Been Naughty Again? (Novah) CW/TW

Tid: 21:30
Sted: Parkens udkant
Omgivelser: En rolig aften med folk der går og hygger sig.

Outfit

"Thank you again Dr. Rothwell..... I have no words..... She will know who saved her......."
Caine nikkede til manden og svarede roligt: "Think nothing of it.... Just remember your part of the Bargain....."
Så nikkede manden lidt febrilsk imens han løb videre. Caine sukkede en gang og rystede kort på hovedet, mennesker.... Sind der var så nemme at påvirke, gjorde næsten tingene alt for nemt....
Caine besluttede sig egentlig for at tage en gåtur i parken men stoppede ind ved en lille bod der solgte varm kakao. Nå ja hvorfor ikke, det smagte slet ikke tosset.
Caine kiggede smilende og sagde: "Give me a nice cup of hot cocoa.... No whipped cream.... Dash of cinnamon"

Den ældre mand i boden nikkede smilende og sagde: "Coming right up sir...... Cold night eh?"
Caine tog imod koppen og duftede kort til den en gang inden han sagde: "I like the weather.... The frost brings people together......" Folk var meget nemmere at have med at gøre når man sagde de rigtige ting. Manden nikkede en gang og tog imod penge fra Caine, fik store øjne og sagde: "Oh.... Uhmm..... Merry Christmas!"
Caine havde givet ekstra for koppen og efterladt sit visitkort så manden kunne se han var læge. I så koldt vejr, ville den gamle mand snart blive syg og fik brug for Caine. Caine elskede at gøre de små ting der gjorde at folk helt naturligt fandt til ham.

Så nikkede Caine, tog en tår af den varme kakao og gik stille og roligt ind i parken. Normalt set sagde naturen ham ikke det helt vilde men der var alligevel ting der kunne nydes. Og når han alligevel malede af og til, så kom inspirationen fra de mest sælsomme steder.
Caine slukkede for lyden af sin mobil og gik afsted, der var tomt for blade men vinteren gjorde alligevel sit. Det var egentlig utroligt hvordan vejret kunne få det til at se ud som om tiden stod stille.

Novah havde ikke været på jorden mere end godt en uge, hvis hun var heldig. Hun havde slet ikke styr på dagene eller noget som helst. Det var som om at vende tilbage til noget der på ingen måde lignede det hun kom fra! Eller rettere det lignede på igen måde det hun kom fra. Hun havde været ved at komme til skade flere gange og var blevet forskrækket over forskellige ting. Det var bestemt ikke rart for hende at vade rundt i denne verden lige nu og her! Men hun måtte vende sig til det, og måske lade som om at hun godt vidste alle de ting der var kommet hun intet kendte til.

Hun foretrak at holde sig væk fra menneske mængderne og primært kun være fremme når det var mørkt og der ikke længere var folk i nærheden af hendes konstant. Hun havde formået at finde et sted hun kunne opholde sig, en gammel forladt bygning, det lignede et gammelt forladt hjem. Der var ikke meget der inde men nok til at hun godt kunne bruge det til at opholde sig det næste stykke tid. Hun havde ingen penge, ingen arbejde eller noget andet. Hun havde haft noget virkelig klamt tøj på da hun var landet på jorden fra helvede og det første hun havde gjort var at besøge en butik, men tøjet den gang hun sidst var på jorden var helt anderledes end nu. Men uden nogen penge kunne hun ikke købe sig til tøjet og måtte derfor stjæle det, det var bestemt ikke nemt! Mad stjal hun også, hun var en hel del overrasket over det mad man kunne få nu.

Efter at hun havde brugt mange timer på at få skaffet noget mere tøj og andre ting hun havde brug for, var hun taget afsted ud i mørket. Det var vinter og koldt og en jakke var ikke lige frem noget hun ejede.. Spurgte man hende om hvorfor hun ikke havde jakke på, ville hun nok ikke vide hvad hun skulle svare. Hun var trådt ind i en park, duften eller nok nærmere følelsen af at der var en engel her inde ramte hende! Hun mærkede hvordan mordlysten kom op i hende, tros hun kun havde sine bære næver og ikke noget andet. Fulgte hun færten af engel for at finde den. Hvorfor ikke starte natten ordentligt med et lille mord? Der var alligevel ikke nogen der vidste hvem hun var eller nogen til at holde øje med hende.. Den der såkaldte mente hun skulle have, havde ikke fundet hende nu og hun regnede ikke lige frem med at han jagtede hende i det skjult. Så ingen ville kunne dømme hende for det? Hun nåede over til engel og hurtigt tvunget den unge pige opad et stort træ holde et fast greb om hendes hals og klemte hende langsomt for halsen. ” sikke en sød lille smuk engel, jeg har fundet mig her, hvad mon jeg skulle finde på med dig, jeg vil se dit liv forsvinde laaangsomt ud af dine øjne i mens jeg stirre ind i dem” sagde hun truende og advarende, den unge kvinde kæmpede imod men var ikke lige så stærk som Novah.

Caine gik stille afsted og nød hvad der egentlig var en behagelig stilhed, vejret var godt og alle de mennesker der bare kom med larm, lod til at holde sig inde i byen for nu.
Men der gik alligevel ikke længe inden han mærke noget. Først blev han ramt af den velkendte sitren af en Engel der ikke var langt væk, men der var nogen med Englen. Han havde mærket nok til dæmoniske energier i hans eksistens til at kunne genkende det uden nogen form for besvær. Men der var alligevel noget over den energi, nærmest som om han kendte den? Så fornemmelsen af at nyde den rolige gåtur, blev hurtigt erstattet af en nysgerrighed han valgte at reagere på.

Så ganske lydløst gik han afsted ind til han stødte på noget der ville indikere hvad der skete. Et godt stykke inde i parken kunne han ane to skikkelser hvor den ene havde godt fat i den anden. Hans skridt blev lidt hurtigere men ikke så han begyndte at larme. Som han kom tættere på, gav det lige pludselig mening hvorfor den energi virkede så bekendt. Det var hurtigt hun var tilbage på jorden.
Han stillede sig lidt roligt op af et træ nogle meter der fra indtil den lille engel opdagede ham og rakte ud efter ham.

Han tog en tår mere af sin kakao og smilede stille: "Af alle steder..... Pudsigt at se dig igen Novah..... Gør dig selv den tjeneste at slippe englen..... Jeg er ikke imod det du gør men i en verden som den her, vil det kun bringe flere problemer end glæder at dræbe en midt i en park hvor der er øjne der kigger...."
Så stod han roligt med et næsten tilfreds smil på læben

At Novah ville blive afbrudt var ikke en tanke hun havde gjort sig i, så længe tøsen her ikke larmede alt for meget så gjorde det vel ikke noget og så længe hun holde om hendes hals og blev klemte mere og mere, så ville chancen for at Engel ville skabe unødvendig støj være minimal. Hun havde godt fået færden af at der var en anden dæmon i nærheden men hun tog sig ikke af det, tros hun godt kunne genkende færten. Hun prøvede at holde fokuset på kvinder som hun var ved at klemme livet ud af. Hendes modstand var også blevet betydeligt mindre!

Lyden at ord og en stemme hun genkendte! Fik hende kort til at miste fokuset på engel og grebet om hendes hals. Det lykkes englen at få sig revet fri, og landte på jorden som hun hostede og kæmpede for at få vejret. Man kunne se hvis man kiggede på englens hals at der var mærker efter Novahs hånd. ”hvad! Hvad laver du her” sagde hun og så på ham. Hun vidste godt at der nok ikke ville skulle meget til før hun ville ryge lige tilbage i helvede! Men det var vist kun engle der kunne det? Var det ikke?. ” forfølger du mig?” spurgte hun og trådte væk fra kvinden. ” jeg forsvarede bare mig selv” sagde hun og så over på ham. ” hvorfor blander du dig? Hvis du ikke har noget i mod det jeg gør?” sagde hun spydigt og så ned på engel for at se hende an ” hvis du så lige gider at lade være med at forstyrre mig i mit arbejde, så vil jeg være glad ” sagde hun håneligt og provokerende inden hun satte sig ned på hug blot for at vælte kvinden om på ryggen og placere sit knæ mod hendes bryst for at holde hende nede. ” så lille ven ikke larme, vi kan ikke lide larm, nu skal du sove” sagde hun nærmest helt sukkersødt.

Han kunne ikke lade være med at grine af hendes kommentarer og kiggede bare roligt på hende.
"Det er rigtigt.... Jeg forstyrrer dig i dit arbejde.... At forsvare dig selv overfor en Engel....."
Som Novah væltede den lille engel om og satte knæet mod denne, gik Caine roligt hen til dem og satte sig på hug imens han betragtede englen.
"Jeg kan godt se det var nødvendigt at forsvare dig mod en der ikke kæmper tilbage..... Hvilken frygtindgydende modstander..... Du var jo under risiko for at blive badet i hellig ild...... "

Caine's øjne blev natsorte som han rejste sig op og virkede som om han egentlig skulle til at gå. Pludseligt satte han en fod mod Novah's skulder og trykkede til så hun faldte ned fra Englen hvorefter han kiggede på englen og sagde: "Løb inden jeg fortryder....."
Derefter var den lille engel fuldstændig ligemeget for ham. Hans sorte øjne hvilede nu på Novah og hans stemme var blevet lidt dybere. "Du har ikke været tilbage i særlig lang tid har du?.... Du ved ikke noget som helst om den verden du befinder dig i..... Tøjet er sikkert stjålet.... Du har sikkert ikke spist...... Men så igen det er sikkert fuldstændig ligemeget hvor godt du kender verden.... Så tilfældige mord får dig sendt tilbage hurtigere end du kan forestille dig..... Når tilfældige engle begynder at dø, hvor lang tid tror du så der går inden langt stærkere kræfter fra Himlen finder dig?.... Men du har nok ret.... Lad os se hvor længe du holder den her gang ved at være så dumdristig...."
Så tog han endnu en tår af sin kakao ganske afslappet

Hun vidste ikke hvordan man begav sig i denne verden! Den var jo ny og langt mere udviklet end hun huskede. Hans ord fik hende til at miste fokuset på engel, hun forstod ikke helt hvad han mente ” Hvad mener du?” spurgte hun stille og så på ham som han svarede at han forstyrrede hende i at forsvare sig overfor en engel… det virkede virkeligt underligt det her. ”Det er det eneste jeg kan” sagde hun og så på ham. Hun havde ikke set hans øjne, men kunne godt mærke på at han stemme at han ikke ligefrem var vild med det hun havde gang i. Hun blev da også noget forskrækket som han sparkede mod hende skulder så hun væltede ned bagover på græsset. Hun så efter engel men gjorde intet, hun kunne stikke af. Der var nok af engeler hun kunne få ramt på før eller siden.

Det var først nu Novah så hans øjne og at han stemme ændrede sig en del. ” Nej ” sagde hun stille og turde ikke kigge på ham, hans øjne var bestemt ikke rare at mærke mod sig. ” nej jeg ved intet, det hele er så anderledes og underligt” sagde hun stille og vidste ikke helt hvor hun skulle kigge hen, dog blev hun på jorden. Hun havde ikke i sinde at stille sig op foran ham. Alle her på jorden af dæmoner ville være stærkere end hende var hun ret sikker på. Hun rystede svagt på hovedet, nej hun havde ikke spist og hun var træt.. ” jeg fik afvide da jeg fik lov at forlade helvede at der ventede en mentor, som skulle lære mig om jorden og sådanne ting. Men det svært at lærere tingene og vide hvem man skal finde når man ingen ting ved” sagde hun stille og rejste sig forsigtigt op, dog med en lille afstand til ham. ” jeg holder ikke ret længe, hvis ikke nogen lære mig det” sagde hun og så spørgende på ham. ” Jeg vil ikke tilbage igen” sagde hun stille. ” jeg har været der nede i så mange år, altså 1½ år i helvede og alt her oppe har ændret sig? Som om man er i en helt anden verden” sagde hun stille og så på ham og omkring. Hvorfor hun lige pludselig følte at der var flere der kiggede på hende og holde øje med hende, vidste hun ikke, men det gjorde hende en anelse paranoid. Måske fordi de snakkede om det? ” der kommer nogen” sagde hun og trådte hen mod ham. ” jeg vil ikke tilbage, ikke nu” sagde hun og så bedende på ham. ” vil du ikke nok hjælpe mig?” spurgte hun usikkert, som var hun nærmest blevet et lille hjælpeløst barn. Hvilket hun nok et sted var tros hun var omkring ja hun vidste ikke engang hvor gammel hun var. Hun vidste kun at hun var 24 da hun var røget til helvede. ” jeg ved igen ting” sagde hun igen og så på ham.

Der var som oftest heller ikke noget rart ved at se ind i Caine's øjne når de var sådan, det eneste der ville blive mere skræmmende ved ham, ville være hans sande form. Hun lod også til at vide alvoren i når Caine så sådan ud, om hvor vidt det var af frygt eller om det var respekt vidste han ikke. Men det var heller ikke så relevant. Hun begyndte at tænke over hvad hun havde gang i, eller sådan virkede det i hvertfald.

Da hun så fortalte om hvordan der burde være en mentor der ventede på hende, kiggede han lidt undrende på hende som hans øjne blev normale igen.
"Normalt set ville du være udstyret med den nødvendige viden til at passe ind.... Eller som du siger, en mentor ville modtage dig.... Hmm det undrer mig....." Da hun så trådte tættere på ham og virkede nærmest skræmt, kunne han nærmest se sig selv da han kom til jorden. Det havde været en meget overvældende tid. Han havde ganske vist mere viden end hun lod til at have men ingen hjælp. Så han tog hurtigt en beslutning. Han sørgede for at se hende i øjnene imens han sagde: "Indtil din mentor dukker op.... Så vil jeg agere mentor for dig.... Men så skal du også adlyde mig... Ellers dropper jeg ideen igen. Forstået?"

Hvis hun valgte at acceptere hans tilbud, tog han sin frakke af og lagde om hendes skuldre. "Kom.... Lad os skaffe dig noget at spise...."

Hun havde godt hørt om at nogen ville få den nødvendige viden for at kunne passe ind, men hun fik den ikke. Ordene hun havde fået var at hun skulle lære det, måske det var en del af straffen hun måske stadigvæk havde hængende over sig? ” jeg har intet fået” sagde hun stille og så på ham. ” jeg vil gerne have du forbliver min mentor ” sagde hun og så på ham. ” jeg forstår det heller ikke, jeg har hørt andre tale om hvorfor jeg ikke fik det? Nogen sinde at det er en del af min straf for det jeg gjorde.. at jeg selv skal lære det hele?” sagde hun spørgende uden helt at være et spørgsmål.

Hun kiggede ham i øjnene, som han søgte hendes, hun lyttede til ham og nikkede uden at tage øjnene fra ham. ” Jah Sir” sagde hun stille og man kunne høre hun mente det og det ikke var for at tage pis på ham. Hun ville gerne lære at agere og håndtere den nye verden. Et vindstød ramte hendes krop og hun gys, hendes finger var helt stive af kulden, det var først nu at hun rigtigt lagde mærke til det. ” det er godt nok koldt” sagde hun stille og rystede kort på kroppen. ” det lyder som en god ide” sagde hun stille som hun fik hans jakke på. ” Jeg har ikke rigtigt noget sted at bo, jeg kan ikke finde mit barndoms hjem” sagde hun stille og så over på ham. ” Du må undskylde det jeg gjorde, jeg lod mig vist rive lidt for meget med i hvad jeg har gjort før hen” sagde hun og spillede en anelse skuespil.

Han nikkede lidt en gang da hun selv kom med en idé om hvorfor hun var blevet efterladt på jorden med ingenting. "Det er slet ikke utænkeligt..... Både en form for straf men mit gæt er det også er for at du skal bevise dit værd for at undgå yderligere straf..."
Hun havde jo lavet ballade før så det ville ikke undre ham at det ville være sådan en situation hun var blevet plantet i.

Da hun så kaldte ham "Sir", fik han kort lidt store øjne og sagde: "Bare kald mig Caine... Nok skal du adlyde mig men det vil tiltrække for mange blikke fra forskellige steder hvis jeg skal lære dig om verden og du siger sådan....."
Det virkede til at være yderst tiltrængt at hun fik en frakke på, kulden lod til virkelig at ramme hende nu. Det var selvfølgelig heller ikke så underligt at situationen havde gjort hun måske registrerede det senere end normalt.
Som de begyndte at gå mod selve byen, kiggede han roligt på hende og sagde: "Det har du nu.... Jeg har så rigeligt plads hjemme hos mig.... Der kan du sagtens bo indtil du finder din plads i verden" Så tænkte han lidt over hvor de skulle gå hen og spise, det nyttede nok ikke at spørge hende hvad slags restaurant hun ville på. "Er der noget mad du kan lide fra jorden? Hvis du kan huske det fra sidst du var her selvfølgelig? Så kan jeg vælge et sted for os"

At det var sådan det var, vidste hun ikke men det var i hvert fald et af hendes gæt, hun vidste også godt at lige så hurtigt hun kom tilbage til jorden, kunne hun komme tilbage til helvede. Den kommentar havde hun da fået med på vejen tilbage. "Har ikk lyst til at skal tilbage, det ikke ligefrem det fedeste sted at være, der nede altså" sagde hun stille og puttede jakken mere hen over sig for prøve at få varmen. " oki Caine, hmm de kender nok allerede mit navn? Novah " sagde hun stille og kiggede på ham som hun fulgte efter ham " ja, det bare blevet en vame, skulle åbenbart kalde alle det der nede du ved" sagde hun stille og mærkede en rumlen fra hendes mave, det gjorde helt ondt i hendes mave, et sted håbede hun ikke at han kunme høre det. " tak fordi jeg bo hos dem, jeg skal nok gøre hvad de siger" sagde hun selvom hun vidste det ville blive svært hun havde aldrig overholdt regler og love efter sin mors død og så lige sin tid i helvede, men der var det rent skuespil, hun havde da også brudt reglerne der. Dog var det flere gange lykkes hende at skyde skylden på en anden som så fik straffen. "Jeg siger det bare love og regler? Det findes ikk hos mig, så de må lære mig det" sagde hun en anelse kækt.

Som de gik for at finde et sted at få noget spise, prøvede hun at tænke på hvad der havde været hendes livretter den gang hun sidst havde været på jorden. Men hun kunne ikke rigtigt huske det, dog sagde hun med et smil "noget med en masse kød? Jeg har aldrig brudt mig og grønsager og sådan noget" sagd hun med et lille smil..

Hun fulgte efter ham uden rigtigt at sige og gøre så meget, men hun kiggede omkring sig for at studere det de gik forbi "altid har virkelig ændret sig, der er mange ting jeg ikk aner hvad er?" Sagde hun spørgende og undrerne. Hun så op på ham, da han var en del højre end hende, da hun kom til at tænke på noget. " kan du læse og skrive?" Spurgte hun stille spørgende. Hun havde aldrig selv lært at læse og skrive, hun gik udfra at det måske ville være en god ting at lære i denne verden?. "Jeg har ingen penge" sagde hun som hun lod sine hænder så ubemærket som muligt tage et "kig" i hans lommer. Novah havde aldrig lært forskellen på dit og mit, og ja det sad stadigvæk i hende..

"Bare rolig, du behøver heller ikke at skulle tilbage.... Såfremt du følger hvad jeg siger selvfølgelig.... Jeg har trods alt formået at være her i en hel del tid efterhånden..... Så noget må jeg jo gøre rigtigt...." Han havde godt en anelse om at folk nok havde forsøgt at holde hende nede ved at kræve hun kaldte dem den slags og andet. Men Caine var godt nok selv fra Helvede men han fungerede ikke som alle andre. Han mindede godt nok om mange andre sjæledæmoner på bestemte punkter men han havde sin helt egen måde at gøre tingene på. "Ja jeg kender dit navn..... Det lærte jeg for længe siden..."
Han kunne sagtens høre på hendes mave at den rumlede men når hun havde rendt rundt i sådan en vildrede så var det ikke så underligt at mad havde været svært. "Bare rolig, jeg kan jo ikke forvente du følger en regel jeg ikke har lært dig vel?"

Som hun nævnte hun gerne ville have kød, nikkede han en gang og svarede: "Der er et sted her oppe der laver fantastiske steaks. Der følger ganske vist kartofler og grøntsager med men dem kan du jo bare lade ligge hvis ikke du vil have dem... Kom...."

Hun kunne ikke læse og skrive? Ja hun var godt nok blevet sendt til jorden med en blank tavle. "Det kan jeg sagtens ja.... Og jeg kan sagtens lære dig begge dele..."
Han bemærkede godt hånden på vej i hans lommer, så han trak lidt på smilebåndet og sagde: "Det behøver du heller ikke, jeg har masser..... Men du finder dem ikke der..... Og første regel... Hvis du endelig skal stjæle så sørg for det ikke bliver opdaget... Og ikke fra din Mentor....."

At hun blot skulle følge hvad han sagde og hvad han bad hende om, kunne vel ikke være så svært, tros for at hun aldrig havde været god til at følge ordre fra andre end hendes familie. ” Uhm det bliver en kamp, men jeg skal nok gøre det så godt jeg nu end kan” sagde hun stille og sendte ham et smil. Selvom hun smilte betyd det ikke at hun viste hendes følelser. ”hvorfor kom du derned?” spurgte hun stille for at prøve at holde en samtale i gang, for at hun ikke skulle komme til at fokusere for meget på at hun inderligt frys. ” Hvordan? Altså jeg mener, får alle dæmoner sådan noget at vide?” spurgte hun en anelse usikkert, selvom hun prøvede at gemme sin usikkerhed væk det var bare svært lige nu.
Hun måtte ligge den ene hånd på sin mave, for hun blev nærmest dårlig. ” Nej det rigtigt, men jeg tror du nødt til at være hård” sagde hun selvom hun ikke var meget for at indrømme at det nok var den bedste måde at gøre tingene på. Hendes forældre havde været hårde ved hende, selv i helvede var de hårde mod hende, mest fordi de hurtigt fandt ud af at det var den eneste mulighed for dem at styre hende. Dog havde hun også ret hurtigt lært at hvis hun skulle tilbage måtte hun spille skuespil og det havde hun også gjort og det var lykkes hende at få chancen for at komme tilbage til jorden. At den så havde ændret sig så meget som den havde, var hun ikke forberedt på.

”Det lyder godt med en god steaks, bare de har nok af dem” sagde hun med et lille grin og skuttede sig kort som der kom en brise af iskold vind. Det var ikke rart, i helvede var der dejligt varmt.
Det var jo ikke fordi det var helvede der ikke ville lære hende det, det var hendes forældre som ikke mente det var nødvendigt. Og de havde ikke lige frem tilbudt hende muligheden dernede. ” mine forældre mente aldrig det var nødvendigt for mig at gå i skole, de ville ikke have jeg omgik andre væsner og særligt ikke engle og mennesker, og de ville ikke selv lære mig andet end det de mente var nødvendigt” sagde hun og trak på skulderne, hun havde da indtil nu kunne klare sig med det hun kunne. Men det gjorde vel ikke noget at lære nye ting? ” Det ville være rart, det kunne måske være med at gøre at jeg ikke føler mig så lost” sagde hun og grinte lidt af det.

At han opdagede at hun havde hænderne i jakkelommen for at se hvad der var i dem, var lidt vildt at han kunne det! Særligt fordi hun jo var god til det? Eller havde hun mistet evnen til det? Eller faktisk var hun nok ikke lige frem den bedste til det i denne verden. ” hvordan opdagede du det?” spurgte hun og så på ham.

Han smilede roligt inden han så svarede: "Jeg er godt klar over at følge regler og den slags ikke er det nemmeste for dig, hvilket skal jeg nok tage højde for...."
Det var egentlig tydeligt at hendes smil var en facade men dog kunne han ikke bare læse alt om hende.
"Jeg kom ikke der ned.... Jeg kom der nede fra.... Min jordiske moder døde da hun fødte mig... Min fader havde solgt sig selv til Helvede for at få et drengebarn... Og Helvede skabte en dæmon inde i min mor hvilket blev til mig"
Så grinede han kort til hende og sagde: "Bare rolig jeg kan sagtens være hård når jeg skal være det...."

Som de gik afsted, nikkede han eftertænksomt som hun forklarede om hvorfor hun ikke kunne læse eller skrive. Det gav selvfølgelig mening hvis forældrene ville gøre hende mere isoleret overfor verden omkring dem. Isolation var trods alt en meget effektiv form for kontrol. Caine så bare meget begrænset potentiale i isolation.
Så drejede han blikket mod hende og sagde med et smil: "Fordi de her bukser en en anelse stramme og der er i forvejen ikke særlig meget plads i lommerne....."

Kort efter gik han op til døren af en restaurant og åbnede døren for hende. Som de kom ind, fik han kaldt en tjener over og fik skaffet et bord til to. Som de kom hen til bordet, trak han stolen ud for hende så hun kunne sætte sig ned

”tage højde for” sagde hun kækt og så på ham med et flabet smil ” det vil jeg se før jeg tror det” sagde hun med et lille grin. Damn for ville hun gerne bare have noget mad og så kunne få et bad hun trængte til det, måske det også kunne være med til at give hende noget mere varme, for hun frys stadigvæk tros hun havde hans jakke på. ”åhh på den måde, jeg havde aldrig været der nede før jeg blev smidt der ned” sagde hun og man kunne godt anskue en anelse fortrydelse i hendes stemme! Det var ikke et sted hun ønskede at komme ned igen, det var sikkert og vist! Havde hendes forældre havnet der nede efter de var blevet dræbte, havde det måske ikke været lige så slemt som det havde været. Så var hun måske også bare blevet der nede, men hun vidste det jo af gode grunde ikke. ” Det lyder vildt, men det er også lidt fedt” sagde hun og så på ham.
Som han kort grinede af hendes ord om at være hård. Hans svar til hende fik hende blot til at grine lidt mere af ham. ”ja som om” sagde hun kækt og udforderne. ” det vil jeg se før jeg tror” sagde hun drillende. Selvom hun ikke kendte manden, andet end at han også var dæmon og hed Caine og åbenbart vidste hvem hun var.
Han kommentar fik hende blot til at fnyse over det. Hun valgte ikke at gøre mere ud af det for nu! Da de ankom til stedet for at de kunne spise, måbede hun som de gik indenfor, damn det var flot og smukt her, det måtte hun give ham. ” woow et vildt sted” sagde hun og kiggede sig omkring, hun kunne godt mærke en masse øjne der var vendt mod hende, det var nok heller ikke mærkeligt. Hun lignede en der aldrig havde været en restaurant men det havde hun jo heller ikke. Jo for godt 176 år siden men hold nu helt fast der var sket meget også folks tøj, hun lagde mærke til det hele indtil de kom hen til deres bord og han valgte at trække stolen ud for hende, hun satte sig og så på ham ” prøver du at være en gentleman?” spurgte hun drillende og valgte at tage menukortet efter hun havde sat sig, der stod en masse underlige ord, der var intet af det der gav mening for hende, det var som om bogstaverne hoppede rundt og hun opgav at prøve at læse det. Hun kunne ikke læse og det var vidst også tydeligt.. ” bare en stor steak ikke så meget grønt og sådan men gerne stor og rød ” sagde hun og så over på Caine med et usikkert blik. ” hvad kunne de tænke dem at drikke?” spurgte tjeneren og så på hende, hun lignede et kæmpe spørgsmåls tegn som hun kiggede på Caine, ” hvad kan man få?” spurgte hun Caine med et håb om at tjeneren ikke hørte hende. ” de kan kigge under drikkevare her” sagde han og bladrede lidt i menukortet så man kunne se drikke vare. Hun kunne ikke læse hvad der stod og det gjorde hende virkelig utryg. ”øhm” sagde hun og så kiggede over på Caine. Det var ikke en rar situation hun sad i og hun blev mega flov over det.. Særligt at hun virkelig kæmpede med at skjule det for hende men med alle mulige blikke rettet i mod hende og tjeneren som bare stod og lignede et stort spørgsmål tegn gjorde bestemt ikke situationen bedre for hende..

"Hvem ved, det kan være du kommer til det...." Det var selvfølgelig ikke garanteret at han blev nødt til at være hård overfor hende men under alle omstændigheder så skulle han nok være det. En hver der kendte ham, vidste at han sagtens kunne være det. Både i kraft af hvad han var men også hvordan han var blevet opdraget på jorden. Det gjorde et eller andet ved ens væremåde når man var blevet opdraget til at verden var et hårdt sted og hvis ikke man kunne yde modstand og stå imod, så ville man aldrig komme nogen steder.
"Fedt ligefrem? Tja det havde sine fordele.... Det har også gjort at jeg var langt bedre stillet end så mange andre.... "
Caine kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet over hendes begejstring, men det var selvfølgelig heller ikke så underligt når det var så længe siden hun havde været på jorden. Så grinede han kort og nikkede. "Det er det jeg prøver på ja..... Man er vel lidt gammeldags en gang imellem....."
Først lod Caine hende selv sige hvad hun gerne ville have at spise men kunne hurtigt se hun blev nervøs da det omhandlede at bestille drikkevarer. Caine valgte også hurtigt at komme hende til undsætning i kraft af hans egen bestilling.
"Jeg vil gerne bestille det samme som hende, så to store steaks af Orkney-kvæg med lidt flere grøntsager til min..... Til drikkevarer, vil vi gerne have et glas af husets vin hver og et stort glas Coca Cola med is hver....."
Tjeneren nikkede og skrev ned inden han sagde: "Så gerne, jeg kommer straks med det...." Som tjeneren var gået, kiggede Caine igen på hende og sagde: "Jeg bestilte lidt af hvert, sodavanden var mest så du kunne prøve noget nyt"

Hun så på ham og kunne ikke lade være med at grine lidt af det hele. ”Jeg tvivler på en så lækker mand som dig kan være hård på nogen måde” sagde hun drillende og kunne ikke lade være med at blinke til ham. ” Det var jeg også, jeg manglede ikke noget på nogen måde” sagde hun og så på ham, selvom det var ikke var helt rigtigt overhovedet. Hun havde ikke nogen venner eller veninde, hun havde aldrig gået i skole eller haft en fritid som andre. Men det var ikke noget hun ville snakke om og hvis nogen spurgte indtil det ville hun helt sikkert skifte emne.. ”Fedt, du ikke lige frem den bedste til det” sagde hun drillende og udfordrerne inden hun blinkede forførende til ham.

Det var jo ikke lige frem nemt at begive sig i en verden som hun intet kendte til længer overhovedet! ” Det er faktisk ret skræmmende at være her” sagde hun og kiggede omkring sig, hun kunne mærke alle kigge på hende om det var sandt eller ej vidste hun ikke. Hun fornemmede at en engel trådte ind i rummet, hun så på Caine. Hendes øjne blev helt sorte og man kunne bare se lysten til at dræbe i hendes øjne. Hun kunne genkende auraen, det var en de engle som havde været mod hendes forældre der havde været med til at sørge for de blev dræbt. Hun gjorde alt for at fokusere på Caine, hun skulle ikke gøre noget her! Der var for mange mennesker og vidner det ville bare sende hende direkte tilbage til helvede og hun var jo kun lige kommet tilbage!
Det hjalp dog lidt at Caine talte til tjeneren og hun valgte at holde sit fokus på det, lige indtil tjeneren gik for at hente deres bestilling. ”hjælp” hviskede hun og mærkede englen trådte forbi dem og kunne mærke hans øjne i hendes nakke som han gik forbi dem. Måske de allerede vidste at hun var tilbage på jorden igen? ” de forfølger mig” hviskede hun og kiggede rundt for at finde manden.

"lidt af hvert? Hvad er coca cola? Har aldrig hørt om det før? Jeg har aldrig smagt alkohol, så jeg ved ikke om jeg kan tåle det? "sagde hun og så på ham for at prøve at glemme alt om englen.

Han kunne ikke lade være med at grine af hendes kommentar, men det var nu godt nok at hun ikke bare var underdanig. "Tak for komplimenten tror jeg....."
Da hun så snakkede om hun ikke havde manglet noget, var det ikke svært at regne ud det ikke helt var sandt. Men hun gav alligevel subtilt udtryk for at det ikke var en del af hendes liv hun havde lyst til at snakke om. Og skulle det komme der til, skulle hun nok åbne snakken af sig selv. "Tja..... Det går nu meget godt....." Så returnede han det forførende blik.

Så satte han sig overfor hende igen og svarede: "Det vil føles sådan det første stykke tid.... Specielt når tavlen er helt blank. Men det skal vi nok få lavet om på...."
Han havde en idé om hvad det var hun reagerede på så kortvarigt knurrede han ildevarslende for at få hendes opmærksomhed så hun også så hans øjne blive sorte.
"Ikke her... Og nej de er ikke så søgende her i byen som man skulle tro.... Mængden af væsner der hviler mod det gode, er meget lille i forhold til resten.... Så de har ikke overskud til at lave påstyr.... Der er en vis form for.... Våbenhvile her omkring..."

Snart kom tjeneren med vinen og cola til dem og smuttede igen hvorefter Caine smilede til hende og sagde: "Det der er vin.... Og det der er Cola"

Underdanig var ikke et ord der kunne beskrive Novah, for var der noget hun bestemt ikke var, så var det underdanig! I hvert fald hvis du spurgte hende selv. Men det ville han nok også finde ud af når de nåede der ting, hun var ikke en som bare bukkede under og sagde javel. ” Så lidt, jeg siger skam kun sandheden” sagde hun og smilte stort til ham.

Det var bestemt ikke rart at have følelsen af at nu der var kommet en engel ind i rummet, men som Caine kortvarigt knurrede kiggede hun på hans øjne, det var helt sorte hun valgte at holde fokusset mod hans øjne det gjorde det hele meget nemmere. Hun lyttede godt til det han sagde og nikkede stille mens hun virkelig holde blikket på hans. ” jeg prøver” sagde hun stille og blev ved med at kigge på ham selvom lysten til at rejse sig og går over til engel og dræbe ham på stedet var stor og trængende. ” Hvad laver du ellers til dagligt?” spurgte hun for at få en samtale i gang som kunne holde hendes fokus væk fra engel. Det var måske ikke lige det fedeste spørgsmål, men det var det hun lige kunne komme på. Så der var våbenhvile her? Hvor længe vil den holde, nu når hun var kommet tilbage? Ville hun selv kunne holde den eller ville hun være den der endte med at bryde den? Caine måtte hjælpe hende! Hun ville ikke kunne klare det her på egen hånd! ”våben hvile?” spurgte hun stille, uden at tænke over at hun spurgte om det.

Da tjeneren endelig kom tilbage til dem med deres drikkevare nikkede hun blot til tjeneren og så igen over på Caine og kiggede ned på drikkevarerne som han fortalt hvad de to ting var. Vin og Cola? Hmm vin det vidste hun hvad var, lige det havde hun ikke glemt. Men det der Cola? Det så spøjst og virkelig ikke særlig lækkert ud til en start. Hun valgte dig at tage glasset med Colaen og smage på det. Hun ventede lidt og tog endnu en tår, det smagte jo faktisk ret godt! ”uhm det smager faktisk godt” sagde hun med et lille grin og tog en tår mere. ” Hvordan vidste du hvem jeg var? Altså hvis jeg må spørge? Jeg synes aldrig at have set dig før? Det var mere kender alle dæmoner hinanden eller hvordan foregår det?” spurgte hun underne.

Han tvivlede ikke på at hun ikke var underdanig men hun ville også hurtigt finde ud af det nyttede ikke noget at være trodsig overfor Caine. Det ville enten skabe problemer eller også fandt Caine en kreativ måde at få styr på det.

Det lod til at hans blik virkede og hun gjorde hvad hun kunne for at holde sig i skinnet. I hvertfald for nu.
Caine kendte godt til hvordan det føltes at have en brændende trang til at dræbe, det var en trang Caine med tiden havde lært at styre. Måske var hendes spørgsmål ikke det mest kreative men han forstod godt hvorfor hun spurgte om det, det hjalp altid at have noget andet at holde sit fokus på.
"Nu håber jeg ikke du falder i søvn, for det er nok ikke det mest spændende i verden. Jeg er Investor hvilket er der jeg tjener hoveddelen af mine penge... Ellers er jeg læge og har min egen klinik hvor det mest er overnaturlige væsner der kommer....."
Så tog Caine en tår af sit glas og nikkede. "Ja våbenhvile.... En form for.... Fredsaftale så de forskellige racer ikke bare går amok på hinanden selvom de ikke kan lide hinanden.... Det er selvfølgelig ikke alle der holder den lige godt, men hvis man bare render rundt og dræber tilfældigt, prikker man til en meget følsom balance.... Hvis du for eksempel bare dræbte hver eneste Engel du kom i nærheden af, ville du enten selv dø eller komme tilbage i Helvede hurtigere end du kan sige dit eget navn...."

Da hun så valgte at tage glasset med Cola, kiggede Caine lidt nysgerrigt for at se om det var noget hun brød sig om eller ej. Det lod så til at virke ganske fint.
"Jeg så dig i Helvede en gang..... Jeg er ikke lige sikker på tiden.... Jeg var der nede for personligt at aflevere en sjæl"

Novah lyttede til ham, det var bestemt spændende at høre hvad han havde at fortælle, mest fordi det var rart at lære ham at kende, og så fordi det hjalp hende på at fokusere på noget andet. Hun nikkede indimellem som svar til det han sagde ” Det lyder spændende, altså er det svært at blive læge?” Spurgte hun tænkende og så på ham, det var måske et underligt spørgsmål men hvis nu hun blev læge, kunne hun jo forsætte sit arbejde med at dræbe engle uden at det ville være så åbenlyst? Hun håbede lidt at Caine ikke ville gennemskue hende på hendes spørgsmål. Der var vel ingen der ville finde ud af det var hende? Kunne lære ikke dræbe folk uden at lave spor? De ville jo være de bedste til det, ville de ikke?

At der var våbenhvile var noget hun foretræk og alligevel ikke. Hans ord om at hvsi hun bryd våbenhvilen ville hun ryge hurtigere tilbage til helvede før hun ville nå at sige sit eget navn! Det var ikke lige frem det hun havde lysten til, så hun måtte studere det på en eller anden måde, der måtte jo være steder hvor våbenhvilen ikke ville være eller var der?

” Men hvordan kan du rejse frem og tilbage, når jeg ikke kunne?” spurgte hun en anelse usikkert og nysgerrigt, hun var jo en dæmon lige som ham? Hun havde aldrig kunne forlade helvede selv? Tros hun havde prøvet men det var ikke lykkes hende. Hun kiggede op da hun så en komme mod dem, det var tjeneren med maden. ” Velbekomme” sagde han og satte deres mad ved dem begge. Novah var hurtigt til at nikke som tak og tage bestikket for at komme i gang med at spise, hendes mave have rumlet en del siden de havde bestilt maden. ” Hvordan bor du? Altså jeg tænker sådan indretningsmæssigt?” spurgte hun med et smil på læben. Et sted glædede hun sig til at komme hjem til ham og måske få et bad, rent tøj? Ja det måtte vente til hun havde mulighed for at købe noget eller stjæle noget, for penge var jo ikke det hun havde mest af, faktisk slet ingen.

Han havde en idé om hun havde en bagtanke med hendes spørgsmål men han kunne ikke helt placere hvad det skulle være. Og selvom han vidste det, så var det ikke hans sag at gøre noget. Men han ville dog alligevel hjælpe hende så hun ikke bare blev sendt til Helvede igen uden som minimum at have oplevet lidt af verden.
"Det kommer an på om man har flair for det.... Det kommer an på om man kan koncentrere sig om alt det der skal læres, læses og prøves.... Kravene for at man kan kalde sig læge er rigtig høje men kan man klare dem.... Så har man en rigtig god plads i verden"
Det kunne da være hun ville blive læge så hun havde mindre risiko for at ryge tilbage?

"Det er heller ikke noget jeg kan hele tiden..... Men det er muligt fordi jeg er skabt der nede.... Ogg der er særlige kriterier der skal være opfyldt før at det kan lade sig gøre"
Som de fik maden, startede Caine med en tår væske og begyndte så let på maden imens han svarede på hendes spørgsmål.
"Jeg vil sige jeg har... God plads, dejligt åbne rum.... Selve indretningen er forholdsvis moderne og så prydet med forskellig kunst... Jeg kan godt lide at have den slags... Og så er der kommet pool selvom jeg ikke har fået den brugt så meget"

Bag tanke? Ja det var der skam med det, men det han sagde med at der skulle læses og læses og prøves var hun allerede ved at opgive håbet om det, hun kunne ikke læse eller skrive, så hun ville ikke kunne blive det? ” kræver det at man skal kunne læse? Hvis man nu kan få en anden til at læse?” Spurgte hun stille og så på ham, det var tydeligt at hendes håb nærmest var blevet slukket lige med det samme. ” Måske jeg kunne få job hos dig? Som din assistent?” spurgte hun, så ville hun jo stadigvæk kunne gøre det hun gerne ville, dog uden at være læge? Hun kunne jo komme til at lave ” fejl” altså, når hun nu ikke kunne læse, kunne hun jo komme til at give de forkerte ting altså medicin og sådan? ” Altså så kunne jeg begynde med at hjælpe dig? Og så måske en dag kunne blive læge?” sagde hun med et smil, der tydeligt havde en lusket bagtanke bag.

At han ikke kunne rende frem og tilbage til helvede hele tiden, gjorde hende en anelse mere rolig, hun håbede i hvert fald ikke på at han kunne finde på at tage hende der ned og så forlade hende, for hun ville ikke selv være i stand til at kunne komme ud der fra igen, så hvis han begyndte at ville prøve at lokke hende med der ned, skulle hun være fast besluttet på ikke at ville tage med ham. Hun gik heller ikke ud fra at han kunne finde på at smide hende til bage? Hvis han altså kunne sådanne ting.

Maden smagte faktisk virkelig godt, måske det bare var fordi hun var så sulten? Hun prøvede i hvert fald at spise langsomt for at det ikke virkede for mærkeligt. ” Det lyder fedt, måske jeg kunne sove hos dig? Altså i din seng? Du ville ikke fortryde det” sagde hun forførende, og prøvede at teste ham lidt. Se om han var en rigtig mand eller bare sådan en kylling der oftest havde det hele i munden? ” Jeg kunne godt tænke mig og se hvad der gemmer sig bag dit tøj? Se hvor mange muskler du har? Og om du kan bruge dem rigtigt” sagde hun drillende, flirtende og udfordrerne til ham. " det lyder spændende sådan som du bor, jeg glæder mig virkelig til at se det" sagde hun drillende og forsatte med at sende ham udfordrerne blikke.

//Time spring – Hos Caine \\

Efter at have spist og blevet godt mæt, kunne Novah godt mærke at hun trængte til at komme væk fra alle mennesker og folk hun var omgivet af på denne restaurant, det ville være dejligt at kunne trække og tage hjem til Caine, hun ville gerne være alene med ham. Måske udfordre ham lidt på nogen forskellige områder og se hvor langt han turde gå og hvordan han egentligt rigtigt væk.

Turen hjem fra restauranten og hjem til Caine, føltes nærmest som en evighed, hvorfor det føltes sådan kunne hun ikke forklare på nogen måde. Hun lod Caine låse døren op da de endelig landede hjemme hos ham, hun var noget overrasket over hvordan bygningerne så ud i denne tid, de var jo noget anderledes da hun havde været på jorden sidst. Hun valgte at smide sin sko og sin jakke, hun gik ikke op i at det skulle sættes pænt, det kunne Caine jo gøre for hende han var vel en rigtig mand?

Hun tillad sig at gå ind i stuen og endte med at måbe over hvordan hans stue så ud, det var virkelig anderledes end det hun huske, tros hun ikke huske præcist hvordan alting så ud den gang. ” Du bor lækkert” sagde hun og vendte sig imod ham og smilte stort til ham. ” du mangler vidste ikke noget” sagde hun drillende.

Han kunne godt se at det nok ramte hende en del af der var meget der skulle læses. Men nu var tiden jo også en anden så den slags kunne man komme omkring på mange måder, blandt andet i form af hjælpemidler.
"Det vil normalt set kræve at man kan læse ja.... Men det kan man komme omkring med enten hjælpemidler eller en der vil stå inde for at man gør det virkelig godt. Så det er absolut også en mulighed at du kan fungere som min assistent.... Så vil jeg alligevel overvåge hvordan du klarer det og kan nok stå inde for dig... Jeg har et navn at passe på så jeg er en streng men god lærer...."
Han kunne så tydeligt se på hendes luskede smil at hun havde bagtanker med det så han ville helt sikkert være over hende så længe hun var i forbindelse med ham.

Han virkede ikke specielt overrasket da hun kom med forslaget om hun kunne sove i hans seng og han ikke ville fortryde det. Nu var hun jo Succubus så det var en metode de ret ofte brugte. "Det vil tiden vise.... Og om du spiller dine kort rigtigt...." Caine var meget fri af natur men han sprang ikke bare hovedkulds i når en nærmest tilbød sig selv. Den slags var nemt nok at få fat i. Men nu måtte aftenen gå som den gjorde og måske endte det også sådan.
"Der er også en ganske god mulighed for at du får lov til det... Og om jeg bruger dem rigtigt? Det er slet ikke utænkeligt....." Det var selvfølgelig med vilje han svarede på den måde så hun ikke bare fik ham som hun ville lige med det samme.

----

Han kiggede med et løftet øjenbryn som de kom hjem til ham og hun bare smed sine ting på gulvet. "De ting der bliver forhåbentlig fjernet igen?.... Med mindre du vil være på dårlig fod med mig allerede selvfølgelig....." Selv hængte han sin frakke på stumtjeneren og kiggede så lidt rundt, inden han gik hen til en trappe. "Det er korrekt, det gør jeg ikke..... Kom så skal jeg vise dig rundt"

At hun kunne være hans assistent var en god ting, han virkede også til at være med på den. At han var en streng lære ville hun se før hun troede det. Men et sted var vidst ikke i tvivl og alligevel. ” Det lyder godt” Sagde han og smilte forsat luskede, om han havde regnet hende ud, vidste hun ikke men det virkede det ikke til. At tiden ville vise om hun spillede sine kort rigtigt? Den fattede hun ærligt ikke, hun havde aldrig hørt en sige det før, hun havde også kigget lidt undersøgende på ham.
--
Som han så på hende med et løftet øjenbryn og bad hende samle det op igen medmindre hun allerede ville være på dårlig fod med ham, var måske ikke lige den bedste ideen. Hun smilede blot til ham og fik samlet det op og forsatte ind i stuen. Det var nu alligevel en del underligt at se, han havde mange ting hun ikke havde set før, en stor kasse med glas i? Det virkede lidt underligt for hende, men det kunne jo være hun fandt ud af hvad det var før eller siden. Hun fulgte ham med blikket som han ville vise hende rundt og var gået over til trappen, hun nikkede roligt og fulgte blot med ham. Novah var også vokset op i et stort hus, men det her hus virkede bare noget større end det hun havde været vant til eller så var det efter den lange tid i helvede at hun ikke havde nogen størrelses fornemmelse mere eller hvad det var man kaldte det.

Novah fulgte med ham rundt, stille og rolig. Hun havde mange spørgsmål og ideer men hun valgte at holde dem for sig selv til at starte med. ” Du bor virkelig smukt” sagde hun roligt og smilede til ham. ”Er det her dit soveværelse?” spurgte hun som de var kommet ind i et okay rum med en rimelig stor seng der så virkelig lækker ud. Hun overvejede kort om hun skulle prøve at lægge sig i den, hendes lyst overtog hende selvkontrol, hun gik direkte over til sengen og smed sig på den. ” Jeg skal jo lige teste om den er godkendt” sagde hun med et smil, hun havde lagt sig på tværs af den med overkrop ned mod madrassen. ” ufgh den er god” Sagde hun og vendte sig rundt og kiggede på ham, inden hun igen kom på benene, hun skulle jo se resten af huset så hun kunne jo ikke blive liggende, selvom det var fristende. ” Når nu du har så stort et hus, har du så også et stort badeværelse, med plads til to i bruseren?” spurgte hun roligt og så på ham, inden hun lagde hovedet på skrå.

Han bemærkede godt hendes undren ved mange af tingene de kom forbi, men det var selvfølgelig heller ikke så underligt når hun havde været væk længe. Det gjorde også han beredte sig på en masse spørgsmål når der var mange ting der ikke var blevet opfundet på hendes tid.
Caine tænkte ikke selv over om hvor vidt stedet var stort, han havde altid boet meget store steder selv så det var helt naturligt for ham.

Da de så kom ind til hans soveværelse og hun noget ivrigt fik smidt sig på sengen, lænede han sig op af dørkarmen og smilede roligt. "Ja det er det..... " Så den skulle godkendes ligefrem? Ja hun var da kæk, hvilket han godt kunne lide. Og hun var jo Succubus så det fulgte jo lige som med. "Det er den ja..... Er den så godkendt?"
Da hun så spurgte til badeværelset, blinkede han til hende og sagde: "Kom med så kan du selv se efter....."

Så ledte han hende ud på et smukt badeværelse i lys marmor. Der var både stor bruser og så et stort badekar der samtidig kunne fungere som jacuzzi. Det var ganske vist ikke så ofte han brugte den men han nød det altid når han så endelig brugte den.
"Hvad synes du?"