I adore you.

Det havde trukket op til regn det meste af de timer Katra havde været oppe. Efteråret var uden tvivl den årstid hun elskede allermest, eftersom nætterne blev længere, hvilket var en kæmpe fordel for vampyrer. Hun havde stadset sig op og havde været i byen sammen med en veninde og nu sad hun på cafeen og stirrede ud af vinduet, ud på natten, hvor man bestemt ikke var i tvivl om det regnede. En irriteret lyd kom fra Katra som hun havde sagt farvel til veninden og nu var nødt til at begive sig på turen hjem til lejligheden. Hun havde selvfølgelig hverken jakke eller paraply med, for da hun gik regnede det ikke. Nogle gange var Katra glad for hun var vampyr, for trods hun gik hjem i øs regnvejr, var det ikke noget der ville gøre hende syg. Hun åbnede den lille taske, der også virkede som pung og fandt sit headset. Næsten på hele vejen hjem gik hun og nynnede. Da et lyn slog ned og hun hørte braget, fløj hun nærmest igennem luften af chok. Hun brummede nærmest af irritation som hun kom til lejlighederne og hendes tøj var fuldkommen gennemblødt.

Hun kom forbi hvor Sam boede og stoppede, stirrede nærmest på døren og sukkede "Fuck..." mumlede hun til sig selv og bankede på døren. Hun havde ikke turde tage chancen før nu... Og selv nu, havde hun det som om hun var ved at omkomme. Hun kunne svagt skimte et lys der inde, så hun var ikke i tvivl om han var vågen... Men hvem ville hun helst have til at tage imod hende, nu hvor hun stod og lignede en druknet rotte? Matthew kunne være rart på en eller anden måde, men på samme tid, havde hun også et ønske om at have Sam alene... Tanken fik hende til at trække på smilebåndet. Hun så ned af sig selv, dømmende, i frygt for hvad kommentarer hun ville få, men da hun hørte døren åbne, så hun op og bed sig kort i underlæben og forsøgte med sit mest undskyldende smil.