Sing, dog, sing for me ( Kiara ), XXX

Tidspunkt: 01:30

Omgivelser: det dystre kvarter, fyldt med fordrukne folk, musik og larm, let belysning fra gade lamper.

Chad havde arbejdet for sin Mistress det meste af dagen, for og undgå solen, taget sig af vigtige ting i huset, rengørings damner e sku igang, tjeneste pigerne sendes rundt, kokke lave mad, han havde en travl dag, en god dag, mange smil og latter, hyggelige timer, et godt måltid mad, fra en tjeneste pige, han havde vasket sit tøj, fået det tørret, haft en god snak med en assisterende butler da sku tage sig af tingene imens han tog på sin jagt, det var tid.

Han gik ind på sit værelse, lukkede døren, for og tage alt sit tøj af, ned til underbukser og sokker, for at tage sorte bukser på med sidde lommer, en sort trøje og en halskrave med lommer, for og spænde sin dolk til anklen, en William dobbelt bladet dolk, han trak sine læder handsker på, for at trække sin skimaske på, tog sine støvler på, og en lomme med en lille kanyle i, med en grønlig væske.
Han lagde en seddel at han var på jagt til fruen, hans fri tid, hans tid.
Han gik ud af døren, for og lydløst gå afsted i natten.

Han var på vej ned i south side, ingen generede ham, da hans aura udsendte en truende jagt fornemmelse, imens han søgte efter sit bytte, en ung varulve hun, han ville pumpe for informationer, han vidste hun ejede et diskotek, han havde været forbi der, da var hun ikke, så han tænkte hun var i området her, kunne være, var af de ruter hun tog og tidsplanen holdt.
Og sandt nok, han fandt sit bytte, sit mål, for lydløst at følge efter, vente på en mulighed, han holdt sin afstand, brugte alle kneb for og være så mindst muligt at skabe opmærksomhed, imens han langsomt men stødt halede ind på hende, dog lavede han en fejl, han var for fokuserede på sit bytte, så en person var gået ind i ham og havde råbt af ham, om hun reagerede eller ej, måtte sekunderne vise sig, han gjorde klar til spurt, hvis hun opdagede ham, og hvis ikke, ville han fortsætte med at forfølge hende, til eb åbning bød sig, kanylen var klar, værkstedet var klar, det hele var klar.

En alarm gik af fra den hvide mobil, før gyldne øjne langsomt tittede frem, som hun åbnede sine øjne og rakte træt ud efter sin mobil. Hun slukkede alarmen og vendte sig nøgen rundt i den sorte seng, før hun kiggede op mod træloftet, inden hun udstødte et lille gab, før hun lukkede sine øjne for en stund. Idag var dagen, hvor hun skulle ha nogle vigtige gæster forbi The Hive, så selvfølgelig skulle alt være perfekt. Hun havde en del at skulle se til samt købe ind til, til senere. Hun lod sine ben glide ud over sengekanten, før hun rejste sig og begyndte at gør sig klar til morgen dagen. Hun fik et bad, børstede tænder, pakkede sine ting og gik ud af døren, iført en pencil skirt i sort og en hvid skjorte og sit hår sat i en lang side fletning, der lå ned af hendes skulder og så hendes sorte stiletter med hvid bund, så det hele matchede. Hun gik og fik lavet sine ærner.
Hun havde en til at hjælpe hende med at holde hendes vare, dog kunne man se at hun engang imellem havde holdt døren for andre og ligeså hjulpet den unge mand, der var hyret til at gå rundt med hende og holde hendes vare. Det sidste stop hun tog til, var en kjole forretning, hvor hun pegede på udstillings modellen i vinduet til et par tusind. Hun købte den og nogle matchende guld smykker, før hun gik ud der fra. Hun stoppede kort op og så sig en smule rundt. Hele dagen.. havde hun haft denne mærkelige følelse i sig, som om nogen eller noget holde øje med hende?. Hun så kort rundt med de gyldne øjne, før hun så mod manden og gjorde tegn til at de skulle videre. Hun havde ikke tid til at studerer det viderer.


Den sorte kjole gled langsomt ned af den let gylden tonede beige farvede hud. Et gyldent smykke i guld gled langsomt op af det slanke håndled på venstre hånd, før øreringe matchende i guld med diamant blev puttet i øreflipperne. Forsigtigt påførte hun læbepromad, så hendes læber var silkebløde, før hun vendte sig rundt og førte sit hår i en afslappet hestehale med glattet hår, der lå ned af hendes ryg, med små stykker lysebrune hårlokker hængende ned på hver side af hendes ansigt. Hun bar ingen makeup på sin hud, udover mascara, der fremhævede hendes lange sorte buede øjenvipper og rigtig fik hendes øjne til at funkle og ligne dådyr øjne næsten, med de gule øjne stirrende ind i spejlet, med et snert af safir grøn.

Et lille smil gled over hendes læber, før hun gik hen og påførte de sorte stiletter, inden hun tog sin pung i matchende guld farve og gik ud af døren. I pungen var hendes mobil og nøgler, det eneste hun havde brug for. Klokke var 22:21 om aftenen og hun havde travlt med at skulle underholde nogle gæster, der kom på hendes ny åbne klub. Hun tog hen til sin klub og hilste på folk. Hun ikke helt glemme følelsen fra tidligere, følelsen og duften.. havde hun skaffet sig en stalker?. Hun gik tidligere end normalt og havde fået en anden til at lukke af fra sig, dog på vej hjem af, i stedet for at bestille en taxi, så valgte hun at gå en lille tur, langs havnen. Der var så smukt om natten, med stjernerne på himlen, fordi det så småt var ved at blive forår. Hun gik i sine egne tanker, da en lyd fik sendt hende ud af hendes tanker. Hun vendte sig blidt rundt, så kjolen gled en smule op i luften og svang sig elegant med hendes bevægelse. De gyldne øjne så direkte mod den fremmede mand, der så mod hende.

De gyldne øjne stirrede intenst på manden, med de fyldige læber let adskilt. Det var næsten som om verdenen gik i stå, og den eneste lyd, var hendes eget åndedræt og hjerte rytme. Hun drejede hurtigt rundt på hælene, før hun satte i løb, så kjolen gled efter hende, som et slæb næsten. Hun genkendte det udtryk. Det var når man havde øjne for sit bytte og i nat, var hun det. Hun løb så hurtigt hun kunne, før hun rundet et hjørne, inden hun smuttede ind i en fabriks bygning med både. Hun kiggede forvildet rundt, før hun begyndte at kravle op af en rusten trappe. Hun gik med hastige skridt hen af en metal gang, der vibrerede for hvert skridt hun tog, mens hun prøvede at gå over mod den anden side, hen over vandet, 4 meter over selveste jorden, inde i den store bygning. Hun så sig kort over skulderen, mens hun stod der, med ingen gelænder til siden, samt iført stiletter, der endte med at sætte sig fast. " Nej ikke nu! ". Hun fumlede efter sin mobil, men den røg ud af pungen med nøglerne og direkte ned i vandet. " Nej! ". Hun rakte ud mod vandet, men trak sig tilbage, før hun så hen mod trappen, hvor hun syntes at kunne høre lyd fra.

Chad havde fulgt efter hende imens byttet havde været ude og handlet, han havde noteret alt, ruter, tidspunkt, butikker, såvel som vare, følge, evt køretøj, han sukkede i sin bil, han følte sig gammel trods han var vampyr, hadet lå dybt i ham, vreden, sorgen, han var et med den, den var ham, så han bedst kunne tjene Mistress Cecilia, han havde sin pistol med hvis han blev fanget, men ulve hunnen virkede ikke til at have opdaget ham, så han forholdt sig roligt i bilen, væk fra nysgerrige blikke, politiet, eller snushaner.

Chad havde forholdt sig tæt på, i sit sorte tøj, maskerede, det kolde stål fra kniven imod sit ben, han kiggede på klokken, stod stille som en klippe i mørket, ventende, uden åndedrag, han havde lært han ikke behøvede luft med årene, så det gjorde ham kun extra stille, han så hende komme ud, så hende gå, han bemærkede hver en detalje, kjolen, smykkerne, stilletterne, alt han havde noteret korrekt, indtil han blev revet ud af sine tanker, deres øjne mødtes, og det hun så var et par mørke røde øjne, med en hård kerne da nærmest brændte i dem, han glædet sig til jagten, for og storme efter hende da hun løb.
Hvis hun så sig tilbage, ville hun se måden han løb på, gjorde ham mindre, hvis hun ville skyde efter ham, han vidste dog hun ikke var bevæbnet, eller havde gemt våben, det var ikke i noterne men man vidste aldrig.
Han havde bemærker den smukke nat, en skøn nat til og jage i, til og fange bytte, hans skridt var lydløse, takke være hans gore-tex støvler.

Han stormede efter hende, igennem fabrikken, han stoppede for enden af trappen, for og kigge op, med et roligt fattet blik før han indså han kiggede under kjolen, hvilket fik ham til og rødme svagt som en vanpyr kunne, før han nærmest sprang op og greb fat i toppen af trappen, for at træde ind i skyggerne, hvilket betød hvis hun hørte noget, forsvandt lyden, duften, fornemmelsen af ham var som synket i jorden.
Rent faktisk gik han imod hende, nærmere og nærmere, lydløst, duft fri, sporløs, hvor på han hende famle med tingene, mobil og nøgler, som forsvandt i vandet.
Da han var en lille 20 cm fra hende, trådte han frem af skyggerne, for hende, dukkede han frem som om skygger trak sig væk fra ham, duft, fornemmelse, alt var tilbage, for han greb hende om halsen, løftede hende op, så hende i øjnene og sagde.

“Fanget, køter, tak for jagten”

Hans stemme var tydelig tyk britisk, høflig agtigt, for han fandt kanylen, som var klar, stak det i halsen på hende og trykkede væsken ind, afhængig af hendes krop, ville hun besvime på 5-10 sekunder, han holdt et meget stramt greb, indtil hun forsvandt i serummet, hvis hun sagde noget, ville han ikke svare, reagere eller noget, hvor på han ville smide hende over skulderen i et fast greb, og traske væk, uden at have efterladt det mindste spor af sig selv, som et spøgelse.

- 30 min senere -.

Han havde lagt hende forsigtigt bag i bilen, for at køre afsted, en enkelt havde kigget men hans øjne havde sagt nok, så han var kørt afsted uden den mindste risiko tilbage.
Han parkerede mellem lager husene i south side, for og løfte den bevistløse ulv ind i sit værksted, hvor han ville lægge hende i en afmærket firekant med kridt, meget præcis firekant, hvor han ville tage et metal lignend halsbånd med en finger scanner og en lille mærkelig sølv kasse som ikke rørte hende, som han lagde om halsen på hende, og scannede med sin tommel så den låste.
Han fandt en ny kanyle frem og stak i halsen under halsbåndet, så hun ville vågne op ca 5-10 minutter efter, han satte sig på en stol i rummet, som gemte på mange frygtelige ting, men firekanten, ville betyde liv og død, tja for hun ulven.

Hun så ud i mørket og kunne ikke se ham, men hun kunne ha svoret, at hun havde fornemmet noget komme, en vibration i trappen, en skikkelse, men måske var det blot hende der var ved at blive paranoid, efter at ha set ind i de røde øjne, der lignede at de kunne slå ihjel ved blot et blik. Hun så op, i det han trådte ud af skikkelsen og hun nåede lige at rejse sig op, i tide til at mærke hans faste greb om hendes smalle hals, før hun mærkede jorden forsvinde under sig. Hun hørte den tykke britiske accent, før hun gav en svag knurren fra sig, før hendes øjne langsomt begyndte at ligne flydende guld mere og mere, lysende nærmest, inden hendes tænder langsomt gled frem i mere spids facon, før hun gav et piv af smerte fra sig og skar en grimasse af ren smerte, da det var hun mærkede kanylens nål bryde hendes silkebløde hud, inden hun lukkede sine øjne og åbnede dem og stirrede chokeret på manden, før hendes verden langsomt gled væk fra hende og hun endte med kun at se sort, indtil hendes krop blev slap, af bedøvelsen.

Hun åbnede svagt sine øjne, der ikke lyste mere, men stadig havde den gyldne farve over sig. De var intense at se på og lignede næsten flydende guld i sig selv. Hun så forvirret rundt, før hun sank en smule, eftersom hendes læber var blevet tørre og hendes hals føltes som en ørken. Hun tog sig forsigtigt til sin hals, da hun mærkede noget der strammede svagt omkring den, før hun spærrede sine øjne op og så forfærdet mod manden foran sig. Hun bed tænderne sammen, i det hun begyndte at knurre, inden hun rejste sig op, men faldt ned på sine knæ ligeså hurtigt. " Uhff.. ". Hun gav en svag lyd fra sig, før hun så op mod ham med vrede i sit blik, inden hun kravlede hen mod ham. " Få det af mig! ". Hendes tænder begyndte så småt at blive længere og hendes øjne lyste svagt.

Chad hørte knurren, fornemmede striden, han sukkede kort, det var en stridbar hun, nå det skulle han nok få løst, han tænkte ikke det ville blive et problem, håbede han, hver ting til sin tid, imens han ventede på hun opgav sin kamp til det bedøvende, hans øjne mødtes hende, de udstrålede ro, med den indre cirkel af brændende had og raseri, som lå dybt i sjælen han ikke havde, øjne da havde set så meget død, og lidelse, at man sku tro han aldrig blev hel igen.

Chad sad roligt på sin stol, talte sekunder i sit hoved til hun vågnede, kiggede på hende være forvirrede, prøve og regne ud hvad da var sket, han rejste sig op og hentede en flaske kølig kilde vand, som han stillede inde i firekanten, for og træde tilbage, afvente hvornår hun var klar, han sagde roligt.

“Ville ikke røre halsbåndet hvis jeg var dig.. vi skal se en kort video, så vil råde dig til og lytte.. dit liv afhænger af det”

Han rejste sig op, for at rulle et gammel dags VVS fjernsyn frem, og sætte strøm til, for at tænde det, med det samme så man en ung mand løbe ud af kridt firekanten og så hans hoved sprænge i luften, hvor på Chad sagde nærmest sørgmodigt.

“Det må du undskylde, den er ikke spolet tilbage, to sekunder”

Han spolede filmen tilbage til start for og tænde den, og en ung pige, max 15 år, sad med en lille stabel papirer for at læse op at man er blevet fanget fordi man er en hund, som skal sættes på plads, halsbåndet om halsen på en er en sprænganordning, som ville sprænge ens hoved af, hvis man forlod firekanten, hvis man forvandlede sig, ville rive det af, røre ved ledningerne, hvis Chad, han rakte hånden op, sagde et kode ord han kendte, den eneste måde og få det af var Chad’s finger aftryk da ville åbne en låse mekanisme.
Stedet var lyd sikkert så råberi ville kun irritere Chad, så var bedst at være høflige, hvor på Hun fik at vide at Chad ville stille spørgsmål, og troede han ikke på hende, ville han fysisk straffe hende.
Da dette var overstået ville video’er af 5-30 sek komme igennem, folk af aldre fra 14 op til 40, prøve og tage halsbåndet af, pille ved ledninger, forvandle sig, løbe, samtlige ting man kunne tænke sig til, havde fået sprængt hovedet af, mange af dem med forskelige sår før sprængningen, tydelige tegn på mishandling af særdeles grim kaliber, dog nogle har fået deres frihed tilbage, og video’en sluttede.

Chad ville kigge på hende, med spørgende øjne bag masken, for at nikke om hun forstod hvad da skete, for at tænde lyset i runmet.
Metal gulv, vægge, loft, forskelige holdere på væggene med knive, skrue trækkere, bide tange, et kar bad, vand slange, fryser på max kulde med lås, bil batteri, bord med håndjern, et kors med håndjern osse så man ku bukkes forover eller bagud, og mange flere ting.
Halsbåndet ku minde om et hunde halsbånd, med en sølv kasse bagpå, med ordene C-4, ledninger og en finger scanner foran.

Chad skubbede fjernsynet væk, for at finde et kamera og sætte op, tænde det, og sagde roligt, nærmest høfligt.
“Vær venlig og fortælle dit fulde navn, alder, vægt, blod type, og race, såvel om du forstår din situation”
Han ville sætte sig på stolen igen, afventende.

Hun knurrede svagt af ham, da han sagde til hende, at han ikke ville røre halsbåndet vis han var hende og at de skulle se en kort video og hun gjorde bedst i at lytte til det, vis hun ville overleve. Indeni havde hun en indre kamp med sig selv, skulle hun angribe ham direkte på stedet eller skulle hun vente og se hvad der skete. Hun valgte at holde afstand for nu. Det mindste hun kunne gør, var at vente på hun fik chancen for at angribe ham, eller få bedre balance og derved også orinterer sig omkring hvor hun var. Hun fulgte ham nøje med sit blik, da det var han rejste sig op, før han rullede et gammeldags vvs fjernsyn frem. Hun så undrende på ham med et hævet bryn, før hun rullede med øjnene. * Selvfølgelig er han fra oldtiden.. *. Hun satte sig, så hendes ben lå til siden og hun støttede på sin højre arm, mens hun lå og betragtede ham og fjernsynet. Da det var at det blev tændt og det viste en fyrs hoved springe, satte hun sig hurtigt op med et chokeret udtryk på sit kønne ansigt, før hun var ved at føre sin hånd op til halsen, men stoppede ved tanken om hans ord, med at han ikke ville rør det, vis han havde været hende.

" Dit modbydelig svin!. BØRN!, mod børn, hvor kunne du! ". Hun vrissede af ham, i det hun blottede sine tænder og rejste sig langsomt op. Hun betragtede de unge folk, såvel som de ældre og indeni kunne hun mærke noget gå itu. Hun holde sig for munden, i det hun kunne mærke kvalmen, før hun vendte sit blik væk fra videoen og mærkede vreden stige inden i hende. Hun måtte gør alt for at holde dyret nede inden i sig, eftersom hun var en rogue ulv, så var hun langt mere dyrisk anlagt, så blot det at holde sig i skindet var forfærdelig svært. " Hvor vover du!, hvordan kan du være så ubarmhjertig! ". Hun nærmest spyttede ordene efter ham, før hun så mod ham med blanke øjne, næsten som var hun ved at græde. " Som om du ikke blot slår mig ihjel, når du har fået den information du vil ha.. ". Hun havde set at nogle havde fået lov til at gå, men hvorfor skulle han så fange dem til at starte med.

Hun rejste sig langsomt op, i det hun rettede sin ryg og så nærmest afvisende på ham, med en svag vrede dulmende under huden. Da lyset blev tændt, blinkede hun nogle gange med sine øjne, i det hun så forsigtigt rundt. Ikke at hun ikke havde kunnet se meget før, men nu kunne hun se metal gulve vægge og loft, samt forskellige holdere på væggene med knive og skrue trækker og bide tange, samt kar bad og vand slange, fryser.. bil batteri, bord med håndjern og et kors med håndjer. Hun kunne pludselig fornemme hvor alvorlig situationen pludselig var blevet. " Du jo sindssyg.. ". Hun mumlede dette for sig selv, før hun drejede rundt lidt om sig selv, før hun vendte sig mod ham, da han begyndte at sætte kamera op og tændte det. Hun hørte hans ord, men vendte ham blot ryggen, som ville hun ikke engang skænke ham en tanke. Den bløde feminine stemme brød stilheden efter lidt tid, før hun spurgte " Hvad skal du bruge af information.. der ikke omhandler MIG ". Stadig med ryggen til ham, eftersom hun ikke ville værdige ham med et eneste blik, for nu. * Hvad vil han med min vægt.. *.

Chad sad helt roligt, under filmen, han havde set det forskrækkede udtryk, ohh ja, hun forstod vidst situationen, han gik over til et køleskab for at tage en pose blod ud, stikke et sugerør i, gå tilbage imens han sugede på den som var det en brik juice, fuldkommen afslappet imens filmen stod på, han gabte endda på en ældre herre måde, for at gnide sig i øjnene, han smed det tomme plastic ud i en sorterings spand til plastic.
Han tjekkede nogle af sine værktøjer, tjekkede et sav blad til brænde, syle, og andre små ting, han vendte sig om da filmen var færdig for at pakke tingene væk.

Han så roligt på hende, med et lille smil bag masken, for og trække på skuldrene, sagde mildt.
“I krig er da ofre, hund, kuglen gør ikke alders forskel eller hudfarve, de var hunde, udyr”
Han så over på et billede på væggen kort, en smuk kvinde, tydeligt en vampyr, klædt som det 1800 tallet, han fortsatte roligt.
“Jeg tjente i hendes majestæts royale hær i min del af år.. jeg husker mange ting, som var ubarmhjertelige, begået af andre, jeg har været vidne til så meget død i mit korte liv”
Han vendte sig imod hende, for og kigge på hende med sine mørke røde øjne, for at lægge hovedet på skrå, han sagde med et ærligt åbne arme.
“Fordi hvis jeg slog alle ihjel, ville færre samarbejde, hvis du kan få din frihed, så det en bedre gulerod, end pisken, hvis det giver mening? På mit æresord som gentleman”
Han gik helt tæt for og række hånden frem, for at give hende hånden.

Han stod roligt og afventede, imens hun vænnede sig til lyset, han så stille på hende ved hendes ord, han havde hørt hende, for og sige.
“Dog ikke, sindsyge er og gøre det samme om og om igen og forvente et anderledes resultat, jeg har tænkt mig at bruge over 100 metoder, for at få det jeg vil have, ikke en handling af sindsyge, eller galskab, jeg kan bare ikke lide din race, og udrydder den hund for hund”
Han så stille på hende, for at sukke stille, han så på hende igen, og sagde roligt.
“Du skuffer mig, hund, men sådan starter der altid..”
Med disse ord, greb han fat i hende med høj fart og styrke med, for at bære hende over til karet med isvand, for at døbe hendes hoved ned i det, imens han holdt hende fast, talte sekunderne, for og trække hende op så hun lige kunne gispe lidt luft i sig for at presse hende ned i vandet igen, denne proces gentages flere gange, før han stopper og slipper hende, for at gå ud af firekanten igen, han sagde roligt.
“Så prøver vo igen, Fulde navn, alder, blod type, vægt og race?”
Han så afventende på hende som en skole lære da venter på et barn da svare på spørgsmål.

Hun lyttede opmærksomt til hans ord, ikke fordi hun ville men fordi hun ikke rigtig havde noget andet valg, end blot at stå og lytte med. Hun havde lyst til at flyve på ham, rive ham i stumper og stykker. Hun havde lagt mærke til de røde øjne, samt hans tone og den måde han talte på. Hun havde ligeså også sørget for at gør note af at han drak af en blod pose og at han håndterede affaldet med måde og ikke blot smed det på jorden. Han tjente i hendes majestæts royale hær i en del år. Hun havde allerede en hel del informationer på ham, som hun kunne bruge, vis hun overlevede og vis hun gjorde, ville hun sørger for at han ville lide en pinefuld død. " Du er IKKE en gentleman ". Hun vrissede af ham, i det hun vendte sig om mod ham og så ned mod hans hånd. Hun rakte sin hånd frem, men tog den til sig, i det hun smilede falsk og sagde med en hånlig tone. " Som om jeg nogensinde ville rør et omvandrende stykke kadarver ".

" Hm, min mor sagde altid, at man skulle holde sig fra en mand der ikke kunne lide dyr ". Hun grinte kækt, i det hun betragtede ham med et glimt i sine gyldne øjne. Da det var han sagde at hun skuffede ham, lagde hun hovedet kort til siden, men mærkede hurtigt det faste greb om hende, før hun endte ovre ved et kar med isvand. Hun mærkede det som en mur der ramte hendes ansigt, iskoldt og bidende mod hendes sarte hud. Da det var at han trak hende op, gispede hun desperat efter vejret, før hun prøvede at få så meget luft ind hun kunne, inden hun blev trukket ned igen, hvilket blot fik hende til at ha længere tid i karet og længere tid til at vende sig en smule til kulden, skønt vandet sprøjtede op mod hendes bryst ligeså og gjorde hendes hår vådt. Hun gispede igen, da det var han trak hende op, før han slap hende for at gå ud af firkanten igen. Hun faldt ned på knæ, mens hun hev og gispede efter vejret. Det føltes som om hendes lunger brændte. Det gjorde ondt, hver eneste gisp og hiv af luft der gled ned i dem. Hun skælvede svagt fra kulden og hendes tænder klitrede kort, før hun så vredt hen mod ham, i det hun svarede " 99... ". Han havde sagt at han havde tænkt sig at bruge 100 metoder og hun havde ikke tænkt sig at give sig, efter den første omgang. Hun var van til kolde morgen bade, samt at surfe i sommertiderne, så hun var ligeså også van til at holde vejret i rigtig lang tid, så vandkaret havde ikke været så stor en prøvelse, kun lige i starten.

Chad stod roligt imens han fortalte, han kunne fornemme vreden men kendte osse magtesløsheden, han var ikke nervøs for og fortælle små ting om sig selv, han frygtede ikke at se hende igen når de var færdige i dette rum, han kiggede på hende ved hendes ord, trak på skuldrene, sagde muntert.
“Det en perspektiv sag, vil jeg mene, du jo stadig i live.. stadig”
Han trak atter engang på skuldrene da hun ikke ville give ham hånden, det måtte hun selv om så at sige.
Han tænkte diverse spor han havde lagt til hende, håbede lidt hun ville gætte tingene eller regne det ud.

Han så på hende med et muntert glimt i øjnene, sagde helt glad.
“Du har en klog Mor, hende må du holde fast i”
Han havde observerer hende under vaskeren, se om det virkede, da det ikke så ud til og være så effektivt, tog han fat i hende, for at trække hende over til korset, stille hende med fronten imod det, binde hendes arme fast, den måde han håndterede det på, var som om han havde gjort det mange gange før, imens han fik bukket korset ned så hun var bukket som et L, imens han roligt trak hendes kjole op, han hentede noget da kunne ligne en aflang bambus pind med små kikærter på.
Han sagde roligt.
“Jeg tænker allerede du ikke vil tale såååå”
Han viste hende bambus kæppen, med de små kikærter på, da ville fungerer som en slags improviserede pisk med hårde objekter på.
Han kørte sin hånd henover hendes ryg, ned af skulderen, tæt forbi brystet, ned på maven og videre ned på hoften for at fjerne, slog hende hen over ryggen, og det ville efterlade et grimt rødt mærke, hvor på han ville dække hendes krop med slag, ryg, hofter, baller, imens han stillede samme spørgsmål, hvis ikke besvaret.
Ville han lægge bambus pinden fra ham, for at hente en strøm pistol, han ville sætte den på rygrade for at taze hende, samtidigt med han stille atter samme svar, strøm pistolen ville ikke give permanente skader, ville bare gøre vold hamrende ondt.

Da han tog fat i hende, gik hun modvilligt med ham, mens hun prøvede at undgå at gå i vredes udbrud. Hun havde sådan lyst til at forvandle sig, især da det var han begyndte at binde hendes arme fast, inden han bukkede korset ned, så hun var bukket som et L. Da hun mærkede hans hænder på hendes kjole, begyndte hun med det samme at knurre af ham, mens hendes øjne begyndte lyse op en smule, som ville hun til at forvandle sig. Hendes negle blev en smule længere og mere dødbringende, men det gled langsomt i sig selv igen, mens hun vred sig en smule og prøvede at rette sig op. " Dit syge perverse svin! ". Hun bed sig i underlæben, da det var han sagde at hun sikkert ikke ville tale. Det havde han nemlig helt ret i at hun ikke ville. Hun anede ikke hvad denne mand ville have af informationer fra hende, men hun var så småt ved at finde ud af det, følte hun i hvert fald.. eller også holde hun blot pinslen ud mere end nødvendigt. Da det var han viste hende bambus kæppen, så hun chokeret på den, før hun mærkede ham køre hans hånd henover hendes ryg og ned af hendes skuldre.. tæt forbi hendes bryst.
Hans berørelse fik hendes krop til at skælve. Hun var ikke van til berøring, normalt var det hende der førte an og hun var sjældent tæt på folk eller gav nærmest aldrig nogen et kram, så hendes krop var yderst følsom og modtagelig overfor fremmed berøring. Da det var hans hånd gled ned af hendes mave og videre ned af hendes hofte, knurrede hun igen.. før hun mærkede et slag mod sin ryg, der fik hende til at spænde i alle muskler. " Arh! ". Hun lukkede sine øjne og bed tænderne sammen, i det hun prøvede at undertrykke sin vrede og forvandling. Heldigt for hende, at hun havde forvandlet sig natten før morgen gry, i en skov ikke så langt fra Athena Akademiet.

Hun havde mange gange været ude og løbe aftens ture og derefter haft en nat dukkert iført intet. * Kunne det være der han har opdaget mig.. eller hvor længe har han planlagt dette *. Alt hans udstyr så ud til at være renligt og klart.. måske havde han ventet hende i flere dage eller uger, eller måske var det blot altid sat op. Hun følte sig allerede ydmyget fra hans berøring og at hun var blottet, skønt hun bar nogle sorte halv gennemsigtige lace trusser. Hun gav skrig efter skrig fra hvert slag, men hun svarede ikke på hans spørgsmål. Hun endte til sidst med at bide sine tænder så hårdt sammen, at hun begyndte at bløde fra sin mund en lille smule. Han ville kunne se på hendes ryg, at mærkerne ville heale næsten ligeså hurtigt som de var kommet på hendes ryg.

" Tag din maske af og vis dit ansigt... eller er du bange for mig ". Hun grinte hånligt, i det hun så ham lægge bambus pinden, inden hun opdagede strøm pistolen. Hun lukkede sine øjne og prøvede at forberede sig mentalt på hvad der ventede hende nu. Hun kunne ikke forstille sig at han ville gør hvad han gjorde, men da hun mærkede den ulidelige smerte, bed hun tænderne sammen så hårdt hun kunne, før hun skreg. Hendes øjne begyndte at lyse igen, men der skete ikke mere end det. * Nej Kiara, du kan ikke give efter.. ikke giv efter!.. *. Hun kunne mærke det forhøjede produktion af spyt i hendes mund og hvordan hendes krops muskler begyndte at gå i krampe, samt følelsen af stød igennem hendes rygrad, var ulidelig. Hun prøvede at fremstamme nogle få ord, og fik dem endelig presset ud. " 9..7... 97 ". Hun kunne mærke hvordan hun var tæt på at besvime. Det var en ubeskrivelig følelse der havde gået igennem hende og hun kunne kun være lykkelig for, at hun havde været på toilet inden hun var gået ud af døren. Hendes ryg var mere følsom fra slagene, så det havde fået hende til næsten at besvime, flere gange i streg, da han havde givet hende stød.

Chad kunne sagtens se og fornemme den indre kamp varulven havde, han vidste osse at hun vidste det ville være dumt at forvandle sig, særdeles dumt, han havde bemærket skælven ved hans berøringer, han begyndt og bearbejde en plan ud fra det, han sukkede for sig selv, han måtte indeømme at slagene ikke havde virker, han gik lidt og tænkte over hvad han så skulle stille op, han havde mange ideer endnu, alt for mange, han tænkte han vel måtte prøve noget psykisk, såvel som at sårene healede pænt, hvilket til stor nysgerrighed for ham.
Han havde brugt en uge på at udspionere hende, ved hendes klub, hendes adresse, faste shopping steder, spise steder, forvandlingen i skoven, han vidste meget og hver sin ting.
Han så på hende da hun bad ham tage masken af, hvorpå han påpegede, nærmest belærende.
“Jeg er ikke bange, da det ikke er mig da har en bombe om halsen, såvel som er fanget et sted hvor ingen ved hvor du er, at jeg vælger og være anonym er mit eget men nu du spørg så pænt”
Han tænkte lidt over det, hun ville ikke overleve alligevel, så han stillede sig foran hende, for at trække masken af, det hun så var et venligt smil, et ansigt da passede til en familie far i midt fyrene, nogle ville mene han var en pæn mand, der var en perspektiv sag, han sørgede for hun kunne se ham, før han gik om bag hende, for at pusle med noget og et lille puff ku høres, og så lyden af en blæselampe, man brugte til og varme metal op med, han gik ind foran hende igen, for at kigge på hende, han sagde roligt.
“Ild eller kniv? Eller overraskelse? Du kan jo osse svare mig på de første spørgsmål, da mange endnu, om du svare nu, udsætter kun straffen hvis du ikke svare på de næste spørgsmål”
Han sad på hug med ilden i luften, den var brændende varm, og noget da kunne ligne en klo dolk i den anden hånd, man brugte til at kastrere heste med.

Hendes blik lagde sig på ham, i takt med at han talte til hende, før han endte med at vælge at stille sig foran hende, inden han tog masken af. Hun nærstuderede hans ansigt nøje, mens hun prøvede at holde sig selv vågen. Stødene havde fået hendes krop til næsten at lukke ned, i nogle sekunder af besvimelse, men hun holde ud for nu. " Sikker på du ikke dræber mig i stedet.. nu da jeg har set hvem du er ". Hun håbede inderligt at nogle ville opdage at hun var væk, men sandsynligheden var meget lille, med undtagelse af Eddie, eftersom det ikke havde været forfærdelig lang tid siden, at hun havde sendt ham en besked efter lukke tid, at hun ville ringe tilbage dagen efter, for at snakke angående kontrakten, men nu.. med hendes mobil i havet, så ville han ikke kunne komme igennem.. og han virkede næppe som en mand, der blot ville lade det lægge.

Hun fulgte manden nøje med sit blik, i det hun tøvende svarede " Vis jeg gir mit navn.. giver du så dit ". Hun så afventende på ham. Hun anede ikke om han nød at torturer hende, fordi i såfald så ville hun sikkert ikke få noget for noget.. af informationer og alligevel, vis han havde tænkt sig virkelig at dræbe hende her, så ville han måske være mere tilbøjelig til at give dem. Han havde allerede vist sit ansigt, givet informationer omkring sig. Da det var hun hørte et puff, stramte hun i sine muskler af ren reaktion og instinkt, hvilket fik hende til at komme med en klagende lille lyd, fra den intense smerte der gled rundt i hendes krop, efter at ha spændt.

Da han gik ind foran igen, så hun ned mod hans sko, før han gik på hug foran hende efter at ha spurgt om hun ville overraskes eller ild eller kniv. " Kniv.. ". Hun anede ikke hvad han havde tænkt sig, men en kniv var helt klart meget nemmere til at overleve og heale, end ildsår for hende, samt det var skam ikke uden frygt, at hun ville tag imod. " Jeg er villig til at give dig informationerne, vis du gir mig samme informationer omkring dig selv.. ". Hendes stemme skælvede og hun virkede desperat, men så igen hvem ville ikke i sådan en situation.

Chad lod hende studere sit ansigt, han havde selv studerer hendes ansigt, såvel som diverse steder for kende tegn, han lagde tingene fra sig og hentede en flaske vand, som han åbnede for og gøre så hun kunne få vand i sig, det lugtede af normalt kilde vand, da var faktisk ingen kemikalier i, det var ren kilde vand, køligt og forfriskende, hvis hun drak af det, ville hun smage det kølige, friske vand, imens han lod hende drikke det halve af 0.5L flasken, han tog den fra hende da den var halv tom for at lægge den på køl så den ikke blev varm, han studerede hende, hvor på han sagde blidt.
“Hvem siger det her er mit ansigt? Du så mig forsvinde og træde i skyggerne, måske er det ikke mit ansigt, min duft, hvem ved?”
Han stod faktisk og tænkte over det selv imens han samlede ilden og kniven op igen.

- et helt andet sted -

Eddie havde prøvet og ringe til Kiara mange gange, fordi han ville spørge om møde sted, dog da den konstant gik på telefon svare, havde han samlet alle sine mænd. For og brøle at de skulle finde Miss Kiara og kunne fandme kun gå for langsomt, de havde taget automat våben og skud sikre veste, for at tage deres store biler, hoppe op på motor cykle, for at sprede sig ud i 5 team, da sku søge efter hende, Eddie selv førte en af sine team og ulven var rasende, nogen havde rørt en ar dem de var hyret til og beskytte, det ville de ikke lade personen slippe godt fra det.

- tilbage i “værkstedet” -

Chad så på hende da hun ville have hans navn, sagde han rigtig pænt, med et smil.
“Jeg ved allerede hvad du hedder, hvor du bor, nogle af dem du omgår dig med, din klub, jeg ved en masse, det er til kameraet, Hund, du skal huske jeg har fulgt dig et lille stykke tid, for og planlægge dette”
Han smilte roligt til hende, imens han så på hende, i hans model af verden kunne hun ikke argumentere mee ham, da hun var fangen og ikke ham.
Han så hendes muskler trække sig sammen, såvel som lyden, han sukkede roligt, imens han så på hende.

Han så roligt på hende, for og smile mere, da han hørte hende vælge kniv, så det var kniv da var det mindst værste, han havde allerede samlet info sammen at strøm var skidt, såvel som ild, han så hende i øjnene, for og sige fuldkommen tomt i stemmen, intet smil, hans øjne borede sig ind i hendes, som et monster da ville æde en.
“Ild.. eller overraskelse.. eller informationer, til kameraet, på de varulve du kender, packs, ensomme og rogues, alle du kender, og hvis jeg.. mistænker.. dig.. for den.. aller.. mindste løgn.. så blir jeg vred..”
Hans hug tænder var kommet frem over læberne, som en da var sulten, eller utilfreds, hans øjne borede sig ind i hendes, imens han lagde kniven fra sig, for at skubbe den ud af firekanten, det var tydeligt at hans tålmodighed var ved at blive op brugt.

Da han kom gående med vandet, tog hun gladelig imod at blive næsten fodret med det, eftersom hun ikke havde fået noget eller taget noget, skønt hendes hals havde føltes tør og næsten ødelagt efter hun var blevet bedøvet og direkte tortureret i længere perioder. Hun mærkede vandet glide ned af sin hals, gør hendes læber våde, samt køle hendes hals. Hun gispede svagt efter vejret, før hun tog imod mere, inden han tog den væk fra hendes læber. Hun kunne sagtens ha drukket mere, men hun sank blot hovedet og begyndte at blive en smule ustyrlig i rebene, om hendes slanke håndled. Da han sagde at hun ikke kunne være sikker, så smilede hun blot lidt for sig selv og grinte svagt. Hun følte at hun var ved at miste forstanden en smule over de uendelige spørgsmål, samt frygten for om hun ville dø her. " Hvorfor skulle du ikke vise dit sande jeg. Du er jo en gentleman, som du selv siger.. desuden har du næppe tænkt dig at slippe mig fri ". Hun troede ikke en skid på ham, men så igen, der var også noget over hans ord, der fik hende til at tænke i lange baner.. var dette overhovedet virkeligt? eller var det blot illusioner eller var hun måske blevet dræbt.. slået bevidstløs.. skete dette virkelig overhovedet. * Nej jeg kan ikke.. jeg ender med at blive sindssyg, vis jeg begynder at tænke i de baner *.

Da det var han afslørede at han havde fulgt efter hende et stykke tid, smilede hun lidt. Måske havde nogle opdaget det, eller måske kunne hun finde ham på overvågningen af nogle af de steder hun havde været, måske spore en bil eller andet, vis hun var heldig, dog fortalte hun ham intet af dette her. Hun nikkede kort og sagde " Javel.. der kan man bare se ". Hun så chokeret på ham, da det pludselig var ham der havde legen i sin hule hånd igen, eller måske havde han altid haft det.. altid et skridt mere fremme end hende. Hun bed tænderne en smule sammen, da det var han stirrede hende ind i øjnene med hans gennemborende blik. Hendes øjne var gyldne og intense, som flydende guld der så direkte ind i hans sjæl, som han sikkert ikke havde. Hun anede ikke om vampyr havde en sjæl. Hans hænder havde været kolde.. han drak blod, hvilket hun stadig kunne dufte på hans læber. Da han svarede ild eller overraskelse, så hun tøvende på ham. Vis hun valgte overraskelsen, ville han sikkert vælge ild.. men vis hun valgte ild, så ville han sikkert se igennem hendes skuespil.. overraskelsen kunne dog være værre end ild.. og måske ikke.

Da det var han sagde at han ville ha informationer på de varulve hun kendte og packs, samt rogues.. kunne hun ikke lade vær med at grine en smule. Dette var pludselig blevet meget underholdende for hende. Hun kunne se hans tålmodighed snart var brugt op og at han ikke havde forventet sådan en strid. " Tro ikke at mit liv har været uden prøvelser.. ". Der var en grund til at hendes krop havde udvilket en så stærk evne.. den havde nemlig ikke altid været der, men igennem hendes barndom var den så småt kommet frem, formet sig og skabt en beskyttelse til hende. Hun kunne se hans hugtænder nu og hun var næsten fristet til at gør ham vred, trykke på hans knapper, som glemte hun alt om smerten der havde været i hendes krop. Hun slikkede sig kort om de fyldige læber af sine egne, før hun rettede sig op og svarede " Jeg kender mange packs.. så mange, at du sikkert vil opdage, at jeg er den mest informative du nogensinde har haft i dine klør. Samt ensomme.. og rogues.. jeg selv er en rogue.. men tro mig, du aner slet ikke HVOR MANGE VI EGENTLIG ER ". Hun grinte kort, i det hun svarede " Du burde blot ha skygget mig gamle mand, det ville du ha fået mere ud af.. fordi jeg vil aldrig nogensinde give dig den tilfredsstillelse.. jeg vil aldrig NOGENSINDE give mig til dig, uanset hvor længe du vil torturer mig og du får INTET ud af at dræbe mig, så i sidste ende vil du altid tabe ". Hun begyndte at grine denne gang, i det hendes øjne næsten lyste op. Hun havde fået spidse tænder, dog havde hun ikke forvandlet sig. Hun legede med ham lige nu, prøvede at provokerer ham, prøvede at få ham til at snappe. Pludselig virkede han meget mere fascinerende end hun havde forventet.. og vis hun nogensinde slap fri, ville hun sørger for at søge efter ham, få fat i ham og så ville det være hans tur på pinebænken. Blot tanken om det, fik hende til at frydes, til at glemme alt om halsbåndet om sin hals, om at han kunne slå hende ihjel hvornår det skulle være.

Han så hende drikke vandet, imens han tænkte på hvad han skulle finde på, hans tanker vendte kort til han første Mistress, han hørte skrigene, ildens knirken, ulvenes hylen, råben på hjælp, og det så næsten ud som om han forsvandt ind i minderne, han sad bare helt stille, han følte skammen over sin svigt, at miste sin familie igen, sit hjem, da kom en tåre af blod ned af hans kind, som han lod drøbbe nee på gulvet, hendes ord trak ham tilbage til nuet.
“Fordi du ikke ved om jeg nu er en gentleman, måske er jeg, måske ikke, måske er jeg en gammel mand, men har du set en gammel udseende før? Ved du om det her overhoved sker eller ej? Fordi hvorfor sku en gammel vampyr kidnappe dig, hvad er motivet??”
Han så roligt på hende med et smil, imens blod striben på kinden stadig var der, da var en dyb smerte i hans øjne, sorg, et endnu dybere had.
Han studerede hendes øjne, han så enhver ting, han så hver en lille farve i dem, den aller mindste ting, han så helt overbevidst ud, fuldkommen rolig, han skiftede fra forskelige følelser, som om den evne hans race har, da gør dem rolige, havde problemer, ikke psykopat, bare en soldat med traumer, han sagde roligt.
“Hvem ved om noget af det jeg har sagt, passer, måske manipulere jeg dig, måske leger vi flagermusen efter hunden, måske, måske, hvis og hvis og måske”
Han smilte til hende imens han ventede på svar fra hende om hvilken ting det skulle være, hvilken, ild var grimt, måske var overraskelsen noget værre, bedre, fysisk, psykisk, hvem vidste det?

Han sad helt roligt, med sit ansigt i yderst utålmodige folder, imens han vippede på føderne, med blæselampen i hænderne, han lyttede til hende, han nikkede roligt uden rigtigt at svare på det, han så roligt på hende fortsat, han kunne mærke striden i hende, vreden, hans tænder var stadig fremme, hvor på han roligt sagde, uden tegn af manipulation, dette var den kolde hårde sandhed.
“Jeg har brugt fem og fyrre år på og jagte din art, jeg har dræbt hundreder af jer.. gamle.. unge.. børn.. hanner.. hunner, med ild, skud, strøm, bomber, kniv, langsomt, hurtigt, psykisk, fysisk, jeg har skæret lemmer af hunde, for at få dem til og spytte ud.. jeg taber, ja, men i sidste ende.. taber vi alle, ligesom du lige gjorde.. det bliver begge..”
Hvis hun sagde noget, ville han ikke svare da han tog blæse lampen med bag hende, og et kling hørtes da han satte den fra sig, lyden af en lynlås da blev åbnet, hørtes, hun kunne mærke hans kolde arme lægge sig om hende, noget hårdt trykke imod hendes trusser, noget hårdt, langt og koldt, han holdt hårdt fat i hende, han kørte sine hjørne tænder imod en pulsåre omkring hals kraven, for og mærke to syle spidse tænder bide igennem huden, ned i pulsåren, samtidigt med trusserne blev trukket ned, det kolde kød tvang sig adgang til hendes kvindelige organ, dybt op i hende, han drak langsont imens han vuggede sine hofter, hårdt og rytmisk, hænderne da mærkede forskelige steder på kroppen, greb fat i hendes bryster, vred vorterne, knibe, tænderne i pulsåren, lemmet i hende, dette fortsatte i små 20 min, til noget varmt klistret noget kom ud af hans lem, og op i hende, for han trak sig væk.
Han sagde stadig intet, imens han tog blæselampen, for at skrue op for den, han gik langsomt imod hende, for at stoppe op, foran hende, hans lem var slapt og tæt på hendes mund, det var tydeligt hvad hun sku gøre, og blæselampen var et tegn på at ingen sjove lege sku ske, da han ville sætte ild til hende.

Hun vendte sit blik kort hen af mod billedet, som hun havde set fra tidligere, da hun kiggede rundt i rummet. " Hun er dit motiv.. ". Hun var næsten sikker nu, efter at ha set ham nærmest forsvinde i sine tanker og tåren. Han måtte ha mistet en eller flere til ulve, hvem vidste.. måske havde han haft en familie der var blevet myrdet af ulve og derfor jagtede han ulve nu, måske for at finde de skyldige eller også var han måske blot blevet sindssyg af savnet og nu skulle alle ulve bøde for enkelte ulves fejl. Hun huskede kort tilbage på da hun kom til at slå en ulv ihjel og hun kunne mærke skammen indeni, hvordan den spredte sig. Det havde aldrig været meningen. Hans vippen på sine fødder, fik et smil til at komme frem på hendes læber. Det tilfredsstillede hende tydeligt, at han var blevet utålmodig, så meget at han ikke mere kunne holde sin posh facade oppe mere, hvilket sikkert var et nederlag for så stolt en mand, som han fremstod som at være.

Da han begyndte om at snakke om sine mord og hvordan han havde gjort det, gav hun sig lidt på korset, mens hun prøvede at rive sig en smule mere løs. " Oh virkelig.. ". Dog forsvandt det flabet smil, da det var han sagde, at hun tabte og at hun ville få begge dele. Hun begyndte at bevæge sig ustyrligt, da han gik bagom ved hende med blæselampen, dog da hun så sig over skulderen og opdagede han stillede den, så hun undrende på ham mens hun kneb sine øjne en smule. Hun kunne ikke se helt om til ham, så hun vendte blot blikket frem igen, før hun hørte lyden af en lynlås. Hendes krop stivnede med det samme, i det hun sagde " Vent.. ". Hun mærkede derefter hans kolde arme lægge sig om hende, før noget hårdt trykkede sig mod hendes trusser, hvilket hun formodede var hans lem. " Please stop.. " . Hun mærkede hvordan grebet blev strammere i hende, før hun begyndte at rykke ustyrlig på sig selv. " STOP! ".

Hun mærkede hvordan hans læber berørte hendes hud, hvilket fik hende svagt til at rødme, inden hun mærkede tænderne glide ned i kødet af hende, såvel som hendes trusser blive revet af. " Argh! ". Hun bed tænderne sammen, før hun lukkede sine øjne og prøvede at fokuserer på rebene, prøvede at rive sig løs, men hun kunne ikke. Da han trængte op i hende, åbnede hun sine øjne af chok og gav et klagende støn fra sig af smerte, inden hun mærkede ham begynde at suge fra sig og bevæge sig. Hans hænder der udforskede hendes krop med sådan en brutalitet. Hun kunne mærke sine øjne blive våde af tåre, mens hun prøvede at bide smerten i sig. Det var den mest grænseoverskidende følelse hun nogensinde havde haft. Ydmyget.. forpint.. drukket af.. det var første gang hun var blevet bidt og da hun blev det, havde en følelse skudt igennem hende, af nydelse og direkte efterfulgt af smerte. Hun havde lyst til at skrige, men hun kunne ikke, som var hun lammet af frygt for hvad han mere ville gør hende, skønt det ikke kunne være værre end dette. Hendes stolthed var brudt, hendes krop brugt. Han fortsatte længere end hun havde regnet med og skønt hun ville hade ham, så kunne hun ikke benægte, at hans berøringer til sidst føltes godt, at hans stød op i hende, dulmede smerten fra tidligere af hans pinsler mod hende. " Mmh.. mm ". Hun prøvede at undertrykke sine støn, der så småt var ved at komme, mens tårerne gled ned af hendes kinder. Hun skammede sig mere end hun nogensinde havde gjort i sit liv.

Hun kunne mærke ham vokse inde i sig, mens hun selv var ved at nå grænsen. Hun prøvede at tænke på alt andet, men det var som om hun selv ikke mere var ejer af sin krop, som prøvede hendes krop at gribe ud efter alt form for nydelse den kunne komme til, selv vis det var for hænderne af selv samme mand, der havde tortureret hende tidligere. Da hun mærkede varmen af ham oppe i sig, udløste det hendes orgasme og hendes krop skælvede fra at han kom oppe i hende. Hun udstødte et højlydt støn af nydelse og smerte, før hendes underliv stoppede med at krampe af nydelse og hendes muskler begyndte at slappe af. Hun mærkede noget ned af sit ben, da han trak sig ud og begyndte at gå hen til blæselampen, for at tag den op og gå hen foran hende igen. Hun havde lukket sine øjne og tårerne var tydelige at se. Hun havde knuget sine negle så dybt ned i hendes hænder, at man kunne ane det størknede blod fra hendes negle, der havde gravet dybt ned i huden. Hun åbnede sine øjne langsomt og synet der mødte hende, fik hende til at trække sig en smule bagud, mens hun gav en lav knurren fra sig. Da hun så blæselampen ved siden af, forstod hun budskabet og så chokeret op mod ham. Hun havde aldrig troet at han ville gå så vidt.. og ligeså også fordi han hadet ulve så meget. Hun så vredt på ham, før hun mærkede sine tænder vokse en smule, men åbnede dog munden alligevel, og lukkede sine øjne. Hun kunne mærke væmmelsen sprede sig i hende og hvordan hun havde lyst til blot at bide, men hun holde dyret i sig tilbage. Hun følte sig afkræftet fra han havde suget blod af hende og hendes hals healede sig heller ikke super hurtigt som hun ville ha gjort tidligere, så stedet hvor han havde bidt hende, løb stadig en smule.

Han sad roligt, i sine egne tanker, tænkte tilbage på de gode tider, glade tider, han huskede stadig sin skabers, sin Mistress’s latter af glæde, han huskede hendes skrig, sorgen, vreden, han hørte hendes ord, han så på hende med øjne da så forpinte, forvirrede, ensomme ud, han sagde stille.
“Vi havde aldrig gjort nogen fortråd.. overhoved.. min Mistress og jeg levede af dyre blod, for at skåne andre, for at vise vampyrer ku være gode... dog.. mente nogle noget andet.. de kom om dagen, jægere, satte ild til villaen.. jagtede alle da ville flygte.. dræbte de uskyldige.. civile.. kokke, tjenere, gardnere.. deres børn.. hvor kvæg.. muntrede sig med de unge.. ødelagde dem.. vi kunne ikke slippe fra ilden.. hun reddet mig.. men brændte selv ihjel.. mim skaber.. min mistress.. har jagtet dem lige siden.. vent lige..”
Han så på hende nu, hans øjne var vred igen, for at rejse sig op.

Han overhørte hendes ord, hans øjne mødte hendes, for at gå igang med agten, han holdt hende fast, imens han drak af hende, langsomt og forsigtigt, han vuggede hårdt og rytmisk til, men da han kunne mærke hun langsomt tog imod det, blev han blidere, skubbede sig ud og ind mere blidt, nærmest kærligt, som om han ville have hun nød det,, imens hans hænder greb blødt nussede om hendes bryster ømt og blidt, kærtegnede hendes mave og lår blidt, da han kunne mærke hun kom, slap han med tænderne, blev lidt inde i hende og vuggede til al hans sæd var inde i hende, før han slap, for at kysse hvor han havde bidt, nærmest som en undskyldning.
Han stod foran hende, studerede hende, for at tage en silke klud og tørre tårene væk, før han sagde sørgmodigt.
“Det behøver ikke være sådan her.. fortæl mig hvad du ved, så..”
Han stoppede i sin sætning, for at slukke blæselampen, han stod nærmest stivnet, for at kaste blæselampen fra sig, han gav hende et hurtigt kys på munden, for at pakke sit lem væk, han løb over til et skab, for at gribe sin maske på vejen, trak den på, åbnede et skab, tog en skud sikker vest på, med magasiner i, tog en guitar kuffert ud, klikkede den op, han tog en britisk Enfield kamp riffel op, for at sparke et bord omkuld, for at lade sit gevær og tage sigte på døren, afventende.

- og lige uden for -

En gruppe varulve, med Green Rebels dødninge hoved på ryggen af deres veste, havde parkeret uden for, en bil og fire motorcykler, bevæbnet med forskelige automat våben, skull caps, skud sikre veste, og masker, Eddie brølede at de skulle åbne den skide dør, en transportable rundsav blev fundet frem, de stormede over for at begynde at skære døren op, man kunne lugte brændt stål og ild, larm og gnister inde og uden for, da gik et par minutter, og et stort hul i døren åbnede.
De løb over for at kredse om hullet, de ladte deres våben, for den første stormede ind, imens et brag hørtes og et kæmpe hyl.

Inden for havde Chad skudt varulven tre gange, to i hovedet og en i halsen, den unge ulv faldt død om på stedet, da blev råbt med irske accenter at fjenden var bevæbnet, et sekund efter blev et par røg granater smidt ind, og en tyk grå røg spredte sig, de stormede ind i dækning, for at skyde et regn af kugler efter fjenden, som besvarede ilden, i larmen fra våbene stoppede, hørte man Eddie råbe at fjenden sku overgive sig, de havde en masse folk på vej, og man havde tabt, røgen var stadig tyk.

Chad havde trådt i skygge figur, usynlig i mørket og røgen, for at komme frem foran hun ulven, han hviskede “til vi ses igen” kyssede hende, og forsvandt sporløs.
Da røgen var væk, stod varulvene forvirrede, hvor var fjenden? De gik forsigtigt frem, for at spænd over til Kiria, som de skar fri og mands opdækkede, de sagde det var en hals bombe, som en af dem fandt et lille sæt værktøj frem, for og rode i to minutter, og halsbåndet kom af.

Eddie satte sig på knæ foran Kiara, trak sit tørklæde ned og så på hende med en kæmpe lettelse, sagde roligt.
“Miss Kiara, de er i sikkerhed nu, Green Rebels er her”
Han omfavnede hende, med sine muskeløse varme arme, for og verbalt fortælle hende det var overstået, hun var i sikkerhed.

Hun mærkede silke kluden mod sin hud, før hun hørte hans sørgmodige stemme spørge hende. Hun ville ikke forråde de ulve hun kendte, hverken hendes fars klan, eller dem han kendte. Hun kendte en del klaner efterhånden, netop fordi hendes far var en alfa ulv, dog vidste hun ikke, at hendes far var blevet myrdet af en anden klan, netop den hun flygtede så desperat fra. Da han stoppede, åbnede hun øjnene og så forvirret på ham, før hun mærkede hans kys mod sin mund. Han havde ikke behøves at kysse hende.. eller tørre hendes tåre væk. Det satte tanker igang i hendes hoved.. var hun den første han havde forgrebet sig på, eller var hun blot en af mange?, men hvorfor kysset..

Hun fulgte ham med sine øjne, før hun så ham løbe mod skabet, gribe sin maske og åbnede skabet. Hun kunne ikke helt se så godt, eftersom den position hun havde, samt hun kunne mærke varmen i sin krop, som om han havde suget alt energien ud af hende, med det blod han havde taget fra hende. Hendes øjne studerede ham nøje, mens han gjorde sig klar til ham og så slog det hende. * Måske er det Eddie.. *.
Hun hørte saven der skar ind i bygningens forsvar, før en tyk lugt af stål og ild ramte hendes næse. Hun lavede en utilfreds grimasse, før hun så mod Chad og undrede sig et sekund over hvorfor hun havde tøvet med at sige noget.. indtil hun råbte " Han er bevæbnet! ". Hun ønskede ikke at der skulle ske ulvene noget men forsent. Hun havde tøvet og det havde kostet en ulv livet. Hun så chokeret på den døde ulv, før hun så vredt mod Chad. " Stop det!, der behøves ikke at dø flere! ". Da det var at der blev smidt røg granater ind, lukkede hun sine øjne og prøvede at se engang imellem, men det eneste hun kunne se var omkredsen af Chad og så glimt fra røgen af, hvor ulvene befandt sig i dækning af. Da hun åbnede sine øjne igen og så mod Chad var han væk, hvilket fik hende til at se panisk rundt... for hun vidste ikke om han ville slå hende ihjel inden han gik.

Da hun pludselig mærkede sit hoved blive løftet en smule op, mærkede hun ligeså også nogle bløde læber mod sine, der bar en svag smag fra hendes blod. Kysset varede længere end hun havde forventet og i ren reaktion bed hun ud efter hans underlæbe, inden det sluttede. Vis hun fik fat i den, ville han sikkert begynde at bløde en smule, hvilket ville resulterer at hun ville ende med at få noget af hans blod ind i sig.. men det var hun ligeglad med i denne situation.. vis ikke, ville hun blot mærke ham trække sig væk og se forvirret ud foran sig. Hans ord havde lydt ildevarslende i hendes øre. * han har ikke tænkt sig at slippe mig nu.. *. Hun kunne mærke sine muskler spænde og langsomt begyndte hendes øjne at lyse igen. Da røgen var væk, opdagede hun hvem der havde kommet til hendes undsætning og det var præcis hvem hun havde forventet også. Eddie. " Han er væk.. ". Hun prøvede at spytte smagen fra ham ud af sin mund, før hun så hen mod Eddie, rød i kinderne af flovhed men også af varme. Hun måtte lugte forfærdeligt af sved og blod, samt mandens duft og sæd. " Pas på halsbåndet.. det en bombe.. den syge fuck har gjort dette ved flere.. jeg tror dette er hvor han plejede at tag dem hen. Jeg ville undersøge området med yderst forsigtighed, vi kan ikke være sikker på, at han ikke har en eller anden form for forsvar, vis dette skulle ske ".

Da Eddie satte sig på knæ foran hende, så hun væk fra hans blik. Hun kunne ikke se ham i øjnene. Hun mærkede hvordan hun blev bundet fri fra korset og faldt med det samme sammen på jorden. Hun kunne ikke rigtig rør sig af udmattelse og smerte. Hendes ryg gjorde ondt når hun prøvede at bøje og strække sig. Hun mærkede hans omfavne arme og varmen i dem, samt hans ord. Hun lod sig synke mod hans krop, lænede sig ind i ham, før hun mærkede sig selv stille falde sammen, som om hele den mur hun havde haft blev brudt.. i det hun begyndte at græde lydløst i hans arme, før hun besvimede af overanstengelse.

Eddie havde sigtet så godt han kunne, i håb om at ramme fjenden, han havde osse prøvet at fange den unge han da var stormet ind og grunden den unges dumhed, var han død, hans mænd lukkede den dødes øjne efter kampen, de havde hørt Miss Kiara råbe fjenden var bevæbnet, imens kuglerne fløj rundt.
Chad havde hørt hende, var stoppet med og skyde, før han skød igen og da kom en høj banden og et råb om jeg er ramt men kamp dygtig!
Råb og banden fortsatte fra ulvene med flere skud fortsatte, han kunne ikke se, men håbede fjenden heller ikke kunne se, dette var dog ikke tilfældet og en ulv mere havde stukket hovedet frem, en kugle ramte hans hjelm og han kastede sig ned med en banden af er brøl.

Chad havde mærket bide, og det virkede faktisk til, at han los hende gøre det.
Eddie så på hende, med et trist smil, han sagde med sin dybe, grove stemme med irsk accent.
“Jeg er frygtelig ked af det, Miss Kiara at vi ikke fangede ham, vi får ham.. finder ham”
De så roligt på Kiara, de nikkede og tog sig sin tid, hans bombe expert så på halsbåndet for at påoege det har var noget højt avancerede lort, teknisk pis, han var ikke en amatør, de valgte dog ikke at røre noget, udover at lægge halsbåndet fra sig.
Eddie ville ikke tvinge hende til og kigge på sig, han fandt en lille pille, han vidste hende æsken, morfin pille, han omfavnede hende, for at holde hende tæt, ind til sin varme krop, stryge hende over håret, og da hun besvimede, løftede han hende op, for at bære hende ud i bilen, sætte hende på bagsædet, og lægge et tæppe over hende, han tog en walkie og gav et opkald til hans mænd at VIP’en var fundet, og sikret, en var faldet og en var såret, send læge hjælp.
Han satte sig ved siden af hende, lagde hendes hoved på hans skød, han kunne lugte sveden, blodet, sædet, duften af udød, ækle sata, to af hans mænd satte sig ind, for at kigge ud af vinduet, noget iagtog dem, eller faktisk en person, en person da var undsluppet sin skæbne.
Bilen kørte Afsted, for at køre imod hovedvejen, hvor de mødte de første 15 motorcykler, 8 foran bilen, 7 bagved, hårde gule øjne i mørket, bag køre masker af stof, imod insekter, alle med Green Rebels mærke, som eskorterede dem til klub huset.

- 10 minutter senere, ukendt lokalisering -

Bilen blev parkerede i en garage, motorcyklerne langs et hegn.
Området var muret med høj mur og pigtråd, sol lamper, og et kæmpe beton hus, med balkon og planter, Green Rebels mærker over alt, parkerings pladser, og en stor stål port, bevogtet af tre medlemmer, flere på tagene med rifler med sigte, en ambulance var ankommet, og Eddie steg ud med Miss Kiara i armene, flankeret af sine mænd, på vej ind i det store klub hus.
En masse gamle dags borde og stole, i midten, pool bord, dart skiver, en stor hjørne bar med alt hvad hjertet begærer, en væg med billeder af alle klubbens medlemmer, flere toiletter og bade, et lukket rum med skiltning kun adgang for fuld ryg, et træning rum med det mest basale trænings udstyr, og nogle flere private rum.
Eddie tog Kiara ind i et gæste værelse med et stort irsk flag på væggen, dobbelt seng, skrive bord og stol til med en computer, en blød læne stol, skuffer med tøj, og et spejl i menneske størrelse.
Han lagde hende i sengen, for og lægge dynen over hende, han tog en telefon og sendte bud efter en læge, til når hun var klar.

Langsomt begyndte hun at komme til sig selv igen. Nogle små klage lyde kunne blive hørt komme fra hende, før hun forsigtigt åbnede sine øjne, inden hun panisk satte sig op, da hun syntes at få øje på en skikkelse nær sig. Hun trak sig hurtigt bagud, mens hun skubbede sine arme mod det under sig, indtil det gik op for hende, at det var blødt. Hun så forvirret ned, da hun mærkede noget blødt mod sin forslåede krop og kolde hænder, en dyne og seng og et varmt rum. Hun trak dynen længere op over sig, mens hun nærmest krammede den tæt ind til sit bryst, før hun forsigtigt lod sit blik glide rundt, indtil det gik op for hende, at det var Eddie hun kunne se. Hun så skræmt rundt, i det hun trak sig længere ned under dynen og sagde med en hæs stemme " H-Hvor er jeg.. ". Hun havde aldrig været i Eddie´s hovedkvarter. Eddie var muligvis den eneste varulve han, hun nogensinde havde været rolig om, men det var også fordi han havde sådan en beskyttende aura omkring sig, som at man kunne regne med ham og at man kunne finde tryghed, hvilket hun også begyndte at føle, eftersom hun blødte mere og mere op, da det gik op for hende at hun var i sikkerhed.

Hun så tøvende på ham, før hun tog sig til sine læber og billedet af Chad kom ind i hendes tanker, hvordan han smagte og hans læber på hendes. Hun lukkede sine øjne, i det hun bandede indeni over at hun ikke havde bidt ham med sine ulve tænder, eftersom at han så sikkert ville ha været forgiftet.. noget hun kun havde kommet til at gør en gang, dog ikke med vilje... men hun havde bidt ham med sine normale tænder og kun lige i sidste øjeblik, så intet spyt af hendes, havde sikkert gået i det. Hun bed tænderne en smule sammen, før hun tog sig til hovedet og skar en grimasse. De høje lyde fra tidligere og blinkene samt den kraftige duft og de mange muskel spændinger.. havde ligeså stille krøbt op og givet hende en dunkende hovedpine. " Han må bo i Gaia. Han har stalket mig i flere dage, alle steder jeg har været, det jeg sikker på.. samt jeg ved hvordan han ser ud. Har vi en der god til at skitse?.. og Eddie, vis i finder ham, så RØR i ham ikke.. HAN ER MIN OG KUN MIN ". Hendes tone blev pludselig meget kold og hård, eftersom hun mente hvert et ord.. at han måtte intet lide, fordi den nydelse ville hun selv ha. " Selvfølgelig vis det ikke kan undgåes ". Hun trak en smule på sine skuldre og gav et lille tilfreds smil fra sig, før hun skulle til at skubbe dynen til side, da hun mærkede mellem sine ben, hvor klistret det føltes.

Hun begyndte så småt at ryste og lukkede sine øjne for en kort stund, før hun rejste sig op og faldt ned på sine knæ af udmattelse. Vis Eddie ville hjælpe hende, ville hun blot lade ham. " Har i et kar eller bad her.. ". Hun så håbefuldt på ham. Hun kunne ikke koncentrerer sig om at snakke for meget med Eddie, skønt hun vidste at der var en del de skulle snakke om, samt ha skrevet ned og gjort. Hun kunne ikke klare at tænke på noget lige nu, andet end smerterne og oplevelsen.. samt forvirringen over hvorfor han havde kysset hende.. og frygten for at han ville få fat i hende igen. " Er din pack okay.. ". Hun så oprigtigt bekymret ud da hun spurgte ham. Det var hendes skyld, at ha havde mistet en.. det var hvad hun følte i hvert fald.

Eddie sad roligt, han havde stillet sin riffel op af væggen, hvor han hurtigt kunne få fat på den, han ventede stille og roligt, ingen stress, han sad og tænkte på de øjne han havde set, aldrig om han havde set så hadefulde øjne, han fik en hel kuldegysning i kroppen, før han klappede sig på kinderne, han så på Kiara da hun vågnede, virkede panisk, hans øjne mødte hendes med et uroligt skær i dem, han satte sig på senge kanten, for at lægge en hånd på hendes, han sagde ganske blidt og varmt.
“Du er i Green Rebels klub hus, her er en masse folk og de er kamp klar, du er i sikkerhed”
Han sad roligt med sine øjne rettet imod hendes, han smilte varmt til hende.
Man kunne høre lyden af døds metal fra trænings rummet, prusten da de trænede, banden på irsk når de sloges, duften af ege træ, og røg, fra dem da røg i baren, latter, osse lyden af skyd fra skyde banen, såvel som snakken uden for døren, da snakkede om en koncert med et metal band de sku høre, det var tydeligt de holdt vagt.

Eddir sad roligt og kiggede på hende, med et venligt smil, han sagde blidt.
“Du får adressen på papir, så du kan finde her hen, og et telefon nummer du kan ringe til, samt et par ulve med dig til din klub og private sikkerhed, til vi finder det afskum”
Det var tydeligt ikke et forsøg på forretning, men en varulv til en anden, imod en æld gammel race fjende.
Han så hende tage sig til hovedet, han rakte hende en morfin pille, han så roligt på hende ved hendes ord, han svarede hende roligt.
“Vi hae eb til og skitse, hun vil se dit når lægen har set til dig, og fanger vi ham.. er han din, bare husk.. nogle går ind for øje for øje, tand for tand, men Green Rebels dækker din ryg”
Han grinte en varm, kærlig latter, for at sige blidt.
“Bare rolig, vi skyder ham i knæbasserne, så løber han ingen vegne”
Han så roligt og venligt på hende, han så hende sætte sig op.

Han rejste sig op sammen med hende, han så hende osse stejle, for at gribe hende, han så venligt på hende, han sagde blidt.
“Det er allerede klar”
Han løftede hende op i sine arme, for at gå imod døren, sparke til den to gange, den blev åbnet og et par unge ulve mødte hende, de så bekymrede på Kiara med kærlige øjne som kun venner kan have, de fulgte med Kiara og Eddie til bade værelset, for at åbne døren, tænde lyset og tjekke rummet, for at gå ud, Eddie gik ind med Kiara, et varmt kar bad var klar, sæbe, balsam, skrubbe klud, han satte hende blidt på en skammel og spurgte.
“Skal jeg gå ud imens du bader?”
Han så på hende tøvende med et lille sørgmodigt smil.
“Will er okay, et skud i skulderen lige ved siden af vesten, han må gå med skinne en tid men han er stærk, han praler allerede over for hunnerne om hvor en hård kartoffel han er men.. vi mistede Cian.. han døde øjeblikkeligt, skud til hovedet.. hans familie er underrettet.. hans kone tog det ikke så pænt.. de venter sig”
Han så helt trist ud, men smilte så igen, sådan var deres liv, det vidste enhver af dem helt ind til benene.

Hun mærkede den varme hånd på sin og så flovt op mod Eddie. Flov over at han skulle rør hende, når hun var blevet besudlet på den måde. Hun veg sit blik væk fra ham og lyttede til hans ord, mens hun også lyttede til omgivelserne, skønt hun prøvede at ignorer hvad der var rundt om dem. Det gav hende en varm følelse at høre de forskellige stemmer, samt at være i noget hvor hun følte, at hun var omgivet af sine egne, skønt de ikke var hendes pack, men at være omgivet af varulve var en dejlig følelse for hende, eftersom hun var blevet forvist af sin far og ikke selv havde valgt at forlade sin tidligere pack. Da det var han smilede til hende, gengælde hun hans smil med et lille et, før hun nikkede bekræftende til det med at hun ville få adressen der til, samt folk og et nummer hun kunne ringe til. " Hvor meget skal du have for det.. ". Hun så afventende på ham, dog hans blik sagde tydeligt noget andet, men hun valgte dog alligevel at give ham muligheden for at sige, at hun skulle give noget.

Da han rakte hende morfin pillen, rakte hun langsomt sin hånd frem, før hun tog imod den og lagde den på sin jordbær røde tunge, inden hun slugte den, mens hun kneb sine øjne sammen af væmmelse over pille smagen. " Har du noget vand ". Hun hostede kort og lød lidt hæs igen, men fik dog hurtigt sin stemme tilbage til normal. Hun nikkede svagt da hun hørte hans ord. Det beroligede hende en del, at hun havde dem ved sin side, at de ville gør så meget for hende, men hun forstod det ikke helt, ikke andet end at de havde en kontrakt sammen, men derfor var det dog alligevel ikke hans job at beskytte hende, uden for arbejds tiderne, ikke før nu i hvert fald. Hun så tøvende på ham, da det var hun kom i tanke om at han nævnte doktor, før hun svarede " Please.. jeg.. jeg har ikke brug for en ". Hun lukkede sine øjne en smule og tænkte på den måde manden havde berørt hende. Hun tog forsigtigt sin hånd til sig, eftersom Eddie´s berøring fik hendes hår i nakken til at rejse sig.

Hans varme latter, fik hende til at grine en lille smule, da det var han sagde at de ville skyde ham i knæbasserne. Hun prøvede at rejse sig men mistede hurtigt balancen, før hun mærkede hjælpen komme til hende, med Eddie der greb hende. Hun så tøvende på ham, før hun kiggede ned i jorden og mærkede igen sine øjne blive fyldt med tåre. Da han sagde det var klar, nikkede hun svagt, før hun gav et lille piv fra sig, da han tog hende op i sine arme. Hun holde sig tæt ind til ham og så flovt ind mod hans bryst, før hun hørte døren blive åbnet efter hans spark. Hun følte sig ikke utilpas ved situationen, men alligevel fik hendes stolthed nogle hak, samt hun var ikke van til at blive båret, så det føltes så mærkeligt for hende, at der var en der passede sådan på hende. Hun så forsigtigt op mod ham, før hun lod sit blik falde på nogle unge ulve. Hun kunne ikke glemme Chads ord.. at han ledte efter varulve og klaner.. myrdede unger såvel som voksne. Hun knugede sine hænder en smule og spændte i sin krop ved blot tanken om, at vis han fandt dette sted og gjorde dem noget.

Da det var hun blev sat ned på en skammel, så hun forsigtigt op mod Eddie. Dette var nok første gang hun ikke havde bandet og svovlet af nogen, især en hanulv, men Eddie var anderledes, der var bare noget over ham?, måske var det fordi han var en alfa, eller måske var det blot hans natur. Han virkede mere som en leder, end en streng alfa, der troede den ejede alle og enhver.
Da han spurgte om han skulle gå ud mens hun var i bad, så hun tøvende på ham, før hun rystede på hovedet og tog fat i hans arm. " Nej please bliv ". Hun turde ikke være alene, ikke lige nu. Hun slap ham blidt, før hun hørte hans ord omkring Will.. dog blev hendes ansigts udtryk helt anderledes da hun hørte om Cian.. hun så sørgmodigt på Eddie, før hun brød ud i gråd. " Undskyld.. ". Hun begyndte så småt at hulke, før hun prøvede at tørre sine tåre væk, ligeså hurtigt som de viste sig. " Det min skyld.. ". Hun følte sådan en skyld og kunne ikke forstille sig, hvordan det måtte være at miste en man elskede og så endda når man ventede et barn sammen. " Det modbydelig svin! ". Hun vrissede og kunne mærke hvordan hun spændte i alle muskler.. vis det ikke var fordi hun var så afkræftet, så ville hun sikkert ha forvandlet sig på stedet.

Hun følte skyld over at ha nydt at blive berørt af vampyren, samt skyld over at ha gengældt kysset, som om hun var ved at falde for sin fangetager, falde for den nydelse han havde givet hende. Hun var overbevist om at det var bidet og sexen efter torturen der havde gjort hende sindssyg. Smerte og så nydelse, samt så vidt hun huskede, så havde hun hørt om folk der var blevet afhængig af vampyrs bid, som var det stoffer for dem. Hun sukkede svagt, før hun forsigtigt rejste sig vaklende op, inden hun begyndte at tag sin kjole af. Hun så ned mod karret, inden hun blidt sænkede sin nøgne krop ned i det, mærkede hvordan vandet omfavnede hende, indtil hun var nedsunket i det til skulderne. Hun så med et ulykkeligt blik mod Eddie, i det hun tøvende spurgte " Har du nogensinde.. holdt nogen fanget og tortureret dem.. ". Hun ville vide det, men mere for det spørgsmål der ville komme bagefter. " Jeg kan ikke tag imod den her hjælp gratis Eddie.. du har allerede gjort så meget for mig ".

Han så ganske blidt på hende imens han holdt hendes hånd, han håbede at hun ville kunne finde ro dette sted, han vidste ikke om dette var for overvældende, han så roligt på hende imens hun spurgte om en pris, hans folk sku stadig have løn, men deres våben salg gav en fyrstende indtjening hos de lokale bander, dette valgte han dog ikke at fortælle hende, han sagde en pris da var så lav at nogle ville tabe hovedet, en absurd billig pris, han så på hende med et smil.
“Hva tænker du?”
Han sad blidt på hende, for at række hende en flaske vand til og skylle pillen ned.
Han smilte lidt over hendes reaktion til pillen, han sagde ret muntert.
“De smager hæsligt, ikke? Man vænner sig til det”
Han sad roligt, tænkte på nogle af de gange han havde fået morfin efter burkampe, han sukkede stille ved de gamle minder.

Han stod roligt med Kiara lænet op af sig, da han havde løftet hende op, og hørte hun ikke havde brug for en læge, nikkede han roligt, han havde ikke prøver og holde fast i hendes hånd, men lod hende gøre som var bedst for hende selv, son hun nu kunne, han kunne fornemme hende blive anspændt, han så spørgene på hende, imens de var gået forbi trænings rummet, hvor hun ville kunne se varulve svede i bar overkroppe, torve af muskler og six-packs, mange af dem havde ar efter kampe, bide mærker, ar efter skud og knive, granat splinter, nogle ulve gik forbi, det var tydeligt disse ulve mente forretning og nærmest var en milits, hårde folk, flere af dem trådte til side for Eddie, med venlige og høflige blikke på Kiara.

Eddie så roligt på hende, med et venligt blik, han tog sin vest af, med mærkerne på venstre, President, med teksten Chapter 2, på den siden RFFR, top mærke med Green Rebels, bunden Irland, midten var et ulve kranie med grønne farver.
Han lynede sin hvide grå trøje op, tog den af, som afslørede et pistol hylster, en sort tank tæt top, da intet gemte til fantasien, hans arme var muskuløse og tykke, med diverse ar, hans hænder bløde med ru mærkede knoer, tegn på en da har sloges meget, flere mærker efter en lang tid i hans miljø, det mest var nok et bid hen over hans højre skulder, det havde gjort ondt, hårde skulder muskler og mave muskler, han lignede en da var klar på alt.
Han så blidt på hende, han nikkede roligt til hende, med et venligt smil, han så dog sørgmodigt ud ved tanken om Cian, han lagde blidt en hånd på hendes kind, nussede hende blidt og sagde kærligt men bestemt.
“Cian vidste hvad han gik ind til, han sku være stoppet, men Det IKKE din skyld, Kiara, du kunne intet gøre, vi vil dog tage os af hans kone og ufødte barn”
Han så blidt på hende, svarede ikke på det med modbydelige svin, hun kendte hans holdning til fjenden, han så roligt på hende med et beroligende blik.

Han stod blidt og ventede på hende, hørte sukket, for at støtte hende så godt han kunne uden at røre for meget ved hende, han virkede uanfægtet af hendes nøgne krop men han var en han og da kom et lille kig i ny og næ, han satte sig ved siden af hende, han hørte spørgsmålet og svarede med noget helt andet, undgik spørgsmålet.
“Er vandet for varmt? Og mad Mor har lavet et varmt måltid mad til dig, så snakker vi om hvordan vi tackler det her, kender du Loch Ness whisky? Du trænger til en stiv drink”
Han så blidt på hende, med et lille smil, hørte hendes smil, han gentog den vanvittige lave pris, for at smile til hende, han nikkede at han mente det alvorligt, han sagde blidt.
“Kan du hjælpe os med noget, så skal jeg nok sige til, hvad siger du til det? Selfølgelig med vores lønning, vi skal stadig spise, vi nogle store hanner”
han grinte muntert og spændte sin yderst velformede biceps, med et varmt smil.

Hendes blik gled oppe fra og ned af ham, som han begyndte at tag det meste af hans tøj af, så han stod iført en tank top til sidst og hans bukser, samt pistol hylster. Han var et syn, det måtte hun give ham, dog veg hun blikket væk igen. Hun forventede at han var alfa for klubben, eftersom der både stod president på hans vest, men ligeså også den ydmyghed de andre havde vist for ham, samt hvor leder agtig han opførte sig. Hun var glad for hans hjælp ned i karret, før hun studerede hans ansigt en smule, inden hun mærkede hans hånd på sin kind. Hun veg sine gyldne øjne væk fra hans, mens hun mærkede hans blide nussen mod hendes hud, inden hun hørte den kærlige stemme der fulgte efter. " Jeg vil gerne træde ind og støtte med fader penge. Bed dem om engang, når der gået noget tid, at give mig hendes konto oplysninger, så jeg kan overføre et månedlig beløb ". Hun ville ikke ha, at der var en kvinde der led så meget på grund af hende. Hun var blevet for at støtte andre kvinder, samt hun elskede børn, det var blot et instinkt der lå i hende så dybt.. og selvom han sagde det ikke var hendes skyld, så følte hun den.

Da han undgik hendes spørgsmål, hævede hun blot det ene bryn en lille smule i undren. " Vandet er perfekt tak. Og det lyder dejlig nok, og nej jeg tror aldrig nogensinde jeg har smagt whisky faktisk ". Hun havde aldrig haft muligheden for at smage det, fordi hun altid havde holdt sig til rødvin og hvidvin, samt rosé og champagne, de lidt mere blide og søde sager. Hun gav et lille grin fra sig, da han smilte til hende og gentog prisen igen. " Okay okay, men please.. vis der er det mindste ". Hun vidste at hun ikke bare kunne smide penge omkring sig, ikke endnu i hvert fald, men hun ville utrolig gerne hjælpe dem, efter det de havde gjort for hende.

Da det var han spurgte om hun kunne hjælpe dem med noget, så hun undrende på ham, før hun nikkede forsigtigt og sagde " Selvfølgelig med jeres lønning.. ". Hun bed sig en smule i sin underlæbe og lukkede sine øjne, da hun slap sin underlæbe igen med de perle hvide tænder. Hun lod sin krop synke ned i vandet, før hun sagde " Er du alfa af Green Rebels egentlig? ". Hun så tøvede på ham, med kun sine øjne op over vand, mens hendes hår var gled ud af, smukt læggende ved vandets hvide overflade fra boblerne. Hun tog blidt fat i skrubbe kluden, før hun begyndte at skrubbe sin hud. Hun kunne mærke sin hånd krampe lidt, samt hver berøring fik hende til at huske mandens. Hun lukkede sine øjne og begyndte at skrubbe så hårdt mod hendes arm, at den blev rød til sidst og blod begyndte så småt at komme frem. Hun kunne ikke tag det, hun følte sig ulækker.. ulækker for at ha nydt det til sidst, for at ha længdes efter mere, for at ha nydt hans sidste kys. Hun mærkede vreden stige i sig, før hun mærkede sine tænder træde frem, hendes negle glide ud og hendes øjne gløde. Hun gjorde alt hun kunne for at holde sig i skindet.

Han så blidt på hende, mødte hendes øjne, han vidste hun havde kigget, for at blinke en enkel gang tilbage, for at lade hende vide, hun selv var en rigtig lækker sag, han sad helt roligt, han tænkte på hvordan han skulle fange denne vampyr, dette bæst, han tænkte osse over hvad der var sket, hvad han havde gjort ved Kiara, var kun efterladt i hans tanker, han bed kæberne sammen, for at slappe af igen, han så blidt på hende ved hendes ord og fjernede hånden igen, lyttede til hendes ord, med et lille smil, han sagde kærligt.
“Du er en god hun, fortsæt med det, og vi kan aftale nogle af de penge du betaler os, går til dem, hva siger du til det??”
Han gav hendes skulder et blødt lille klem, imens han sad ned ved siden af hende, med et blødt smil, han sku nok sørge for Cian’s kone og barn, om det var det sidste han gjorde.

Han så helt lettet ud, da Kiara ikke forfulgte hendes spørgsmål, han ville nødig lyve for hende, men visse ting var gjort, sådan var hans branche, den var hård og kun de stærkeste overlever, sådan havde de vokset sig store ig i stort antal.
Han hørte hende, for at sige blidt.
“Det glæder mig, tænker vi en stiv drik og en god portion mad, kan du lide Sheperd’s pie, den er god, godt med får og løg, passer godt til whiskyen”
Han smilte glad, han nikkede til hende, det var den pris de ville have, han sagde muntert og tilfreds.
“Vi kan hjælpe hinanden, vi kan prøve og få din klub op og køre, så det helt i vinkel, så sørge vi for fornødenheder, bare ikke spørg hvor det kommer fra, deal? Men så vil vi have et bord specielt til os, og vi drikker til, hvorfor ikke bruge vores penge hos dig? Så får vi en god bummer på”
Han grinte muntert, hun var en ung klub ejer, hun kunne altid bruge hjælpen, hun var af samme race, de kunne lige så godt hjælpe hinanden.

Han lagde en finger på hendes læber, ikke mere forretning, hun skulle komme sig, han lænede sig tilbage med et roligt suk, han sagde ganske blidt.
“Nej, Vores Alfa er min kone, Willow, jeg er President for vores Mc klub, fordi jeg er den mest respekterede han, jeg blev valgt ved afstemning i vores afdeling, vi er afdeling to, vores moder afdeling er i Beltfast, jeg bestyre visse forretninger, hun bestyre en strip klub, hvor vi holder til, The Temptations”
Han sad roligt ved siden af hende, fulgte hendes bevægelser, da hun begyndte og bløde, stoppede han hende blidt, tog skrubbe kluden, for at skrubbe ganske blidt og forsigtigt men bestemt, han klemte hendes skulder blidt, for at minde hende om hun var i sikkerhed.