ikke helt vidste - men så igen det var næsten aldrig til at vide med hende. Stilethælen på den løftede sko løftede hun hen mod hans lår. Alt imens hun stod foran ham, med hånden i siden som legede hun med ilden, og var igang med at lokke ham endnu mere. Hun var et mareridt i manges øjne, hun gjorde så mange ting der fik de fleste til at hade hende, og det værste var hun godt vidste det. Så lænede hun sig lidt ind mod ham, som hun spredte hans ben med den ene hånd, gravede nærmest hælen ned i sofaen. Et større lusket smil bredte sig som hun rakte ud efter hans hånd med hendes. Placerede den rundt om hendes hals. Tydeligt at hun faktisk legede med døden, som om de dansede hånd i hånd, men så igen dæmonerne nød vel bare hendes arbejde og det hun gjorde. Lige nu dansede hun meget fint med Mortas s dæmoner, en dans i natten, fyldt med begær, synder og intensitet"Where do you want to start .. Neck ... Or maybe you'd rather start here"lød det fra hende som hun førte hans hånd ned over halsen, kravebenet og videre ned mod brysterne. Så fik hun fjernet stilethælen fra sofaen, og lænede sig lidt ind mod ham. Hans hånd lå fortsat på hendes bryster, kun med vilje. Måske rimelig flabet sagt og gjort af hende, men hun var ligeglad. Da hendes ansigt nærmede sig hans, trak hun op i hans dragt med den frie hånd. Lod øjnene hvile sig på hans nedre dele, og på hans kønsdel. Var det alt for ondt at sætte sig ovenpå ham, måske ikke.. Og dog så var det som om hun lige ville trække den pirrende og næsten irriterende forførelse lidt mere ud. Kort lod hun nogle fingre danse hen over hans kønsdel, lod neglene røre blidt, for hun ønskede faktisk ikke at gøre det så det gjorde ondt på ham - selvom hun faktisk godt kunne lide at se ham være i smerte og lidelse. Sekunderne gik, alting var ligegyldigt på nær det som der skete i øjeblikket, og hun tillod sig så at give slip på hans hånd, og hun rettede sig op. Tog et skridt tilbage, men stod stadigvæk foran ham med en hånd i siden, nøgen iført ingenting på nær stilet skoene på fødderne"Since your bite marks are gone, you should make some new ones"sagde hun lokkende, og lod tungen kærtegne hendes læber. Hendes blik var rettet mod ham, for hun ville se hvad han faktisk havde tænkt sig og gøre.
Tilbage til toppen Go down
https://cimberliechielston.wixsite.com/cimberlie
Mortas Romulus

Mortas Romulus

Antal indlæg : 39

Some sins cannot be forgiven (CW). Empty
IndlægEmne: Re: Some sins cannot be forgiven (CW).   Some sins cannot be forgiven (CW). EmptyTors jan 09, 2020 9:33 pm

Lydigheden fra vampyren var ganske uventet. Sammenlignet med det sidste møde, fremstod hun nærmere som en kælen killing fremfor en glubsk løvinde. Hans fornøjelse kom dog tydeligt til udtryk i et selvtilfredst smil, der lystigt dansede hen over hans læber, da hun rejste sig op fra ham og positionerede sig med ryggen til.
Præsten slyngede begge arme op over sofaryggen og satte sig en anelse bedre til rette, så han uforstyrret kunne nyde den mindre forestilling, hun havde givet sig i kast med. Ingen part af hendes krop fik ham til at rynke på næsen. Hun var som et fejlfrit kunstværk – udhugget af det fineste marmor.

Det var med en brændende hunger i øjnene, at han fulgte enhver ubetydelig bevægelse, hun udførte på vejen retur til ham. Synet af den mørke, blodkrydrede vin, der forsvandt ind i hendes mund, fik ham kortvarigt til at ønske, at hun ville ramme forkert, og den røde væske ville rende nedover den jomfruelige hud. Til hans skuffelse, blev krystalglasset dog sat på plads uden et sådan uheld.

Den lettere frustrerede mine blev opløst, kort efter hans ører havde opfanget spørgsmålet. Ingen spekulation var nødvendig.
“The deadliest of them all.” Det var nærmest bare en hvisken. Han hvilede sit blik på hende i nogle sekunder, før han lod det egentlige svar undslippe de malede læber. Lust. Blikket gled videre op mod de betagende, havblå øjne, hvor det fæstnede sig og forblev, selv da den skarpe stilethæl blev boret ned i sædet faretruende tæt på hans ædlere dele.
Mortas lod villigt vampyrinden anbringe hans hånd omkring hendes hals og nåede tilmed at give den et blidt klem, inden hånden blev ført ned til hendes barm. Opmærksomheden lå nu ikke længere på forførerskens ansigt, men var fikseret på de velformede, kvindelige attributter. De medfølgende ord havde plantet et lille smil på hans mund, men det blev abrupt udskiftet med sammenklemte læber ved følelsen af hendes hånd mod hans kønsdel, der allerede var påvirket af den ophidsende stemning.

I form af en stum besvarelse tiltænkt hendes udfordrende bemærkning, skubbede præsten sig op at stå og søgte atter hendes blik med sit eget. Forinden han tog et skridt i retning af Cimberlie, begyndte han lige så roligt at klæde sig selv af. Hatten med det halvlange slør var det første, der røg hen i sofaen, og de resterende tøjartikler fulgte straks.
Hans artilsåede brystkasse, prydet med de talrige bibelvers, hævede sig markant som følge af et begærligt, dybt suk, idet han endelig trådte frem imod blodsugeren. Uden at trække tiden yderligere ud, placerede han hænderne rundt om hendes hals. Tommelfingrene pressede svagt ind på strubehovedet; det tilmalede ansigt lænende tæt ned mod hendes. “Why don’t I start with both? Taget om halsen løsnede sig langsomt, og de ru hænder bevægede sig ned og kuplede sig omkring hendes bryster. Kultlederens nakke forblev foroverbøjet, og han gav sig omgående til at plante kys ned ad vampyrens hals – dog udviklede de sig hurtigt til små bid.

Mortas fortsatte med at pirre hendes bløde hud hele vejen nedover brystet, maven – for til sidst at ende knælet foran hende. Med hænderne imod hendes baglår, og hovedet vippet let bagover, så de tofarvede øjne havde fuldt udsyn til den lyshårede skønhed, fik han løftet hende over skulderen samtidigt med, at han rejste sig op igen. Bærende på sit trofæ, vendte han sig om imod den mørke veloursofa og smed hende temmelig skånselsløst ned ovenpå alt tøjet.
Han fik ret tjept anbragt sig imellem hendes ben til trods for, der ikke ligefrem var et overskud af anvendelig plads og lænede sig dernæst indover vampyrkvinden; den ene hånd holdende om kønslegemet. “Is this what you’ve longed for?” Hans ånde føltes næsten varm imod hendes øre, da han hviskende fremsagde spørgsmålet. Med hjælp fra hånden, gned han gentagende gange sit lem mod hendes underliv, inden han pressede sig helt i bund i hende.
Muertoens hænder genfandt deres tidligere position rundt om Cimberlies hals, og han tillod sig denne gang at trykke så hårdt til, han kunne. Al hans kropsvægt blev unådigt lagt oveni. “…Or is this more to your liking?” Stadig omsluttet af hendes indre, borede han de sjæleforladte øjne ind i hendes. Lysten i dem var ikke forsvundet, men den var ikke længere det mest dominerende. Der var noget ubehageligt djævelsk over hans blik.

Strangulationen fik omsider en ende, og han begyndte så småt at bevæge sig ind og ud ad hende, efter han atter havde lænet sig fremover, så deres overkroppe mødtes.
“I would give you something else to choke on…” hviskede han nær hendes mund og lagde an til et tungekys; skilte hun læberne ad, ville han dog i stedet spytte ned i munden på hende. “…But you can never be too careful when it comes to messing around with a vampiric slut.” Så snart de nedladende ord var ytret, lagde Mortas en hånd over vampyrens mund for at undgå at få spyttet tilbage i ansigtet – velvidende om, at der var en risiko for, hun blot ville bide ham. Men det rådne blod var forhåbentlig væmmeligt nok til hurtigt at få hende til at slippe.
Tilbage til toppen Go down
Cimberlie

Cimberlie

Humør : Life is much more fun when you have a poison tongue
Antal indlæg : 284

Some sins cannot be forgiven (CW). Empty
IndlægEmne: Re: Some sins cannot be forgiven (CW).   Some sins cannot be forgiven (CW). EmptyFre jan 10, 2020 1:05 am

Liggende i veloursofaen som et lam der ikke kunne gøre noget, lå hun med ham imellem hendes ben. De blå øjne havde fulgt ham for hver bevægelse han havde lavet, og selvom hun godt kunne lide at ligge i den bløde sofa, nøgen med denne nu nøgen præst over sig så lå der noget lusket over hendes ansigt. Men det luskede udtryk på engle ansigtet forsvandt hurtigt da hun kunne mærke hans kønsdel imod hendes underliv, hvilket blot var mere og mere pirrende. I det øjeblik var hun tæt på at sige noget, men da han fik presset sig helt i bund inde i hende måtte hun skubbe brystet lidt frem, og gribe fat om sofaens kant samt rygløn med hver hendes hænder - alt imens hun stønnede højt over den følelse og nydelse at mærke ham igen. Hovedet var blevet lagt bagover, og hun havde næsten svært ved at stoppe de dybe, lokkende og intense vejrtrækninger der indimellem kom ud imellem stønnene. Neglene borede sig nærmest ned i sofaen, og det var tydeligt at se på hende at hun godt kunne lide det, at han ikke havde valgt noget forspil, eller tænke på andet end at smide hende på sofane, og gå igang. Det fik hende kun til at længtes efter ham mere og mere, han lokkede ganske fint med hans bevægelser samt ord. Dog som de to farvede mystiske blev boret ind i hendes blå øjne havde det været svært for hende, at holde hovedet bagover. Grebet på sofaen gav hun slip, og kiggede ham dybere ind i hans øjne så hun endnu engang kunne spejle sig i hans pupiller. Nogle støn med lidt mellemrum kom ud ad de lokkende og farlige læber. Følelsen af hans hænder der trykkede hårdere til fik hende til at smile tilfredsstillende, nærmest som havde hun forventet at han netop holdte rundt om hendes hals hårdt. Hun løftede det ene ben lidt op mod hans overkrop, fjernede ikke blikket fra ham, for hun nød faktisk at ligge der, fanget i denne præst s greb med ham oppe i sig.
Da han havde lagt op til et tungekys undrede det hende først, for hvorfor havde han tænkt på det. Men det tilfredsstilende smil bredte sig, og hun havde valgt at skille hendes læber. Mest også fordi det var svært at holde de nydende og intense støn tilbage, især da han begyndte at bevæge sig ind og ud ad hende.

Hans øjne der nærmest mere og mere lignede djævlens værk sugede hende nærmest ind, og hun kunne ikke kigge væk. At hun så heller ikke gad kigge væk, var en mindre detalje for hun havde bestemt intet imod at blive suget ind i hans øjne. Det måtte med glæde opsluge hende i mørket, for hun var der allerede. Dækket til af begær, mystik, synder og en præst måtte være et meget smukt scenarie, måske ikke for de sarte sjæle og alle de mange andre væsner. Men nu var hun og Mortas jo heller ikke de mest normale væsner, de var begge to fuld igang med at bringe diverse synder til live. Efter at have løftet det ene ben op mod hans overkrop, lod hun stilet skoene glide af foden. Langsomt lod hun benet glide op ad siden på ham langsomt, mens hun bed hul på underlæben, lod blodet langsomt fylde lidt af hagen. Det gled langsomt ned over hagens spids, og landte nu på hendes kraveben. Hovedet lændede hun lidt på skrå, og hun spredte læberne"It's not good for you to know ... But I know this is what you longed for"sagde hun lavt i en hviskende tone og lod hænderne glide hen over blodet ved læberne, dækkede fingrene og lidt af håndfladerne til i blod. Blinkede til Mortas, som hun nød hans greb om hendes hals, og lod hænderne med blodet glide ned over kravebenet, fortsatte ned til brysterne. Hun stoppede kort, kun med vilje for eftersom hun nu blev dækket lidt til med blod, manglede der jo lige noget andet også. Især for at tilfredsstille hans sanseindtryk, samt syn. Så Cimberlie begyndte at kærtegne brysterne med de blodige hænder, og lod fingerspidserne gide hen over brystvorterne. Hendes blå øjne gled ned over hans ansigt, og hun nød duften af blod selvom det var hendes eget. Imens hun kærtegnede for brysterne med de blodige hænder løftede hun blikket op til hans ansigt igen. For hun ville have hver reaktion og lyd fra ham med, begge dele skulle fylde hendes ører og hele stuen. Dog kunne reaktionerne ikke kontrollere hele rummet, men hans lyde kunne bestemt skabe sød musik i hendes ører"Let that sin lure you deep into my darkness and give my darkness some contrast"citerede hun nærmest i en blid tone, dog med det blodige smil siddende på ansigtet.

Smagen af hendes eget blod fra læben blandet med hans spyt, gjorde at hun lod de blodige hænder finde hans overkrop. Lod fingrene male samtlige områder på hans overkrop i den røde farve. Som afstanden blev mindre og mindre imellem dem, lod hun hendes øjne hvile sig på hans bryst. De blodige hænder havde fundet vej op mod hans hals, hvor hun som han havde gjort tog fat rundt om han hals. Dog holdte hun kun fast med den ene hånd. Nød hvordan synet af blod lå dækket hen over hans overkrop samt hals. Der var bare et eller andet over blod som man aldrig kunne blive træt af - Ihvertifald ikke hende, hun kunne næsten ikke få for meget blod. Det var næsten som det lækreste krydderi, og som det mest afhængige stof"With your saliva swallowed without hesitation, there is a small part of you inside me ... Now you just have to be in my veins"lød det halvt hviskende og halvt stønnende imod hans ansigt som hendes ansigt var kommet nærmere på hans. Kort gav hun slip rundt om hans hals, lagde en arm rundt om hans nakke. Den anden arm hang enlig ret livløst ned over sofa kanten. Hendes negle kærtegnede hans nakke, og hun lod hendes læber strejfe hans øreflip kort. Der blev ikke sagt noget, men det var tydeligt at se på hende at hun havde fået en lusket idé. Hvor god den var var ikke sikkert endnu, men hun ville slet ikke advare ham. Duften af blodet på hendes bryster samt overkroppen var lækkert, og det var et smukt syn. Noget kunst manglede jo bare noget blod, for det tilføjede lige lidt ekstra. Hendes læber rørte hans øreflip, og hun bed fast i den, og fortsatte med at plante nogle bid ned langs øreflippen. Kort efter at have gjort det pustede hun ham ind i øret, og hviskede"As a hostess, it is my job to entertain my guests, so it's time for a surprise"

Så lod hun ham bevæge sig ind og ud ad hende lidt mere, for hun elskede det jo, nød følelsen og nydelsen han gav hende. Generelt var hele stemningen for lokkende, og intens til at man kunne andet end at nyde det. Men hun ville ikke lade ham få hende til at komme, ikke endnu - Det kunne han gøre senere. Så hun smillede lusket, lod tungen glide hen over hendes blodige læber, og hun fik skubbet ham af sig. Rejste sig op fra sofaen, drejede kroppen og uden at sige noget tog hun fat rundt om håndledet på præsten. Vendte ryggen til, for at gå hen imod trappen det førte ovenpå, og da hun stod foran den kiggede hun hen over skulderen på Mortas. Der blev fortsat ikke sagt nogle ord, men hun lod tungen slikke noget af blodet væk fra de farlige og lokkende læber. Så tog hun det første skridt op på trappen, og hev Mortas med, fordi han havde jo intet valg, det var tid til at han skulle have den overraskelse hun havde i tankerne. Hvordan han faktisk ville have det med det, var hun ligeglad med, der lå ikke engang noget ønske fort at han ville kunne lide det inde i hende. Nej hun var faktisk ligeglad med hans mening om det, det ville blot være en lille intens og anderledes tilføjelse til denne syndefaldende, hyggelige, og seksuelle nat. Hun førte ham hen imod badeværelset. Som hun stod der var det godt, hun havde været forberedt på forhånd. Så da hun førte ham ind på badeværelset der var klassisk hvidt, med nogle grålige toner placerede hun ham op ad væggen ved døren. Lige nu ville han sikkert tro de skulle i bad sammen, eller andet men det var ikke helt hendes tanke. Som altid havde hun jo blod i huset, og det var ikke kun i køleskabet. Nej på denne nat havde hun været heldig at have fanget et menneske, som havde været bundet fast til en stol inde på hendes soveværelse. Bundet for fødder, hænder, og munden. Hun fik skåret ham fri, og slæbte mennesket med ind på badeværelset, og med den kniv hun havde brugt til at skære ham fri sendte hun Mortas et lusket blik med et matchende smil. Blodet på hendes læber var ikke blevet slikket væk endnu.

Uden at sige noget, og advare mennesket lod hun kniven langsomt og dybt skære hen over halsen på manden, blodet begyndte at løbe og dryppede på det hvide gulv. Hun lagde kniven ned i vasken, og holdte mandens hals over badekarret så blodet kunne fylde det langsomt. Kort drejede hun hovedet hen imod Mortas, der sikkert ikke lige vidste hvordan han skulle reagere på det her. Efter lidt tid blev karret fyldt med blod, og hun lod manden falde livløst ned på gulvet. Så lod hun nogle fingre glide igennem det blonde hår, og lod hendes blå øjne hvile sig på Mortas"Ready to explore each other in the scent and consistency of the blood"spurgte hun lokkende og lod tungen glide hen over læberne. Hun stod foran badekarret med menneske blodet i, som dækkede meget godt hele det fine marmor kar. Man kunne nok godt sige, at det var en form for invitation, dog havde de masser af mulighed for at nyde blodet sammen"Beautiful twist and sin ..."hviskede hun blidt og lod den anden hånd med det fortsatte blod på glide hen over halsen samt det ene bryst.
Tilbage til toppen Go down
https://cimberliechielston.wixsite.com/cimberlie
Mortas Romulus

Mortas Romulus

Antal indlæg : 39

Some sins cannot be forgiven (CW). Empty
IndlægEmne: Re: Some sins cannot be forgiven (CW).   Some sins cannot be forgiven (CW). EmptyMan jan 13, 2020 5:06 pm

Vampyrens blod nåede hans næse før synet. Den metalliske, men alligevel sødlige, aroma snoede sig omkring ham i et lokkende greb – hypnotiserende såvel som mundvandsdrivende. Den dryppende livsvæske, der løb fra hagen og ned mod kravebenet, fik ham blot til at støde endnu dybere ind i hende.
Ingen modsigelse lød fra ham, idet hun påpegede, at han havde længtes efter netop dette; for hun havde ganske ret. Alle de forskellige sanseindtryk skyllede ind over ham og i dette stillestående øjeblik, fortrød han intet. I dette moment, var det eneste af betydning deres farlige spil, som var så forbandet vanedannende. Hans tanker veg sig dog konfliktsky udenom de uundgåelige konsekvenser, der efterfølgende ville hjemsøge ham. Igen. Men tiden nu var tiltænkt nydelse – ikke bekymringer.

Mortas åd hende råt med de hungrende øjne, da vampyrinden gav sig i kast med at indsmøre overkroppen i sit eget blod. De sensuelle bevægelser trak ham nådesløst ind i hendes klæbrige spind, og det eneste han kunne stille op, var at vokalisere sit velbehag gennem støn. Dog forstummede de så småt, efter Cimberlies hænder begyndte at vandre rundt på hans krop. Ikke fordi det ikke var noget, han nød; han var bare hyperfikseret på hendes blide berøringer og ænsede for en kort stund intet andet.
Hånden om hans hals fik ham til at synke en smule besværet, men begæret lyste stadigvæk lige så tydeligt ud af de duotonede øjne. Blodsugerens ord, dryppende af vellyst, formåede at få et mindre smil frem på hans læber. Det lod til, at hun absolut ingen hæmninger havde, og han ville lyve, hvis han påstod, at det ikke var med til blot at ophidse ham yderligere.
“You’re a freak…” Et diskret, skælmsk smil vidnede om, at bemærkningen nærmere lænede sig opad et kompliment fremfor en fornærmelse. Med armen omkring hans hals, blev smilet hurtigt erstattet af dybe vejrtrækninger, så snart hun legende begyndte at bide i øreflippen.

En overraskelse? Havde hun forventet, han ville komme forbi? I så fald var det foruroligende godt timet. Enten dét eller også havde hun faktisk en anden gæst på vej.
Efterladt rimelig perpleks, lod præsten sig villigt trække ud ad vampyren, da hun forsøgte at skubbe ham af sig. Han kom selv op at sidde i sofaen og kastede et kort blik ned mod håndleddet, hun netop havde taget fat i. Hvor havde hun planer om at lede ham hen? Andet end i fordærv.

Veloursofaen blev vemodigt forladt, som hun trak ham i den modsatte retning, men hans blik veg ikke fra hende i så meget som et sekund; selvom ryggen ikke var blodtildækket, nød han nu alligevel synet fra denne vinkel. Duften af det hang fortsat skarpt i luften – emitterende både fra hendes krop såvel som hans egen.
“I don’t particularly enjoy feeling like a helpless lamb being led to slaughter… but you have me intrigued…” nævnte han på vejen op ad trappetrinene. Hun havde i den grad formået at fange hans interesse, men det var ikke ensbetydende med, at han var uopmærksom på potentiel fare. Der lå en underliggende mistænksomhed, han ikke fuldkomment kunne give slip på. En følelse af at være fanget og på vej ind i et ukendt territorie – vildledt af den glubske forførerske. Han valgte dog aktivt at ignorere den alarmerende fornemmelse til fordel for fristelsen af det uvisse.

Det var et noget undrende udtryk, der forplantede sig i blikket på præsten, idet han, stadigvæk uden en forklaring fra vampyrkvinden, blev parkeret op ad den ene væg på badeværelset. Ganske nydeligt og smagfuldt, ligesom underetagen. Han betragtede tavst de nye omgivelser, mens han lettere utålmodigt afventede Cimberlies tilbagevenden.
Allerede før hun var trådt ind i rummet igen, fik han færten af mennesket, men han nåede knap nok at bearbejde sanseindtrykket i sit hoved, inden hun kom slæbende ind med den tilfangetagne mand. Det var lige før, han kunne høre det adrenalinfyldte blod pumpe kraftigt rundt i årerne på det forskræmte individ. Ingen reaktionstid. Den vidunderlige duft af frisk, varmt blod ramte Mortas som en altopslugende bølge, og en følelse af ren overvældelse skyllede ind over ham. Denne gang var det ikke blot et uskyldigt bid i underlæben, der var årsagen – men derimod et koldblodigt mord.

Præsten virkede ikke længere til at være helt tilstedeværende; hvis han overhovedet kunne betragtes som værende sig selv. Hans fokus lå ene og alene på den røde væske, der nærmest sprøjtede ud i det hvide, marmorerede badekar fra det dybe sår i den fremmedes hals. Et par skridt blev taget hen mod det grusomme scenarie, og vampyrens udtalelse lød mest bare som en susende hvisken forbi hans ører. Ind ad det ene og ud ad det andet.
Med en hånd viklet ind i de halvlange hårlokker på manden, hev kultlederen ham op at sidde på knæene. Uden en lyd, stod han blot og stirrede følelsestomt på ham i noget tid. Muertoens øjne var voldsomt blodskudte, og pupillen i det lysegrå var fuldt udspilet; et næsten elektrisk lys radierede fra irissen.

De halvkvalte, gurglende klynk fra det døende menneske ophørte øjeblikkeligt, da hans hoved blev smadret ind i kanten på badekarret med sådan en kraft, at en flig røg af. Denne eksakte handling blev gentaget over flere omgange, indtil kraniet var flækket fuldstændig åbent med en ubehagelig, tandskærende lyd, og den blodige hjernemasse væltede ud.
På alle fire, delvist skrævet hen over den komplet livløse mands krop, gravede han sig igennem de splintrede kraniestumper med fingrene, før han hæmningsløst gav sig til at fortære hjernen; den holdbare ansigtsmaling kun minimalt påvirket af alt blodet og savlet, der løb fra hans mundvige. Der var aldeles intet menneskeligt over den måde, han nærmest slugte sin ’føde’ på, men han kunne ikke stoppe. Ville ikke stoppe. Al rationalitet havde forladt hans tankegang, og han fokuserede udelukkende på at få tilfredsstillet den nagende sult, der havde taget bolig i ham.

Eftervirkningen var heftig – meget lig et euforiserende rus. Den primitive grådighed hærgede dog endnu i ham, hvilket resulterede i en brutal opsprætning af mandens bughule med både hænder og tænder som redskab. En fæl odør spredte sig straks i rummet, sekundet indvoldene blev blottet, og der var atter ingen tøven, da han kastede sig over det makabre måltid. Leveren var det første, der røg.

Som en lyskontakt, der blev flippet, løftede Mortas abrupt hovedet fra det skamferede kadaver og rettede blikket direkte mod blodsugeren. Øjnene udstrålede stadigvæk en ustyrlig, bestialsk galskab, men i det mindste lod han til at være mere eller mindre åndsnærværende.
Sølet ind i mere end blot Cimberlies blod, fik han uendelig langsomt rejst sig op i sin fulde højde og slentrede apatisk hen imod hende. Han blinkede anstrengt og hyppigt – som havde han et ukontrollerbart tick, der derudover bredte sig ned gennem resten af kroppen. Intet var fuldkomment i ro på ham.
I said... nn-...o games, filthhh-...y whore… Stemmen var endnu dybere end normalt, og den gutturale rungen fik ham til at lyde som et inhumant bæst. I et slangelignende hug, skød præstens arm frem imod hende, og hånden lukkede sig kontant om hendes hals; fingerspidserne borende sig ind i den fine porcelænshud. Han strammede ubønhørligt sit greb, indtil hele armen sitrede, forinden han i samme bevægelse gav slip og skubbede vampyren ned mod gulvet i et forsøg på et give hende overbalance. Endnu et hårdt skub fulgte. “Get in the tub and… fucking choke… on all that blood… uusselesss… bitch, hvæsede han spydigt, idet han atter tog fat i hende med intentionen om at tvinge hendes hoved ned under overfladen i det blodfyldte badekar.
“Die… rot… you will be just as pplleasurable as a corpse… and I’ll be fucking your brains out long after you’ve died…”
Tilbage til toppen Go down
Cimberlie

Cimberlie

Humør : Life is much more fun when you have a poison tongue
Antal indlæg : 284

Some sins cannot be forgiven (CW). Empty
IndlægEmne: Re: Some sins cannot be forgiven (CW).   Some sins cannot be forgiven (CW). EmptyOns jan 15, 2020 8:03 pm

Enlig behøvede der ikke komme nogle ord ud ad hendes læber, for hun var meget neutral - havde nærmest ingen reaktion på, at han havde skubbet hende ned på gulvet. Så med ryggen mod det hvide marmor gulv, og det blonde, blodige, rodet hår ud til aller siderne lå hun stille med blikket op mod loftet. Et lille bredt smil bredte sig på ansigtet, og hun løftede den ene arm op til håret. Snoede en tot hår rundt om den ene finger, og lagde hovedet lidt på skrå. Men før hun overhovedet kunne ligge på gulvet lidt længere mærkede hun noget, og gav et lille suk fra sig. Hvorfor kunne hun ikke bare nyde at ligge som en smuk død rose, indsmurt i blod på et hvidt gulv - typisk altså. Hans ord og hentydning til at hun skulle ned i det blodige badekar, og kvæle sig i blodet fik næsten det brede sil til at brede sig. Uden at svare ham, blinkede hun til ham og rettede sig op. Løftede en hånd hen mod hans hånd som havde fat i hende. Hendes øjne hvilede sig på hans malede ansigt, betragtede kort linjerne i ansigtet samt de to kontraster i form af det hvide og sorte. Stående tæt op ad kanten af badekaret løftede hun det ene ben, og trådte ned i det. Blodet duftede fantastisk, og konsistensen var nærmest som maling. Det var ikke det tykkeste, men heller ikke det tyndeste, men da hun fik lagt sig tilbage ned i karret lod hun armene glide igennem blodet. Det ene ben blev løftet op igennem blodet, og man kun se hvordan det dryppede, og det gik ikke lang tid før hun bøjede benet. Løftede det ned i badekaret igen. Enig lå hun ganske fint i blodet det var nærmest afslappende, og det duftede jo fantastisk, samt at hun nød hvordan det omringede hendes krop. Den røde farve klæbrede sig nærmest til den slanke krop. Var der noget som alle vampyrer sikkert kunne lide, så var det blod der kælede og omfavnede alt fra krop til sind. Cimberlie drejede hovedet hen imod Mortas, løftede en hånd op ad blodet, og langsomt rakte den frem mod ham"Blood is my source of life, so how can I suffocate myself in it"kom det næsten i en blid tone fra munden. Hånden blev ført op til hendes mundvig, og hun rakte tungen ud for at lade den glide rundt på den blodige hånd. De blå øjne var rettet på denne præst der havde nydt hjernen, og de organer den stakkels mand indeholdte. Nu var han da uden tvivl død, det havde han ikke været før fordi hun netop kun havde skåret ham hen over halsen. Havde hun noget imod at præsten havde fortærret manden? overhovedet ikke, faktisk var det ganske interessant og underholdende at se.

Efter at have ladet tungen glide rundt på den blodige hånd, og slikket den fri for blod rakte hun den frem imod Mortas. Lagde den rundt om hans nakke, og trak ham ind til sig kun lige nok til, at der ville være få centimeters afstand fra deres ansigter. Hendes øjne borrede sig ind i hans, og hun strammede grebet rundt om hans nakke. Hvordan kunne han have sådan et sæt øjne, de var ganske specielle - bestemt ikke nogle hun havde set før. Hvad indeholdte de, udover en masse hemmeligheder sikkert og sikkert også nogle indre dæmoner. Imens hun var lænet lidt udover kanten af badekaret, og havde fat rundt om hans nakke lagde hun hovedet på skrå. Duften af blod spredte sig mere og mere i luften, og ud til hele badeværelset. Hvilken fantastisk aroma det var, behøvede man parfume når der var frisk blod som det her - Nej det behøvede man ikke. Efter ganske få minutter gav hun slip på ham, og gav ham et lille puf for at skubbe ham bagud. Så lænede hun sig tilbage i karret igen, og lod hænderne glide ned over hendes overkrop der var til syne på overfladen. Resten af kroppen var dækket til med blod, det eneste der lige skimtede kort igennem blodet var det ene ben - nemlig det bøjede ben. Hovedet lagde hun bagover, så det mødte kanten, og et tilfreds suk kom fra de lokkende og farlige læber"Games are what make things a little more fun, now don't be so boring..."lød det rimelig bestemt med en snert af noget lusket. Så lod hun tungen glide hen over læberne, og lod øjnene hvile sig på blodet der dækkede det meste af kroppen. Hvilken fantastisk følelse det var, her kunne hun sagtens ligge i nogle timer. Ja hun kunne sagtens falde i søvn også, det var intet problem. Langsomt begyndte hun at kærtegne hendes overkrop med de blodige hænder, imens blodet dryppede tilbage ned i karet. Øjnene skulede hen mod præsten, og hun sendte ham et smil"Do you dare to play with the temptations"kom det hviskende i en lokkende tone fra hendes mund. Hovedet var blevet drejet hen imod ham, og hendes blå øjne gled ned over ham. Det var meget nydeligt, hvordan han var dækket med både hendes blod, men også blod fra manden. Hun roterede sig lidt rundt i karret, og kravlede nærmest på fire igennem blodet for at nå hen til midten af hele marmor karret. Så placerede hun sig på røven, og lænede sig lidt tilbage så ryggen rørte muren bagved karret. Et lusket smil bredte sig over engle ansigtet, og det var ikke svært at gennemskue at dette engle ansigt indeholdte dæmoniske planer, og tanker. Hendes øjne hvilede sig på Mortas, specielt hans øjne. De øjne der tit fangede hende, og sugede hende til sig - svært at undgå at falde ind i spindet. Cimberlie strøg nogle totter hår væk fra ansigtet, og løftede det ene ben hen over kanten af badekaret. Benet rakte hun ud imod ham, og heldigt for hende stod han ikke langt væk, så hendes fod rørte hans brystkasse. Der gik ikke lang tid, før foden gled lidt ned over hans brystkasse alt imens de blå øjne rev i hans. Hovedet lagde hun lidt på skrå, og fugtede hendes læber en smule"You call me whore like it was a bad thing"kom det ud ad munden imens hun lod tungen glide hen over læberne.

Foden nåede at glide langsomt ned mod hans nedre kønsdele, lod tæerne strejfe forbi alle kønsdelene. Bare for at lokke, og pirre lidt. Efter få minutter lagde hun benet rundt om livet på ham, og trak ham ind tættere på badekarret. På intet tidspunkt havde hun sluppet blikket på ham, hun var nød til at få enhver reaktion, og lyd fra ham med. Hendes ører skulle høre det, ligesom hendes øjne skulle se og opfange alt han havde tænkt sig - for hun ville ikke gå glip af noget jo. Som han stod tæt på kanten af karret, lod hun blikket glide ned over ham, og langsomt op mod hans ansigt igen. Et lusket smil bredte sig, og hun rejste sig kort op i karret. Lod blodet dryppe fra kroppen som hun lænede sig hen imod håndvasken tæt på. Åbnede skuffen, fik taget fat i metal håndjernene, og lukkede skuffen efter sig. Efter at have trukket sig tilbage, fik hun hevet Mortas med ned i det blodige badekar, og fik presset ham tilbage, så han lå ned i karret"Did you think I was done? I still have surprises for you my dear pastor"hviskede hun ind mod hans ansigt, imens hun lod hendes tunge glide hen over hans læber. Med hendes ansigt tæt på hans tog hun fat i hans hænder, løftede dem op over blodets overflade. Låste håndjernene rundt om hans håndled. Ikke bagved ham, men foran sig og hun løftede sig lidt for derefter at lade hendes underliv glide langsomt ned over hans lem. Så dybt som hun kunne, for at mærke ham helt og fuldt ud. Så løftede hun hans hænder op over hans hoved, lod dem hvile på hans hoved. Synet af ham fanget kunne hun godt lide, men på den her måde kunne han ikke dræbe hende - prøve på det. Eller bruge hans hænder, men det nu ikke fordi hun ville lade ham være fanget hele natten igennem. Hun nød det bare i øjeblikket, og lod hendes bryster hvile sig imod hans brystkasse, og hun kunne godt lide følelsen af at mærke ham oppe i sig, blandet med blodet. Blodet der omfavnede dem i øjeblikket. Så roterede hun en lille smule med hofterne for at give ham lidt mere nydelse, som hun langsomt også begyndte at løfte underlivet op og ned over hans lem"Mhmmm"lød det halvt stønnende fra hendes læber.

Hun gav så slip på hans håndled, så han kunne gøre hvad han ville. Selvom der ikke var så meget eftersom hun havde givet ham håndjern på, og som hun fortsat var lænet ind mod ham, med brysterne hvilende mod hans brystkasse fortsatte hun i et langsomt tempo. Men efter nogle få sekunder øgede hun tempoet, og gled op og ned ad hans lem i et hurtigere tempo. Hendes øjne var på ham under hele dette intense, og pirrende scenarie, for hvorfor skulle hun kigge væk. Hun ville som sagt have enhver reaktion med, og enhver lyd fra hans spydige, lokkende og farlige mund. Kort stoppede hun med at bevæge hofterne og kroppen, og lod en finger stryge blidt ned over hans hals"Do you feel how the sins kick in"hviskede hun lokkende, og lod øjnene falde på fingeren der strøg fortsat ned over hans hals. Dog gjorde hun det ikke ondt, det blev overraskende gjort på en blid måde. Ordet om at hun var en freak var blevet printet ind i hendes hoved, og hun havde intet imod det. Han havde ret, så hvorfor skulle hun sige ham imod, det var blot et ord der gav mening. Hendes ansigt nærmede sig hans lidt mere, så der kun var meget få centimeter imellem dem - tæt nok afstand til, at de ville kunne mærke hinandens ånde, hvis der var en puls at høre kunne de sikkert også høre den. Cimberlie lod hendes underliv glide hen over hans lem med vilje, for at pirre og drille ham. Lege lidt med ilden, ja det kunne man nok godt sige, og hun nød at mærke hendes underliv strejfe forbi hans lem som skulle hun til at lade ham glide dybt op i sig"You're a monster ..."kom det med et støn fra hende som hun lod hendes underliv glide ned over hans lem, så dybt hun kunne.

Et monster... Ja hun var vel det samme, men det var heller ikke noget dårligt og ordene havde heller ikke kommet negativt ud ad hendes mund. Hendes hænder lagde hun rundt om hans nakke, lod neglene ridse lidt af huden. Indimellem hendes intense vejrtrækninger fik hun nogle flere støn frem. Efter nogle minutter lod hun endnu engang hendes tunge glide hen over hans læber, og hun mødte hans blik. Lod de blå øjne glide dybt ind i de to farvede øjne"I'm already dead ... So your eyes and its pupils can't cheat me from your intentions of wanting to kill me"hviskede hun imod hans ansigt efterfulgt af et bredt smil.
Tilbage til toppen Go down
https://cimberliechielston.wixsite.com/cimberlie
Mortas Romulus

Mortas Romulus

Antal indlæg : 39

Some sins cannot be forgiven (CW). Empty
IndlægEmne: Re: Some sins cannot be forgiven (CW).   Some sins cannot be forgiven (CW). EmptySøn feb 02, 2020 9:59 pm

Den ufortøvede lydighed var uventet og efterlod ham paf. Forundringen var tydelig at se i det groteske ansigt, der nu nærmere var rødmalet fremfor hvidt og sort. Blodets euforiserende duft sad endnu fastboret i hans fintfølende næse og blev blot kraftigere hver gang, han inhalerede.
Uden megen omtanke, løsnede han sit tag i hende, hvorpå han lod den blodindsmurte hånd falde dvaskt ned langs siden, idet Cimberlie villigt trådte ned i det fyldte badekar. Han så tryllebundet til, mens hun sænkede sig ned i den røde livsvæske, der straks omsluttede det meste af hendes nøgne krop. Vampyrindens bevægelser var nærmest hypnotiserende og fremstod vældig velovervejede. Der hærgede ingen tvivl om, at hun vidste, hvilken effekt hun havde på ham. Hun mindede om en svane, sådan som hun førte sig frem med uskyld og ynde. Men det var bare en illusion. Den korrupte skabning foran ham ejede ikke så meget som en snert af uskyldighed.

Af ren refleks greb Mortas fat i kanten på badekarret, da blodsugerens ene hånd forplantede sig i hans nakke og trak ham tættere på. Tvunget til at læne sig forover og med ganske få centimeter mellem deres ansigter, gengældte han hendes stirren. Det hvide i hans øjne var stadigvæk blodrødt. Fyldt af sprængte kapillærer, der forgrenede sig i adskillige retninger. Præsten så sygelig ud. Bestialsk. Som noget taget direkte ud af en makaber gyser.
Med et bestemt puf mod hans brystkasse, stavrede han et halvt skridt bagud og kunne omsider rette den foroverbøjede ryg op; blikket hvilede fortsat årvågent på hende. Alt, hun foretog sig, blev nøje observeret dog med en vis skepsis. Han var konstant på vagt over for hendes næste handling. Det var åbenlyst, at han ikke stolede på hende, men andet ville også være dumdristigt. Hun agerede som den giftige, udspekulerede slange – lokkende med det forbudte paradisæble. Bedragerisk og syndefuld.

Det lod endelig til, at kultlederen så småt var faldet til ro, og han blev blot stående i komplet tavshed, idet vampyrens fod strejfede hans overkrop. Et hånsk fnys blev ekshaleret som respons til hendes følgende bemærkning, men før han kunne nå at formulere et egentligt svar, gibbede det kraftigt i ham, netop som foden gled forbi hans stadig oprejste fallos. Læberne blev stædigt snerpet sammen for at holde et mindre støn tilbage, inden han for anden gang blev trukket nærmere; hendes ene ben omfavnende hans talje.

Mortas nåede knap nok at få så meget som et glimt af genstanden, hun fermt fiskede op fra skuffen under håndvasken, før hun insisterende havde fået hevet ham med ned i det marmorerede badekar og lukket håndjernene om hans håndled. Instinktivt forsøgte han at krænge hænderne ud ad dem, men til ingen nytte. De var strammet godt til og allerede begyndt at gnave ind i huden på ham. Anklagende kastede han sit arrige blik i retning af forførersken og mødte hendes blå øjne, akkurat som hun gled nedover ham. Hans mund åbnede sig per automatik, om end kun ganske svagt, og et stakåndet gisp blev kort efter udstødt.
Fuck… udåndede han sagte – både af nydelse såvel som lettere irritation. De duotonede øjnes fokus rykkede sig skiftevist fra hendes blik til den blodige barm, men endte definit på ansigtet. Et længselsfuldt suk flød ud mellem hans let adskilte læber, da vampyrkvindens overkrop stødte sammen med hans og med de forenede kønsdele, kunne de næsten ikke befinde sig tættere på hinanden.
Den skvulpende lyd af blodet, som var en følge af, at hun bevægede sig op og ned, var i sig selv enormt ophidsende. Præsten førte roligt de sammenkædede hænder op over hovedet på Cimberlie og lod dem kortvarigt hvile mod hendes nakke. Øjnene blev for en stund lukket i, indtil han med et hårdt ryk i sine egne håndled hev hendes ansigt helt tæt på sit. “Keep doing that… don’t fucking stop,” beordrede han hende, men det kom nærmere til udtryk som en tiggen fremfor en kommando. Var det et pust af menneskelighed? Begæret i ham voksede på ny, og en overvældende trang til at ytre ordet please skyllede ind over ham som en tidevandsbølge. Men det fik aldrig lov til at slippe ud.

Hænderne røg retur over hendes hoved, og hans mundvige krusede sig i et smil. Monster. Var det, hvad hun så ham som? Det kunne han vel næppe bebrejde hende for. De nydende støn, der med jævne mellemrum lød fra hende, vidnede dog om, at det ikke nødvendigvis var ment som noget negativt – snarere det stikmodsatte.
“You’re a cursed being. You may have died… but your soul is not with the Holy Father.” Hans kølige blik havde boret sig ind i hendes. Et hadefuldt glimt kamuflereret i de sorte pupiller. “Your immortality won’t keep you safe forever. I will make sure you meet your end… someday… that is a promise.” Alvoren i det malede ansigt blev blødt en smule op ved hjælp af et smil, der langsomt sneg sig hen over læberne. Skabte en uvished omkring, hvorvidt hans løfte var reelt eller ej. Det måtte tiden vise.

Som var deres indbyrdes foragt for hinanden intet andet end det pure opspind, lagde han sin pande mod vampyrens og bed sig fast i hendes underlæbe. Ikke med intentionen om at drage blod – blot som en drilsk pirren. Han slap igen, men vedholdt den minimale afstand.
“So close to perfection… you just need a little bit of-“ Med en kende besvær fik han smøget sine hænder ind mellem dem og smilede koket til hende sekundet inden, han tværede en håndfuld blod ud over hele underdelen af hendes ansigt. “…Blood.” Mortas strejfede hendes mund med sin egen og begravede efterfølgende ansigtet ved hendes hals, som han lod sin tunge afsætte spor ned langs med en lidenskabelig iver. “Why don’t you free me of these handcuffs, hm?” mumlede han mellem de våde kys og åndede tungt ind mod hendes velduftende hud. “They are quite restricting... Don’t you trust me?” Det havde en nærmest udfordrende klang over sig. Han var brat stoppet i sit intime foretagende og glanede nu bare ind i hendes pupiller. Afventende. Kultlederen trak diskret på smilebåndet uden at bryde øjenkontakten. "Let me make you feel good. I can do even better without these." Tonelejet grænsede til en lokkende hvisken. Linen var kastet. Nu manglede hun blot at bide på krogen.
Tilbage til toppen Go down
Cimberlie

Cimberlie

Humør : Life is much more fun when you have a poison tongue
Antal indlæg : 284

Some sins cannot be forgiven (CW). Empty
IndlægEmne: Re: Some sins cannot be forgiven (CW).   Some sins cannot be forgiven (CW). EmptyMan feb 03, 2020 11:11 pm

De eneste lyde der kunne høres var lyden af deres åndedræt samt vejrtrækninger. Det var som om andre lyde var lukket ude, sløret og helt ubetydelige. Ikke engang lyden af hjerteslag kunne høres, men det var nu heller ikke sikkert der overhovedet fandtes et hjerteslag på nogle af dem. De eneste lyde der nærmest lød som sød musik i denne vampyriske kvinde var lydene han afgav, de lyde af både begær, lyst. Selv overstrømmede de lyde af hans hadefulde toner hans stemme fremsagde, og det var skam ikke fordi den blonde vampyrinde havde noget imod det, slet ikke. Det var efterhånden blevet en lille vane at høre både spydige ord, som kvælende ord fra hans mund. Ligeså var det efterhånden svære og svære at kigge væk fra de to farvede øjne, der nærmest åd hende råt. Kiggede de ind i hendes sjæl?, klædte de hende af selvom hun faktisk allerede var nøgen?`måske de indeholdte meget mere end, hvad man lige vidste og kendte til. Et lille smil bredte sig på engle ansigtet, og hun lod hendes blå øjne glide langsomt ned over hans malede ansigt, og allerede efter få sekunder bed hun tænderne hårdt ned i underlæben. Ikke nok med at der var blod i hele badekaret - fantastisk duft og syn. Men så havde denne præst s ansigt fået en ekstra kulør, en kulør af rød, hvilket i hendes øjne jo var en ganske flot farve. Den duftede endda endnu bedre, og det var svært ikke at blive lidt pirret over det. Ord som at den røde farve klædte ham var tæt på at slippe ud imellem de kolde læber, men der kom ingen lyd ud. I stedenfor løftede hun ansigtet, så hun kiggede på ham igen, og med den tætte afstand, lod hun hendes underliv strejfe forbi hans lem nogle gange. Som om det ikke var ophidsende nok, at denne gådefulde, mystiske, forførende og grusomme lokkede hende til sig. Så kunne hun mærke blodet dryppede fra de blonde hårspidser, og lod kort en hånd glide igennem blodets konsistens. Menneskeblod var bare lidt mere lækkert end andre racer, specielt for hende. Der var næsten ikke noget bedre end et menneske på et sølvfad, eller serveret stilfuldt med enten en hals skåret over, huller i halsen. Tankerne begyndte at give billeder i hendes hoved, og hun spredte mundvigene, hvorefter hun lod hendes tunge fugtiggøre læberne. Som hun langsomt begyndte at rotere med hofterne over hans lem lod hun hendes øjne grave sig dybt ind i hans. Nød genspejlingen af hende i hans pupiller, hun lod læberne være en lille smule adskilte. Hun holdte et langsomt tempo og lod hånden der efterhånden havde nydt blodets konsistens nærme sig hans mave, og hun lod neglene kradse hen over det nedre område af maven.

Hun lagde hovedet på skrå og stoppede pludselig med at bevæge hofterne. Lige i samme øjeblik som der bredte sig et djævelsk smil på ansigtet. Imens hun lod neglene glide op ad maveområdet lod hun hendes ansigt nærme sig hans. Lige de sidste par millimeter der måtte være, og hun blinkede til ham. Hendes læber nærmede sig hans, lige nok til at give denne præst troen på at nu var der lagt op til et kys, men nej det var ikke hensigten - langt fra. Cimberlie lod hendes tunge glide hen over hans læber, nåede lige akkurat at få lidt blod med. Tungen stoppede da den næsten nåede hele vejen rundt på hans læber"You taste good, I almost become addicted"hviskede hun halvtstønnende imod hans ansigt.  Ja stønnende var efterhånden også blevet svære og svære at holde tilbage, og hvordan skulle man kunne gøre andet? Når Mortas ligefrem både havde trukket hende tættere ind til ham, berørt hendes kolde hud der var dækket med blod her og der, og havde sagt de lokkende ord som han havde gjort. Hvordan kunne hun enlig også lade denne præst have den underlige magt over hende, det var ganske mystisk. Ikke at hun gad lede efter et svar på det, nej lige nu handlede det om andre ting, synderne skulle fortsætte, samt det voksende begær skulle vokse lidt mere. Da han havde fået placeret hans hænder på hendes nakke var hun tæt på at løfte et øjenbryn, og det var kun fordi hun undrede sig en smule hvad han ville og havde tænkt sig. Men da hun hørte hans ord der nærmere bar'præg af en tiggen frem for ordre kunne hun slet ikke lade være med at bide sig lidt i underlæben, og kort efter lod et bredt smil brede sig på ansigtet. Hun lod hånden der før var på hans mave glide ned mod blodet igen, og kørte hånden igennem den røde farve. Ingen ord forlod hendes læber, hvorfor skulle de også det. Behøvede hun overhovedet nogle ord, nej ikke lige nu. Hendes øjne gled ned på hånden igennem hånden, og hun kunne mærke hvordan nogle af de blonde hårtotter rørte med spidserne. Der gik få minutter, hvor hun nærmest følte sig svævende, og let. Så drejede hun hovedet op mod Mortas igen, rettede sig lidt op, og lod hofterne glide rundt i cirkler med hans lem fortsat oppe i sig. Den nu blodige hånd nærmede sig hans læber, og lagde nogle fingre under hans hage. Løftede den lidt bagover, hvorefter holdte en af de blodige dryppende fingre over hans mund"My dear pastor, I'm not going to stop ... Besides" hendes læber krøllede op i et djævelsk smil, der mere og mere mindede om et lusket smil.

Hun lod blodet fra fingeren dryppe ned på hans læber, som hun holdte hans ansigt lidt bagover, og betragtede hvordan den røde farve plettede de enkle hvide steder. Det var smukt, den smukkeste form for kunst næsten. Aldrig før havde hun oplevet og set så specielt og betagende kunst som denne præst, fanget i håndjern, dækket med blod. For at tilføje lidt ekstra kontraster til, så sad den vampyriske vampyrinde ovenpå ham. Selvom der var så masser af nydelse, så var hun bestemt ikke færdig endnu, så hun blinkede til ham, tog fingeren til sig. Flyttede hans hoved tilbage til den normalle position som før. Kort strøg hun nogle blodige hårtotter væk fra ansigtet, og havde nydt at mærke hans bid i hendes underlæbe, det fik hende kun til at fremstamme nogle støn. Hofterne roterede hun lidt hurtigere for det blev jo alt for kedeligt, hvis det kun foregik i et langsomt tempo. Men da hun mærkede hans læber strejfede hendes, og følelsen af kys der blev plantet på hendes hud lagde hun hovedet på skrå, og lukkede øjnene. Bare for at nyde det endnu mere, og hun spredte læberne, skulle til at sige noget men der kom intet andet end et støn ud af munden. Aldrig havde det føltes så godt at synde før, det var jo helt fantastisk. Det burde næsten ske noget oftere, og det var som om jo mere de syndede, desto mindre glemte hun alt om hadet til ham. Det var gemt væk, skygget, sløret af andre ting. Hvorfor skulle hun også tænke på hendes had til ham, det kunne hun gøre senere. Kort skimtede hendes øjne håndjernene, og hun lyttede til hans ord om hun ikke stolede på ham, var det et snyde spørgsmål? Lavede han mon sjov? det var helt sikkert bare en joke. Men så igen måden han sagde de ord på, hun undrede sig lidt, men gav ham ikke et svar med det samme. Lod i stedenfor hendes ansigt med den blodige underdel nærme sig hans ansigt, loge nok til at hendes pande hvilede sig imod hans som før. Kort lod hun de blå øjne glide fra det ene øje til det andet, og først efter få sekunder fastholdte hun begge med hendes igen"Do you trust the devil .. I trust you as much as you trust me"svarede hun enlig ganske neutralt med et smil.

Så kiggede hun ned på hans hænder, og tænkte lidt. Ja det var måske på tide at få ham fri for de håndjern, det ville også være synd hvis han ikke ville kunne bruge hænderne. Specielt ikke særlig heldigt for ham, hvis han skulle sidde fanget hele aftenen, samt natten. Så hun rejste sig op, rakte ud efter nøglen der lå ved kanten af håndvasken. Skænkede Mortas et blik, før hun løftede hånden hen til hans. Lod kort nogle finger stryge forbi håndryggen på den ene hånd, og lod hendes øjne følge hendes egne bevægelser som hun placerede nøglen ind i hullet, og med et klik giv håndjernene op. Hun kastede dem ned i håndvasken, og lagde nøglen ved håndvasken igen. Imens blodet dryppede fra hele hendes krop, gik der ikke lang tid før hun fik sat sig ned i badekaret igen. Hun lænede sig lidt ind over ham, uden at have ham oppe i sig, det var måske lidt med vilje at hun var hoppet af ham. Hun lagde en finger ovenpå hans underlæbe, og lod hendes øjne hvile sig på den før ansigtet endnu engang nærmede sig hans. Hendes åndedræt kunne sikkert høres med den meget minimale afstand der var imellem dem"I'm not stopping you from trying"hviskede hun imod hans ansigt, og fjernede fingerne fra hans underlæbe. Et lusket smil bredte sig, og hendes øjne gled dybt ind i hans øjne igen, og med duften af blodet på hans ansigt, blandet med den euforisende atmosfære samt det uendelige begær lod Cimberlie hendes læber strejfe hans læber som han havde gjort med hendes. Tydeligt at hun lidt pirrede og drillede ham lige nu men han havde selv gjort det samme mod hende, så det var vel kun fair at hun også gjorde det. Desuden kunne hun faktisk heller ikke lade være, og hun gjorde jo bare hvad hun ville, andet ville da være dumt.

Så bed hun ham i underlæben, og smillede lidt under bidet, før hun tillod sig at trække sig væk fra ham. Hun lænede sig tilbage, lod hendes krop glide igennem blodet, for at sidde lænet op af kanten af badekaret i den anden ende. Hun løftede en fod igennem blodet, og lod den røre Mortas s lem kort" The question is, can you make me feel good"lød det drillende fra hendes mund, og det var underligt nok ikke ondt ment - overraskende nok. Hendes øjne hvilede sig på hans ansigt, og hun lod en arm hænge ud over karets kant, som hun ventede på ham, og hans svar.
Tilbage til toppen Go down
https://cimberliechielston.wixsite.com/cimberlie
Mortas Romulus

Mortas Romulus

Antal indlæg : 39

Some sins cannot be forgiven (CW). Empty
IndlægEmne: Re: Some sins cannot be forgiven (CW).   Some sins cannot be forgiven (CW). EmptyOns feb 12, 2020 8:00 pm

Det hev næsten omgående i linen. Der var allerede bid. Bekræftelsen af hans triumf kom til udtryk ved, at Cimberlie villigt rejste sig op, og et svagt, udspekuleret smil trådte ikke længe efter frem på præstens læber. I takt med at chancen for at genvinde kontrollen hastigt nærmede sig, groede smilet lidt efter lidt. Han kunne ikke dy sig. Blot tanken alene begejstrede ham mere end noget andet, og med en tilbageholden iver i blikket fulgte han hendes blodtilsølede krops bevægelser med øjnene. Klik. Den søde lyd af frihed emmede ud i rummet, og håndjernene blev snarest forvist til håndvasken med et højlydt klir.
 Forførerskens tidligere ord gav lige så tydeligt genlyd i hans hoved som et advarende sirenehyl. Do you trust the devil? Han sank en anelse besværet, men lod ellers ikke til at være vitterlig berørt af det dilemma, spørgsmålet opstillede. Var han virkelig villig til at indgå en pagt med personifikationen af sjæleligt fordærv? Det løb var vel kørt for længst. Allerede fra han var trådt om på den anden side af dørkarmen. Fra den første sensuelle berøring. Fortabelsen havde været øjeblikkelig. Men hvis hun i sandhed var ondskabens fyrstinde, var helvedet, hun herskede over, hans paradis.
 Det var et farligt spil, han deltog i. Sjælen var skrøbelig og så ufattelig let at korrumpere til punktet af det uhelbredelige. Og lige nu svømmede han rundt til halsen i et uregerligt hav af syndefulde lyster, balancerende på grænsen til at drukne fuldkomment. Noget han var pinefuldt bevidst om. Måske det netop var derfor, han undgik at svare hende. Hvis blot han undlod at erkende det, kunne det vel næppe manifesteres til virkelighed?

 Lænet mageligt tilbage mod kanten af badekarret, observerede han den gudeskønne vampyrinde, da hun bevægede sig ned i den modsatte ende. Den kildrende følelse af hendes læber mod hans egne vedblev, selv efter hun var veget bort. Fuldt fokuseret på det ophidsende syn foran sig, gned han en smule åndsfraværende sine håndled, men antydningen til et smil fik alligevel sneget sig frem, idet han fornemmede hendes fod nær hans ædlere dele.
 Præstens hænder søgte i retning af karrets kant – én til hver side – hvor han lod dem hvile i noget tid. De bloddryppende fingre trommede rytmisk, men langsomt mod det hvide marmor, alt imens hans gennemtrængende blik tilsyneladende borede sig dybere og dybere ind i hendes. Intensiteten blev næsten for meget at udholde til sidst, men han brød ikke øjenkontakten.
 “Is that challenge?” spurgte han med et udspekuleret udtryk malet i det ellers ulæselige ansigt. Med hændernes hjælp fik han skubbet sig selv op at sidde på knæ og møvet sig vej gennem den røde substans hen til den ventende vampyr. Beslutsomt tog Mortas fat i hendes ben for dernæst at slynge dem over hver deres kant på det fyldte badekar, før hans hænder forsvandt ned under blodets overflade, greb om hendes lår og trak insisterende hendes underliv helt ind mod sit eget. Forinden han trængte op i hende med et dæmpet støn, og med en hånd hvilende mod Cimberlies venusbjerg, lod han fermt sin tommelfinger kærtegne de ydre kønsdele med en svagt roterende bevægelse. Den nærmest elektriske sitren, der altid syntes at opstå, når han befandt sig inden i hende, vendte øjeblikkeligt tilbage, og han måtte bide sig i kinden for at undertrykke et støn. Forbandet.

 Som de beskyttende bægerblade om den yndefulde blomstermidte, krøb hans arme bag om ryggen på vampyrkvinden og fik hevet hende op i en lidenskabelig omfavnelse, så hun endte med atter at sidde ovenpå ham. Hendes brystparti trykket tæt ind mod hans. Det var dog nær umuligt, i denne stilling, at bevæge sig enten frem eller tilbage, men for nu generede det ham ikke. Hvis noget, nød han i fulde drag følelsen af ejerskab, det gav ham at være så nært forbundet med hende. Fornemmelsen af hendes bløde kurver mod hans krop.
 Mortas fikserede sine øjne på blodsugerens mund, der var ganske få centimeter fra hans egen. “You moan with delight as if you were fully satisfied,” udtalte han som en hentydning til deres tidligere, kropslige dans. “But I believe that you prefer pain … isn’t that right?” Blikket vendte sig brat mod hendes dragende, blå øjne. Uden at trække tiden yderligere ud, lænede han hovedet ned mod vampyrens hals og hankede refleksmæssigt op i hende. Hans hænder låste sig omkring undersiden af hendes lår for at sikre sig, hun ikke gled af.
 De første bid var blide og forsigtige. Han lod knap nok tænderne få ordentlig fat. Da han nåede ned til hudstykket mellem hals og skulder, blev der dog ikke holdt tilbage. Tænderne sank uhæmmet ned i kødet, indtil den metalliske smag fyldte næsten hele indersiden af hans mund, og først da slap han, men kun for at gøre præcis det samme længere oppe. Det var som en eksplosion af ren dopamin, der spredte sig ud til hver enkelt krog og fik ham til at stønne af længsel. Blodet smagte uendeligt sødere, når det kom fra hende.

 Det var med noget, der mest af alt mindede om en dyrisk knurren, at han, grundet det snævre albuerum, skiftevist begyndte at hæve og sænke hende nedover sit lem med armkraft. Kultlederen kørte lystent tungen rundt i cirkler på biddene for at lappe så meget af den røde væske i sig som muligt, før de åbne sår uundgåeligt ville hele sammen igen.
 “I love the way you taste … and smell …” blev der udåndet nær hendes øre kort efter, han havde taget en dyb, indsnusende indånding. Han stødte helt i bund og løsnede samtidig hændernes greb, som i stedet for blev plantet ved Cimberlies lænd. “The sounds you make …” Undervejs som han forsigtigt sænkede hende retur ned i badekarret, spillede et smil ubevidst om hans læber. Love var muligvis – nej, sandsynligvis – et stærkt ord, men han havde ikke kunnet holde det tilbage. Skulle han synde ved at begære et andet væsen, kunne han lige så godt gøre det til dets fulde. Straffen ville være det samme uanset. “… I love every bit of it …” hviskede han hæst og tog kortvarigt fat om hendes hofter, idet han på ny indsatte sig dybt i hendes indre.

Nu i en mere missionærorienteret stilling, bøjede han sig indover vampyrinden og kunne lige akkurat nå hendes ene bryst med spidsen af tungen. Den ene hånd blev placeret under brystet, som han løftede opad, så han bedre kunne omslutte brystvorten med sine læber. Han rettede øjnenes fokuspunkt op på hendes ansigt og fastholdt dette, mens han skøjtede sin tunge hen over hendes hud hele vejen op til struben.
 “I’m done playing … I want you to surrender your body and soul to me. Fully. Såfremt hun overhovedet havde en sjæl. Han sagde det, som var det en selvfølge, men hun var trods alt stadig en skabning af natten. Af mørket. Men han kunne ikke blive ved med at ignorere den nagende trang til at eje hende. Der lå dog ingen velmenende kærlighed bagved. Drivkraften var primitiv og besidderisk. Præsten stønnede tungt mod siden af hendes hals, og han begyndte atter at påsætte små bid op langs denne for til sidst at ende ved øreflippen. En begærlig brummen lød fra ham, netop som han bed ned i den og rokkede taktfast hofterne mod hendes.
 “Don’t cum until I tell you to though, okay? There’ll be plenty of time for that …” nævnte han og mødte blodsugerens blik med et lille, listigt smil. “You’ve yet to show me your bed …”

 Al hans viljestyrke blev taget i brug, da han trak sig væk fra hende. Mest af alt havde han lyst til ufortrødent at fortsætte, til han nåede den længeventede, klimakslignende tilstand. Hvad var der kommet over ham? Enhver bekymring om spirituel korruption var skyldbevidst gemt af vejen allerbagerst i baghovedet, og han fandt det umådelig vanskeligt at koncentrere sig om andet end den forbudte, legemlige nydelse. Den tidligere hunger efter frihed var blevet erstattet af en umættelig sult efter hende. Han brød sig på ingen måde om den nyskabte distance mellem dem, men fik alligevel skubbet sig op at stå. Det nu stuevarme blod løb langsomt ned ad hans artilsåede krop og dryppede videre ned i karret, hvor dråberne smeltede sammen med resten af den røde livsvæske.
 “Do you mind? Let’s go get more comfortable, shall we?” foreslog han og satte efterfølgende det ene ben ud på gulvet. En hjælpende, blodig hånd blev rakt ned mod vampyren.
Tilbage til toppen Go down
Cimberlie

Cimberlie

Humør : Life is much more fun when you have a poison tongue
Antal indlæg : 284

Some sins cannot be forgiven (CW). Empty
IndlægEmne: Re: Some sins cannot be forgiven (CW).   Some sins cannot be forgiven (CW). EmptyTors feb 13, 2020 10:31 pm

Den lidenskabelige omfavnelse, som havde låst den blonde vampyrinde fast et øjeblik fik et lusket smil til at brede sig på ansigtet. For hvert bid han placerede på hendes hals, samt hud nød hun fuldt ud. Følelsen af hans tænder der rørte hendes kolde blege hud var nok til, at få begæret til at vokse. Det kunne snart ikke vokse mere, eftersom det allerede var vokset en hel del. Det gjorde det heller ikke nemt at holde sig i skinnet, når denne muertos præst var så tæt på. Hans ånde kunne hun mærke med de meget minimale centimeter der var imellem deres ansigter. Det eneste der brød den intense og sensuelle stemning var lyden af blodet i karet. Hvergang der blev udført bevægelser fra både hende, og fra Mortas var det som om det flydende blod bølgede svagt. Men duften af det friske menneske blod lå fortsat spredt i hele luften, og den stærke duft dækkede da også hele badeværelset. Følelsen af hendes nøgne krop imod Mortas, samt hendes underliv gjorde at hun spredte læberne. Lod hendes tunge glide langsomt hen over hendes kolde læber alt imens hendes øjne hvilede sig på det malede, lidt blodtildækket ansigt. Hendes arme havde hun lagt rundt om hans nakke, og lagde kort hovedet bagover så de blonde hårspidser blev dyppet i blodet. Da han pressede sig helt i bund oppe i hende lukkede hun kort øjnene, og fik uden tøven presset et højlydt støn ud ad munden. Da han forsigtigt fik sænket hende ned i det blodige badekar lod hun de halvt åbne blå øjne følge ham,og hans bevægelser. Da han fik indsat sig på ny inde i hende lod hun hendes tænder bore sig lidt ned i underlæben. Det var dog meget svært at holde de nydende, tilfredsstillende støn tilbage. Hovedet lagde hun på skrå, og lod hendes pande hvile sig imod hans"My dear pastor, I prefer everything your mind screams for..."lød det hviskende og forførende imod hans ansigt, hvorefter hun holdte en lille pause. Lod et djævelsk smil brede sig på det lidt blodige ansigtet, og efter ganske få sekunder rakte hun en hånd frem imod ham, lod den hvile lidt ved hans kraveben. Hendes blik hvilede sig lidt på hånden, før hun løftede blikket op på ham igen"Everything that your hands will eagerly touch..."hendes stemme var fortsat hviskende i de lokkende og førende toner, og hun hev ham så lidt tættere på sig. De blå øjne gled dybt ind i de to farvede øjne, nød et kort øjeblik genspejlingen af hende i hans pupiller. Hendes tunge fugtig gjorde hendes læber, før læberne blev spredte en lille smule"Everything that your gaze captures..."hendes hånd der hvilede på hans kraveben gled lidt ned over hans overkrop. Lod hendes bryster presse sig lidt imod hans bryst, og hun tog så hånden til sig. Lod den glide langsomt hen over hendes hals. Lod nogle fingre stryge hen over struben, og lidt længere op ad halsen til fingrene nåede hagen"And all the pain you give a whole new meaning to"sagde hun så imens hun blinkede til ham, og kort tid efter lod så hendes tunge skøjte hen over hans læber.

Hans bid han fik placeret på hendes øreflip fik hendes djævelsk smil til at brede sig. Hun nød det, alt han gjorde, selv hvis han skulle påføre hende smerte ville hun nyde det. Aldrig før havde hun oplevet det før, eller følt en længsel efter noget som det her. Hendes læber blev spredt igen, og hun havde vendt blikket ned mod blodet i karet. Betragtede kort den røde farve, og fik indsnuset duften bare for at nyde hele dette fantastiske scenarie lidt mere. Kort lukkede hun øjnene, og lod hendes læber være en smule adskilte. At det kunne være lokkende, indbydende og pirrende havde hun ikke tænkt på. Selv hvis hun skulle have tænkt på det var hun ligeglad, det ville ikke gøre hende noget hvis denne præst forsøgte at stjæle flere kys end, hvad han allerede havde. Om han var fristet til at smage på hendes læber, var skam heller ikke noget hun stoppede ham fra. Da han trak sig væk fra hende fulgte hendes øjne ham endnu engang. Hun kunne umuligt lade være, hver en bevægelse han lavede, hvert ord der kom ud ad hans læber, hver blik han sendte. Det hele skulle hun have med, var nød til at se,og høre det hele. Da han pludselig stod op og havde rakt en hånd frem imod hende betragtede hun ham. Hendes øjne gled ned over hans nøgne krop, og det var smukt i hendes øjne. Blodet der dryppede, og hans bibelvers der var dækket lidt her og der af blodet. Ganske smukt at kigge på, og Cimberlie skjulte da heller ikke, at hendes øjne havde studeret det nærmere. Hans ord om at han elskede så mange ting ved hende gav pludselig genlyd i hendes hoved, og kort løftede hun en hånd op til hendes hoved. Tænkte lidt som hun lod blikket hvile sig på hans hånd han holdte frem imod hende"I love your way of using words..."kom det blidt ud ad hendes mund og i samme øjeblik lagde hun hendes hånd i hans, og kom op at stå. Trådte ud ad karet med det ene ben først.

Så stod de foran hinanden på gulvet, dog uden en alt for stor distance. Det eneste der kunne høres i øjeblikket var blodet der dryppede ned på gulvet. Det var ikke kun blodet fra deres kroppe der dryppede, nej blodet fra hendes blonde hår dryppede også. Hovedet lagde hun lidt på skrå,og lod en finger glide rundt i cirkler ovenpå hans bryst. Ordene om, at hun ikke skulle komme endnu valgte hun at ignorere. Desuden havde hun heller ikke lyst til at komme endnu, der var masser af tid til det og desuden ville der også være meget tid til at få ham til at komme. Fingeren strøg hun lidt rundt om hans ene brystvorte, før hun tog den til sig. Uden at tøve lod hun hendes fingre strejfe hans som hun tog nogle skridt forbi ham. Der blev ikke taget flere skridt lige med det samme, for hun skulle jo stadigvæk være den gode værtinde. Så den forførende, lokkende vampyriske skønhed skulle være sikker på, at den kære præst var med. Den højre hånd mødte hans som hun gik ud ad badeværelset, og satte kursen hen imod soveværelset. Der gik dog ikke særlig lang tid før de pludselig stod ved døren til soveværelset. Der ventede sig en overraskelse til ham, det var hun næsten sikker på. Det ville nok være noget han ikke ville have gættet, eller regnet ud. Kort lod hun hendes øjne glide ned over hende, betragtede kort korset der fortsat hang rundt om hendes hals. Så drejede hun kroppen en smule, så hun stod og kiggede på ham"Let me surprise you a little"sagde hun og lod hendes tunge glide hen over læberne. Så tråde hun ind i soveværelset, det klassiske, sorte og hvide værelse med den store seng. Sengen der havde en mørkerød farve, sorte velour dyner, og stof og det som sikkert ville overraske ham var de to billeder der hang over sengen. Der var lidt mellemrum imellem det, og det var begge to billeder hun ikke rigtigt vidste hvor vidt hun skulle have hængende. Men efter tiden som menneske, og præstens evige prædiker omkring det, følte hun sig tvunget til at have dem hængende. Det var to citater, to bibelske citater som var blevet indrammet. De havde hængt der næsten fra det øjeblik hun flyttede ind i huset. Så gav hun slip på hans hånd, gik tættere på sengen og valgte kort at stille sig med en hånd i siden som hendes øjne gled hen over de to citater. Uden at vide, at Mortas sikkert havde de samme på hans krop, to eller et af dem betragtede hun dem lidt mere. Det var så underligt, hvordan en vampyr der ikke havde en tro, og troede på gud, og gik i kirke. Ja generelt det hele, og så at have to bibel citater hængende på væggen over hendes seng.

Så lagde hun hovedet på skrå, og fik et tænkende næsten drømmende udtryk på hendes ansigt. Citaterne var faktisk noget hun ikke ville fjerne, det var aldrig nogle hun havde tænkt sig at skaffe sig af med. Ligesom med hendes kors rundt om halsen, så havde disse billeder også en historie, selvom det ikke var noget specielt. Historien bag dem var ikke noget særligt som med korset, men alligevel var der et eller andet over de bibelske ord"Little humanity ... Think I won't let go of that"lød det tænkende fra hende, hvorefter hun drejede kroppen hen imod ham. Med hurtige skridt stod hun pludselig foran ham, tog fat rundt om hans hånd, førte ham længere ind i soveværelset. Så vendte hun dem, så han stod med ryggen vendt mod sengen. Et lusket smil bredte sig over hendes ansigt, og hun blinkede til ham før hun gav ham et blidt skub, så han kom ned at ligge på den sorte velour dyne. Så kravlede hun ind over ham med et ben på hver side af ham. Hun lod hendes øjne fange hans kort, før hun lod fingrene kærtegnede hans overkrop. Hendes ansigt nærmere sig næsten kælende ned over hans krop, og det stoppede kun lige da hendes ansigt var tæt på hans lem. Kort lod hun tungen glide hen over hendes læber, og hun kiggede kort op på ham. Lod hendes fingre stryge hen over toppen af hans lem"If you want me to surrender fully to you, then you must also surrender fully to me"lød det forførende i en blid hvisken fra hendes mund. Kort skimtede hun de to citater på væggen, det ene lød'Submit yourselves therefore to God. Resist the devil, and he will flee from you' hvorimod at det andet lød 'The Light shines in the darkness, and the darkness did not comprehend it.'

Så fjernede hun blikket fra dem, og betragtede kort hans lem som fingrene kærtegnede i fuldt tempo. Dog blev de afbrudt af Cimberlie's tunge. Hun placerede tungen på siden af hans lem,lod den glide langsomt op og ned. Det var tid til at han skulle tilfredsstilles endnu mere, tid til at hun faktisk skulle give ham en masse nydelser. Få synet af hende der kærtegnede hans lem printet dybt ind i hans hoved og sind. Hendes hænder kærtegnede hans lem i blide bevægelser imens hendes tunge fortsatte med at kæle for hans lem. Efter ganske få sekunder stoppede hun, og kastede et blik op på ham, lod tungen glide hen over hendes læber. Så spredte hun læberne ned over hans lem, og imens hun bevægede hovedet lidt op og ned lod hun indimellem hendes tunge lege med toppen og siderne af hans lem. Alt for at give ham lidt ekstra nydelse, tid til at få ham til at stønne lidt mere.
Tilbage til toppen Go down
https://cimberliechielston.wixsite.com/cimberlie
Mortas Romulus

Mortas Romulus

Antal indlæg : 39

Some sins cannot be forgiven (CW). Empty
IndlægEmne: Re: Some sins cannot be forgiven (CW).   Some sins cannot be forgiven (CW). EmptySøn jun 28, 2020 11:34 pm

Talens kunst. Til tider mindst lige så effektiv som den mest pirrende berøring. Blev de rette ord ytret med tydelig lidenskab i stemmen, var det muligt at få selv det stædigste individ til at spise af hånden – eller i hvert fald villigt lade sig lede med en ubegrænset, blåøjet tillid. Netop som han havde ladet den faretruende uimodståelige vampyrinde føre ham op ad trapperne, fuldstændig uvidende omkring hvad, der var i vente; og se hvordan det havde udfoldet sig. Et flygtigt blik blev kastet i retning af det blodige kadaver, idet forførerskens hånd lagde sig i hans, der fortsat lå henslængt på de tilsølede, hvide fliser som en dyster påmindelse om fordærvet, de begge var spundet så hjælpeløst ind i.
De blide kærtegn mod præstens brystkasse, gjort ujævn af de utallige ar, manifesterede blot det syndige begær yderligere og gav sig som altid til udtryk ved en elektrisk, behagelig sitren hele vejen op langs rygsøjlen. En eksplosion af endorfiner, der var nok til at gøre en helt svimmel; og noget han utvivlsomt var ved at udvikle en afhængighed af. Det måtte være sammenligneligt med at befinde sig i en tilstand af konstant rus – og han ønskede inderligt, at det aldrig ville få en ende.

Som en hund i kort snor fulgte kultlederen trop og lod sig drage af hendes liflige duft, bort fra den utilgivelige mordscene, de havde efterladt sig på badeværelset, og ind i et nyt, ukendt rum. Cimberlies ord blandede sig med den feromonfyldte luft og slangede sig nærmest vej til hans øregange. Snoede sig om den blodindsmurte krop og advarede ham om de forbudte akter, der lå i vente på den anden side af døren. Selve udtalelsen var dog nærmere som en sirenesang fremfor en reel varsel, og indvirkningen af dette kunne ganske tydeligt spottes i det betagede blik, dryppende af vellyst og ufortrødent hvilende på den yndige skabning foran ham.
Endnu en overraskelse? Mortas mærkede, hvordan alle sanserne blev spidset til alene forskyldt af spekulationerne om, hvad hun ellers havde oppe i ærmet. Med en kilden, der spredte sig helt ud til fingerspidserne, trådte han hovedløst ind i løvindens hule og blev straks mødt af synet af en overdådig dobbeltseng, som givent var stedet, hvor oceaner af mænd havde mistet deres spirituelle uskyld og var blevet ledt i fordærv af den kvindelige vampyrs rå, fortabende seksualkraft; og nu var han den næste i rækken.

Ledt af den udspekulerede blodsuger gjorde han endegyldigt holdt ved fodenden af den indbydende seng. De kontrasterende øjne gled hen over de sorte velourdyner og op ad den modstødende væg, prydet med et par indrammede, bibelske citater. Han genkendte dem omgående. James 4:7. Blikket flakkede for en kort stund over mod det andet billede. John 1:5. Det var blot mikroskopiske brudstykker af alle de hellige tekster, han havde memoreret til punkt og prikke, og det var næppe et tilfælde, at han blev mindet om dem netop nu.
Resist the devil, and he will flee from you. Sætningen genlød i hans hoved, da han roterede rundt for at stå med fronten vendt mod Cimberlie, der forbavsede ham ved at give ham et insisterende puf, som tvang ham bagover og ned på den fjedrende madras. Sekundet han landede, klæbede det bløde velourstof sig til det endnu våde blod på præstens ryg, og fik det for alvor til at føles som om, han var blevet fanget i den sorte enkes spindelvæv. Rovdyret sørgede sågar for at afspærre enhver udvej ved at kravle ind over ham, og han kunne fornemme, hvordan samtlige hår på hele kroppens rejste sig op, idet forførersken begyndte at bevæge sig den modsatte vej, væk fra hans ansigt. Resist the devil, and he will flee from you.
Mortas snerpede diskret de tilmalede læber sammen få sekunder inden han, ved at støtte på albuerne, løsrev overkroppen fra den sorte dynes omfavnelse, for at få et bedre udsyn til det engleblide ansigt. Han holdt ubevidst vejret af ren spænding og greb af ren refleks fat i dynebetrækket. Både hendes ord og berøring fik det til at gibbe svagt i ham, og han undgik at svare i frygt for, at et støn ville slippe ud, før han kunne nå at ytre noget som helst andet. Resist the devil, and he w… Forbandet. Resist and…

Foreningen af vampyrens fugtige tunge og hans kønslegeme var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Stædigheden krakelerede og blev erstattet med en nær ubærlig lyst, hvorefter læberne skilte sig ad for at lukke et sagte, nydende støn ud. Øjnene lyste af uforfalsket begærlighed og betragtede på skift det intime foretagende og hendes forførende blik. Hvad var det, hedningen gjorde ved ham? Hekseri… Sort magi… Det kunne ikke være andet.
“Oh fuck… you’re such a good fucking whore.” Præsten talte med en dyb, brummende røst. En hånd blev langsomt rakt frem mod hende med intentionen om at føre de løsthængende, lyse hårlokker om bag nakken, så de ikke længere blokerede for den ophidsende udsigt. Normalt ville han under ingen omstændigheder have indvilget i så risikabel en leg som denne, men så snart blodsugerens mund omsluttede hans manddom, sivede al selvbesindelse ud med et af de mange, dæmpede støn. “Don’t stop. You’re doing so good. Your mouth feels amazing…” udåndede han og skubbede kort efter sig selv lidt mere op at sidde med begge hænder, som forblev plantet i dynen bag ham. En dyb rynke var at finde mellem brynene, men det koncentrerede ansigt bar hverken præg af vrede eller bekymring. Det var med en brændende passion i de dilaterede pupiller, at han hungrende fulgte med i, hvordan Cimberlie, tilsyneladende erfarent, bearbejdede hans fallos. Var det ikke fordi han for længst havde erhvervet, hvor utilregnelig hun var, ville han have taget styringen, men i stedet lod han hende om at kontrollere tempo og måde.

Stop! Udbruddet var brat og formentlig uventet. Kultlederen, som i mellemtiden havde tilladt sig at lukke øjnene, slog dem atter op og mødte vampyrindens blik med sit eget, i samme øjeblik som han placerede en flad hånd mod hendes pande i et forsøg på at få hende til at lystre. Såfremt det virkede, flyttede han hånden ned til kæben, som han blidt tog fat i. ”Stop…” påbød han, denne gang i et noget mildere tonefald, og tilsendte et gavtyveagtigt smil til den lyshårede skønhed mellem sine ben. “Otherwise I’m going to cum all over that pretty, little face. I don’t want that. I want to be even deeper inside of you when that happens…” Smilet bredte sig beskedent kun for dernæst at skranke ind til ingenting, da han, uden at fjerne fokusset fra hende, rykkede længere tilbage på sengen. Dog var den seriøse mine ikke enerådig, men ledsaget af en nedtonet, underliggende legesyge. Noget udfordrende.

Endnu en gang blev en håndsrækning tilbudt i ønsket om, at hun skulle slutte sig til ham, så jagten på den ultimative ekstase kunne begynde.
“Come. Let me show you what it feels like to be closer to God.”
Tilbage til toppen Go down
Cimberlie

Cimberlie

Humør : Life is much more fun when you have a poison tongue
Antal indlæg : 284

Some sins cannot be forgiven (CW). Empty
IndlægEmne: Re: Some sins cannot be forgiven (CW).   Some sins cannot be forgiven (CW). EmptyMan jun 29, 2020 1:32 am

Den ubeskrivelige dejlige lyd af støn, der kom fra præstens mund, lød nærmest som de smukkeste toner. Det havde aldrig været nogle særlige toner, men som de tydeligt gled ind ad begge ører og blev printet i hendes hoved fortsatte hun. Lod fortsat hendes mund glide op og ned over hans manddom, alt imens begge hænder var blevet placeret på hver side, af Mortas’s ben. Det ellers normalle tempo blev hurtigt øget, blot for at give ham endnu mere nydelse end hvad hun allerede var i gang med. Indimellem tillod hun sig, at lade hendes tunge glide en smule hen over spidsen af det hårde manddom. Øjenkontakten med den stønnende muertos i sengen, havde vampyren skam ikke glemt. De blå øjne fangede hans så tit som det overhovedet var muligt, for i hendes øjne skulle han nyde synet af hende som hun fuldt i gang, var med at tilfredsstille ham med mund, tunge. Som der var gået få minutter øgede hun tempoet lidt mere, og lod fortsat tungen lege lidt med. Dog lå der et farligt, og lusket glimt i de dragende, og lokkende øjne som hun lod læberne omslutte sig hans manddom en smule mere, før tænderne blidt, og næsten legende gled forsigtigt hen over spidsen. Det var aldrig noget vampyren havde gjort før – ikke hvad hu selv havde kunne huske. Vild med at udforske, og tage chancer, men også tilføje lidt fare havde hun ikke kunne lade være. Men der var ingen intentioner, om at bide ham, og faktisk ønskede hun slet ikke at hendes tænder skulle forvolde skade, i den nedre region.

Øjnene gled langsomt ned over hans ansigt, fægtede sig hurtigt på de malede, lokkende og næsten farlige læber. Fristet til at kravle længere op imod ham, måtte hun skubbe alle mulige fristelser for det væk, for vampyren var ikke færdig endnu. Hvorfor blev det utorlig svært at holde sig i skinnet? At holde sig væk fra et ligeså dødt væsen som hende selv.. Det gjorde bestemt ikke tingene bedre, at han havde bedt hende om ikke at stoppe. Som læberne omsluttede sig det hårde manddom, og lod tungen glide lidt rundt omkring, op og de blå øjne fandt hurtigt vej op til hans næsten afventende og spændingsfulde ansigt. Som vampyren nærmest var godt i gang, lod hun øjnene forlade den begærende muertos. Et kort øjeblik lukkede hun øjnene, bare for at nyde følelsen af at have hendes mund dækket af ham. Pludselig blev hun afbrudt, og løftede munden op, så den var fri for det hårde manddom hun havde givet fuld kærlighed til. Hånden der fladt var blevet placeret på hendes pande, fik hende til at lade sig fange af hans blik, som hun løftede sig en smule op. Støttede med begge hænder på den bløde velourdyne”Sure you're not the devil in disguise .... Or wait ...”en smule overvejende over ordene, tænkte vampyren lidt, før hun som en lille legende killing kravlede tættere på ham. Som det englefyldige ansigt nærmede sig hans, lod hun hendes pande hvile sig imod hans. I et langsomt tempo lod hun tungen glide hen over hendes læber, kærtegnede kort de skarpe tænder, før hun placerede sit underliv henover det hårde manddom”That description fits me better…”ordene flød halvt hviskende ud ad de bløde læber, selvom der lå noget lusket og nærmest tilfredsstillende ved netop de lave ord.

Den højre hånd placerede hun ovenpå det nederste område af præstens mave, og lod blikket følge hånden som den langsomt gled op ad den halvt blodige, kristelige overkrop som var fyldt med de mange bibelvers. Læberne spredte hun en lille smule, næsten som skulle hun til at kommentere på den ganske nydelige overkrop. Der kom ingen ord ud, i stedenfor gled hånden fortsat længere op ad overkroppen, og duften af blod havde hurtigt fundet vej ind ad begge vampyrens næsebor.  Efter ganske få minutter var hånden blevet placeret ved kravebenet på den ganske lokkende muertos, og Cimberlie lod de blå øjne glide ind i præstens øjne. Som hun fik trukket sig lidt tilbage, tillod hun sig det dryppende underliv at holde sig en smule hen over det hårde manddom, og lod hofterne glide lidt fra den venstre side, til den højre side. Hånden forlod kravebenet hurtigere end, hvad der var planen – og blev placeret på velourdynen ved siden af Mortas. Det fortsat halve blodige ansigt nærmede sig præsten, alt imens hun bed sig en smule i underlæben, næsten på grænsen til at bide hul”Then you better make sure I don't drip too much ... After all, the quilt just gets too wet, and we can't have that”hviskede hun imod hans læber, som hun lod den frie hånd finde vej op til det malede ansigt. Fingeren strøg hun langsomt hen over de lokkende læber, der før havde draget hende alt for meget til sig, og de lokkede så forfærdeligt meget. Selvbeherskelse, var ikke noget man kunne putte på den forførende vampyr i øjeblikket.  Hovedet lagde hun lidt på skrå, som hun fortsat lod fingeren glide hen over læberne, som de blå øjne blev draget af. Fristet til at bide  et lille hul, fristet til at presse hendes læber imod hans, endnu mere fristet efter bare at smage lidt på de farlige, og lokkende læber. Med vilje lod hun sit underliv strejfe hen over spidsen af hans manddom, som hun lod det begærlige blik fange hans. Et tilfredsstillende smil voksede på hendes ansigt, og i det næsten hurtige øjeblik efter havde hun ladet det dryppende, og afventende underliv glide langsomt ned over det hans hårde fellos.

Vampyren burde måske have ventet, bare til at høre et svar fra præstens læber, men hvorfor skulle hun vente? Ventede den kære muertos ikke på, at hun netop skulle bringe ham tættere på helvedet, som han bragte hende tættere på himlen. Hovedet lagde hun bagover, som følelsen af hele underlivet der omsluttede ham, og øjnene var automatisk sigtet op på loftet. Et blidt smil voksede på ansigtet, og hun fjernede hånden fra hans ansigt, for at lade den finde vej op ad hendes blodige og bløde ovekrop”I forgot how good you feel...”stønnede hun i nogle blide, og hæse toner, og lod hånden glide længere op ad hendes overkrop. Hvilede sig omkring hendes hals i et blid tag, før hun et kort øjeblik lukkede øjnene og spredte læberne. Endnu et støn forlod munden, lidt højere og nærmest meget tilfredsstillende. Øjnene åbnede hun pludselig, og vendte hovedet hen imod Mortas igen, lod ansigtet nærme sig hans, som hun lagde en finger ovenpå hans læber. Hovedet lagde hun på skrå, som hun et kort øjeblik beundrede synet af ham. Med den ene hånd ovenpå den bløde dyne, og som hun fortat havde hele det våde underliv omsluttet af hans manddom, gik der ikke lang tid, før hun blinkede til ham. Fingeren fjernede hun fra hans læber, og lod øjnene være halvt åbne som hun holdte den intense, og dybe øjenkontakt”Let me taste those tempting lips again”hviskede hun forførende, og stædigt, før hun pressede hendes læber imod hans i et krævende, og lidenskabeligt kys, imens hun lukkede øjnene helt.
Tilbage til toppen Go down
https://cimberliechielston.wixsite.com/cimberlie
Mortas Romulus

Mortas Romulus

Antal indlæg : 39

Some sins cannot be forgiven (CW). Empty
IndlægEmne: Re: Some sins cannot be forgiven (CW).   Some sins cannot be forgiven (CW). EmptyTirs jun 30, 2020 2:37 am

Djævelens tilstedeværelse i denne forbudte elskovsgrotte var næppe diskuterbar. Ingen uskyld var at finde i hverken hans eget eller vampyrindens blik. Kun et rent, ufortrødent begær, der brændte som et utæmmet bål i præstens duotonede øjne.
Lysten dryppede nærmest ned ad væggene, og Mortas ænsede intet andet end den forræderisk smukke kvinde, som med umådelig sensuelle bevægelser begav sig længere ind på den velourtildækkede seng og til sidst indover ham, så han atter blev spærret inde af hendes slanke legemer. Ordene, der slap ud mellem hendes fristende læber, lød umiddelbart advarende, men det eneste det frembragte var irregulære, tunge åndedrag, som hans længsel efter hendes berøring skød i vejret og nåede langt op over skydækket. Hvis hun i sandhed var en manifestation af Satans syndefulde natur, kunne intet redde hans sjæl nu. Den var sølet ind i det mørkeste fordærv; forfaldet og sort som tjære. End ikke et årtusinde i skærsilden ville være straf nok for den synd, han var i færd med at begå. En strammende fornemmelse spredte sig i både hans hals og hjerte, som om djævelen holdt krampagtigt fat om dem begge, men han ignorerede det fuldt ud, for i netop dette moment var han ganske afklaret med, at alle de intime oplevelser med Cimberlie ville være den fremtidige smerte værd. Han var ikke længere en ærbødig præst, men rettere en korrumperet skygge af alt det, han engang stod for. Nu var der ingen tydelige linjer. Det hele flød sammen, og det primitive center i hans hjerne var pludselig blevet det dominerende.

Sitrende af velbehag grundet den genoprettede nærkontakt fulgte præsten nøje hånden, der kælende blev kørt op langs hans overkrop for kort at gøre stop ved kravebenet. Mortas lagde sig atter helt fladt ned på ryggen, afventende og med et forventningsfuldt glimt i øjet. Et forsigtigt, fornøjet smil brød frem på læberne og bredte sig i takt med, at vampyrens blodige ansigt nærmede sig hans. Skønt deres kønsdele fortsat ikke havde nogen reel kontakt, kunne han stadigvæk fornemme, hvor åbenlyst ophidset hun var. Ventetiden var nær uudholdelig; pinefuld.
"You're driving me insane..." knurrede han som svar på blodsugerens varsel, hans ansigt mørkt af lyst, og udstødte en særdeles tilfreds brummen, idet hun strejfede ham med sit underliv. Hans hænder søgte endelig op mod den velskulpturerede krop, hvor de i første omgang blev anbragt på hendes skulderblade. Fingeren på hans mund havde fået smilet til at blegne, men det intense, passionerede blik, der var rettet mod hendes, herskede endnu i øjnene. Nænsomt og kærtegnende lod kultlederen i mellemtiden sine egne fingerspidser løbe ned langs Cimberlies rygsøjle for til sidst at tage insisterende fat i hendes bagdel, i samme øjeblik som hun gled nedover ham. Et lavmælt støn fik banet sig vej ud, og de lettere ru hænder blev kørt ned på hendes lår. Tiden syntes at stå fuldstændig stille, og den euforiserende følelse af at være fuldendt vendte stærkt tilbage, som var denne kødelige sammenslutning den manglende puslespilsbrik, han havde ledt efter hele sit liv.

Han blev med ét trukket ud af den nirvanalignende tilstand, da vampyrindens stønnende udtalelse emmede ud i rummet, og mødtes straks af det salige smil, hun havde på læben. Ligeledes fortrak hans mundvige sig i et snævert men henførende smil, der vedblev selv efter hun på ny placerede en finger over de malede læber. Tryllebundet af øjenkontakten fandt han sig ubehjælpeligt fanget i forførerskens dybblå iris; fokusset konstant skiftende mellem det venstre og det højre øje. Den indbydende mund tog dog endegyldigt den udelte opmærksomhed, og han imødekom glædeligt invitationen til et kys ved at gengælde det mindst lige så lidenskabeligt.
Uden tøven fattede hænderne atter om hver sin balle, før han langsomt begyndte at bevæge sig frem og tilbage i hendes indre. Intensiteten af kysset steg, og støn flød med jævne mellemrum ind i munden på hende som resultat af hofternes rytmiske dans.

"Mmm, listen to that..." spandt han under en kort pause og smilede drilsk, fortsat med sine læber mod Cimberlies, hvorefter det allerede sløve tempo yderligere blev nedsat. "You can almost hear just how wet you are." Mortas nappede legende i vampyrens underlæbe, inden han for en stund genoptog det hede kys. "I have to taste you..." hviskede han med tydelig kådhed i blikket og trak sig en anelse modvilligt ud ad hende.
Med en iver, forsøgt nedtonet, fik han vendt både sig selv og hende om, således at det nu var ham, som befandt sig på toppen; et ben og en arm på hver side af den lyshårede gudinde. Ligesom hun tidligere havde gjort, skrånede han over hende, nærmede sig målbevidst struben, hvor han plantede et par fjerlette kys; videre ned forbi kravebenet for dernæst at afsætte lidt vådere kys fra brystet til ned under navlen.
"I promise I won't bite... I don't want to ruin anything this perfect," forsikrede muertoen og lod diskret tungen køre ind mellem læberne for at fugte dem, forinden han fik lagt sig tilrette, indrammet af hendes silkebløde ben. De tofarvede øjne var som limet til det udadtil uskyldige ansigt - fast besluttet på at få enhver lille reaktion med.

Præsten greb rundt om benene, trak hende ind imod sig og begravede følgende hovedet i hendes skød; men ikke før han havde kysset sig vej derhen på begge inderlår. Undervejs bed han ganske blidt ned i den delikate hud, dog aldrig hårdt nok til, at der gik hul. Hans ånde ramte ind mod det mest følsomme sted, som han med kontrolleret grådighed gav sig til at undersøge med tungespidsen. Et par fingre fulgte trop og blev langsomt indsat i hende. Ganske bevidst vinklede han dem op ad og holdt de taktfaste bevægelser kørende, mens tungen gjorde sit.
De høje forventninger var blevet opfyldt. Smagen af hende fyldte hans mund og var forbavsende sød. Nydende lyde, der ikke nødvendigvis var støn, lød fra ham i ny og næ, og han kastede jævnligt flygtige blikke i retning af Cimberlies ansigt.

Efter noget tid sænkede han farten betydeligt, lod en sidste gang sin tunge stryge hendes perle og vædede grundigt de nu knap så hvide læber, inden han slangede sig indover hende igen. Tilbage i øjenhøjde suttede han hurtigt pege- og langefingeren rene, så han var sikker på at få alt med, og stødte sin egen næse mod hendes.
"You taste absolutely incredible." Han vippede svagt hovedet på skrå og lagde insisterende op til et heftigt, dybfølt kys. Uden flere ord, og med tunge øjenlåg, trængte han op i blodsugeren, der for længst havde overbevist ham om, at hun var meget mere end blot et afskyeligt bæst. De tanker forlod dog ikke hans mund og end ikke hans underbevidsthed. De viste sig ikke som en utvetydig åbenbaring og var dermed lige så uvisse for ham selv. Men til gengæld blev de udtrykt gennem hans passionerede handlinger, som ikke var til at mistolke. Sjældent havde han oplevet en så intens følelse af samhørighed med et andet væsen.

"Let's cum together. I want nothing more than to feel you clench around me as I-" stønnede han, men stoppede så brat; hans mund rørte ikke længere ved hendes. I stedet dvælede den lige udenfor vampyrens ene øre, og han strejfede kælent øreflippen med både læber og tungespids. "...Shoot my load deep inside of you," færdiggjorde han og stødte med en dyrisk brummen hårdt op i hende. Gentagende stød ramlede i bund, efter hendes knæ var blevet skubbet op, og han rynkede let brynene, nu med helt lukkede øjne, for at kunne hengive sig fuldkomment til det hastigt nærmende klimaks.

Med ét sank han uvarslet og nådesløst tænderne ned i siden af hendes hals. Huden gav øjeblikkeligt efter. Det var som om en stor elektrisk gnist antændte i hans indre; rislede ud i samtlige årer og nerver for til sidst at forløse sig i en jordrystende eksplosion af endorfiner. Selvom hans mund så småt var blevet fyldt med den metalliske smag af blod, formåede et langt og gutturalt støn at sive ud, hvilket omsider fik ham til at slappe af i kæben og løsne sit bid.
Orgasmen døde langsomt ud og endnu med sit lem oppe i hende, plantede han et taknemmeligt kys ved hendes mundvig, før han trak sig ud og rullede om på ryggen, så han lå side om side med Cimberlie. Atmosfæren i det syndige soveværelse føltes mærkbart anderledes. Bedøvende. Den ubehagelige, kvælende fornemmelse fra tidligere var væk, men der var stadigvæk et eller andet, der ulmede i baggrunden.
Mortas fikserede sit blik op mod loftet, der pludselig virkede til at være uendelig højt oppe. "When you were dead in your sins and in the uncircumcision of your flesh... God made you alive with Christ... He forgave us all our sins. All the prophets testify about him that everyone who believes in him receives forgiveness of sins through his name." Det var én lang mumlen, og den blev ytret ufattelig lavt - knap hørligt. Som en bønfaldende hvisken til den Hellige Ånd. Blikket landede på forførersken, da han i nærmest slowmotion drejede hovedet. Intet blev sagt. Blot en spekulativ stirren.
Tilbage til toppen Go down
Cimberlie

Cimberlie

Humør : Life is much more fun when you have a poison tongue
Antal indlæg : 284

Some sins cannot be forgiven (CW). Empty
IndlægEmne: Re: Some sins cannot be forgiven (CW).   Some sins cannot be forgiven (CW). EmptyTirs jun 30, 2020 6:44 pm

Var det allerede forsent at træde ind ad porten til himlen? Alle samtlige nerver var nærmest blevet prikket til, og pirret så meget at den vampyriske spinkle krop som fortsat var halvt malet af blod  - pludselig føltes at forsvinde. Der var intet tegn på kontrol over hele hendes krop, den gav sig glædeligt hen til den fristende, og lokkende muertos. Som det ene støn hæst fløj ud ad de bløde læber, gik der ikke lang tid før det næste støn hurtigt fulgte efter. Begæret voksede i samme takt med, at den fine beskidte porcelæns hud næsten brændte, uden at vise synlige tegn på netop dét. Om der altid havde været så varmt inde i soveværelset, havde vampyren ikke givet mere tanke til men det var også ganske svært at forholde sig til temperaturen inde i det smagfulde soveværelse. Det gjorde det bestemt ikke bedre, at hele hendes krop synes at føles meget varm lige pludselig, hvilket kun var underligt når man tænkte på at en vampyr sjældent var varm. Blodet kunne måske godt være varmt, men det var slet ingenting i forhold til den brændende fornemmelse hun kunne mærke. Varmen steg kun endnu mere, og havde efterhånden nærmest printet brændmærker inde i hende – Med en uforklarlig nydelse der slet ikke kunne beskrives. Som hendes næsten livløse krop allerede var blevet givet hen til Mortas i mørkets begær, i omgivelser der slet ikke blev lagt mærke til, var det som om at porten til himlen fortsat stod åben til at byde hende velkommen. Hvor var helvedet der plejede at kalde på hende? Det var som om præsten blidt havde fat rundt om hendes sjæl, vejende imellem himlen og helvedet – sikkert lod det balancere imellem de to domæner.

Var hendes krop og sind allerede smeltet mere sammen med denne muertos, end hvad planerne var…Uanset hvad havde hun bestemt intet imod det, der var skam ingen fornuftige tanker i hendes hoved under den hedende, intense og begærlige lyst der ganske fint brændte alle omgivelser omkring dem. Uden at øjnene kunne se det, helt uden at ane hvad der skete omkring dem. Selvom der intet specielt var, så var det som om at hun var låst inde i et bur af glas. Uden en nøgle, uden alt andet end Mortas der stod med flammen, og brændte glasset uden at fjerne blikket fra hende. Hvis det var sådan det føltes at mærke hans kys imod hendes hud, tungen der gjorde sit arbejde. Måden hans hænder, ord og blik fortalte hende at der intet eksisterede på nær hende og ham – ville hun til hver en tid gerne være fanget i et bur. Hver berøring prikkede kun mere og mere til hendes nerver, samt begær. Intensiteten samt fristelserne kunne ikke vokse mere, end de allerede havde. Langt væk, før man overhovedet kunne få fat i dem, og det var allerede forsent for hende, at få styr på krop, vejrtrækning samt hjertet der næsten hvilede i præstens hule hånd. Alle de kys han plantede på hendes krop, efterlod også hurtigt spor dybt ind i hendes sjæl – hvordan det overhovedet havde været muligt ville hun slet ikke vide, for hvorfor var det vigtigt. Det var intet dårligt, så hvorfor ikke nyde at blive mærket på krop, og sjæl af denne fristende, og uimodståelige muertos, hvis blik fortalte hende at hun allerede var fanget, fra det første øjeblik han indsatte sig i hende”Fuck…”lød det lavt næsten på grænsen til at hviske, som brystet blev skubbet frem og fingrene hurtigt knugede sig hårdt omkring velour dynen. Der var aboslut ingen rene tanker, intet klart sind i det øjeblik præstens tunge, og fingre var i gang med at straffe hendes underliv på den bedst mulige sensuel, og pirrende måde. Alle hårene rejste sig på vampyrens fine, bløde hud, og hovedet blev hurtigt lagt bagover ned på puden som de blå øjne blev lukket i. Et nydende støn forlod de lokkende læber, i samme øjeblik som fingrene greb hårdere fat rundt om dynen.

Det var allerede forsent at tænke på begær, og lyster for begge ting havde allerede oversvømmet dem begge to. Druknet i et hav af fristelser, synder og blod var det blevet svært at trække vejret som endnu flere støn forlod hendes mund. At der ingen kontrol var over hendes krop, gjorde bestemt ikke noget for vampyren havde intet imod, at havde overladt den beskidte, samt forførende krop til præsten der mere, og mere fik den brændende, og varme fornemmelse til at vokse. Måden hans tunge, og fingre sendte hende hurtigt op til himlen, uden afbrydelser, uden nogle ord, uden underligt nok at have noget imod det. Kunne den vampyriske djævel godt lide, at stå foran porten til himlen? Det kunne da umuligt være sandheden, og før tankerne nåede at kredse yderligere omkring det, spredte hun læberne for at ville sige et eller andet, svare ham på de næsten hjertevarmende ord – men der kom intet ud..Ingenting…Kun de dybe, næse støn det tydeligt beskrev, hvor fantastisk og dejligt det hele var. Aldrig før havde vampyren oplevet noget tæt på alt det som hun havde oplevet i denne muertos selskab. Var hun utilfreds over det? Var det ikke utrolig forbudt, og farligt? Drejede de ikke begge to ind ad de forkerte porte? Svaret vidste de godt begge to, og måden de begge to næsten kælede, og holdte hinandens begær, hjerte og sjæl i skak var det hvist meget klart, at de begge to intet havde imod alt der skete. Som hun druknede i  lyster, nydelser og begær gik der få minutter før hun vendte ansigtet imod hans. Tillod sig at lade de blå øjne begrave sig ind, i hans uden nogle ord. Et tilfreds og udfordrende smil spredte sig på det englelignende ansigt, og det eneste fokus der var for hende lige nu, var ham. Der var ingen grund til, at kigge på andet, ingen god grund til at betragte soveværelset, møblerne og bibelcitaterne på væggen over dem. Ordet bid, fik hendes nysgerrighed til at stige med rumfart ned imod helvedet, uden så meget at sige farvel til himlen, og dens port. Uden at flytte tankerne hen på, hvad præsten havde i tankerne med de fristende, og lokkende ord kunne hun hurtigt mærke hans tænder blidt rørte hendes hud. Det var aldrig muligt at beskrive hvordan det føltes, på en måde var der en smerte der spredte sig, som hun godt kunne lide – som altid. På den anden side, var det som om det kun gjorde hende endnu mere tændt, og vild efter at ville mærke mere. En enkel berøring, et enkelt kys, et simpelt blik.

Det mindst forventende ville være nok til, at lade hende give slip på den endelig orgasme”Mortas!”stønnede hun højt som hovedet hurtigt blev vippet bagover, som fingrene forlod dynens greb, og nu havde fundet vej hen til præstens nakke. Der gik ikke lang tid før neglene rev ham blidt ned over ryggen, uden at det skulle gøre ondt på ham. Som den tydelige orgasme havde nærmet sig, og lyden af hans ord kun fik hende til at stønne lidt mere, og vampyrens tænder var tæt på at bide hul i egen underlæbe. Dog blev hun afbrudt af det heftige, og dybfølende kys som i samme øjeblik blev holdt. Et hurtigt glimt af præstens borende, samt intense øjne nåede Cimberlie hurtigt at lade sig printe ind i hovedet, før de blå øjne blev lukket, som kysset med vilje blev holdt i næsten alt for længe – ifølge hende. Men sådan var det vel, når noget var så fristende, og lokkende til at man overhovedet ikke kunne lade være. Man var nød til at mærke mere, smage mere, og nyde det. Den dyriske brummen, og øjeblikket hvor deres læber blev adskilt fik hende til at smile lidt, før hun lod hendes pande møde hans. Øjenkontakten blev ikke brudt, og som det dybe, og hårde stød kunne mærkes bed hun sig hårdere i underlæben, før tænderne gav slip på den blæde underlæbe. Et højt støn fløj ud ad hendes mund, som hun pludselig holdte ham tæt ind til sig. Havde lagt det ene ben rundt om ham, og kunne mærke hvordan orgasmen døde, men vampyren havde intet imod, at præsten havde tømt sig oppe i hende.

Kysset ved hendes mundvig, fik kun det tilfredse smil på hendes ansigt til at vokse, og hun løftede den højre hånd op til hendes ansigt, strøg nogle af de blonde hårlokker væk fra ansigtet. Lod blikket hvile sig på loftet lidt, som hun kunne mærke at stilheden slet ikke var underlig, det var som om hun lige nu ikke så noget had til præsten, som om alle tanker om at have lyst til at skade ham. Det var mystisk, og ganske underligt. Måske var hendes krop og sjæl stjålet af ham? Måske denne muertos havde fat rundt om hende uden at hun vidste det, og havde lagt mærke til det. Liggende på siden, med en dyb øjenkontakt med Mortas, sendte hun ham et stort smil, før hun lagde hovedet en anelse på skrå. Som hun hørte hans ord, lukkede hun kort øjnene for at nyde lyden af hans stemme lidt mere, alt imens den frie hånd strøg hen over hans overkrop. Lod fingrene danse hen over nogle af de interessante bibelvers hele hans krop var dækket af. Et tilbageblik på første gang hun hørte de vise, og kloge ord – som i hendes ører altid havde været noget hun aldrig havde hørt. Hun havde hørt lignende i anden sammenhæng, men måden denne præst næsten gav liv til alle ord på, var næsten magisk. Han kunne sige noget simpelt og enkelt, og det ville lyde absolut beskrivende, og fantastisk. Øjnene blev åbnet igen og hun rykkede sig en smule tættere på ham, fjernede hånden fra hans overkrop. Lod den i stedenfor finde vej op ad hans hals, som hun strøg to fingre hen over hans strube, og hurtigt lod hånden hvile sig på hans højre kind. Uden at sige noget, lod hun smilet vokse lidt mere, før hun blinkede til ham. Ganske få minutter efter rejste hun sig op fra sengen, og gik med langsomme, næsten lokkende skridt hen imod døren til soveværelset. Lænende op ad dørkarmen, lod hun blikket glide ned over Mortas. Blodet gled ned over den blege hud, og hun placerede en hånd i siden bare for at stå lidt mere afslappet”How can God believe me when I'm one of the night's many nightmares ... A monster with a heart that shouldn't pump..How can you feel alive when you're dead ... Buried in sins that never before have felt so passionate, and amazing...As now…” Det kunne næsten lyde som en prædiken, som om hun kiggede op på gud med sammenfoldende hænder.

Der var noget mystik over ordene, og hun kiggede undrende ned på korset rundt om halsen. Før hun overhovedet nåede at sige mere, var hun allerede forsvundet fra soveværelset, for kun ganske få minutter efter at stå i døren med to glas, og to flasker. En vin flaske, og en whiskey flaske. Vampyren gik hen imod præsten, satte flaskerne ned på det lille bord ved siden af sengen, og glassende fulgte hurtigt trop. Kroppen vendte hun imod den sikkert nysgerrige præst. Hendes ansigt nærmede sig hans, som hun greb fat rundt om hans kæbe i et blidt greb. Løftede hans ansigt en smule op, så han kiggede på hende. Som læberne nærmede sig hans, lod hun automatisk kroppen følge med, så det til sidst endte med at hun væltede ham bagover ned i sengen. Stående over ham på alle fire som var hun en hund, der ville ud at gå, eller krævede noget, lod hun sin tunge glide langsomt hen over hendes læber. ”Never before has it felt so good to sin with another being...Maybe we should toast to be trapped in a cage without breaking out, but only keep ourselves trapped in something no one can describe..”lød det lavt og næsten i en blod tone, som hun lod sine læber røre ved Mortas’s højre kind. Et kort gengældt taknemmelig kys blev plantet derpå, før hun trak sig en smule tilbage. Hurtigt sad hun på kanten af sengen, og betragtede de to krystalglas, samt whishkey og vin flasken.
Tilbage til toppen Go down
https://cimberliechielston.wixsite.com/cimberlie
Mortas Romulus

Mortas Romulus

Antal indlæg : 39

Some sins cannot be forgiven (CW). Empty
IndlægEmne: Re: Some sins cannot be forgiven (CW).   Some sins cannot be forgiven (CW). EmptyTors jul 02, 2020 7:00 pm

Utilgiveligt. En overvældende følelse af afsky, grænsende til moralsk rædsel, havde taget bolig i hans forræderiske hjerte. Lysten havde overrumplet kyskheden, og værst af alt var det selvforskyldt; potentielt undgåeligt havde viljen blot været stærk nok. Det summede i øregangene. For en stund var det det eneste, han kunne høre. Hvorvidt det bare var et illusorisk produkt af det nuværende virvar af fortvivlede tanker i hans hoved eller et reelt fænomen, havde han svært ved at afgøre. Med begæret drevet bort og fornuften tilbagevendt begyndte han atter at kunne mærke den indsnævrende fornemmelse i både bryst og hals.
Præsten løsrev omgående blikket fra den lyshårede giftslange, idet hun klæbede sig til ham og lod hånden kærtegne hans artilsåede overkrop, som aldrig før havde føltes beskidt. Han var fristet til at ryste hende af sig, vrisse at hun skulle forsvinde langt væk, men ikke engang hans læber rørte på sig. De forblev lukket i en sammensnerpet tilstand, som om han frygtede hvilke gudsbespottende ord, der ville forlade hans mund, skulle han åbne den. Da det nattevandrende bæst vovede at berøre hans kind, om end kort, sitrede han dog lige så svagt af indestængt vrede, men gudskelov forlod hun sengen ikke længe efter.

Det tog alt i ham at forholde sig stum og ikke trodsigt besvare hende med et højlydt, overlegent fnys som led af en fornægtelse af, hvor ubegribelig glædesfyldt han havde været for kun ganske få minutter siden. Effekten af endorfinerne var meget muligt fortsat til stede i hans krop, men de nagende, bitre moralske anfægtelser holdt ham fra at overgive sig fuldkomment til den lystinducerede rus. Alligevel blev der diskret skulet til vampyrinden, som hun forsvandt ud gennem døren, mens han selv med langsomme bevægelser fik skubbet sig op at sidde.
“You’re only truly void from all life when you have denounced the Holy Father. When he is no longer in your heart… there’s no saving you,” mumlede han lavmælt velvidende om, at Cimberlie næppe kunne høre ham. Nu med blikket fikseret ned på den sorte velourdyne, skyllede en dyster stilhed ind over ham som en altopslugende bølge og efterlod et betynget udtryk i det alvorsfulde ansigt. Havde han fordømt sig selv? Var den evige frelse blot blevet til et fjernt håb?

Lyden af klirrende glas fik Mortas til at løfte hovedet og rynkede først uforstående brynene, indtil han spottede mærkaterne på de to flasker. Vin og whisky. Forbandet. I samme øjeblik som alkoholen blev placeret på sengebordet, skiftede de tofarvede øjne fokus og gled halvtøvende op på den nøgne kvindekrop foran ham. Der hvilede de dog ikke længe, før hun greb rundt om hans spændte kæbe, og han blev mødt af den havblå iris. Han lod sig kortvarigt fordybe i de mørke pupiller, som endnu syntes at emme af lyst og begær. Heldigvis overskyggede væmmelsen over deres delte ekstase stadigvæk enhver anden følelse – ellers ville han have haft vanskeligt ved at ignorere trangen til at genforene sine læber med hendes.

Et lettere utilfredst prust lød fra ham, netop som blodsugeren væltede ham ned at ligge igen, forinden hun legesygt kravlede ind over ham. Den dybe rynke i både panden og mellem de hvidmalede øjenbryn lagde ikke skjul på hans åbenlyse misfornøjelse og blev gradvist mere fremtrædende i løbet af hendes udtalelse; sensuelt ytret som en spindende killing.
“I’ll toast; but to this being our last meeting.” Spydigheden fossede nærmest ud af ham, og han forsøgte mislykket at dreje ansigtet bort, da hun afsatte et kys på hans kind.
Lige så hurtigt som hende kom han op at sidde igen, og det tog ham ikke lang tid beslutsomt at tage fat om halsen af whiskyen og skruet låget af. Glasset lod han blive stående. Han satte flaskens mund mod underlæben, smed nakken tilbage og indtog en større mængde af den procentrige væske. Til helvede med det. Nu kunne han også tilføje fråseri til sin liste af dødssynder. Småforpustet udåndede kultlederen et suk og sænkede sprutflasken til bunden stødte mod dynen mellem hans spredte ben. Tavsheden fyldte atter rummet og med et nedslået blik glanede han op mod loftet. “God is good, and righteous – but I’m not sure even He can cleanse me; rid me of all of this… filth. Mortas vendte blikket mod hende. “No discipline seems pleasant at the time, but painful. Later on, however, it produces a harvest of righteousness and peace for those who have been trained by it,” citerede han med sin dybe røst. “Clearly, I have not been trained very well.” Han lød enormt besejret, og oprigtigheden af den pinefulde skam sås tydeligt i de kontrastprægede øjne.

Præsten skulle til at tage endnu en tår, men reevaluerede valget og endte med at frasætte flasken på bordet, hvorefter han rejste sig op fra dobbeltsengen og skannede hurtigt gulvet. Irriterende. Hans klæder lå nedenunder i stuen.
“I will return to the church and repent for my sins; before my soul completely perishes, and so should you. But do not follow me.” Et stjålent øjekast strejfede vampyrens uimodståelige ansigt, og han skyndte sig så nonchalant som muligt forbi hende, men stoppede for en stund, nu med ryggen vendt til hende. Do not seek me. Do not attempt to contact me in any way. We have buried, what we started, here tonight – do we agree?” spurgte han i en markant skarpere tone og krængede overkroppen ganske svagt til den ene side, så han kunne få øjenkontakt med Cimberlie. Bålet, der tidligere havde brændt så livligt i hans blik, var døet ud og blevet erstattet med en distanceret kølighed. De knyttede hænder og anspændte skuldre vidnede dog om et dybereliggende vemod; måske endda en fortrængt følelse af fortrydelse. Det var uklart, om den bundede i selvbebrejdelsen over deres kropslige sammensmeltning eller det halvfærdige løfte om, at de aldrig igen skulle krydse veje.
Tilbage til toppen Go down
Cimberlie

Cimberlie

Humør : Life is much more fun when you have a poison tongue
Antal indlæg : 284

Some sins cannot be forgiven (CW). Empty
IndlægEmne: Re: Some sins cannot be forgiven (CW).   Some sins cannot be forgiven (CW). EmptyTors jul 02, 2020 10:02 pm

Siddende på kanten af sengen, med blikket hvilende på vin flasken gik der ikke lang tid, før hun havde rakt ud efter flasken. Hurtigt fik hun fat i det ene glas, og lod den smagfulde væske dække halvdelen indholdet af glasset. Duften fyldte hurtigt soveværelset, og tilfreds indånede hun den fristende duft der efterhånden var alt for fristende, til at hun overhovedet kunne lade være. En lille smag på den sikkert ganske gode vin, det var nødvendigt. Der gik skam heller ikke mange minutter førdet halv fyldte glas, blev løftet op til hendes mund. Læberne rørte kanten i samme øjeblik, som det næsten undrende blik hvilede sig imod vinduet i nærheden. Mørket trak mere og mere i hende, det var tydeligt at mærke som hun fortsat sad og nød den gode smag af vin. Alle ordene fra præsten skar sig nærmest dybt inde i hende, brændte sig nærmest fast til hendes sind, og hvad havde hun at sige til det? Hvilke svar kunne hun give ham? Hvorfor føltes ordene pludselig så kvælende, som om de strammede hårdt omkring hendes hjerte. Hvilken underlig følelse, og hun lukkede kort øjnene som hun et lavt suk forlod hendes læber. En stor slurk af glasset var, alt det blev til før vampyren havde rejst sig op fra sengen. Lod de blå øjne skimme den mørkerøde væske i krystalglasset, som præstens ord fortsat strøg rundt inde i hendes hoved, som prøvede de at få hende til at reagere, og svare ham.  Et lille bredt smil voksede på det halvt beskidte ansigt, og som tiden næsten kvælede stilheden langsomt, fik vampyren sat glasset ned på bordet.

Som den blodige, beskidte og undrende vampyr vandrede hen imod badeværelset, tog hun et hurtig kig rundt. Var præsten allerede væk? Ordene om at han havde tænkt sig at vende tilbage til kirke, havde fået hende til at vende blikket væk. Øjnene faldt hurtigt på det blodige gulv, samt badekaret der fortsat var fyldt med blod. Stående med det brede smil på ansigtet, betragtede hun den røde væske i det marmorede kar. Fristet til at tage en dukkert ned i det røde hav, og alligevel var der en tanke der strejfede hende. Burde hun tillade den uimodståelige muertos at smutte, bare som han havde lyst. Svaret kunne hun ikke finde i det tavse øjeblik, og hun vendte rundt, som hun gik hen imod bruseren. Tændte for vandet, som hun hurtigt tillod sig at nyde den kolde temperatur – som vandet var med vilje”Maybe it's too late to be saved…”mumlede hun lavt, som hun tænkte i det samme øjeblik som begge hænder var blevet placeret på marmor muren foran sig. Vandet skyllede nærmest hende ren, om det kun var kroppen der blev ren gjort, eller om det var sjælen og synderne der blev renset ville hun ikke finde svaret på. Et kort øjeblik lukkede hun øjnene, som hun lod det kolde vand skylle ned over hende. Hænderne hvilede sig på marmor muren, og pludselig var det som om Mortas’s stemme gav genlyd inde i hendes hoved, det var som om ordene fortsat brændte, og skar inde i hende. En smule irriteret bed hun sig hårdt i underlæben, som hun åbnede øjnene og lod blikket glide ned over hende. Synet af blodet der gled ned ad den fine porcelæns hud, fik vampyren til at lukke øjnene lidt. Der gik ikke mange minutter, før hun slukkede for vandet, og hurtigt var nået ind i soveværelset igen. Fortsat intet syn af præsten, og hendes tøj var i stuen som hans. Stående i det tomme rum, med duften af vin der næsten kvalte hende, men ikke ligeså meget som alle de ord Mortas havde sagt. Begge hænder løftede hun op til hendes hoved, i håb om at kunne stoppe tankerne. Håbet om at skubbe det hele væk, virkede overhovedet ikke. Uanset hvor meget vampyren prøvede at ignorere og skubbe præstens stemme ud ad hovedet, så blev den siddende som var den limet fast til hendes hjerne, og dermed brændt sig fast i hendes sind. Uden at tøve bevægede hun sig ned ad trapperne til stuen, som hun bed hårdere fast i underlæben.

Lod blodet glide ned over hendes hage, som de blå øjne hurtigt låste sig på beslutsomme muertos. Ville hun virkelig tillade ham at slukke alle flammer, og vende tilbage til kirken som var hun intet andet end en kortvarig drøm, der blev bragt til live. Cimberlie fik hurtigt øje på den korte kjole på sofaen, men uinteresseret kiggede hun væk. Bevidst gik hun tættere på præsten, og selvom hun gerne ville sige et eller andet, bare et enkelt ord, bare et svar, en enkelt lyd – så kom der intet ud ad de bløde læber. Hendes blik havde låst sig på hans, som hun pludselig greb fat rundt om halsen på ham i et blidt greb, og lod ansigtet nærme sig hans. Den nøgne overkrop var automatisk blevet presset op ad hans, men det var slet ikke der hendes tanker lå, for hvorfor skulle hun også tænke på det”Are you sure you want to go because I'm pretty sure...”stoppede hun, som hun lod de blå øjne hvile sig på sin hånd, som fortsat havde grebet om præstens hals i et blidt tag. Et bredt smil spredte sig på hendes ansigt, og øjnene søgte langsomt op imod Mortas”Your heart and mind tells you something else…”hviskede hun imod hans ansigt, som hun et placerede en finger ovenpå hans bryst. Lod den glide langsomt rundt i cirkler, og lagde hovedet lidt på skrå som hendes øjne borede sig ind i hans, nærmest som om hun ville kigge dybt ind i hans sjæl. Hive gnisten inde i ham tilbage, sammen med alle synderne som de begge to havde begået. Grebet om hans hals slap hun, som hun trak sig tilbage, og uden at sige noget placerede sig stående op ad døren ved siden af ham, hun lagde hovedet bagover og lod et tilfreds smil oplyse engleansigtet en smule. Vampyren havde bestemt ikke tænkt sig, at lade præsten smutte. Den højre hånd rørte døren, imens den venstre hånd strejfede præstens nærmeste hånd.

Hovedet drejede hun hen imod ham, som blodet fra hullet i læben fortsat løb ned over hagen, og dryppede lidt på gulvet. Smilet forsvandt så efter nogle minutter, og hun trådte væk fra døren, men hun fik grebet fat rundt om præstens hånd. Målbevidst gik hun hen imod sofaen, de tidligere havde befamlet hinanden på, og fordybet sig en smule i hinanden. Uden nogle ord, sendte hun blot Mortas et næsten tomt blik, som om de blå øjne var blevet livløse, følelseskolde. Hun løftede begge hænder op foran sig, som hun gav ham et skub for at få ham ned at sidde i sofaen. At han slet ikke fik noget valg, var jo en mindre detalje og desuden havde vampyren jo ikke tænkt sig at lade denne muertos tro at han bare kunne smutte væk. Læberne spredte hun en smule, i samme øjeblik som hun bukkede sig ned imod ham, greb fat rundt om hans kæbe som hun lod hendes pande hvile sig imod hans. Øjnene stirrede på den fristende mund, hvorfor længtes hun efter at smage de læber igen, bare at mærke de kolde læber imod hendes egne kolde læber. Grebet omkring hans kæbe fik hende til at stirrede ind i øjnene der ingen flamme havde, og hun blinkede en gang med øjnene. Den frie hånd løftede hun op til hendes hoved, i håb om igen at prøve at skubbe hans ord væk. Ordene der næsten havde kvalt hende, og alligevel var det som om himlen og helvedet prøvede at skille hende og denne muertos ad. Hånden på hovedet blev fjernet, som den livløs hang ned langs hendes side. Med grebet fortsat rundt om hans kæbe, lod hun hendes tunge glide hen over hendes læber, bare for at slikke lidt af det flydende blod væk”It's already too late to cleanse your sins ... And I bet your heart is telling you that you like the sins”lød det bestemt fra vampyren som øjenkontakten fortsat blev holdt. Blodet dryppede, og duften af blod fyldte hele stuen ret hurtigt. Cimberlie gav ikke slip på præstens kæbe som hun stod foroverbøjet, og blot ventede på en reaktion, og svar.
Tilbage til toppen Go down
https://cimberliechielston.wixsite.com/cimberlie
Mortas Romulus

Mortas Romulus

Antal indlæg : 39

Some sins cannot be forgiven (CW). Empty
IndlægEmne: Re: Some sins cannot be forgiven (CW).   Some sins cannot be forgiven (CW). EmptyLør jul 04, 2020 12:37 am

Med plasteret revet af og dermed også rationaliteten genvundet forlod præsten rummet uden så meget som et ord mere. Han havde allerede sagt alt det, der var nødvendigt. Det var i hvert fald hvad, han forsøgte at bilde sig selv ind; men hvis det var tilfældet, hvorfor føltes hans hjerte så betydeligt tungere end før?

På trods af at være blevet ledt herop under en lettere trancelignende tilstand, fremmanet af det tidligere, forblændende begær, fandt han nemt og hurtigt vej ned ad den trappe, som førte ned til stuen, hvor det hele var startet. De lystfulde blikke, de tunge åndedræt og de grådige berøringer. Havde han blot holdt sig til sit oprindelige formål, ville intet af det nogensinde være sket. Han håbede inderligt, at dette ikke var en prøve i hans dedikation til Gud. En naiv indbildning. Selvfølgelig var det det. Intet undslap den Hellige Faders altseende øjne. Mortas havde fejlet alle tænkelige tests, og han fortjente enhver straf, som ville blive ham pålagt. Det måtte være derfor, han følte sig ubeskriveligt beskidt. Tilsølet i et fordærv lige så klæbrigt og sort som tjære. Mon det også udsendte en speciel lugt? Uanset hvad ville det kræve langt mere end blot en grundig afskrubing i badet. Det her stak dybere end det blodige lag på ydersiden. Spirituel urenhed var væsentligt sværere at få gjort bugt med.

Alt imens de bekymringstyngede tanker frit fik lov til at spinde derudaf, samlede han bunken med de sorte klæder op og smed dem fra sig på sofaen, før han slentrede ud i køkkenet for at hente de efterladte handsker. Hans blik faldt i mellemtiden på det større udvalg af alkohol, vampyren i starten af deres genmøde havde linet op på det marmorerede bord, og uden videre omtanke greb han om halsen på en af vinflaskerne med sin frie hånd. Lidt mere brændstof til den lange hjemtur kunne ikke skade. Grænsen for hvad der var acceptabelt var alligevel blevet overskredet for længst.
Proppen blev en smule besværet tvunget af med tommelfingeren, og inden han var nået tilbage til det sammenrodede tøj, var en fjerdedel af flaskens indhold allerede drukket. Han smed sløset handskerne ovenpå alt det andet, og netop som han havde taget endnu en tår og sænket hånden igen, spottede han Cimberlie ud ad den ene øjenkrog. Lettere uinteresseret fulgte han hendes færd ned ad trappetrinene og nåede lige akkurat at sætte vinen fra sig på sofabordet, før hun pludselig stod meget tæt på ham.

Præsten havde knap nok tid til at reagere, inden han mærkede en hånd om sin strube. Rent instinktivt knejsede han med nakken og lod øjnene møde hendes. En stærkt afvisende aura lå over ham som et beskyttende skjold, og skønt blodsugerens blik var pinefuldt gennemborende, nægtede han at være den første til at bryde øjenkontakten.
"I am perfectly in control of both my heart and mind," vrissede han i et dæmpet toneleje. Svaret var en åbenlys løgn, men den utilfredse mine maskerede det rimelig godt. Alt indeni ham var et stort rod af splittede følelser og tanker; et blødende hjerte og et undertrykt sind, der kæmpede med at fortrænge den angstfremkaldende realisering af, at denne vampyrinde havde formået at fremkalde en så ren, primitiv lyst i ham. Noget han indtil denne nat var overbevist om ikke længere var en del af ham. Men når han så på kvinden foran sig, glemte han næsten helt at trække vejret. Pis også.
Hånden befriede endelig hans hals, men han lagde kort efter sin egen over der, hvor hendes havde hvilet, som for at tørre fornemmelsen af hendes nærvær af.

Mortas lod armen falde ned på plads, nøjedes med blot at skæve til værtinden, da hun begav sig hen til døren, og tog ellers ikke yderligere notits af hendes gøremål, før hun atter var henne ved ham igen. Han var på vej til at samle den sorte pavekjortel op, men blev stoppet med et bestemt skub fra vampyren og grundet overbalance, røg han i stedet for ned at sidde i sofaen. Allerede irriteret over ubelejligheden skulle han til at rejse sig op; også det blev  dog forhindret, idet hun endnu engang lagde hånden på ham - denne gang rundt om underkæben.
Takket være den nu nærmest ikkeeksisterende afstand mellem deres ansigter, var duften af blodet, som løb fra hendes læbe, mærkbart kraftigere, og det var for en kort stund umuligt at fokusere på andet end det. Ordene, der få sekunder efter flød ud i lokalet, fik dog en øjeblikkelig, sydende til at skyde op i ham, og han flyttede brat blikket fra hendes mund og borede det nådesløst ind i de blå øjne. Han greb hårdt om Cimberlies håndled, hvorefter han i en brysk bevægelse fik løsrevet hovedet fra hendes hånd, inden et insisterende skub fulgte trop.
"How. Dare. You." Kultlederen fløj op fra sædet og stirrede arrigt på hende med en synligt anspændt kæbe. Læberne blev snerpet sammen til en tynd streg, og i det ophedede øjeblik hævede han den ene hånd for dernæst at lade den kollidere med hendes kind i en syngende lussing. Styrken bag var så voldsom, at det prikkede som nåle i håndfladen efterfølgende, men ingen fortrydelse var at finde i det kranie-malede ansigt. "Do you have no shame?! Do you not fear the wrath of God?! Is an eternal life of suffering in the flames of hell what you desire?!" råbte han med tydelig frustration i den hæse stemme. Unødvendig barskt og utvivlsomt en refleksion af hans egne skamfulde samvittighedskvaler. Han tog en dyb indånding i håb om at reducere intensiteten af raseriet blot en anelse, men til ingen nytte. Hadet lyste stadigvæk faretruende ud af de udvidede pupiller, om end knap så aggressivt.

De duotonede øjne dartede ned mod korset, som hang om halsen på forførersken, og han rakte omgående ud efter den, men ikke for at rive kæden af hende. Det funklende vedhæng blev tavst, inden han oprettede øjenkontakten igen. "If there is any humanity left in you then do not interfere with my departure. This cannot carry on. I simply hope it is not too late for repentance... and I pray that God will have mercy on you, too..." sagde han i et noget roligere tonefald. Så snart det sidste ord var blevet ytret, fortrød han, at han overhovedet havde åbnet munden. Det gjorde ikke udtalelsen mindre sand, men han følte sig pludselig enormt blottet og sårbar. I et forsøg på at aflede opmærksomheden fra samtalen rømmede han sig brat, lod halskæden falde på plads og gav sig omsider i kast med hastigt at iføre sig de mange lag tøj. Pavekronen blev til slut sænket nedover den skaldede, sorte ise. Endnu en rømmen forlod hans strube, da han atter drejede fronten mod hende.
Den irrationelle vrede syntes umiddelbart at være forstummet. Alligevel holdt han sin afstand til vampyrinden, så der ikke rådede nogen tvivl om, at han ikke var interesseret i fysisk kontakt; selvom det fortsat krævede en vis mængde selvbeherskelse at holde sig i skindet. Han prøvede stadig at overbevise sig selv om, at det kropslige begær ikke var den sjælelige lidelse værd. "This is it then. You didn't lock the door, did you?" spurgte han, mens et flygtigt blik blev kastet i retning af hoveddøren.
Tilbage til toppen Go down
Cimberlie

Cimberlie

Humør : Life is much more fun when you have a poison tongue
Antal indlæg : 284

Some sins cannot be forgiven (CW). Empty
IndlægEmne: Re: Some sins cannot be forgiven (CW).   Some sins cannot be forgiven (CW). EmptyLør jul 04, 2020 11:36 pm

Følelsen af sølv korset der forlod den porcelænsfine hud, fik vampyren til at løfte et undrende øjenbryn. De blå øjne kunne slet ikke lade være med, at følge præstens bevægelser. Tankerne om, hvad han havde tænkt sig at bruge korset til, nåede ikke særlig langt før hun kunne mærke korset fandt vej tilbage til den kolde hud. Sommetider glemte hun alt om korset, det var som om i nogle tilfælde var det bare ikke særlig vigtigt for hende, men det handlede nok mest om hendes had, og kærlighed til sølv korset. Hovedet blev lagt på skrå, og hendes blik hvilede sig på Mortas. Stående med en hånd i siden, fortsat ganske afslappet tænkte hun lidt selvom det næsten føltes som om hendes tanker var et rod, der ikke ligefrem var så nydeligt. Det var som om alle mulige, og mindre mulige tanker blandede sig med hinanden, og hurtigt også fik hende til at løfte den højre hånd op til engle ansigtet. Strøg hånden en smule hen over den højre side af hovedet, og beslutningen om at lade være med, at gætte sig frem til hvorfor hun netop havde alle de tanker som hun havde, lød meget godt lige nu. Et lille suk forlod hendes læber, og hun vendte hovedet hen imod vunduet i nærheden af pejsen. Betragtede omgivelserne udenfor, selvom der ikke var særlig meget at se.  

Efter ganske få minutter lod hun hånden slippe den højre side af hovedet, og hun valgte at lade blikket vende tilbage på den fortsat nydelige, og ganske uimodståelige muertos foran sig. Læberne spredte hun, som hun skulle til at sige noget men der kom ingen ord ud, for i det samme øjeblik hun skulle til at sige noget kunne hun mærke den syngende lussing. Det trak hende nærmest hurtigt hen til første gang de havde mødt hinanden, og hun lod et bredt smil vokse på ansigtet. Som altid havde hun intet imod, at han havde gjort det også selvom hun godt kunne mærke den stikkende smerte lidt, så gjorde det ikke hende noget. Hun forholdte sig rolig, og holdte blot øjenkontakten med præsten. Lyden af hans ord printede sig endnu engang dybt ind i hendes sind og hjerte, dog skar de ikke endnu. Stående med det brede smil, valgte vampyren slet ikke at advare ham før hun hurtigt og hårdt pressede ham op ad døren. Begge hænder holdte fast på hans skuldre, og hendes blik gravede sig nærmest dybere ind i hans øjne”If the flames feel as alive as your soul and gaze, I wouldn't mind suffering forever…”svarede hun lavt som om hun næsten tænkte over ordene der lige havde forladt de kolde læber. Der var nok ikke et bedre svar, eller måske var der. Men duften af præsten så tæt på, og synet af ham drev hende nærmest dybt ind i et spind, som hun ikke kunne slippe fri af. Pludselig greb hun slip på ham, og trådte væk som hun hørte hans ord.

Ordene der denne her gang skar dybere end alle de andre ord, og hun løftede den højre hånd op til brystet. Følelsen af at hendes hjerte blev strammet i et stædigt greb af præsten voksede, og voksede. Det var umuligt at han kunne gøre det, for han stod klar til at gå ud ad døren. Var der menneskelighed i hende? Det var ikke noget hun havde tænkt over, hendes liv som menneske forlod hende fra det første øjeblik, hendes skaber havde taget hendes menneske liv væk, og skænket hende det nye, vidunderlige liv. Hovedet lagde hun på skrå, som hun lod sit blik glide ned over Mortas. Hvad skulle hun svare? Stående med lysten til at holde om ham, bare holde ham lidt tæt og lytte til det bankende hjerte bag brystkassen. Men selvom der var så mange fristelser, så blev de alle oversvømmede af de mange usynlige strenge der ville lade hende, nærmest give slip på ham. Lade ham træde ud ad hendes hjem, også selvom det langt fra var hvad hun faktisk ønskede. Men som hun stod foran ham, tænkte hun lidt før hun vendte præsten rundt, så han stod med fronten til hende. Uden tøven gik hun tættere på ham, og fangede hans blik hurtigt. Lagde den ene hånd rundt om hans nakke, og lod den anden hånd finde vej op til hans mund”Even with your hatred, you can never escape the sins and desires that haunt you ... Would you lie to God if you told him that the vampire in front of you didn't affect you”som alle ordene forlod hendes mund, sendte hun ham et lille tilfreds smil, før hun trak sig væk. Hun kunne godt se, at han var klar til at gå, så hun vendte ryggen til ham, for at gå hen imod pejsen. Men som vampyren nåede sofaen, kiggede hun ind i flammerne der dansede inde i pejsen. Smilet voksede lidt, som hun drejede rundt så hun stod med fronten til Mortas.

De blå øjne gled hurtigt ind i hans, som hun afslappet lagde armene over kors i det samme øjeblik hun lænede sig op ad sofaryggen”Do not allow your heart and brain to forget me pastor”Det lød næsten lokkende og forførende som den blide stemme næsten prøvede at bede ham om at blive hos hende, men det var let ikke bagtanken ved ordene. Det vidste præsten sikkert ikke, så det var nok ligegyldigt. Alligevel var det bare som om hun havde brug for, og havde lyst til at lade ham høre netop de ord forlade hendes læber. Vampyren gav slet ikke ham mulighed for at reagere eller svare hende, før hun havde lukket døren efter ham, som hun lod smilet vokse lidt, imens hun holdte en hånd foran brystet. Hvorfor føltes det som om hendes hjerte fortsat blev strammet hårdere og hårdere, det var slet ikke noget hun havde prøvet før.

//The end Wink <3//
Tilbage til toppen Go down
https://cimberliechielston.wixsite.com/cimberlie
Sponsored content




Some sins cannot be forgiven (CW). Empty
IndlægEmne: Re: Some sins cannot be forgiven (CW).   Some sins cannot be forgiven (CW). Empty

Tilbage til toppen Go down
 
Some sins cannot be forgiven (CW).
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Athena :: Moonlight Falls :: Silent City :: Centrum :: Bolig området :: Twilight Street :: Hus nr. 2- 16-
Gå til: