A little distraction

Hun havde brug for at komme lidt væk fra palæet. Væk fra Lion og Jamie. Hun havde sin mobil i lommen på lyd, i tilfælde af Anastasia kom med nogle opdateringer eller at Reginald skulle finde på at ringe til hende. Det var sent, men hun kendte rektoren på akademiet - eller i fremtiden gjorde hun i hvert fald. Så hvis hun nu kunne liste sig ind på Levis kontor, så kunne hun sove der i nat. Mariella havde nok mest bare brug for en aften alene, hvor hun ikke behøvede at tænke over, hvordan alle de andre måtte føle omkring de ting der forgik. Hun havde benyttet sig af sin træning af skygge manipulation til at trænge igennem akademiets vægge, og stod netop på gangen til værelserne. Hun bevægede sig ned af gangen, og nød stilheden overraskende meget. Alle burde være i seng nu eller i hvert fald blot på deres værelser. Selvom hun vidste at det langtfra var alle i verden som benyttede sig af regler - hun var ikke just selv en mønsterborger. Lyden af fodtrin fik hende til at dreje rundt om et hjørne for at gemme sig til personen havde passeret. Det var til hun genkendte personen bagfra.
"King, what are you doing?" Hviskede hun og gik frem for at give ham et dask på armen - kun for at glemme at de ikke havde det venskab de havde før i fremtiden. "Sorry."

At gå rundt på skolen om aften var blevet lidt af en vane for ham, selvom at han ikke måtte. Men helt ærligt, han var 20 år, burde han ikke have lov til at bestemme lidt selv? Han hade når folk prøvede at bestemme sådan noget, nok også en af grundene til at han var begyndt at snige sig omkring, bare for at være lidt på tværs.
Han gik lidt i sine egne tanker på vej tilbage til sit værelse, han var klar til at få sovet lidt, måske lave nogle lektier før han valgte at lukke øjne helt.
Uheldigt nok kom der en lidt for høj overrasket lyd fra ham, da en stemme lige pludselig kom bag fra ham, lige som han var på vej ned af gangen mod sit værelse. Hans hjerte gik nærmest i stå, han troede det havde været en lære og han var busted, men stemmen tilhørte ikke nogen lære han kendte.
Han vendte sig hurtigt om og kiggede med store øjne på pigen foran ham.
Der var noget... bekendt over hende? Det tog ham et par sekunder før han huskede tilbage til dengang hun havde redet ham. Hans blik blev spørgende som han lagde hovedet en smule på skrå.
Huh... You again, Mariella right? han kunne huske hendes navn, det var ikke et navn man høret hver dag. Hvad pokker lavede hun på akademiet? Han havde da ikke set hende før gående rundt og han havde ellers set alle sammen efterhånden. Han kendte i hvert fald de fleste ansigter.
Haven't seen you around the academy before, what are you doing here? spurgte han nysgerrigt. Den måde hun sneg sig rundt på, han havde jo slet ikke set hende som han gik forbi, så noget sagde ham at hun ikke hørte til der, at hun ikke burde være der. Han hævede et bryn af hende og lagde armene over kors. Hvad lavede en teenager ude på sådan et tidspunkt, det var lige som sidst. Hvor pokker var hendes forældre henne? Seriously girl, where are your parents. You are always out in the evening? Der var noget spøjst ved hende og King fandt det egentlig ret sjovt. Sjovt nok til at han gerne ville vide mere.

Hun rullede stille med øjnene som han genkendte hendes navn. Hun havde det med at give folk et eller andet indtryk, godt eller dårligt var aldrig til at vide.
"Yup," svarede hun og kneb øjnene en anelse. Mariella tog en dyb indånding da han spurgte, hvad hun lavede på akademiet siden han ikke havde set hende før. Hun trak lidt på den ene skulder før hun svarede ham.
"Casually breaking into the academy.. It's been a few times to many.. maybe I should just sign up for a class or two," kommenterede hun halv overvejende. Mariella rystede på hovedet af ham i et fnøs, som han nævnte hendes forældre -igen præcis som sidste gang. Hun burde ikke være ude på det her tidspunkt?
"Oh shit, I forgot.. you are the fun police," kom det en anelse dramatisk fra hende som hun lagde armene over kors. "If you most know. My moms are back home, most likely sleeping. My father.. most likely sleeping too.. or something. Depends. Do you want to know what my brother is doing as well? Because I really don't have any clue," svarede hun med et lettere smørret smil på sine læber og løftede et bryn af ham.  
"I like the evenings, its mysterious, quite and darkness has always had a fun pull on me," hun gav ham et skævt smil. "Why are you walking around the halls after bedtime?" Spurgte hun med et drillende lille smil.
"I'm not judging you.. but then you should stop questioning my actions," påpegede hun og rev ham ind til væggen ved siden af sig som hun hørte en lyd. Mariella løftede en finger op mod sin læbe.
"Stay quite," hviskede hun stille og så underviseren passere dem. Mariella gemte dem mere eller mindre i skyggerne til underviseren var væk.

Han havde aldrig hørt om en teenager som faktisk ville bryde ind på en skole flere gange? Hun var virkelig noget for sig selv, det var vel også noget han huskede ret godt fra sidste gang. Samme attitude og smarte bemærkninger. What's so good about here, that you want to break in? sagde han med et grin.
Nu var det hans tur til at himle. Denne pige havde seriøst et attitude problem. Ikke at han ikke selv havde et, men han kunne holde sig selv ud.Det var dog svært for ham at håndtere en der var yngre end ham selv, der havde sådan en attitude. Kæk og hurtig i replikken.
Do you always have this attitude? spurgte han, løftede begge øjenbryn lidt halv provokerende mod hende.
Han rystede på hovedet og gav en latter fra sig, som hun spurgte hvad HAN lavede ude på gangene. Hun havde ret, det var efter deres sengetid, det var langt efter hendes sengetid også. King var 20, han kunne bestemme selv, det kunne en teenager ikke!
I'm older than you, I don't really need permission to go out sagde han og trak på skuldrene, kopierede hendes irriterende drillende smil.
Han kunne til at svare hende tilbage, da han pludselig blev trukket ind mod væggen og han lidt efter så en lærer gå forbi dem. Han kiggede lidt efter læreren, undrende, indtil han så tilbage på Mariella.
Well either she is blind or you have a gift sagde han og trak sig væk fra væggen kiggende på hende.

"Attitude? Oh, this is just my usual level of sarcasm, try and see if you can keep up," svarede hun igen forholdsvis hurtig. Hun rullede med øjnene endnu engang som han pointerede at han var ældre end hende.
"Might be true, but what if I'm another old soul in this universe? Ever thought about that?" svarede hun stille og roligt med et kæk smil på læben. Dog sagde hun ikke mere før efter underviseren var gået forbi dem. Mariella så op på King som han nævnte at hun mon havde en evne.
"I have a lot of gifts darling, stay around and I might just surprise you," pointerede hun så før hun trådte væk fra muren igen.
"You hungry? Is there any good food in the cafeteria?" Spurgte hun efterfølgende lidt overvejende og lagde armene overkors. "Or we can hit the town, but something tells me - that If I suggest that, you are gonna bother me with another, im older than you speech.. and I don't really feel like throwing a punch in your face.. so please stop asking me that.. okay?"  

More like a defense mechanism. mumlede han stille, lavt men ligeglad hvis hun nu kunne høre det. Der var ingen teenage pige som ville bryde ind på en skole hun ikke gik på, for at stjæle noget, det var tydeligt at hun flygtede et sted hen, men hvorfor vidste han ikke og heller ikke fra hvad. Han kunne nu godt forstå det, bare for at komme væk fra alt hvad der gik en på, man havde brug for luft, om det så var det hun havde brug for.
Old soul, my ass. So childish svarede han lige så kækt tilbage, med et provokerende blik.
Han grinte bare lavt af hendes svar. Mange evner, tsk, denne pige var virkelig selvsikker i sin måde at tale på.
What makes you think I will stay around for long? sagde han og himlede endnu engang af hende. Pigen blev dog mere og mere interessant, selvom han fandt hende utrolig... irritende, så var det ikke fordi at det drev ham væk fra hende, han fandt det blot sjovt.
Han fnøs hånligt. You make it sound like I would actually allow you to punch me sagde han med et løftet øjenbryn. King var ikke på nogen måde aggressiv, han søgte meget sjællendt til vold, men han kunne sagtens forsvare sig selv hvis det var nødvendigt. Som om han nogensinde ville lade en teenager slå ham, aldrig i livet.
Han sukkede tungt, det var tydeligt at det ikke var muligt for ham at få hende overtalt til at tage hjem, sikkert nogle problemer pigebarnet flygtede fra, hvad vidste han ikke rigtig.
There might be leftovers from todays dinner. sagde han. Ikke at han selv var særlig sulten, han havde spist med resten af skolen, men hvis hun var kunne han vel godt tage med. Hun var... en anderledes person.

More like a defense mechanism, hun valgte ikke at kommentere på hans mumlen. Generelt provokeret han hende, og det irriterede hende. Men hun havde helt glemt hvordan de egentlig rigtig havde mødt hinanden tilbage i hendes tid. Hun havde ændret på tiden, så udfaldet af deres relation nu - ville have betydning for deres relation i hendes tid.
"If you have died once.. you shall live like there is no tomorrow," pointerede hun mere poetisk end hun havde tænkt sig. Dog var det rigtigt. Hun havde oplevet døden, gået igennem helvede og været udsat for dronningen af helvedes 'spil' i håb om at komme tilbage til livet. Listen over ting hun flygtede fra var lang, men den øverste på listen blev ved med at følge hende. Hende selv.
"I don't know. I'm excellent company. I have good humor, great hair - what is there not to like?" Spurgte hun som hun lagde hovedet en smule på skrå.
"You know.. its not always about allowing - haven't you been listening. I tend to do things that people don't allow me," svarede hun og løftede lidt på det ene bryn, hvorefter hun trak på skulderen.
"Leftovers.. hmm, what did you have? Not that I am a picky eater.. I just happen to know, that there is food served for the different species.. My friends father is the headmaster of the place .. so," fortalte hun og trak let på skulderen. Mariella rystede lidt på hovedet før hun bevægede sig mod trapperne ned til gangene, og hen mod kantinen. Hun kendte vejen, men det var heller ikke hendes første tur på akademiet.