Bloodied - Jaxson

Spencer hostede voldsomt efter et spark i maven. Han drejede sig om på ryggen og så op i den mørke himmel, nød at se stjernerne et øjeblik før et mandelig ansigt med fuldskæg dukkede op foran ham. "Dude, I was watching the stars." Manden greb fat om Spencers krave og trak ham på benene. Han holdt ham oppe i kraven så kun hans tåspidser rørte ved jorden. "It's nok like your wife wasn't asking for it." Spencers seksualitet var ikke noget han snakkede højt om. Af og til lod han stadig som om han var hetereoseksuel, hvis han følte en trang for at passe ind, hvilket han ofte gjorde. "She asked you to kiss her?" Spurgte han, tydeligvis mistroende. "No... She kissed me you stupid bastard. Like I would kiss anything that has been near you stinky breath." Manden gryntede irriteret og skubbede Spencer op mod en mur. Han havde selv opsøgt det, provokeret dem nok til at det blev så alvorligt det var en slåskamp. Det handlede ikke om at føle smerte eller få ham selv i problemer. Det handlede om at blive straffet. Han så sin far i mandens udtryk, hørte hans stemme. Hvis man skulle gøre Spencer ondt, var hans far vejen frem. Han mærkede taget om hans hals der langsomt blev strammere. Alt han kunne se var hans far der havde gjort det samme flere gange. Tårer dukkede op i hans øjne, hvor vidt det var på grund af kvælertaget eller mindet om hans far, var ikke til at vurdere. Det begyndte at sortne for hans øjne.

Tight jeans, læderjakke, sort V-neck t-shirt under, håret sat stilfuldt. Der var ikke det, Jaxson IKKE havde styr på den her aften, hvor han var på bar-hopping, ikke for at drikke, men bare for at have det sjovt, danse med folk og møde nye mennesker. Eller vampyrer? Eller alt muligt andet. Det var en fridag! Og fridage skulle jo bruges fornuftigt. På at feste.
Og det var så midt at han var på vej fra én bar til en anden at han kunne høre stemmer inde fra en gyde. Efterfulgt af en skarp følelse af vrede, der ikke var hans egen. Han stoppede brat op og kiggede mod gyden, før han gik tættere på. Synet der mødte ham, fik hans øjne til at få en vred glød over sig, for det så virkelig ud som en idiot der var i gang med at kvæle livet ud af en mand der tydeligt var mindre end ham. Det var slet ikke fair! Måske var det vreden (der ikke engang var hans egen) der talte, men han nægtede at stå til. Den dumme idiot skulle bare slet ikke stå der og kvæle på den anden mand!

Jax gik et hurtigt tempo ind i gyden og sendte en knyttet næve lige ind i siden af hovedet på den større mand som hilsen.
"Pick on someone your own size, you fucking twat!" den større mand gav, overrasket, slip på den mindre og vendte sin opmærksomhed mod en meget hidsig Jax, der slet ikke var færdig med at slå. Han slog manden en gang mere, igen i ansigtet.
"Oh, I'm jus' gettin' bloody started! Wha' makes a wanker like you think you could get away with that eh?!" det var næsten umuligt for Jax at kontrollere det. Mandens næse blødte nu, og vreden i dem begge boblede sygt og voldsomt.

Spencer kunne knap trække vejret, før han hals blev sluppet og han faldt til jorden. Han tog et par hvæsende vejrtrækninger og hostede et par gange. Han så op og spottede en mand der virkede virkelig vred. Han lo hæst af hans kommentarer. Han kom på benene, men måtte stå et øjeblik før han igen var i stand til at trække vejret. Blå mærker var allerede ved at dukke op, for ikke at tale om plastrene der dækkede bidemærkerne på hans hals. Han gik hen mod manden igen. ”Hey, ass fuck,” sagde han og gik tættere på ham. ”You look tired.” Han greb fat om hans hoved og bankede det ind i væggen så han faldt bevidstløs om på jorden. ”Thanks man. Hope I didn’t take anything away from you by knocking him out.” Spencer havde også en flænge på hans læbe, der dog var ved at vokse sammen og derved tydede på det var en ældre skade. Han hostede ind i hans hånd og så de få bloddråber der lå på hans fingre. ”That ain’t good.” Han holdt hans hånd op så hans redningsmand kunne se. Han gjorde så et træk på skuldrene og begyndte at gå ud af gyden.

//Kort, beklager.

Skønt Jax var pisse vred kunne han sgu sagtens se det sjove i det øgenavn den mindre mand havde givet sin overfalder. Ass fuck. Det var fandme en god én. Desværre var den større mand ikke længere så stor en udfordring idet hans hoved blev smadret ind i en væg og han crashede til jorden med et højt bump. Jax så til i mens. Situatioen var brat nedskaleret og det føltes lidt underligt, for den vrede følelse inden i ham forsvandt også som dug fra solen. Han skævede mod den mindre mand, lettere forvirret.
"Uhh, no problem," og det ville så også bare ligge ved det, eller hvad? Så kunne de bare gå hver til sit?

Det var indtil manden over for ham hostede ned i sin hånd og en skarp lugt af blod ramte Jax' næsebor. Det lugtede ikke helt lige som den større mands blod og det gjorde kun det hele endnu mere forvirrende, plus det faktum at fyren så ud til at være... Lidt ligeglad? "Hey, wait up! You okay? Coughin' blood really can't be good!" Jaxson fulgte omgående efter fyren, mest af alt for at forsikre sig om at han ikke pludselig væltede omkuld. Det plejede de at gøre når de hostede blod op i hvert fald! Det hjalp slet ikke at fyren allerede havde andre sår og bare sådan virkede til at være ret forslået i det hele taget. Det kunne da ikke passe at han så bare ville trække på skuldrene og gå? Hvordan gav det overhovedet mening?

//It's alright xD

Spencer havde ikke ligefrem holdt sig ude af problemer på det seneste. Han var selvdestruktiv i værste forstand. Han ville uden tvivl ende i en slem tilstand hvis ikke han stoppede det snart. Det havde måske kun været en uges tid siden han sidst så hans bror, men man kunne gøre meget skade på en uge, hvis man ønskede det nok. Lige nu var det det eneste Spencer kunne fokusere på.

Han forsatte bare med at gå selvom han blev forfulgt af hans redningsmand. ”Probably not. Maybe this one takes me out. Kinda exciting to see. Wanna make a bet on it? Or maybe that’s stupid since I’ll probably be dead soon.” Han var ret ligeglad med hvad der skete med ham efterhånden. Han så på fyren der virkede ret bekymret. ”I’m going to go get it fixed okay? I just need to find a vampire who’s willing to share some blood. There’s a bar around here for that, I think. I give them some, they give me some. It’s all about trading, y’know.” Han talte ret meget lige nu. Han var oppe at køre efter slåskampen, adrenalin pumpede rundt i blodet og fik ham til at føle han kunne klare alt.

Var han bare helt ude på dybt vand eller sådan noget? Jaxson kiggede nærmest forbløffet på manden. Han måtte have et dødsønske! "Yeah, then I wouldn't get anything out of it," jokede Jax en smule tørt. Der var sgu da intet sjovt i at gøre et væddemål ud af sådan noget! Der måtte virkelig, virkelig være noget galt her, men det var svært at komme frem til, for manden var tydeligvis stadig proppet med adrenalin efter slåskampen. Og meget åben omkring hvad han havde behov for, åben nok til at Jax måtte tage sig til hovedet.

"But why though?" han lagde en hånd på mandens arm i et forsøg på at sløve ham lidt ned. "Why go around looking for a vampire, when you already have one right here? Just stop for a second and let me take a look at the damages, then we can talk 'trading' if that's what you need," Jaxson måtte virkelig være en af de få af hans slags, der hellere end gerne ville hjælpe en anden person uden at få noget for det. Han havde så også mødt et par stykker som ham, der ikke var lige så generøse, langt fra når alt kom til alt.

Spencer var høj. Det var en af grundene han var sådan oppe at købe - adrenalinen hjalp også på det. Han forsatte bare med at gå på vej mod baren han havde mødt en vampyr for ikke ret længe siden. Der var sket så meget på det sidste, at han ikke havde stoppet og overvejet at hans handlinger sårede andre. ”Yeah I know. It was a stupid suggestion.” Han stoppede da der blev lagt en hånd på hans arm.

”Yeah okay.” Han så sig omkring for at se om der var et sted de kunne hen. ”Let’s go over there,” han nikkede mod en bygning der så forladt ud. Han gik der hen og forventede vampyren ville gå med. Han så sig kort om indenfor. Han så på vampyren, hvis han var gået med. Han trak op i sin trøje og afslørede et blåt mærke der bevægede sig over hele hans side. ”This might be the one making me coughing blood.” Der var også andre blå mærker rundt omkring på hans mave og brystkasse. ”Then the lip, a few cuts and bruises here and there. Oh. And a broken toe. Just the little one, nothing of importance.”

Jaxson trak let på skuldrene. I det mindste kunne manden da selv se, at hans forslag havde været lidt fjollet, så der var ingen skade sket. Well, ud over det at han så totalt fucked ud og stadig var på vej væk, indtil Jax formåede at stoppe ham. Heldigvis krævede det ikke så mange argumenter, at få manden overtalt til ikke at gå ud og lede efter andre vampyrer i sin tilstand og i stedet gik deres tur ind i en forladt bygning. Den så lidt smadret ud, men det gjorde ikke Jaxson særlig meget, hans fokus var trods alt mest på manden, der nu trak op i trøjen, afslørende et kæmpe blåt mærke, der strak sig op af hans side. Det så voldsomt ud og Jax stirrede lidt, mens manden forklarede hele omfanget af skader. Hvordan helvede var han blevet så ødelagt?

"Yeah, it probably is," mumlede han eftertænksomt. Han var ikke selv en læge eller noget i den stil. Han vidste hvad man skulle gøre med forvredne ankler fordi det skete så ofte i hans fag, men det her var lidt noget andet! "So I'm guessing you'll need to drink from me? I haven't really done anything like this before to be honest," han havde kun været en vampyr i to år og selvom James var en god mentor, så var Jaxson stadig ikke helt inde i det hele. Han satte i stedet bare tænderne i sin underarm, lod de spidse af dem komme frem, så der gik hul og rakte sin, nu blødende arm, frem mod manden. "I just had.. Well, lunch, so don't be afraid of drinking too much," det var stadig akavet at snakke om andre folks blod som var det mad. Det føltes så forkert. Men også rigtigt. For det var jo rigtigt. Var det ikke?

Spencer var typen der helst ville klare alting selv. Han havde ikke let ved at spørge om hjælp eller lade folk vide han havde brug for det. Han var lige nu ikke opmærksom på hvor slemt det var for ham. Han tænkte ikke over konsekvenserne. Han så godt hvordan han stirrede på det store blå mærke.
Spencer var overrasket over at han ikke havde prøvet det før. Han gik ud fra det bare var en ting vampyrer gjorde. Han vidste fra sig selv, at han var ret hooked på blodet allerede. ”Allow me to pop your cherry then,” sagde han med et skævt smil. Han så på blodet da det piblede frem fra de to huller. Han trådte tættere på, følte hvordan blodet var dragende. Han åbnede hans mund, foldede hans læber omkring de åbne sår og mærkede blodet flyde over hans læber og igennem hans krop. Han kunne hurtigt fornemme hvordan hans skader begyndte at heale. Han tog godt for sig. Det var svært at stoppe når han først kom i gang. Han måtte til sidst tvinge sig væk ved at tage et skridt tilbage. Han tørrede læberne med hans håndryg og så på ham. ”Thanks,” sagde han tørrede blodet af i hans bukser. ”You can have a taste if you want. I’ve been told my blood is quite addictive.” Han pegede mod hans hals, hvor der stadig var mulighed for at bide hvis det var ønsket.

//Beklager længden.

Det lød næsten helt forkert. Pop your cherry. Jaxson følte sig som en jomfru, hvilket var vildt underligt, taget i betragtning at han havde været sammen med rigtig mange på "den måde". Men det var vel ikke helt ved siden af, taget i betragtning, at den eneste gang nogen havde drukket blod fra ham, var dengang han blev forvandlet. Og det var ikke en oplevelse, han ønskede at gentage. Det her var vist noget.. Andet? Han nikkede blot og lod armen forblive udstrakt så manden kunne drikke.
Det var en sær fornemmelse, at få drukket af sit blod, men så igen ikke super slemt. I hvert fald ikke før der var gået et stykke tid og han begyndte at kunne mærke sin egen sult efter blod stige og stige. Det begyndte at blive meget ubehageligt, før manden stoppede med at drikke. Jaxsons normalt lidt blege ansigt var blevet lidt mere blegt og han skyndte sig at dække såret til ved at trække ned i ærmet. Det kunne blive ordnet senere.

Idet manden tilbød sit eget blod var det planen for Jaxson at sige nej. Han brød sig allerede ikke særlig meget om at drikke fra mennesker, men han var dødsens sulten og her stod en fyr og direkte tilbød ham at drikke. Lod endda sin hals blive nemt tilgængelig. Jax kunne næsten høre mandens puls inde bag huden, lugte blodet inden i manden. Han havde nærmest ikke noget valg længere, som han gik tættere på, med øjne der kort flashede rødt. "Before I do this," forklarede han i et lidt for mørkt toneleje. "You need to punch me, if I drink too much. And don't let me continue out of your courtesy, just stop me if it becomes too much,"

Jaxson kendte sine grænser, men nogle gange kunne rovdyret godt tage over når han først drak. Heldigvis havde han ikke dræbt nogen endnu!
Han lukkede afstanden mellem de to komplet og satte sine stadig spidse tænder i mandens hals. Blodet der løb ind i munden på ham smagte... Godt. Alt for godt. Det var næsten som at spise reel mad igen! Hvordan kunne han stoppe sig selv før han ødelagde manden?! Der gik overraskende nok ikke meget længe før Jaxson gav slip og trådte væk fra manden med et lidt vildt udtryk i øjnene. Han havde lyst til at bide ham igen, men han lod være og trådte endnu et skridt tilbage.
"Why... Is your blood like that?" hans stemme var lettere hæs. Han havde virkelig svært ved at få kontrol over sig selv, og hans tænder var stadig spidse, som han talte. Øjnene blev også ved med at flashe rødt.

Spencer havde ikke erfaring med at dele sit blod med mange, men måske flere end de fleste alligevel. Han kunne ikke se hvorfor han ikke skulle dele ud af sit blod. Det var vel lidt som at nægte en sultende mand mad. Han kunne stjæle det, men var det ikke dumt når det kunne forhindres? Hellere give en vampyr det de havde brug i stedet for de følte sig tvunget til at tage det med tvang. Han kunne godt se at han blev noget blegere, hvilket også var en af grundene til han tilbød sit eget som erstatning.

Han så ind I de røde øjne som han kom tættere på han. Hans blik veg ikke fra ham som han mente han skulle stoppe ham hvis det blev for meget. Det var ikke sikkert han kunne, men han ville give det et forsøg. ”So you’re an anti-kill vampire? Don’t think those are that common,” sagde han med et let smil. Han mærkede hvordan hans spidse tænder brød igennem hans hud. Han lukkede øjnene i og nød sensationen. Han var blevet afhængig af følelsen af at blive drukket fra, ligesom han også var afhængig af at drikke vampyrblod.

Han stod et øjeblik usikkert da vampyren trådte væk fra ham. Han smilede ved hans spørgsmål. ”Probably a mix of things. My race is kinda rare I guess and this…” Han fandt en lille pose med hvid pulver frem fra hans lomme. ”Who says vampire’s can’t get high, right?” Han var temmelig sikker på vampyrer normalt ikke blev påvirket af alkohol og stoffer, i hvert fald ikke lige så nemt som andre. Men gennem blodet, var det måske nemmere. ”I’m Spencer by the way.” Han førte en hånd over det stadig åbne sår, der dog var ved at lukke sig. Endnu en fordel ved vampyrblod. ”Gotta go do some stuff while I’m still high. Wanna come?”

Jaxson havde ikke noget imod at være én af de få vampyrer der ikke gik ind for at dræbe andre. Det gjorde ham unik, og han var ærligt talt meget glad for at være unik. En rigtig legende. Hans selvsikkerhed led ikke under det badge-of-honor at skulle være en anti-killer.
Han kiggede overrasket mod den lidt mindre mand da han tog en pose hvidt pulver frem. At han både var noget andet end et menneske og at han var høj, var begge to overraskelser for Jaxson, der ikke havde antaget noget som helst ved deres møde. Selv var han ikke super meget for det længere. Stoffer. Han havde været dybt afhængig af lortet før og der gik endda kort lidt panik gennem ham ved tanken om at han muligvis snart ville føle et high igen. Fandme nej, om han ville ende som et vrag, han havde lovet at lade være. Men det var den anden mand jo ikke klar over, og Jax dømte aldrig.

"I don't know about that. I'll tell you if it happens," erklærede han, lidt mere reserveret end før, men uden at være helt aflukket. Han havde jo stadig kun lige mødt manden.
"And I'm Jaxson," Jax holdte godt øje med om Spencers sår lukkede sig som det burde skulle. Det så det heldigvis ud til. Samtidig med det, kunne han mærke den gamle, velkendte rus komme tilbage, lokkende ham med at han burde gøre det. Igen og igen og igen. Han stirrede lidt ud i luften til Spencer brød stilheden igen. "What? Oh, yeah, sure. Why not?" det var ikke en helt så voldsom rus som da han var menneske, men det var der, i baggrunden, pirrende og tirrende og det frustrerede ham næsten. I stedet for at fokusere på det, valgte han at forsøge at få stillet en anden nysgerrighed omkring Spencer. "So I'm guessing you're not human. What rare race are you then?"

Spencer vidste ikke ret meget om bansheer eller hvordan de overordnet var som en race. Det var ikke ligesom med vampyrer hvor de ofte blev fremstillet som dræbende eller varulve der ikke kunne kontrollere sig under fuldmåne. Det var sikkert alle stereotyper. Men i det mindste kendte han de stereotyper. Han vidste nærmest intet om bansheer. Det havde ikke været Spencers formål at føre ham bag lyset. Han havde ikke tænkt at det kunne være et problem for andre at være i nærheden af stoffer. Han var bare så vant til det miljø, han af og til glemte ikke alle ville være trygge omkring det. Han pakkede det væk igen og så over på ham. ”Alright then,” sagde han kortfattet

Han nikkede som hilsen da han præsenterede sig selv. Han kunne godt fornemme alt ikke var som før. Han virkede mindre tilpas. ”Hey man, you okay?” Han vidste ikke helt hvad han skulle forvente. Han vidste bare han virkede anderledes. Han ville bare gerne have folk synes om - lige nu var han ikke helt sikker med ham her. ”You sure? It might be some crazy shit. I can promise excitement, but nothing much else than that.” Han vidste aldrig hvor hans rus ville føre ham hen. Sommetider endte han med at sove den ud, andre gange gjorde han noget ekstremt som at springe ud fra en klippe eller køre vanvittigt hurtigt igennem en by. ”I’m a banshee. You might not know of it. I barely do.” Han havde mødt Tidus der tidligere havde været banshee, men udover det, kendte han ikke andre bansheer. Han vidste hans far var en, men hans far var et røvhul der havde forladt en gravid kvinde, det var hvad han gik ud fra i hvert fald. Hvorfor ville hans mor ellers have så meget imod at tale om ham? Spencer kunne i princippet ikke vide om han var den sidste levende banshee.

Som Spencer havde pakket stofferne væk og spurgte Jax om han var okay, var Jax' første indskydelse at trække på skuldrene. Han var allerede så småt ved at være under stoffernes indflydelse og hvad end han kunne lide det eller ej, så var det altså en ting nu! Han var begyndt at ride op af bølgerne til et et high og han vidste ikkev om det ville blive et godt slags high, eller om det ville blive et skidt et. For det var altid 50/50 da han var misbruger tilbage i tiden, hvor det bare skiftede som dagene gik.
"Yeah.. Yeah, I'm good, all fabulous and shit," jokede han derfor, lettere ukoncentreret. Og med manglen på fokus kom også manglen på kontrol over hans interessante evner, der begyndte at opfange en masse følelser fra folk uden for gyden.

Han cuttede hurtigt forbindelsen til evnen, tog sig lidt til hovedet og rystede på det, som for at få det ordentligt væk og begyndte at holde sine øjne på Spencer. De andre var irrelevante! De snakkede jo ikke med andre! "I'm a vampire who just drank blood infused with drugs, and now I'm about to get as high as a kite. I think crazy's gonna be the least of my problems, dude," Jax kunne ikke andet end at smile skævt over sine egne, lettere åndsvage ord.
"And I know jackshit about banshee-people. Wanna go?" den unge vampyr trippede let på stedet, da rastløsheden så småt meldte sin ankomst. Men der var stadig ingen tegn på hvorvidt det ville blive til den gode slags high eller den dårlige. Nej, det skulle tiden sgu nok vise!

Spencer pralede ikke med det, men han var ret god til matematik. Efter lidt erfaring med forskellige stoffer, vidste han hvor meget han personligt skulle have uden det blev et dårligt high. Han havde ikke haft nogen siden han fyldte 16. Det var så også kun tre år, men det var stadig noget. Han rynkede brynene ved hans ord, men valgte ikke at gøre mere ved det. Hvis han havde behov for at fortælle det, havde han haft chancen. Spencer var ikke overbevist om han talte sandt, men han var ikke typen der trak ting ud af folk. Det var op til dem om de ville fortælle det eller ej.

Spencer lavede en lyd der mest af alt lød som en blanding af et fnys og et grin. ”Good point.” Han stak hænderne i lommerne og rørte ved hans nøgler. ”Me neither. My car’s parked close to here.” Han forlod bygningen og begyndte i stedet at gå mod hvor han parkerede hans bil. Den var ikke langt så væk, så det ville ikke tage lang tid før de nåede derhen. ”I know this place. And well… I’ve kinda thought about doing something for a while. Maybe you’d want to do it with me. It’s not dangerous. Not for a vampire, at least.”

Spencers "fnysegrin" fik Jax til at smile skævt igen. Det blev efterfulgt af et lille grin, som han bare nikkede tilfreds over alle sine ringe jokes. Ædru og ikke-høje Jax ville have hævet et øjenbryn ved tanken om at køre i bil når man var på stoffer. Drugged-up Jaxson tænkte ikke en skid over det, trak bare på skuldrene og fulgte efter sin nye... Well, Spencer kunne nok ikke beskrives som en ven endnu, men da Jax havde brugt lang tid nok på at tænke over det, gad han ikke gøre det mere og valgte bare at tage alting som det kom. Spencer kunne sikkert godt blive til en kammerat!

"Oh yeah? What's this thing you wanna do then?" der gik ikke længe fra at Jax stillede spørgsmålet, til han begyndte at tænke i en masse forskellige, små-sindssyge baner. "Chase old ladies? Drive slow to piss off everybody else in traffic, while laughing like a maniac? Or.... Re-enact Tokyo Drift like a true badass?"

Spencer var egentlig ikke ret interesseret i labels. Han så mere folk som en person han endte havde positive eller negative følelser omkring - og så er der selvfølgelig det romantiske. Men det behøvede ikke at være mere indviklet til at starte med. Spencer havde indtil videre positive følelser omkring Jaxson, så han ville da gerne se om det kunne blive noget dybere end bare en venskabelig bekendt. Han forsatte med at gå hen imod sin bil, dog blev han et øjeblik usikker på hvor han havde parkeret.

Han lov over hans forslag til hvad der kunne ske. ”No, but good suggestions. Gonna have to try them out.” Han fandt sine nøgler frem og låste op for hans bil. ”Gotta have to pass on chasing old ladies do. I wouldn’t want wigs or fake teeth or some shit to mess up the car. My boss gave it to me, so I better take good care of it.” Han åbnede døren til førersædet. ”Get in. Hope you can del with speed.”

Jaxson havde sgu ikke lige regnet Spencer for at være en person der rent faktisk havde en boss. Han troede manden måske studerede et eller andet eller bare.. Ikke havde et job? Men det kunne jo sagtens overraske, hvilket også var sket nu, så han trak lidt på skuldrene, stadig smågrinende over sine dårlige jokes. "Then I'll advice for a good old Tokyo Drift. I've done it a couple of times myself," i sine helt unge dage i hvert fald. Dengang med stofferne. Det havde været pænt sjovt.

Jaxson satte sig med det samme ind, tænkte ikke rigtig over at spænde sikkerhedsselen, men placerede sig bare så komfortabelt som muligt mens han ventede på at Spencer selv satte sig ind. Da det var gjort, fniste han lidt. "Mate, I live for the speed! But not without music!" og med det sagt, rakte han frem og tændte bil-radioen og fandt frem til noget af det lidt mere festlige musik. Hans begrænsnings-knap var slukket, nu hvor han var møg-skæv, for normalt ville han nok lige have spurgt om det var okay, da det jo ikke ligefrem var hans bil. Men det burde det jo være. Lidt musik dræbte vel ikke den lille fest de to havde?

Spencer var ikke altid nem at finde ud af. Han var en omvandrende facade. Ikke fordi han løj om hvem han var, men han var ikke altid sådan, selvom han gerne fik det til at se sådan ud. Faktisk, var han sjældent sådan. Han havde en indre kamp med sig selv om hvordan han havde det og hvordan han opførte sig som om han havde det. ”I’ll have to try that,” sagde han med et smalt smil.

Han satte sig ind i bilen og lod en kortvarig latter glide over hans læber ved hans ord. Han startede for bilen og fornemmede kræfterne under dem. Han blev aldrig træt af den følelse. Han kørte ud på vejen, overraskende rolig i forhold til han faktisk var påvirket. ”Can’t do speed without music,” sagde han og trommede med til musikken mod rettet. Han kørte væk fra byen og op mod bjergkæden der lå ikke så langt ude fra byerne. Han havde været der et par gange siden han var kommet til Gaia, men han havde aldrig gjort det han virkelig gerne ville. Det var ikke fordi han var bange, han var bare ikke dum - det meste af tiden. Han vidste bedre end at kaste sig ud i beviste situationer der kunne være farlige. Uden nogen med ham, i hvert fald.

Det var ikke helt til at vide, hvad det var, Spencer var ude efter. Men kørte gjorde de, i et smooth, men også hurtigt tempo, ud af byen mod nogle bjergkæder, som Jaxson ikke havde været særlig meget ved før. For han var udpræget by-menneske og gjorde sig ikke særlig meget i naturen og den slags. Men lige nu var han pil-skæv, så alting var vel sjovt for ham. Han grinede også lidt på vejen, som han udpegede nogle ting der så dumme ud ude i den dersens natur.

Som de nåede frem til Spencers ønskede destination og bilen blev parkeret, trådte Jaxson snublende ud, stadig med et grin i hele ansigtet. Det havde virkelig fået sin effekt på ham, stofferne, for han var helt ved siden af sig selv, som han lænede sig op af den stadig åbne bildør.
"So what's the crazy thing you wanna do here? Sniff leaves or what?" og med de ord, snublede han videre væk fra bilen og endte op af en større sten, som lige stod perfekt til at han kunne ligge halvt på den.

Spencer havde bevidst undladt at fortælle hvad der skulle ske. Han gik ud fra Jaxson ville tale ham fra det hvis han gjorde, og det var han jo ikke interesseret i. Han havde lagt mærke til hvordan Jaxson grinede over en masse på vej derop. Folk reagerede nok forskelligt på at være høj. Spencer blev sjældent den type der grinede af alting. Det var kun hash der gjorde det ved ham. De fleste andre gjorde mere bare at hans evne ikke var aktiv. Han prøvede så vidt muligt at stikke af fra den. Det holdte ikke i længden, men lige nu fungerede det.

Han trådte ud af bilen og lo da Jaxson næsten faldt ud af bilen. ”Wow, you guessed it.” Han rystede på hovedet. ”No, it’s just up here.” Han begyndte at gå op ad bjerget mod en afsats lidt længere oppe. Han forventede at Jaxson ville følge med, men han så sig alligevel over skulderen ind imellem for at være sikker. Han stoppede ved klippeafsatsen og tog et par skridt frem, så han stod tæt på kanten. Han så på Jaxson som han nåede op til ham. ”I come here when I need to see things from a different view.” Han så ned i vandet under dem. Der var mindst fem meter. Han havde overvejet at hoppe flere gange. Han var måske dræstig, men det var for meget selv for ham. Men nu var han ikke alene, så det var vel okay at gøre nu. Spencer tog et skridt tilbage, før han satte i løb og kastede sig udover klippen. Han lukkede øjnene i og forventede at ramme vandet inden længe.

Det var rart at han kunne få Spencer til at grine af sig. Han vidste ikke helt hvorfor, men han havde på fornemmelsen, at Spencers liv ikke var super nemt. Det var en underliggende følelse, han havde bemærket i den yngre mands hoved, men det var ikke noget, han sagde noget om. I stedet begyndte han at fnise igen af Spencer da han han sagde at Jaxsons gæt var rigtigt og derefter tog det i sig igen. Det var lidt sjovt, og derfor begyndt Jax i sit skæve stadie selvfølgelig at grine af det, mens han forsøgte at følge efter Spencer, stadig små-snublende fordi han ikke var vant til naturens lidt rå undergrund.

"What? From a different view how?" han nåede ikke at få et svar på sit spørgsmål da de stod på en klippeafsats og Spencer pludselig satte i løb mod afkanten. Panik fór gennem Jax, der satte i et unaturligt løb efter den yngre mand og sprang efter ham. Det var udelukkende hans vampyriske evner der tillod ham at gribe fat om manden i luften. Men så var de ellers på vej mod vandet og Jaxson gik mere i panik, hvilket også betød at hans evne til at rejse gennem reflekterende overflader, trådte i kraft. Det var stadig vådt da de ramte vandoverfladen, men de endte med at tumle fra vandet, ud fra et spejl i en væg i Jaxsons lejlighed. Mere nævneværdigt hans danse- og træningslokale. De var begge plaskvåde, Jax' hår siddende lidt ud til alle sider og Jaxson selv var helt stivnet over den korte, voldsomme panik der havde været igennem ham. "Jesus. Fucking. Christ. Why'd you do that?" han var blevet helt ædru på nul komma fem og nu lå han stadig der, nærmest viklet ind i Spencer.

Spencer gjorde virkelig alt han kunne for at passe ind. Han prøvede at få alt han gjorde til at virke normalt, selvom han vidste det ikke var det. Han hyggede sig nu meget fint med Jaxson. Forhåbentlig ville det ikke stoppe med det han havde tænkt sig. Han havde ikke forventet at blive grebet midt i luften. Før han nåede at reagere på det, nåede de vandet, men ramte alligevel ikke vandet. Han så på Jaxson der lå under ham. Han så rundt for at finde ud af hvordan han var. Han så tilbage på Jaxson og opdagede det lå så tæt man kunne, næsten. ”I wanted you to catch me, of course.” Han så på ham med et skæv smil. Han fjernede sig fra ham og rejste sig op, før han tilbød ham en hånd. ”I do stupid shit all the time, don’t worry about it.” Han så sig omkring. Han forstod stadig ikke hvordan de var endt der, men det var sikker Jaxson der kunne et eller andet specielt.

”So uh… Where the fuck are we and how did we get here?” Han gned hans nakke med den frie hånd. Han havde ikke forventet at Jaxson ville kaste sig efter ham på den måde. Han havde forventet at han ville hoppe, at de ville mødes i havet og tage en svømmetur, men næh nej. Det var der ikke tid til. Det var jo ikke fordi han faktisk ville dø, hvis han ramte vandet… Vel? For at være ærlig, vidste han det ikke. Han bekymrede sig heller ikke meget om det for tiden. Han havde typisk et ret afslappet forhold til døden. Så længe han selv kunne styre det, i hvert fald. Han var ikke bange for at dø.

Det var så tydeligt at Spencer lige havde stukket Jax en lodret løgn. At han havde ønsket at blive fanget, for det var ikke hvad hans følelser havde røbet da det skete. Det havde været overraskelse og sådan en følelse havde man bare ikke, hvis man var sikker på at blive grebet i luften efter man havde kastet sig ud i hvad der basically var et fucking dødsfald! Okay, måske ville Spencer ikke være død af det, det var ikke noget, Jaxson helt forstod sig på. Han havde aldrig været super stærk i den slags fag, så han kunne jo heller ikke sidde her og være en fucking ekspert. Men det havde været farligt og nu var de her, i hans lejlighed. "I can see that," kommenterede han derfor, en smule tørt som han også rejste sig, da Spencer gjorde det.

"Uuh... We're in my apartment," Jax kiggede kort ind i spejlet. Frisuren var ikke helt så intakt længere og i hans forfængelige øjeblik kunne han ikke stoppe sig selv fra at rette lidt på håret.
"I can travel between places. Uhm, with reflections, like, mirrors, still water, clear windows.. You know.. Reflective stuff," det var lidt svært at forklare, taget i betragtning at han først havde opdaget evnen da han var blevet til en vampyr, hvilket jo kun var sket for, hvad, to år siden? Han var virkelig som en uvidende baby på nogle punkter.
"So uhm.. You want a drink? I mean, we can leave too, but I have alcohol in here."

Spencer fortalte ham selv at han altid prøvede at lette stemningen, at han forsøgte at undgå hans handlinger skabte en negativ relation med personer. Han vidste at de ting han gjorde ikke altid faldt i god jord hos andre. Han sagde det var på grund af stemningen, men i virkeligheden var det for at gøre op for de ting han udsatte folk for. Han vidste hvor fucked up han var indimellem. Hvem kunne vide hvad der var sket hvis ikke Jaxson havde grebet ham. ”Yeah,” svare han blot.

Han kunne ikke lade vær med at smile da han rettede på hans hår. Spencer gik sgu ikke rigtig op i den slags ting. Han nikkede da han fortalte hvad han kunne gøre. ”That’s fucking cool,” sagde han og så sig igen rundt. ”I can just track people and some other weird shit.” Han var ikke så åben omkring hans evne til at kommunikere med de døde. Han frygtede nok at det ville betyde folk ville udnytte ham, at de ville bruge ham til at komme i kontakt med dem de havde mistet. Og så især nu hvor han vidste at spøgelser kunne overtage hans krop. Han så tilbage på ham da han nævnte alkohol. ”I have one rule; never turn down a drink.” Uden at spørge om lov gik han ud mod køkkenet.