The cat and the rat.

Et emne til @Kieran

Tidus:
Påklædning + udseende

Vejr:
Overskyet, omkring de 7 grader.

Sted:
Bag museum. Ingen mennesker eller væsner i nærheden.

Irriteret og ved at være en smule utålmodig, lænede Tidus sig op af den kolde mur og kiggede ned på sit ur. Han skulle mødes med Kieran. Manden der arbejdede for politiet. Deres lille rotte. Kieran havde fået til opgave at undersøge hvor meget politiet vidste om Technique mafiaen. Hvor meget de burde gå mere i skjul og om de kendte til deres lokale steder. Politiet kendte selvfølgelig til en mafia... det gjorde de altid. Men de havde endnu ikke fanget nogle af dem eller fundet bevis imod deres forbrydelser.
I hvert fald... Jasper, Tidus far, havde ikke haft tid til at møde med sin såkaldte specielle lille mand Kieran. Derfor havde han sendt Tidus ud. En utålmodig Tidus der bare stod og trippede på stedet.
Som han endelig fik øje på Kieran, pustede han ud og gik ellers med afslappet bevægelser hen imod dæmonen. Kieran havde fundet en måde at snige sig ind i Jaspers hjerte... noget der ikke skete ofte. Men, manden havde taget Kieran ind med åbne arme og det faktum at han kunne være deres lille spion inde for politiet, gjorde bare det hele endnu bedre!
"Godaften Kieran," lød Tidus rolige stemme. Han satte hovedet på skrå som han betragtede dæmonen foran ham. "Har du noget nyt at fortælle?"

Kieran havde haft aftenvagten på stationen, der havde ikke været det store at lave ude i byen, derfor havde han taget tjansen som den røde vagt, det var dem af de civile betjente som blev på stationen under en jagt, medmindre himmel og hav brændte, så han skulle altid være klar uanset hvad det handlede. Det var nok bare ikke det han lavede lige nu, som han burde lave. Han havde aftalt med Jasper at komme med nyt til Mafiaen, Jasper ville høre om der var noget nyt, og det kunne man sige der var. Både godt og skidt, han havde fået skaffet journaler igennem deres sekretær, selvom det slet ikke var Kieran der stod på som efterforsker af sagen, dog var Kieran kendt som værende en af de gode betjente, som virkelig kunne sit kram og som virkelig levede op til sit job, altså hvis man spurgte de andre. De vidste bare ikke hvad det var Kieran faktisk lavede ved siden af dette job, heldigvis havde det lykkes ham at holde det hemmeligt og skjult, så godt at ingen havde nogen mistanke til ham. Det var derfor at Kieran bare altid fik udleveret en journal eller to hvis han skulle bruge dem.

Kieran kiggede kort på klokken som han havde puttede alle papirerne ned i sin taske, altså kopier af de originale papirer, han havde alligevel ikke nosser til at tage originalerne. Men han var sent på den og skulle være der om 10 minutter, han ville ikke kunne nå der hen på 10 minuter, han havde hverken fået smidt sit skilt eller sin pistol som hang i skulderremmene under hans læderjakke. Bilen blev parkeret et sted hvor det ikke var helt så åbenlyst, heldigvis var det mørkt og ikke så nemt at se omkring sig længere. De sidste skridt til Tidus blev taget i løb. Han greb hurtigt fat i Tidus som han kom gående ud imod ham, og skubbede ham voldsomt ind i mørket. ” Stå stille og hold din kæft” Sagde han bestemt, og så advarende på ham, som der hurtigt kom to mænd løbende forbi der hvor de stod. Han vidste hvem det var, han havde godt set dem som han gik over imod Tidus, han havde bare ikke lige regnet med at de ville komme denne vej. Lyden af de løbende skridt med lavere og lavere, derfor gav Kieran slip på Tidus. ” Har jeg ikke fortalt dig, at du aldrig skal gå imod mig! På den måde! Er du et fjols eller hvad” Sagde han og så på Tidus truende og glemte alt om at svare på hans spørgsmål.

Mere havde han ikke lige nået hilse på Kieran, før dæmonen skubbede Tidus ind i mørket igen, hårdt nok til at Tidus følte han var ved at miste balancen. Lyden af folk der løb forbi, fik Tidus til at tie stille og ellers opretholde sig i mørket. Så snart de var væk, skubbede han Kieran væk og så nu truende op på ham. Indenfor politiet eller ej. Han skulle bestemt ikke tro at han kunne kommandere rundt med Tidus. Derfor knurrede den unge lav og irriteret, som han nu holdt sin øjenkontakt med Kieran, den stærke dæmon "onkel". "Og har jeg ikke fortalt dig at du aldrig skal røre mig, eller kommandere rundt med mig huh? Mr. Kiran Kiran." han rettede på sin jakke og fnyste irriteret. "Og mig fjols?!" Her trådte han et skridt væk fra Kieran og så rundt. I det at det ikke lå til at flere holdt øje med dem, sukkede han og lagde armene på kors over brystet. "Bare fordi du har fået en speciel plads i mafiaen, tror du bare at du kan opføre dig all high and mighty." han rakte hånden frem. "Jeg spørger igen, har du nogle papirer eller informationer?!"

Som der var helt stille og knægten valgte at skubbe til Kieran, var han heldigvis rimelig god til at stå fast, det var nu altid en fordel når man var panser at kunne stå fast, at ville ikke være særlig kønt, vis en betjent blev kastet rundt af en sølle lille knægt. Dog valgte han blot at træde et skridt tilbage og rystede på hovedet, ” lære du det aldrig lille knægt, uanset hvor meget du prøver på at være bedre end mig, bliver du det aldrig. Dit liv og din fremtid ligger i mine hænder, og det ved de udmærket godt” sagde han blev køleligt og sendte Tidus et kækt smil. Kieran rystede blot på hovedet og sukkede tungt, ” Hvornår lære du det at lade være med at være noget du ikke er Tidus?” Sagde han og smilede kækt til ham. ” Dit liv ligger i mine hænder, det ved du. Jeg kunne komme til at lave en lille fejl eller sige noget forkert og wuptii så vil lille Tidus ikke gå fri hver eneste gang, han dummer sig og laver lort i den UDEN at gennem tænke tingene.” Sagde Kieran og smed tasken fra skulderen og ned foran Tidus. ” Hvis jeg var dig, det næste stykke tid, ville jeg holde lave profil, og to af dine venner, hvis man kan kalde dem det” sagde han og gjorde tegn til Tidus kunne tage tasken. ” dine to venner, står begge til 15 år, hvis de bliver kendt skyldig” Sagde han og smilede.

Tidus stirrede stift på Kieran. Hvis øjne kunne dræbe, så ville Kieran have været død på stedet. At være opvokset i en mafia havde givet ham nogle vilde pokerfaces igennem tiden. Pokerfaces der kunne skære en over. Og lige nu… følte Tidus for at skære Kieran op og fodre ham til krokodillerne! Hvor vovede Kieran at snakke sådan til Tidus! Ja, han vidste godt at før i tiden, at når Tidus kom i problemer med politiet, så havde Kieran været der til at hjælpe ham ud. Men, men, MEN! Tidus fremtid lå bestemt ikke i Kierans kolde hænder. ”You little…” Tidus bed sig hårdt i læben og kom med en lav vrissende brummende lyd. Her pustede han ud og forsøgte at berolige sig selv. Der var ikke tid til at flippe ud. Desuden… var han alt, alt for træt til at flippe ud. Han tog imod Kierans taske, fandt papirerne frem og lod ellers tasken blive smidt på jorden. ”Holde lav profil siger du…” her kiggede han papirerne igennem. Ganske rigtigt. På papirerne stod der om mistanke imod Tidus og to andre mænd fra mafiaen. Tivo var en af dem… men af eller anden grund var Tivo altid mistænk for alting. Han klukkede ved den tanke ”aha…” her så han op på Kieran igen. han smilte kækt til ham. ”Såååå… hvordan går det på stationen?” han satte hovedet på skrå. ”Har du besluttet dig for at stikke os i ryggen snart eller??”

Kieran kunne kun more sig over måden Tidus reagerede på det han sagde og gjorde. Han havde ikke trådt væk fra Tidus fordi han var bange for ham, han orkede bare ikke at Tidus havde et forspring til noget som helst, ikke at han ville have det. Kieran var stærkere og kunne nogen flere ting end Tidus kunne. ” Din lille hvad?... Kom nu med det Tidus, hvad er det du prøver at bevise overfor mig?” Sagde han en anelse hånligt og valgte at træde et par skridt mere bagud, blot for at læne sig op ad muren med den ene fod hvilende på muren. ” Hør her Tidus, jeg ved ting som du ikke vil vide, og hvis jeg var dig, ville jeg begynde at skrue ned for tempoet. En anden ting jeg synes du skal vide er at der vil blive lavet razzia på din og dine to ynkelige venners adresse, det står i papirerne, datoen for det kan jeg ikke give dig, da det kun er de betjente som har sagen der ved det” Sagde han og så på ham med et kækt smil. Han tog kort sin mobil op ad lommen kun for at tjekke klokken, selvom han havde ur på armen, han brugte det bare sjældent, medmindre han var på arbejde og havde anholdt en, så var det nemmere at tjekke uret på armen. ” Hvordan det går? Tja hvad vil du vide? Jeg har primært nattevagter og aftenvagt, sjældent dagvagter hvor der er flest på stationen” Sagde han en anelse ligeglad, hvad skulle han sige? ” Vi har endda en kaffe automat, selvom det virkelig er lorte kaffe den laver” Sagde han med et grin, det var nok ikke det Tidus ville vide, men så måtte han præcisere sine spørgsmål noget mere. At han valgte at være kæk og spørge om han havde besluttet sig for at stikke dem i ryggen, fik blev Kieran til at grine af det. ” Er du lidt paranoid?” Spurgte han blot kækt tilbage. Selvfølgelig havde Kieran ikke i sinde at stikke dem i ryggen eller noget andet, det ville skade hans egen forretning og sit job hos politiet. ” Hvad tror du selv snotunge, nej det er jeg selvfølgelig ikke, men jeg har en kuvert til din far. Jeg har snakket med ham, og han ved at den er forseglet. Og hvis du åbner den, ved han at det er dig… og hvis jeg var dig, ville jeg ikke skuffe ham” Sagde han og grinte hånligt til Tidus. ” Den ligger inde i midten af bunken” Sagde han som var det helt normalt.

Han hadede Kierans hånlige adfærd. Hvordan var de overhovedet endt sådan her? Burde Tidus ikke se denne mand som sin onkel? Specielt efter som hans far så ham som en bror. På den anden side, så han ikke engang rigtig sin far som en far. Så hvad pokker havde han regnet med. Mafiaen var ikke en familie. Langt fra. Det var et helvede han snart skulle væk fra. Han gned her sine tindinger og pustede ud.
”Jeg er virkelig ikke i humør til at diskutere med dig,” var alt han svarede. ”Så, kan vi begrave stridsøksen og kan du ikke snart indse at du kun er omkring de hvad… 10 år ældre end mig? At kalde mig en snotunge virker lidt overdrevet.” Ligesom ham gav han sig til at læne op af muren for at slappe af. Han lagde armene på kors og så ned på sine fødder. ”Jeg tror aldrig jeg har hørt din historie… hvorfor du valgte at støtte mafiaen samtidig med at du arbejder for politiet…” han så op på Kieran. Da Kieran nævnte noget med en kuvert, fangede det Tidus nysgerrighed, men han havde nok i sinde om at åbne den. Også selvom han gerne ville. Han fandt kuverten frem og stod med den i sine hænder. De nysgerrige blå øjne betragtede den. ”pak venligst den hånende tone væk. Du kommer ingen veje med det.”

Det var heller ikke fordi Kieran elskede at være hånlig eller virke så skide sur og bedre vidende, men når man havde været på arbejde i flere timer og egentligt bare var skide træt, så fik man nogen gange udtryk tingene lidt forkert. ” Sorry Tidus, jeg har været på arbejde og haft en lang dag” Sagde han og så på ham. ” Sagens, du er sku god nok Tidus, det har du altid været” Sagde han med et smil og stillede sig hen ved siden af Tidus og grinte lidt. ” du ved ”snotunge” er bare et ord der er brændt fast i min hjerne, måske det sådan en skade man får i politiet, når alle de der unge knægte og tøser tror de er noget overfor en, så vender man sig lidt for meget til det” Sagde han med et grin.

At Tidus aldrig havde hørt hans historie, kunne han ikke helt lade være med at grine over det. ” Nej det er din far nok ikke fortalt dig, men kom med så skal jeg forklare. Kunne du drikke en øl eller noget stærkere? Jeg gir, det bliver dog hjemme hos mig selv. Så kan jeg også vise dig nogen ting” sagde ham og smilede stort. Han valgte at samle rygsækken op og holde den åben, ” put papirerne herned, så der ikke nogen der ser dem når vi går væk her fra” Sagde han og kiggede sig omkring, det var ikke fordi Kieran var paranoid og måske alligevel lidt, men det behøvede Tidus ikke at vide. ” Det nemmest at sidde og snakke om det, så kan jeg også vise dig nogen billeder jeg har, som du måske aldrig har set” Sagde han og smilte til ham, inden han gjorde tegn til om de skulle gå afsted.

For Tidus var det imponerende hvor meget Kieran gik fra at være en hånende mand, til nu at undskylde og være som den søde onkel Tidus måske kunne gøre brug af. Som Kieran roste ham for at være god nok, grinte han og fnyste som falsk fornærmet. ”Of course I´m good enough! I´m the best… you will never meet anyone like me.” sagde han selvsikkert. Kendte man Tidus nok, vidste man at dette blot var en joke, han så bestemt ikke på sig selv på den måde. Herefter nikkede han nu til Kierans forklaring på ordet snotunge.

Tidus øjne lyste nærmest op i mørket ved ordet øl. Han puttede papirerne ned i tasken som Kieran bad om og fulgte ellers med den større mand. ”I would kill for a beer right now.” Her gik hans ord op for ham. Herpå så han op på Kieran. ”Not that I will kill anyone for one! Mr. Policeman.”
af en grund glædede Tidus sig til at høre mandens forklaring om hvordan han kom ind i mafiaen. Første gang Tidus havde mødt Kieran… havde de ikke kommet helt godt ud af det med hinanden. Tidus havde været en strid møgunge. En der ikke lukkede folk ind og specielt ikke en politimand. Så nu når han var ældre, kunne han endelig tage sig sammen og rent faktisk lytte til mandens forklaring. ”Pictures? What pictures?” nu var det Tidus tur til at ligne et stort spørgsmålstegn.

At Tidus mente at han var den bedste og der ikke ville findes en lige som ham, kunne Kieran nu alligevel ikke helt lade være med at grine af, for han kendte folk der var langt bedre end Tidus og han vidste godt at det ikke var heeelt sådan Tidus så sig selv, men han orkede ikke rigtigt at begynde at diskutere med ham det og lod det derfor ligge. Som Tidus havde proppet papirerne tilbage i tasken tog Kieran tasken og så på ham med et spørgende blik.

Tidus kommentar om at han kunne slå ihjel for en øl og hvordan han øjne havde lyst op, kunne kun få Kieran til at grine, han var nu en spøjs dreng ham Tidus. ” oh really?” Sagde han og kunne ikke helt holde en latter tilbage. Jep Tidus var en underlig lille figur men det var sgu bedre end at han var en tør rosin som ingen humor eller andet havde i sig. ” You're not hard enough to kill anyone” Sagde han blot en anelse hånligt men man kunne godt høre at det mest af alt bare var for sjov.

Hele vejen over til sin bil sagde han ikke noget, han gik blot som havde han været ude og gå en tur på gaden og mødt en han kendte. Han vidste godt at hvis nogen af hans kollegere så ham, ville de nok stille en del spørgsmål til hvorfor han rendte rundt sammen med en mafia søn. Men han kunne nemt rede den og komme ud af det uden problemer han havde sin tricks og de havde aldrig fejlet indtil videre i hver fald. ” I will show it to you, when we got home to me” sagde han blot og valgte ikke at kommentere yderligt på det. Han fik sat sig ind i sin bil smidt tasken som var den ligegyldig og der ikke var noget i den, afventede Tidus ville hoppe ind og spænde sig fast, selv spændte han sig fast.

Under turen hjem til Kieran sagde han ikke et eneste ord, han ville ikke begynde at tale om det før de var hjemme hos ham selv. Det handlede om at han skulle passe på med alt han gjorde når han var uden for sit hjem eller var sammen med en mafia søn. Porten til hans garage åbnede som han langsomt trillede mod den, bilen blev parkeret og slukket og porten lukket igen. Det var ikke noget dyrt og voldsomt men det var en rar ting at bilen stod inden for, og det have en port der åbnede og lukkede selv var en god ting for han havde ikke gidet at skulle ud og åbne og ind i bilen igen og køre frem og ud og lukke. ” in here” sagde han efter at have låst bilen og åbnet døren fra garagen ind til huset.

Normalt ville Kieran smide skoene og tage nogen badetøfler på men det orkede han ikke lige nu, han forventet egentligt blot at Tidus fulgte efter ham og gjorde blot tegn til at han kunne smide sig i sofaen, inden han gik mod køkkenet og hentede 2 iskolde øl. Den ene blev rakt til Tidus inden han selv tog en tår af sin egen blot for at stille den fra sig og gå roligt hen til en stor reol hvor i han hev i en bog så en lille lem åbnede sig. Bag lemmen havde han et rimeligt stort pengeskab som blev åbnet, der var ikke penge eller sådanne ting i det, egentligt blot en masse dokumenter og mapper samt en gammel skokasse. ” here it is” sagde han for sig selv og bevægede sig tilbage til Tidus og kastede sig i sofaen ved siden af ham.

” I've known you since you were a baby, I have a lot of pics of you and your dad.” Sagde han og viste ham forskellige billeder. ” My dad and yours dad have known each other for decades” sagde han som var det en helt almindelig ting. Han pegede på et par forskellige billeder og fortalte Tidus hvis han var på billederne.

Tidus havde ikke den fjerneste anelse om hvad Kieran kunne have i sinde om at vise ham. Hvilke billeder han mente Tidus kunne have behov for at se. Derfor kørte der nu et helveds masse tanker igennem hans hoved. Hvilket der bestemt var tid til, siden Kieran ikke valgte at sige mere på vejen hjem, overhovedet. Derfor endte det bare med at Tidus så ud ad vinduet og havde nær faldet i søvn, hvis ikke det havde været for den pludselig lyd af en port der lukkede og Kieran der steg ud af bilen.
”Biscuits!” lød det overrasket fra Tidus. Da han opdagede sine omgivelser, sukkede han og gned træt sine øjne. I et kort øjeblik havde han glemt hvor han var, til han fik øje på Kieran, der også gjorde et hint til at han skulle følge med. Efter at have gabt højt, trådte Tidus ud af bilen og fulgte ellers med Kieran ind i hans hus. Først nu gik det op for Tidus at han aldrig havde været hjemme ved denne dæmon før.
Interesseret så han sig omkring. Det vil sige indtil en øl blev rakt til ham og hans øjne lyste op som et barn der fik øje på en julegave. Han tog glædeligt en tår af den og satte sig i sofaen. Før Tidus havde nået at se sig omkring, havde Kieran fundet et album frem, hvor han her viste nogle billeder frem.
Tidus klukkede og så på billederne. Her så han drilsk op på Kieran. ”Since I was a baby huh?? You do know your only about 13 years older than me?” det var kærligt drilleri. ”But sure… I might have seen like a baby… what is this picture!?” Han så nu overrasket ned på et billede af sig selv, en lille dreng, der stod med en stor bamse på størrelse med ham selv og smilte ud over hele hovedet.
Dette billede var tydeligvis taget af enden Tidus far eller Kierans far, siden de to mænd havde kendt hinanden i noget tid. ”Please do not say that is me… then again… I do remember that Teddy bear back from Japan.” Tidus grinte og tog en tår af øllen.