Not again... - Lilianna

Sted: Foran skolen.
Tid: Ved cirka 6 tiden.
Vejr: Solen er ved at gå ned. Lidt vind.
Omgivelser: Få elever hist og her.

Alicia sukkede irriteret over hendes brændende hovedpine. HU havde haft det sådan hele dagen, og det var kun blevet værre og værre. Opgivende satte hun sig ned på jorden. Den våde jord satte sig på hendes sorte bukser, og hendes krop blev hurtig gennemfrossen. Igen, igen, igen, sad hun alene på jorden, og kiggede ned på det våde græs. Denne rutine var efterhånden blevet en vane. Alicia havde tit brug for at tænke. Tænke over alle verdens problemer, og om hende selv. Det store problem var så lige, at hun normalt aldrig havde positive tanker i hovedet. Hun tænkte på hvorfor hun var her. Hvorfor hun havde fået en chance til, og hvorfor hun ikke var en falden engel. Selvom engle var blevet 'skabt' af Gud, var det åbenbart ikke alle som troede på ham. Måske var Alicia den eneste der ikke gjorde, men der var nok mange engle i verden. Måsker er der faktisk en som Alicia. En som ikke forstår. Men mens Alicia sad der, blev hendes hovedpine bare værre og værre. Tilsidst havde hun lyst til at skrige, hvilket hun gjorde. De nærmeste elver var over 300 meter væk. Skriget lød velkendt i hendes øre, hvilket nok var fordi hun tit gjorde sådan når smerten blev for meget. Alicia kunnne aldrig drømme om at skade sig selv. Hun havde aldrig forstået menning. Selvom hun følte en slem smerte hver dag, synes hun alligevel det var dumt. Derfor prøvede hun altid at få tiden til at gå. At skrige var en af de ting hun brugte sin tid på. Hun var efterhånden blevet ret god til det. Hovedpinen i Alicias hoved bredte sig ned til hendes øjne, og hun begyndte langsomt, at forstå hvad der skete. "Ikke igen..." mumlede hun, og rejste sig hurtigt op. Hun løb lidt væk, og sørgede for at der ikke var nogen i nærheden. Noget inde i hende ændrede sig, og hun var i forfærdelige smerter. Hendes lukkede øjne begyndte at blive lidt blodsprængte, at røde tåre løb ned af hendes kinder. Hendes øre begyndte at høre stemmer, og hendes sind blev trukket ind i det smertefulde minde.

Lilianna havde brugt det meste af dagen på at læse op til en prøve i en af hendes fag. De i hendes time havde fået fri resten af dagen til det og hun havde sat inde på hendes værelse hele dagen. Hendes roommate havde været på ferie og det ville hun være resten af ugen ud, så hun havde værelset alene.

Dog var hun blevet godt skør af alt det hun skulle læse, så hun havde brug for luft.

Der stod hun så imens hun nød den kolde vind og et skrig brød igennem hendes stilhed. Hun kiggede rundt og så en pige som løb ind i skoven og hun gættede hurtigt at det sikkert var hende som havde skreget.

Lily satte i løb og stormede efter pigen, som hun slet ikke have set før, hun var sikkert ny..

Da hun endelig nåede op til hende, gik hun roligt frem og rakte ud efter pigens skulder.

”Hey.. Er du okay?” Spurgte hun blidt og greb hendes skulder med hendes varme og slanke hånd.


På klædning: http://women-outfits.com/wp-content/uploads/2014/02/Plus-Size-outfit-Neutral-Winter.jpg

Det hele var ret så forvirrende. Alicias hoved brændte stadig, og det blod der lå i hendes øjne, fik dem til at svige. Det her var et slemt minde, det kunne Alicia allerede mærke nu. Hun tørrede fustreret blod tårene væk fra hendes kinder. Det begyndte at blive meget varmt rundt om Alicia, og hun forbandede sin ene evne. Faktisk dem begge.

Hun gispede forskrækket da en hånd blev lagt på hendes skulder. Selvom hendes nysgerrighed sagde at hun skulle se hvem det var, fortalte fornuften hende at det nok var dumt. Hvem ville ikke blive bange hvis de så en pige, hvis øjne blødte. Hun rejste sig op, og kunne tydeligt mærke at mindet ville komme om et par miutter.

"Du må hellere gå..." mumlede hun til personen, og gik længere væk. Hun havde stadig ryggen til, eftersom hun ikke turde at vende sig om.

Hun prøvede igen at tørre hendes øjne, men det gjorde det hele meget værre. Hun skreg igen, men denne gang af fustration.

Lily stod lidt og så efter pigen, hun sukkede dybt og vidste virkelig ikke hvorfor hun spildte tid på dette? Dog tog hun sig sammen og fulgte efter pigen.

”Hey tøs, stop lige ikk’?” Sagde hun højt og gik efter hende, før hun igen noget at indhente hende. Hun greb fat i hendes skulder, lidt hårdere denne gang og vente hende om, så hun så blodet.

”Hold da op..” mumlede hun lavt, dog tog hun bare en serviet og begyndte at tørre blodet væk for pigen.

Alicia kunne tydeligt høre irritationen i stemmen, og fandt hurtigt ud af at det var en pige. Endnu en gang blev en hånd lagt på hendes skulder. Men lige da hun skulle til at ryste den væk, vendte hånden hende om.

Alicia gispede forskrækket, og kiggede hurtigt ned i jorden. Pigen havde åbenbart en serviet, hvorfra vidste Alicia ikke, men hun havde en. Pigen begyndte at tørre blodet væk, med den allerede røde serviet. "Det der hjælper ikke... Det stopper først når jeg har set mindet... Det er e af mine evner." sagde Alicia, og kiggede op.

Pigen foran hende var smuk. Meget smukkere end hende. Hun havde noget flot rødt hår, og nogle pøne fyldige læber.

"Undskyld... Du behøver altså ikke at gøre det her. Jeg er vant til at klare disse situationer alene." mumlede hun, og kiggede ned i jorden igen.

Lily knurrede svagt og greb pigens hage foran hende og hev hendes hoved op igen.

”Hør her, jeg er van til at bade i blod hver 4 år, det der er intet i forhold til den mængder jeg ender i når det er..” Mumlede hun svagt. Hun vidste godt at hun lige havde afsløret hendes race som heks, men hun var pænt ligeglad.

Da den ene serviet så var helt rød, tog hun en ny frem, fra den pakke hun altid havde i hendes taske og begyndte igen at tørre blodet væk.

”Slap nu bare af, jeg bliver indtil det er ovre, kan ikke efterlade sådan en sød pige alene..” hviskede hun blidt med hendes varme stemme.

Alicia følte sig dårligt tilpas, da pigen knurrede af hende. Hun havde lyst til at sige undskyld igen, men tænkte at pigen nok bare ville knurre svagt af hende igen.

"Så du er altså en heks?" mumlede Alicia, og havde lyst til at sæte sig ned. Hun vidste at hun snart ville miste bevidstheden, hvilket ikke var en god ting når man stod op. Det ville bare gøre ondt.

Pigen trak endnu en serviet på af sin taske, og smed den anden væk.

"Tak. Og forresten er jeg ikke særlig sød. Det siger de fleste ihverfald... Hvem er du egentlig?" spurgte Alicia, da hun tænkte på at hun aldrig havde set pigen før.

Hun lukkede øjnene, og håbede at det ville hjælpe på den svigende smerte, men det hjalp ikke det fjerneste.

Lily kiggede på pigen og var ret imponeret over hendes spørgsmål lige nu. Hun var jo i smerter, utrolig at hun overhovedet kunne tænke på at snakke.

”Det er okay.. Jeg er heller ikke altid så sød. Mit navn er Lilianna Kimberly Denzell. Jeg er rimelig ny på skolen og har holdt mig rimelig meget til mig selv.” Sagde hun og forklarede hvorfor tøsen her nok ikke havde set hende.

Da hun godt kunne se at hun prøvede at mindske smerten, sukkede Lily lidt og tvang pigen ned og sidde, op imod et træ.

Lily selv satte sig på knæ, ned ved siden af hende og tørrede mere blod væk.

Lilianna som pigen hed, trak Alicia ned at sidde, hvilket hun var meget glad for. "Tak" mumlede hun, og lænte sig op af det rustikke træ.

"Hej, Lilianna, mit navn er Alicia Silver Darknie, og jeg er sjovt nok en engel." sagde hun, selvom det faktisk gjorde frygteligt ondt i hendes hoved når hun gjorde det. Det hele handlede bare om at få tiden til at gå, og glemme smerten.

"Og det virker desuden til at du altid er sød..." mumlede Alicia, "og venlig." tilføjede hun stille. Selvom hun havde en slags samtale igang med Lilianna, havde hun alligevel bare lyst til at miste bevidstheden, se, føle eller høre mindet, og så vågne op som hendes rigtige jeg, og ikke den ynkelige pige hun var når hun fik et minde.

Efter lidt tids stilhed, begyndte stemmer at lyde i hendes øre, og en baggrund kom frem foran hendes øjne. "Det er sjovt jeg hedder, Darknie, til efternavn, når jeg faktisk er en engel..." smågrinede hun, inden hun mistede bevidstheden helt, og hendes hjerne flettede sig sammen om mindet.

Nu bliver det spændende at se om det er godt eller dårligt, tænkte Alicia, og sukkede så godt som man nu kunne når man var bevidstløs.