I'm sorry, but who are you? ~ Marcelus

S: Natklubben Philotes
T: 21:30
V: Køligt men tørvejr
O: En helt masse folk som danser og har det sjovt.
P: Se tøj nr. 1 I min profil.

Det var endelig blevet fredag, og Serafina havde fået fri fra sin sidste time på skolen. Hun pakkede sine ting sammen, inden hun gik ned på sit værelse med sine bøger, som hun lagde på det skrivebord som hun havde. Deres lære havde valgt at give dem lektier for til på mandag. Dog var det heldigvis matematik, så hun vil let kunne klare det, da matematik var et af Serafinas yndlingsfag. Hun fandt sine lektier frem, og satte sig ned for at lave det. Og som hun havde forudset var det så nemt, at hun var færdig efter 15 min med det hele. Hun lagde tingene fra sig, og satte sig mere afslappet i sin stol. *Jeg kan nu komme ud og feste i byen, uden konstant at skulle have mine lektier i tankerne* tænkte hun med et smil. Hun rejste sig op, og besluttede sig for at finde noget som hun kunne have på.

Det tog sin tid for hende at finde noget som hun ønskede at tage på, men da hun endelig besluttede sig, var hun også tilfreds. Selvom folk vil kigge på hende når hun havde det på, så gjorde det ikke Serafina det mindste. Hun vidste godt at det var fordi folk sjældent gik i den slags tøj som hun altid havde på, så blikkene generede hende ikke det fjerneste. Dog gjorde hendes stil også folk mere nysgerrige, og det var så nemmere at kunne få nogle som hun kunne have sex med. Hun måtte nok indrømme det. Hun elskede det seksuelle, og anede ærligt ikke rigtig hvorfor. For det var vel næppe normalt at have så høj en libido som hun havde, eller var det? Hun anede det ikke, og ingen kunne svare hende på det.

Hun var nu klar til at tage i byen. Hun kiggede på sit ur, som viste hende at klokken var 21:10. Hun gik ud af sit værelse, og låste døren, inden hun gik uden for. Selvom det var køligt, havde hun ikke taget en jakke på, men havde kun det noget kortærmede tøj på. Hun skuttede sig en men gik ikke tilbage ind efter noget, men fortsatte ned til byen i stedet.
Hun nåde ned til Natklubben Philotes, som hun valgte at gå ind på. Der var en hel del mennesker herinde, så hun vil med sikkerhed kunne finde nogle som, gad at lave noget med hende, og tilfredsstille de lyster som hun havde. Hun havde ikke taget nogle penge med sig, da hun var vant til at fyrene nærmest stod i kø for at give hende noget at drikke. Hun gik lidt rundt for at finde en som måske kunne havde interesse for hende.

Jakkesæt.

Hvorfor var han her? Det spørgsmål havde kørt et par gange i hans hoved efterhånden. Men hver gang han ville have det besvaret, var det som om svaret ikke eksisterede. Marcelus havde dog en enkel grund. Blod. Han havde bevæget sig rundt i rummet i cirka 10 minutter, men var stadig ikke kommet nærmere end at kunne lugte blodet hele tiden. Sandheden var at han ikke helt vidste hvad han ville have. Han løftede sin tommelfinger og rørte sine læber, tankerne kørte kort på hans møde med Hellica. Succubus. Den behagelige men bitre smag af hendes blod. Var det normalt? Han vidste det ikke, men han var nysgerrig på at finde ud af det. Marcelus nåede baren i takt med han bevægede sig igennem lokalet, før han bankede på disken for at tilkalde en bartender. Bartenderen kom nærmest løbende hen til ham. Marcelus bestilte en whisky on the rocks, før han vendte blikket imod mængden af folk. Lugten strålede fra dem alle, da en velkendt duft ramte hans næsebor.

Succubus. Hellica? Nej… Han var sikker på det ikke var hende, men hvem så? Duften var efterhånden blevet et distanceret minde. Som gemte sig i den dybeste krog af hans sind. Dog begyndte lys at forme om mindet i hans sind. Han vendte sig imod baren igen, og tog imod glasset som der blev rakt ham af bartenderen. Han tog imod glasset og lod den gyldne væske dreje dernede. Han løftede kort glasset op og lod læberne folde sig om kanten. Den gyldne væske gled igennem hans læber og brændte en smule, mens den kørte ned af halsen. Han sukkede kort af nydelsen ved den ellers meget brandfarlig væske. Han stillede glasset igen og duftede kort ind.

Den duft var der igen? Hvor kom den fra? Hvad var det hans sind havde glemt? Marcelus glemte normalt ikke ting, men denne dufts oprindelse var forsvundet for ham. Marcelus vendte blikket rundt, for at kigge nærmere på folkene. Men igen var duften forsvundet igen. Marcelus var sikker på han kunne genkende den. Han begyndte at dufte til sit eget tøj. Om det var en svag lugt af Hellica på hans tøj. Det helt sorte jakkesæt han havde iført sig var ellers helt rent og nyvasket. Samt han var rimelig sikker at han ikke havde haft det på sammen med Hellica.

Men nej, hans tøj var rent og pænt. Så det var ikke det der gav lugten. Samtidig så var det ikke den samme duft. Dog gik der ikke hurtigt før hans blik faldt på en kvinde, som havde noget interessant tøj på. Det var efterhånden blevet klart for ham at det var hende duften kom fra. Men hun havde ryggen til så Marcelus kunne ikke se hendes ansigt.
Marcelus vinkede bartenderen hen, for at få ham til at sende en drink til kvinden der afgav duften. Før Marcelus vendte sig rundt og tog en tår af sit eget glas. For at se om hun ville være nysgerrig på ham.

Serafina fandt en fyr som hun begyndte at snakke en smule med, og han virkede da også til at være meget sød og rar. De stod og snakkede sammen, og virkede som om fyren her prøvede at lokke hende med sig hjem. Serafina smilede en smule over det, og vil også tillade det ske, da hun ærligt var en smule liderlig. Dog inden de nåde så langt, ringede fyrens telefon. Serafina så på ham, mens han stod og snakkede i telefon, og kunne hurtigt regne ud, at fyren nok var nødt til at smutte. Da han var færdig med at snakke i mobil, lagde han på, og så roligt på Serafina. "Jeg beklager meget, men jeg bliver nødt til at smutte. Måske en anden dag?" sagde han, og Serafina så på ham og sukkede. "Ja måske en anden dag." sagde hun, inden hun så fyren gå ud af klubben. Et stille suk undslap hendes læber, som hun gik op til baren igen, for at stille sig der. Hun stod i sin egen verden da bartenderen kom over med noget at drikke til hende. Hun så lettere undrende på ham. "Men jeg har intet bestilt?" sagde hun, og manden smilede til hende. "Nej, men ham fyren der over har." lød det, og bartenderen pegede over imod en fyr lidt der fra. Serafina vendte sig rundt for at se efter hvem denne mand mon var. Hun kendte ham ikke, men valgte at gå over til ham. Mens hun gik der over tog hun en tår af drinken.

Som hun nu stod helt over ved ham, smilede hun til ham. "Mange tak for drinken." sagde hun med en rolig stemme og tog et sip af den. Hun kunne meget godt lide smagen, men var dog usikker på hvad han havde købt hende. "Men jeg er nysgerrig på noget. Nogle bestemt grund til du vil give mig en drink?" spurgte hun, og lænede sig en smule over imod ham, på en let flirtene måde.
Selvom Serafine før i tiden kendte denne mand, og nok vil ha flygtet hvis hun fik chancen, anede hun nu ikke hvem han var, på grund af hendes hukommelsestab. Hun havde glemt alt om sin fortid nemlig på grund af den.
Som hun stod lige nu, stod hun bare og betragtede ham. Han så nu meget interessant ud, og hans aura udgav selvsikkerhed, og en anderledes type end de fleste. Dog var det intet som generede Serafina. Hun fandt det derimod en smule spændende hvis hun skulle være ærlig.

Han løftede glasset blidt op til sine læber, lod den gyldne væske fylde hans hals i små blide bølger. Smagen brændte ligeså meget som første tår, men den var lige hvad han havde brug for på sådan en dag her. Duften blev stærkere som hun bevægede sig hen imod ham. Og langsomt faldt femøren også for ham. Han vidste endelig hvem det var, og i takt med hun kom tættere på, gled hans venstre hånd usynligt ned for at danne en næve. Han var klar til at slås direkte her i klubben, hvis det var det der var brug for. Dog hendes ord. Hendes bevægelser. Spillede hun skuespil? Marcelus løftede sit glas op og lænede sin tinding imod det kolde glas, mens han vendte blikket imod hende. ”Med det der tøj? I denne her klub er du nok ene og alene den mest interessante kvinde.” Sagde han, med et blidt lettere flirtende smil. Hvis hun ville spille skuespil, så var han frisk. ”Jeg er rimelig sikker på jeg kender dig? Har vi mødtes?” Spurgte han, med en lettere blid og selvsikker tone i stemmen. En britisk accent, som lød næsten indfødt. Selvom Marcelus ikke var født i England, lød han næsten hundred procent som en. Han hævede sit glas imod kvinden. ”Marcelus Blackwood til deres tjeneste. Mine venner kalder mig Marc eller Marcel. Du er velkommen til at finde på dit eget.” Sagde han med et svagt grin, for at skabe en tryg stemning imellem dem. Jo mere tryg hun var desto nemmere var det at finde ud af, om hun virkelig spillede skuespil.

Marcelus vinkede bartenderen hen. ”Lad ikke glassene løbe tør. Vi skulle nødig gå herfra tørstige.” Sagde han, før han vendte sig imod hende med et sikkert smil. ”Fortæl mig, hvorfor dette tøj? Det er dybt interessant. Nærmest lidt steampunk, med et personligt flair.” Sagde han, det selvsikre smil var fortsat på hans smil. Det var tydeligt, at han virkede oprigtigt interesseret. Selvom det var langt fra situationen. Han var kun interesseret i en ting, og det var at finde ud af hvad hun ville vinde på skuespil. Eller om det virkelig var skuespil.

Som Serafina nu stod der ved siden af denne her mand, så hun på ham med et roligt og venligt blik. Betragtede ham som han lænede sin tinding imod hans glas, og han nu så på hende. Hun lyttede til det som han sagde til hende. At hun med det tøj som hun havde på, var den eneste interessante kvinde på dette sted, hvilket fik hende til at smile en smule. ”Jeg vælger at tage det som en kompliment.” lød det fra hende med en rolig stemme. Hun lagde mærke til hans let flirtende smil, og kunne nu en gang meget godt lide det. Det plejede at vise at folk var interesseret i hende på den seksuelle måde også. Og så kunne hun som regel få stillet sin sexlyst med dem. Det næste som han sagde, kom en smule bag på hende. Hun så på ham med et mere koncentreret blik, og så ud som om hun virkelig prøvede at huske ham. Men måtte opgive kort efter. ”Jeg beklager meget. Men jeg kan virkelig ikke huske dig. Så jeg tror ikke at vi har mødtes før?” sagde hun, og man kunne høre beklagelsen i hendes stemme lige nu. Sarafina betragtede manden som nu valgte at hæve sit glas imod hende. Hun lyttede til ham, og hørte ham præsentere sig. Hun smilede til ham. ”Hyggeligt at møde dig Marc. Mit navn er Serafina Luctus.” sagde hun med et venligt smil.

Serafina valgte at sætte sig ned på en barstol som var ledig lige ved siden af hende. Hun hørte det som Marc sagde til bartenderen, og hun smilede en smule over det, da det var sødt af Marc at sørge for hun vil få en del at drikke. Roligt tog hun en tår af sit glas, og hørte så det som Marc valgte at spørge hende om. Hun satte glasset fra sig på disken og så roligt på ham, og trak let på skulderne. ”Jeg er ærligt ikke helt sikker. Har syntes det var spændende og anderledes lige så længe jeg kan huske.” sagde hun med en rolig stemme. ”Og jo. Det er steampunk mit tøj. Derfor også en smule mere dyrt end normalt tøj. Men jeg er villig til at betale for det, da normalt tøj ikke er min stil overhoved.” forklarede hun, mens hun så på ham.

Han nikkede kort, og smilede fortsat. ”Selvfølgelig skal du det. Der er ingen tvivl om at interessant, er bedre end normal. Jeg vil gå så langt, at sige dit tøj er rimelig unormalt. Men jeg er frisk på noget unormalt, på min normale dagligdag.” Havde hun virkelig glemt ham? Det kunne ikke passe… Eller kunne det? Hun virkede reel interesseret i ham. Hvilket vækkede hans interesse dybt, jo mere han snakkede med hende, jo mere blev han interesseret i hende. Et minde gled over hans sind, om første gang de mødtes. Der var hun vist også interessant, mente han.
Hendes ord, der udfoldede sig til manglende hukommelse, fik ham til at grine svagt. ”Nej det er sikkert også mig, der tænker på en anden kvinde i specielt tøj.” Sagde han med et svagt grin, da det var tydeligt, han ikke ligefrem mødte specielle kvinder til dagligt. Han rakte hånden frem imod hende, da hun præsenterede sig selv. Og ønskede hun tog imod den, for det ville vise hun virkelig ikke huskede ham. Specielt i denne forbindelse, da hvis hun tog imod den, ville han løfte hendes hånd op, og kysse hendes baghånd blidt. ”Bonsoir Mademoiselle Luctus.” Udtalte han, med sine læber, i en tydelig og klar fransk accent.

Han fulgte hendes blik, da hun satte sig ned. Stadig med det faste flirtende smil. Han nikkede kort, mens han lyttede til hendes ord. Det var tydeligt, at han var oprigtigt interesseret. Mest af alt fordi, hvis hun virkelig ikke huskede ham, så kunne dette udfolde sig på mange specielle måder. Han var dog ikke sikker på hvilken. Han nikkede kort, da hun talte om det var dyrere end normalt. Og vendte blikket ned af sit eget tøj. ”Jeg kender følelsen. Dette sæt tøj er også dyrt. Men det er hvad der passer mig bedst, så jeg kan virkelig godt lide det.” Sagde han med et svagt grin. For det var klart at hendes, var meget mere interessant end hans sorte jakkesæt. ”Det virker for dig Frøken Luctus. Jeg kan se blikkene, og flere af dem er oprigtig interesseret.” Han vendte blikket ud imod resten af klubben, hvor flere skulede på ham. Nok fordi han talte med hende, mens de ikke gjorde. Han forventede også et par stykker prøve at tale med hende. Men så længe han holdte hendes interesse, var han overbevist om hun ikke ville skifte interessepunkt.

Et smil var at finde på Serafinas læber, da Marcelus sagde, at hun også skulle tage hans ord som en kompliment. Der kom et nik fra hende, som han sagde interessant er bedre end normal, og Serafina var helt enig med ham. Hun tog som regel også dem som virkede mere unormale, og snakkede med dem først, da de nogle gange havde noget mere at byde på, end dem som var normale.
Som Marcelus valgte at grine lidt over hende, så hun på ham. Dog hørte hun det som han sagde, at det sikkert bare var ham, som huskede forkert, og at han sikkert tænkte på en anden pige, med noget specielt tøj også. Serafina så han rakte sin hånd frem, og hun tøvede ikke med at tage den. Et skævt smil kom frem på hendes læber, som Marcelus førte hendes hånd op til hans læber for at kysse den. Hun hørte det som han sagde og smilede let. ”Bonsoir monsieur Blackwood” sagde hun tilbage med et flirtende smil.

Efter Serafina havde sat sig til rette, hørte hun det som han sagde. Hun smilede lidt over det. ”Jeg forstår det udmærket. Man skal gå i det tøj som man bedst kan lide at gå i.” sagde hun roligt. Hun tog en tår mere af sin drink, mens hun så på Marcelus og lyttede til det som han sagde. ”Heh. Jeg har vel bare den effekt på folk. Aner ikke helt hvorfor. Selv uden dette tøj her, har jeg stadig effekten. Den er bare lidt større med dette på vil jeg gætte på.” sagde hun med en let skuldertrækning.
En ung fyr som sad sammen med en vennegruppe, valgte at rejse sig op. Han havde det meste af aftenen pralet for sine venner om, at han vil prøve at score hende. Og selvom hun snakkede med en anden, så vil han prøve nu. Derfor valgte han at gå op til baren hvor hun sad, og skubbede til Marcelus for at stille sig foran ham, så han nu stod mellem Serafina og Marcelus. Fyren så lige på Serafia, og det var tydeligt han var nervøs. ”Øm undskyld mig, m.. men hvad sir du… hvad sir du til at… øm… du ved? Lave noget seksuelt med mig?” han så lige på Serafina, som så på ham roligt. ”Du ønsker at lave noget seksuelt med mig?” sagde hun og så på ham. Han var ærligt for nervøs til han kunne finde ud af noget, så hun var sikker på, at han vil være for kedelig. Hun ønskede nogle som var mere erfaren end han var. Ham her kunne ikke en gang snakke til en pige uden at være mega nervøs. Et suk kom fra hende, og hun så roligt på Marcelus i stedet. Nysgerrig på hvad han vil gøre. Om han vil sige noget til fyren skubbede sig ind foran ham, eller lade det ligge.

Marcelus var ved at svare hende, da en eller anden ukendt, skubbede ham til siden. Han mærkede hvordan vreden boblede løs i Marcelus, men da han hørte de nervøse ord, begyndte han let at undersøge situationen. Marcelus var nød til at bide sig selv i tungen, for ikke at grine af manden. Hans latterlige forsøg, var mildest talt ubrugeligt. Marcelus besluttede sig dog for, at bruge hans viden som en hjælp. Han greb fat i fyrens skulder, mens han løftede sig op og stå. Tårnede sig over manden med hans 183 cm. Hvilket ikke var så højt igen, men mere end rigeligt til at vise dominans. Han bukkede sig ned ved mandens øre, og med et svagt grin, åbnede han læberne for at udfolde sine ord. ”Jeg tror du skal genoverveje, hvem du vælger at træde ind foran.” Han vendte manden rundt i et sving, og havde et nærmest drabeligt blik i øjnene.

Dog ændrede hans blik sig til et smil, da han vendte blikket ud imod klubben. Så på en kvinde, der sad i den anden ende af lokalet. ”Gå over til hende der, og fortæl hende, at du stammer, fordi hun er så smuk at du ikke forstår, hvad er virkeligt.” Sagde han roligt, og stak hånden i lommen. Kort efter fandt han en stak sedler frem, som han derefter gav manden. ”Hvis det ikke virker, så sig du er rig. Men gem den der sex snak. Hvis du vil tale frækt til en kvinde, så lær at tale i hele sætninger først. Og tag hjem til hende. Det er ikke sexet at bo i sin mors kælder.” Han skubbede manden væk, og vendte blikket imod Serafina igen. ”Du er alt for meget kvinde, til sådan en lille dreng.” Sagde han i takt med, at han lænede sig imod baren foran hende. Så han nærmest endte lænende imod hende.
Marcelus var uinteresseret i mandens afbrydelse, men han var ikke for evig tålmodig. Og hvis manden prøvede at afbryde igen, så var hans eneste reaktion at bruge hans vampyrstyrke, til at holde ham væk og glo ondt på ham, indtil han forstod situationen.
Marcelus lænede sig svagt imod Serafina, som om han ville kysse hende. Dog stoppede han op kort før, for at se hendes reaktion. Men også fordi hans læber svagt formede ord. ”Jeg tilgengæld ønsker ikke noget. Jeg kræver.” Sagde han med et svagt grin. Og så om hun ville lave det første trin.

Fyren stod og så på Serafina, så da der blev taget fat i ham, fik han et let chok over det. Han stod næsten helt stivent i skræk lige nu. Nervøs for hvad han havde gjort forkert. Han hørte de ord som manden bag ham sagde, og fyren sank en klump. Han blev vendt rundt, og stod nu og så på Marcelus. Fyren så det noget drabelige blik, og blev nærmest lig bleg over det. "Undskyld." sagde han hurtigt, og det var tydeligt at han var meget nervøs lige nu, og frygtede for at Marcelus vil gøre ham noget.
Ingen af de andre i klubben forstod helt hvorfor fyren virkede så bange. Alt de så var et smil. Fyren var bange for lige nu at bevæge sig, i frygt for hvad Marcelus vil, men hørte så hans ord, og nikkede over det. "Skal jeg nok." sagde han. Han tog imod pengene som han fik, og bukkede let. "mange tak." sagde han, inden han hurtigt var væk, og ovre hos kvinden i den anden ende at lokalet.

Serafina stod og betragtede Marcelus imens det var. Hun smilede en smule over det. "Du meget gavmild?" sagde hun roligt. Serafina hørte det som der blev sagt, og hun smilede lidt over det. Og hvor ved du så det fra?" hendes stemme var rolig da hun spurgte ham. Roligt betragtede hun ham, og så hvordan Marcelus nu lænede sig frem mod hende, som vil han kysse hende. Dog stoppede han op lidt fra hende. Hun så roligt på ham, og smilede skævt. Hun hørte de ord som han sagde, og hun smilede over det. "Så du kræver det lige frem? Ser man det" sagde hun med en rolig stemme. "Tror du virkelig du kan klare det jeg har at byde på?" spurgte hun, og lænede sig mere frem mod ham. Lod sin tunge glide ud mellem læberne, og slikkede hans læber kort. Hun så efter hvordan han reagerede på det.