That’s how the story goes

Sted: Beastly books
Tid: Middags tid
Omgivelser: Der ikke så mange til stede.
Vejr: En anelse gråt
Påklædning: Link
Emne til: @Sebastien <33
____

---

Påklædning
- Tøj + Sko Han har en sort sweater på, og et par jeans. Han har sorte sko på
- Hår + Skæg Sort kort stylet hår. Han har intet skæg
- Accent Britisk Stemme
- Andet Han er 1,96 meter høj. Han har sin Dagslysring på

Han var ofte ude at finde disse steder, i et forsøg på at finde nyt læsestof, eller nye digte, som han på en eller anden måde ville kunne dele med verden. Dog når man nåede den alder han var i, så havde man ofte tendensen til, at kunne havde læst stort set alle værker, eller i hvert fald en god mængde. Det var i hvert fald sådan han følte, som han vandrede gennem reolerne, og dog som han så en ung kvinde, der stærkt forsøgte at få fat i en bog, kom der et mindre smil til hans læber, som han bevægede sig i hendes retning "Why Hello" han rakte op, og tog fat i bogen, som hun havde forsøgt at få fat i, og uden videre rakte han den frem imod hende "Seems like you were trying to reach for something" smilet blev en smule mere skævt, som det trak i hans ene mundvige.

Hans blik søgte ned ad, hvor de til sidst mødtes med et par hav blå øjne, og en gylden hud der stod godt i nuance med det mørkebrune hår. Det tog han heller ikke lang tid at ane, at denne unge kvinde var en vampyr, og at hun nok var født som det, hvorimod han var skabt til at blive det. Han klukkede let over hendes kommentar "Well I'm just happy I could be of help to you, but I'm sure you would have gotten it in the end" han skæve smil blev mere tydeligt, som det trak i samme mundvige fra før. Hun var flirtende, det ville selv en blind mand kunne fornemme, og dog havde han egentlig ikke noget imod det, hun var trods alt en smuk kvinde. Han måtte dog også indrømme, at der var et eller andet bekendt ved hende, noget som han ikke helt kunne sætte sin finger på. Dog som hun med et selv gjorde an til, at hun kendte ham fra et sted, og endda trådte et skridt tilbage for at kigge nærmere på ham, vidste han at han ikke selv var alene, ved en vis deja vu fornemmelse.
Han gav et nik fra sig "Yes that is me, and you must be Mikayla" fik han gættet, og han regnede med at det var rigtigt, noget sagde ham at han ikke ville glemme så smuk et ansigt, som det denne kvinde havde "It's a pleasure meeting you again, it's been some time since we last saw each other" han vidste ikke om hun faktisk havde lysten til at snakke med ham, dog var der noget over det charmerende smil, der gav ham ideen om at hun måske ikke havde noget imod dette.

Han klukkede og sendte hende et skævt smil "Many has said the quite same thing about me" sagde han drillende. Han havde hurtigt lagt mærke til hendes flirtende tone, hvilket han skam intet havde imod, faktisk var der også selv et hint af noget flirtende ved hvad han sagde til hende. Hans smil blev mere flirtende, da hun kommenterede hvad han selv havde haft tænkt om hende "Well I can only say the same thing, only an idiot, a blind man or a fool, would forget something as beautiful as you" pointerede han, som han fandt sig selv træde et skridt frem imod hende "I could imagine" han regnede dog ikke med noget godt, eller det var i hvert fald hans teori, ud fra det faktum at hun hurtigt lod samtalen glide hen imod noget helt andet "Well I was looking for some poetry" han holdte en fransk bog op, med velkendte og ganske smukke kærlighedsdigte, en samling af forskellige digtere, nogle som han faktisk selv havde mødt, og haft gode relationer med gennem årerne "This may be bold, but would you like to get a drink or something?" spurgte han ud af det blå, mens hans blå øjne nærstuderede hende, eller nok snarer beundrede hende.

Han smilede skævt og rystede på hovedet "I don't believe in Flattery, I would much rather just be honest" pointerede han, som hans blik skød ned til hendes, hans blik syntes faktisk ikke rigtig i stand til at kunne forlade hendes næsten havblå øjne, øjne han faktisk næsten havde lysten til at lade sig drukne i, hvis det betød at han kunne tilbringe bare et sekund mere med hende "Yes, I do have a love for this kind of thing, my father used to be a poet, so I suppose it runs in the family" han trak på skulderne, og lod bogen falde ned langs siden, som hans egen arm gjorde det samme. Hendes spørgsmål, eller nok snarer kommentar om hvordan, at hun håbede at han ville læse noget for hende, fik ham til at smile igen "I would only be my pleasure" han havde ikke forventet, at hun ville sige ja til hans spontane forslag, men ikke desto mindre da hun gav udtryk for gerne at ville, gav han et nik fra sig "well in that case, shall we?" spurgte han.