Why does this always happens to me (Baal)

@Baal

Tid: 18:30

Sted: Southside

Vejr: solen er på vej ned

omgivelser: en gruppe 15 dæmoner har omringet hende de hepper huer på mandlig dæmon som midten af ringen af dæmoner sammen med Rachel.

påklædning: en røde skjorte og et par blå jeans, hun går med bare fødder.


De gule øjne og ulvens tænder var fremme som manden i midten af ringen nærmede sig knurrede hun faretruende til manden som nærmede sig. Hverken Nefia som ulven hed eller Rachel anede at de stod i en ring af dæmoner som ville slå dem ihjel når de fik fat i hende. Da hun midst ligeså meget et dyr som hun var menneske så handlede dette om overlevelse og når et dyr trængt op i krog blev de farlige. Hun var stadig i sin krop, men ulven havde taget over og derfor var Rachel ikke rigtigt til stede i deres sind og det var som regel ulvens mistroisk sind som skabte disse problemer for dem og det var ikke anderledes denne gang. Nefia nåede ikke at regere før manden i ringen greb fat i hende skubbe hende imod cirklen som rykkede sig så hendes ryg blev klemt op af vægen Look at this weak shapeshifter" sagde han og lod svagt en hånd glide over hendes kind. Det var første gang at hun havde hørt det navn omkring sig selv og hendes race, men hun nu ret sikker på at hun var anderledes. Rachel og Nefia delte hendes krop lige dele menneske som ulv. Hun trak vejret tungt som han kørte en fingre hen over hendes læber bed hun så hårdt med ulvens tænder at hans fingre røg af og blod farvede hendes ansigt "you should know not to trap a wild animal they get dangerous " sagde ulven igennem læberne på det menneske hun delte krop med inden hun forvandle sig til ulven som havde de samme gule øjne som hun havde haft i menneskeformen. Hun lod sine poter skubbe til dæmonen falde bagover imens landede på benene. Da de andre så hvad der skete så de det som et tegn til begynde deres angreb og det gjorde de. Slagene haglede ned over den røde ulv. Dog var ulven gået i hvad hun kaldte ulvemode, men andre ville kalde det for sort den kæmpede uvidende om at den chance havde og ikke havde noget at tabe. Den fik også bidt fra, men hjalp det og til sidst fik overmandet dem, hvilket betød at ulven mistede sit Rachel og den generte pige var tilbage.
Det var tydeligt at der nu var en forskel, hendes øjne var ikke gule mere, men azurblå og hendes tænder var normale. Dog prøvede hun kæmpe imod, men det hjalp ikke meget og de ventede egentlig bare på lederen af gruppen ham bidt fingeren af. Det var tydeligt at bange og nøgen da hendes var gået stykker under forvandlingen.

Hun betragtede den fremmede som han fremanede en form for monster, men hun slappede dog en smule af da hun så at den nye som var kommet hjalp hende, da den dæmon som fat i hende slap hende falde hun til jorden, gruppen opløste sig som dem der var i live løb forvildet væk. Hun mærkede endnu gang ulven røre på sig inde i hendes sind "it's okay they're are gone" sagde hun til ulven inde i sit hoved og for folk som ikke anede at hun delte krop med en ulv ville hun sikkert virke skør, men Rachel var ligeglad de måtte tænke om hende hvad de ville bare så længe hun ikke skulle høre på det. Hun vidste godt at hun var nøgen, men hun var ikke så blufærdig som mange andre og derfor gjorde hun eller ingen indsats for at dække sig til. Hun betragtede den fremmede lagde hovedet en anelse på skrå for at undersøge ham. Da hun gjort op med sig at hun kunne stole på smilede hun svagt "well thank you for saving me those guys wouldn't stop until we was death" sagde hun og igen havde glemt ikke nævne ulven for nogen, selvom den fremmede sikkert ikke vidste hvad hun mente med vi, men hun vidste heller helt selv hvordan gået til at hun nu delte en krop med en ulv og hvordan kommet her til. Hun som sådan heller og da hun rakte hånden frem imod ham kunne se det nummer hun havde under sit håndled, dog var det anderledes lignede en computerchip som man havde putte under huden og bestemt ikke en teknologi som kom fra jorden. Den havde en blå glød som man svagt kunne ane under huden " I am Rachel just Rachel" sagde hun og ville klemme hans hånd ganske forsigtigt hvis han tog den.
Rachel vidste det ikke men hun rejste igenmen en portal fra pralleluniverse med jorden.
Så skete der noget som skræmte hende og hendes øjne og tænder ændrede sig da hun fik øje på en dæmonerne som listede tilbage med pind i hånden og med et forvandlede hun sig og knurrede som hun sprang frem imod manden bag den fremmede og med hendes ulve tænder tvang pinden ud af hans hånd  med så kraftigt ryk at man kunne høre knoglen give et knæk. Derefter angreb hun ham igen og som et andet dyr sprang hun imod stuben på ham, men det resulterede i at han kastede hende så hårdt imod vægen at tabte pusten og mistede bevidstheden

Da hun igen vågnede op falde hun forskrækket ud af sofaen, men da hun fik øje på Baal slappede hun af og rejste sig. Hendes krop gjorde stadig en smule ondt, men det var ikke så slemt at hun ikke kunne klare det. Hun havde ikke rigtigt været inde i en lejlighed efter hun kommet hertil og normalt fortrak hun skoven langt væk fra frygten af at nogen så hendes ulve form, men hun fandt det alligevel spændende " Hungry? I don't have any money to food and normally I stay in the forrest and hunt with Nefia, but lately I been in the city of yours and it's clearly to me I aren't from around her. But where I am from I can't remember" sagde hun og det var ikke rigtigt gået op for hende at han måske tilbød hende mad og at hun ikke behøvede at betale for det, men det var nok godt det samme for hun var blevet vant til at spise som Nefia hende ulveside . Hun begyndte at betragte tingene rundt omkring i hans lejlighed og der så mange ting som hun slet ikke anede hvad var " they called me a shapeshifter do you know what that are, cause I think I am more to than just a shapeshifter it's like There me and the wolf sharing my body, but I somehow think I started out like a shapeshifter, but now I don't know what I am" sagde hun og vendte sine øjne imod ham og et lille suk undslap hendes læber.

Hun havde en smule svært ved forklare det uden lyde skør, men så længe hun huskede havde hende og ulven delt en krop. Det var lidt som måske det omvendte af en shapeshifter hvor dyret kunne tage over i hende. Dog var det heller helt sådan det var som både hendes sind og ulvens sind delte om hvad der måtte havde været hendes krop. Rachel var ulven og ulven var Rachel " you know it's hard to explain without sounding crazy, but it like my mind and the wolfs mind share my body somehow, but I can't control the body of the wolfs form like it can control mine and her own body. I don't even know if I am capable in doing so if I trained myself" sagde hun og smilede så da han sagde hun kunne sige til hvis hun sulten, hun havde faktisk ikke fået noget længe og nævnte mad kunne hun ikke skjule at faktisk var sulten. Der var mange ting som hun set burger og sodavand som gjort hende nysgerrig, men desværre havde hun ingen penge og havde derfor smagt det, men hun kunne ikke sige nej til mad nu hvor hendes mave havde afsløret hende i at være sulten " well thank you i would love something to eat" sagde hun så smilede. Siden hun kommet her til byen var der ingen budt hende noget.
Rachel betragtede stadig tingene de var så fascinerende hende " it's like there are a big black hole were my memory should be and maybe the only ones how who I am and were I'm from is scientists  who after me and my blood" sagde hun og begyndte at gå i små cirkler som om det kunne hjælpe hende med huske.

Han lyttede til hendes forklaring og kløede sin hals en anelse som det virkelig bare lød til at hun var endnu en shapeshifter. Det virkede dog ikke som om at hun selv troede på det, så han følte ikke at han skulle til at sidde og fortælle hende at det var det hun var. Han nikkede blot og åndede roligt ud. "I see. Well either way, there is a lot of people who are like you, that doesnt quite understand what they are. I would say that you could be a shapeshifter, but it's not my place or right to tell you what you are," sagde han så og vendte sit blik ud af vinduet.
Han smilte kort som hun tog imod hans tilbud om mad og vendte blikket mod hende, "It's probably a good idea if you got dressed first. I dont really eat human food, so I dont have any," forklarede han med et skævt smil som han trådte ind i sit soveværelse og fandt noget tøj frem. Han havde et par små trøjer og nogle jeans, som hun måske kunne passe. Alt imens, lyttede han til hende der forklarede om hendes baggrund. Han kneb øjnene sammen som han så på tøjet og trådte ind i stuen igen hvor han så hende gå i ring. Han rakte hende tøjet og trak let på skuldrene. "Maybe they have some sort of relation to your lost memory," tænkte han højt og lagde hovedet på skrå.
Han skar en overvejende grimasse og rystede så på hovedet, "I dont know much about memory loss, but it might come back to you some day. Probably more so if you stop churning your brain," sagde han så før han kom med et smil. Han kunne give hende noget andet at tænke på nu hvor de skulle ud og finde mad til hende. Han lavede en gestus mod døren, "Shall we go?"

Rachel smilede svagt, hun var ihvertfald sikler på de vidste hvordan man kom tilbage til hendes egen verden. Da han nævnte tøj betragtede hun ham som han gik inden hun forsatte sine cirkler da kom tilbage med tøjet tog hun forsigtig imod det og tog det på. Hun havde faktisk glemt hendes nøgne krop og det var ikke før han havde nævnt tøj at kom i tanke om at hun ikke havde noget på længere efter forvandling. Det sad en smule løst, men ikke sådan at hun ikke kunne holde bukserne oppe og at tøjen ville glide ned over hendes skulder. Rachel kiggede på ham som sagde til hende at spiste menneske mad. Dog valgte hun ikke at spørge ind til. Hun skulle lige til at begynde sine cirkler igen, men stoppede brat da han sagde at det sikkert ville komme med tiden og hun ikke skulle anstrenge sig for at huske at det bare ville gøre det værre. Han havde sikkert ret, men hun kunne ikke lade være med at blive en smule frustreret over intet at huske.
Det fik hende til at føle sig så hjælpeløs og hun hadede at hjælpeløs. Hun pustede smule frustreret luften ud imellem sine tænder og det fik det lyde som om hun hvæssede smule. Dig var hun på " you're right I must just trust that it back in time" sagde hun. Faktisk kunne hun godt lide hans nærvær hun følte sig tryg, der var to andre i denne som hun havde mødt som fik hende til at føle sig tryg. Hun nikkede hun så klar til at se hvad denne by kunne tilbyde.

" I hope so and to be honest it isn't the worst place to be, I mean I wouldn't have met you if I was in the place I belonged" sagde hun og smilede svagt. hvor de spiste var for hende lige meget, hun kunne ikke finde ud af at lave mad så hun fandt det en god idé måske at finde et sted hvor hun kunne spise uden at skulle risikere at lave hendes egen mad "burgers I want to go to a place where you can get burgers and milkshakes I never tried it before and after I saw others eating it I have wanted ti try, but i never been able to pay for them" sagde hun fik nærmest julelys i øjnene som talte om det. Rachel. Glædede sig over at hun mødt ham og faktisk overvejet trods frygten finde hjælp i byen til måske finde et sted at bo. Skoven var blev hendes tilflugtssted, men det var ikke sikkert, fordi forskerne som var efter hende var derude og ledte efter hende. Hun betragtede tingene som de gik forbi dem der så mange ting som hun fandt spændende i denne by og da så en kvinde snakke i telefon stod hun straks der henne og betragtede den.
Kvinden fandt det mærkeligt og afsluttede opkaldet og kiggede på hende " sorry I just wanted to know what that is" sagde hun pegede på telefonen som før havde givet lyd fra sig. Kvinden vendte den svagt i sin hånd " It's a phone you use it call people" sagde hun og det var tydeligt at kvinden fandt det mærkeligt at Rachel ikke vidste hvad mobiltelefon var.

Hun betragtede ham som han forsigtigt havde lagt en hånd på hendes skulder og undskyldte til kvinden og førte dem væk. Hun syntes ikke at hun havde gjort noget forkert ved at spørge og gå hen til kvinden, men sendte alligevel kvinden et undskyldende smil og som de kom udenfor hørevidde " but how do I then get answers to stuff I don't know I mean sorry I didn't mean to do something wrong" sagde hun og lod svagt blikket ramme jorden. Der var så mange ting hun ikke anede hvad var og der var så mange spørgsmål som fyldte i hendes hoved at hun ikke altid tænkte over at det hun gjorde måske kunne ende med at gå over andres grænser. Hun ville så gerne lærer alt der var at lærer. Hun sukkede svagt og skrev sig bag øret at man ikke skulle gå op til fremmede, men hvordan skulle man så lærer nye mennesker at kende, det var ikke som om at hunkendte ret mange og af og til følte hun sig som et spædbarn som skulle lærer alting fra nyt af. Da de kommet til stedet hvor hun skulle spise kiggede hun op og fulgte med ind. Hun kunne ikke læse, men endte alligevel med vælge en Cheese burger, fritter og en jordbær milkshake.
Hun smilede svagt og lugtene var fantastiske herinde. Hun gik så hen imod det bord længst væk fra døren satte sig sådan at hun kunne se hvem der kom. På den måde følte hun at hun havde mere styr på ting og skulle nogle af forskerne komme kunne hun se dem før de så hende.