Why did you do this!?

Den sidste måneds tid havde ikke været nemt, selvom Gabbie nu efter hånden havde været i England ret længe, og var blevet bedre og bedre til det engelske sprog, var alt det gode for hende næsten forsvundet. Ikke det at hun havde fundet sin storebror Luca, og havde akut måtte flytte ind hos ham en sen aften. Heldigvis havde hun fået lov til at blive boende sammen med sin datter Angel, hun elskede sin egen lille prinsesse højre end noget andet. Angel havde haft svært ved at lære at tale engelsk, Gabbie gjorde hvad hun kunne for at få Angel til at lære det, sammen med lidt hjælp fra Luca. Gabbie havde det bedst med at der blev talt engelsk, når de var hjemme, mest for at få Angel til at tale engelsk men også for selv at blive endnu bedre til det.

Gabbie havde virket stresset og ikke mindst presset det sidste stykke tid, hun havde bare fortalt til Luca at hun var stresset over ikke at havde kunne beholde et job ret længe ad gangen, det gjorde hende deprimerede og ikke fik hende til at føle sig velkommen. Men det var ikke kun det der fyldt, hendes eks mand havde opdaget hende, fundet ud af hvor hun var og fulgt efter hende flere gange, samt overvåget hende. Hun havde virkeligt gjort alt hvad hun kunne for ikke at vise sig for meget frem, med håbet om at han ville misse hende og helt tabe sporet af hende, han var trosalt kun menneske uden nogen evner, men han var ikke en rar mand.

At skulle gøre sig klar til at tage ud ad døren for at hente sin datter i børnehaven, var hun ikke meget for, hun havde virkelig følt sig overvåget denne dag, hele tiden følt nogen kiggede ind af vinduerne eller bankede på døren, i panik havde hun rullet alle gardiner ned og sikrede sig flere gange at døren var låst. Mens hun var i gang med at tage sine sko på ringede hende mobil, nummeret på mobilen var til børnehaven, hun tog den roligt men ente i panik da en panisk stemme sagde ” Der har lige været en mand her, han tog din datter og stak af med hende, ingen af nåede at stoppe ham. Vi har kontaktet politiet de er på vej her hen, du bør skynde dig her hen” Lyd stemmen, Gabbie gik i panik og streg i mobilen ” JEG ER PÅ VEJ!” hun fik hverken taget jakke på eller sin pung med sig, det galt bare om at komme så hurtigt hen til børnehaven som det var hende muligt. Men hun i alt panik ringede til Luca, flere gange da mobilen ikke blev taget. Tårerne strømmede ned af kinderne på hende, mens hele hendes krop begyndte at ryste i panik. ” LUCA! Kan du ikke møde mig ved børnehaven, han har taget hende! Han har taget min lille pige” Sagde hun forpustet og panisk ind i telefonen til en telefonsvarbesked. Hun lagde på inden hun lagde mobilen i lommen og spurtede det sidste stykke.

Politiet var allerede ankommet til stedet og stod og snakkede med de medarbejder der havde set det hele ske, men havde været lamslået over det og derfor ikke nåede at reagere. Gabbie stoppede op og forsøgte at få vejret mens hun udbrød. ” Hvor er hun! Sig det, hvor er min pige! Han må ikke tage hende! I skal finde hende” Skreg hun mens hun kæmpede med at få vejret, tårerne trillede atter ned ad hendes kinder. Med rystende hænder prøvede hun at få låst sin mobil op, for at få ringet til Luca, han måtte hjælpe hende! Men hun rystede så voldsomt at hun tabte mobilen, en kvinde betjent kom hen til hende og lagde armene omkring hende. ” Du ved hvem det er? Kunne han finde på at tage hende ud af landet?” Spurgte kvinden mens hun forsøgte at få Gabbie til at falde lidt til ro. ” Det min eks mand, jeg flygtede fra ham sammen med Angel, fordi vores liv var i fare… i nødt til at finde hende! Hvorfor leder i ikke efter hende! I kan ikke bare stå her og afvente! Han vil slå hende ihjel!!” Råbte hun panisk og sank sammen i den kvindelige betjents arme. Hulkende udbryd hun ” Han bor i Italien og ville sikkert kunne finde på at tage hende der til” hulkede hun svagt. Kvinden nikkede roligt ” vi skal nok finde hende, jeg skal lige melde på alarmen at alle grænserne skal lukkes, har du et billed af hende?” spurgte hun roligt, Gabbie trak sig lidt fra hende for at tage sin mobil op fra jorden. Mens hun med rystende hænder forsøgte at finde det bedste billede hun havde af sin datter på sin mobil. Hun rakte mobilen til kvinden som hun var kommet tilbage til hende efter at have meldt ud på radioen. ” Jeg køre dig hjem, og så bliver jeg hos dig indtil vi høre noget, har du noget andet familie du kan kontakte?” Spurgte betjenten stille som en medarbejder kom over til Gabbie. ” jeg virkelig ked af det Gabbie, jeg nåede ikke at reagere overhovedet” Sagde hun synder knust over at se Gabbie så knust. ” Jeg bor hos min bror, jeg kunne ikke få fat på ham mens jeg var på vej herhen, jeg skriver han skal møde mig der hjemme” sagde hun stille som hun blot ignorede medarbejderen fra børnehaven og satte sig ind i politibilen. Under turen hjem til dem, valgte Gabbie at sende en sms til Luca om at han skulle møde hende derhjemme, at hun blev kørt hjem af en betjent. Hun håbede inderligt at han ville se sms’en og møde hende derhjemme. Der blev ikke sagt noget under hele turen hjem til deres hjem.

Luca forlod politibilen som døren blev åbnet for hende af kvinden, Gabbie rystede stadigvæk voldsomt på hænderne som hun fumlede med at skulle låse døren op. ” Normalt skulle jeg tage dig med på stationen, men jeg tror det bedst vi er hjemme hos dig, jeg skal også bruge noget tøj, din datter har haft på inden for de sidste 24 timer, det er sådan at vores hunde måske kan få færten af hende” sagde betjenten, som hun lagde en rolig hånd på Gabbie’s hænder, da Gabbie kæmpede med at få åbnet hoveddøren, Gabbie lod hende tage nøglerne og låse dem ind. Gabbie tog ingen gang skoene af, hun sank bare sammen i sofaen og sad og kiggede på hendes mobil.

Luca havde brugt det meste af dagen i øvelokalet sammen med resten af bandet. Lige siden klokken var 10 hvor han havde mødt ind med de andre, havde de været igang, og også fået arbejdet lidt mer epå en af deres nye sange, til det spritnye album de gerne ville have ud næste år.. Hvorfor de lige nu var ved at øve dem så det blev perfekt til indspilningen af albummet om nogle måneder. Alt var vel i studiet... Og Luca's telefon var på lydløs, så de ikke blev forstyrret midt i det hele.

Men da tiden var ved at nærme sig hvor de skulle hver til sit og hjem af, fik han så endelige tjekket mobilen - og så demange tabte opkald fra Gabbie, plus en sms besked fra hans telefonsvarer om, at der var en ny besked fra hende. Hurtigt fik han ringet op, og nærmest al farve - det der stadig var tilbage i hans ansigt - forsvandt som dug for solen.

Han kiggede derefter hurtigt på hendes sms derfortalte ham atde skulle mødes derhjemme istedet... Så han sagde derefter hurtigt farvel til de andre, ognærmest sprang ud i sin bil for i al hast at køre hjem. Han kørte nok en del råddent, men hans greb om rattet var samtidigt også så stramt at hans knoer var vide... Af rent raseri. Når han en dag fik fingre på den mand... Så ville han fandme fortryde alt hvad han nogensinde havde gjort mod Gabbie og hendes lille engel af en datter. Han ville fortryde overhovedet at være blevet født. For at være helt ærlig, ville Luca på nuværende tidspunkt elske at dræbe ham og spise hver evig eneste lille bid af ham, blot for at lade hans sidste øjeblikke blive fyldt op af langt mere viden om visse sireners spisevaner end han måske helst ville have haft.

Han parkerede kort efter i indkørslen, og spurtede ind i huset. "Gabbie? Gabbie hvor er -" han stoppede midt i sin sætning da han fik øje på hende, der, siddende i sofaen, og spænede direkte hen for at trække hende ind i noget af et bjørnekram. Han sagde ikke noget for nu, holdt hende bare tæt ind til sig. Det kunne godt være at han normalt manglede en hel del empati, men lige her og lige nu, ville han fandme være der for sin lillesøster, så meget som hun havde brug for det.

// Outfit

Gabbie var blevet siddende i sofaen lige fra hun havde sat der, den kvindelig betjent blev hos hende, hun havde lovet at blive der til Luca ville komme hjem, Gabbie havde sagt at han nok snart ville komme hjem, selvom hun ingen anelse havde om det. Hun håbede bare snart at Luca ville tjekke sin mobil, hvorfor havde han ikke taget den, hvorfor havde han ikke svaret. Alle spørgsmålene blev ved og ved med køre rundt i hovedet på hende, mens hun bare græd og græd. Den søde politi kvinde, gjorde virkelig sit for at prøve at få ro på hende, men det var svært og hun kunne sagens forstå hvorfor det var svært.

Gabbie hørte lyden af en bil komme ind i indkørslen og en bildør smække, dog bevægede hun sig ikke, hun blev bare siddende og stirrede ned på sine hænder som rystede helt vildt. Hun registrerede først da Luca hev hende ind til sig i et kæmpe bjørnekram at det var Luca der var kommet hjem og hen til hende. ” hvorfor tog du den ikke, hvorfor tog du den ikke” bryd hun helt sønderknust sammen. Hele hendes krop rystede af panik og chok over hvad der var sket med hendes lille pige. ” Han har taget hende, han har taget hende. Han vil dræbe hende Luca, han vil dræbe min lille pige” Græd hun og hylede. Tænkt nu hvis hun aldrig fik hende af se igen, hvad skulle hun gøre, det var lyset i hendes liv. ” Gabbie, jeg køre nu, Luca er hos dig og er der det mindste så skal i bare ringe, jeg har vagt ind til kl 22 og mit nummer står her” Sagde betjenten og lagde et kort på sofabordet. ”Gabbie vi skal nok finde hende, der sker ikke din pige noget, det lover jeg dig. Vi skal nok fange ham, han når ikke ud af landet, prøv at få lidt ro på og slappe af, jeg skal nok ringe når jeg ved noget og i ringer bare” Sagde hun og sendte et forsigtigt smil til Luca, det med at ” i ringer bare” var dog mest henvendt til Luca, hun vidste at Gabbie nok ville ringe flere gange til politiet, det skete ofte når børnene var væk. ” Luca, hvorfor kan jeg ikke beskytte min egen datter” sagde hun stille og så op på Luca og politi kvinden forlod huset stille.

Luca var bare spænet hen til hende i sofaen så snart han havde fået øje på hende, og knugede hende så tæt ind til sig som han kunne uden at skade hende. "Undskyld, undskyld, undskyld... Jeg var på arbejde... Jeg har den altid på lydløs på arbejde..." mumlede han, og lod en hånd køre beroligende hen over hendes hoved, igen og igen og igen, alt hvad han kunne tænke på for at få hende til at falde til ro -på præcis samme mådesomhan havde gjort det, da de var små og stadig i havet omkring Italien.

"Shh, shh... Det får han ikke lov til... Det kommer han ikke til... Tro mig, vi skal nok komme til bunds i det her, okay?" forsikrede han hende, samtidig med at han nikkede til politikvinden som hun gik. Han skulle nok ringe så snart der var en grund til det - og ellers fra nu af også konstant holde sin telefon åben, så de havde endnu en telefon de kunne komme til, skulle de ikke kunne nå Gabbie's af den ene eller anden årsag.

Efter kvinden havde forladt dem, tog han blidt Gabbie's ansigt i sine hænder, og så hende ind i øjnene. "Han skal nok få hvad han fortjener. Han får ikke lov til at slippe ustraffet for det her. Tro mig, kære lillesøster... Jeg skal nok sørge for at det her ordner sig, okay? Jeg har været her i landet i en del år...Jeg kender folk der kan finkæmme landet hurtigere end politiet kan. Og jeg skal nok tage kontakt til dem så hurtigt som jeg overhovedet kan. Vi skal nok finde hende."

Gabbie hørte Luca’s ord, hun var virkelig glad for at han var her og den måde som han holde om hende og gjorde lige som han havde gjort da de var yngre og boede i vandet ved Italien. Det ville også være tydeligt for Luca at mærke og Gabbie faldt langsomt mere og mere til ro, mens hun knuede sig ind til Luca. ” Han må ikke gøre min lille pige noget, hvorfor går han efter hende og ikke mig” mumlede Gabbie stille til Luca. Hun vidste det jo godt, det var fordi Angel havde været et nemmere ofre, hun havde ikke forstået ret meget af alt det der var sket, hun havde jo også spurgt flere gange til sin far.

At Luca forsikrede hende om at de nok skulle komme til bunds i dette og finde hende igen, vidste Gabbie var sandt, for ellers havde Luca aldrig sagt det. Gabbie stolede på Luca og hun vidste at Luca ikke bare sagde ting for at sige dem. ” Han skal bare dø! Aldrig om han skal bestemme over mig og Angels liv igen” Sagde hun stille og rettede sig lidt op. Det handlede om at finde sin datter og beskytte hende, men hun kendte godt til politiet, altså i italien nok mest, det var jo aldrig ligefrem de hurtigste til at gøre deres arbejde.

Det var lykkes Gabbie at få så meget styr på sig selv og sin krop igen at hun havde nemmere ved at styre sin vejrtrækning og tåre. Lucas hænder om hendes ansigt, fik hende til at slappe mere af, hun trak vejret tungt og hendes make up var helt sikkert løbet helt ud og hun ville ligne en vaskebjørn. ” Det ved jeg Luca, jeg ved du nok skal finde hende til mig. Jeg tvivler på politiet, kan finde hende.” Sagde hun stille og sukkede, inden hun rejste sig og gik over i køkkenet og tog noget køkkenrulle for lige at pudse næsen og tørre vaskebjørnsøjnene. ” for nogen dage siden, opdagede jeg at han var her i landet, han har stalket mig, i hvor lang tid ved jeg ikke Luca, jeg troede at hvis jeg lod som ingen ting, ville der ikke ske noget og han ville lade os være. Jeg turde ikke sige noget Luca, jeg var bange, bange for at dø” sagde hun stille og pudsede igen næse. ”Men nu har han taget min pige” tilføjede hun og kiggede ud af vinduet. ” jeg prøvede at kontakt politiet, men de sagde at de ikke ville gøre noget før han gjorde mig eller Angel noget, og det har han jo så nu gjort” Sagde hun vredt og åbnede køleskabet, hun var nødt til at skulle have noget stærkt at drikke, det kunne godt være at det ikke var sundt at drikke sine følelser væk, men det var vidst det eneste der virkede nu. Hun tog en vodka flaske fra køleskabet og åbnede den, inden hun drak af flasken direkte. Et par store tår kom der ned, inden hun vrængede på ansigtede, det var ikke ligefrem fordi det smagte godt at forsøge at bunde en vodka.

Luca slappede stille og roligt lidt mere af, som han kunne mærke hans beroligen af Gabbie virkede. Det havd ehan så også forventet at det gjorde, men man kunne aldrig være helt sikker når det var en situation så alvorlig som denne, trods alt. I alt fald fortsatte han det han havde gang i, beroligede og forsikrede hende om at de nok skulle finde hendes eks mand, og at han absolut ikke skulle slippe godt fra det. I sin underbevidsthed glædede Luca sig allerede til at flå ham fra hinanden. Han ville ikke engang give ham 'æren' af at blive et måltid. Nej, han skulle bare flås fra hinanden og efterlades til at rådne og lade fiskene æde ham. Yep. Luca skulle fandme ikke have den type røvhul ned i maven.

"Og han skal nok dø. Det skal du ikke tvivle på - det vil jeg personligt sørge for," halv-knurrede han, som han trykkede hende tættere ind mod sig, for et sekund var blodtørsten at se i hans øjne, før han fik kontrol over det igen. Når han var så rasende her, så kørte instinkterne trods alt på fuldt drøn, ellers havde det ikke været så tydeligt som det var lige de par sekunder.

Hans øjne fulgte hende som hun fandt noget køkkenrulle frem og fiktøret den udtværede makeup væk, og sukkede så let. "Gabbie... Du skulle have sagt noget alligevel," mumlede han stille. Han havdemåske kunnetnå at finde en heks der havde kunnet putte beskyttelses formularer over dem, så... Men nu var det alt, alt for sent til det. "Han ville ikke have haft chance for at vide at du sagde det til mig, hvis det var." han kørte lettere frustreret en hånd gennem sit hår, tankerne kørende på fuld smadder derud af.

"Der er stadig nogle af hendes ting tilbage her, ikke? Jeg kender både varulve og hekse - de vil kunne finde frem til hende på rekord tid hvis jeg har noget der er hendes, som de kan få. Modsat de normale hunde så kan varulvene få færten hvis hun bare har haft det i hånden inden for den sidste måned... Og heksene inden for det sidste halve år." spurgte og forklarede han hende så. De der varulve snuder, og lokaliserings formularer var ikke noget man skulle spøge med.

Gabbie så på ham, som endnu engang bare satte flasken for munden og tog endnu en stor tår, puhaaa det var ikke smagen hun elskede ved dette lige nu, nok mest virkningen af alkoholet som ville komme inden alt for længe, så længe hun blot blev ved med at drikke af den. ”Han skal bare dø!” Sagde hun stille og kiggede ned på flasken hun holde i sin hånd.

Hun kunne godt forstå at Luca gerne ville have haft at hun havde sagt noget til ham, men med de beskeder som hun havde fået af ham både på mobilen og via breve, som ikke var sendt, men blot puttede i en kuvert og lagt i postkassen. ” det ville jeg også have gjort Luca, men jeg turde ikke ” sagde hun og gik over til en skuffe i stuen, som var hendes private med alle hendes og Angels papir i. Hun tog stakken af breve op der var 6 breve i alt, inden hun gik over til Luca og rakte ham dem. Alle brevene var der diverse trusler om diverse ting, hvis hun sagde noget til nogen og særligt var truslerne møntet på at hvis hun forsøgte på at advare Luca eller politiet, ville han slå Angel ihjel osv. . . ” det er bare ikke nok det der” Sagde hun og så på ham og tog sin mobil på sofabordet og viste Luca alle sms’erne alle fra forskellige nummer, men tydeligt den samme afsender hendes eks mand. ” Der er også en del telefonsvarebeskeder” Sagde hun stille og satte sig ved siden af ham i sofaen og endnu engang røg flasken op til munden.

Som Luca, fortalte om hun havde nogen af Angels ting tilbage, det havde hun da. Angel boede her jo lige som Gabbie, hvorfor skulle hun ikke have det? ” Jeg har hendes nattøj, som hun havde på i nat ” Sagde hun og satte flasken fra sig og skyndte sig ind på deres værelse, de delte værelse for Angel var ikke glad for at skulle være alene og var bange for mørke. Hun skyndte sig tilbage til Luca og rakte ham tøjet ” Skynd dig at få fat i dem, de må ikke nå ud af landet!”Sagde hun og kunne mærke hvordan tårerne trængte sig på igen, flasken blev grebet og endnu en tår røg ned i halsen.

Godt hun var enig med ham - hvis hun ikke havdet villet at hendes eks skulle dø, havde Luca nok haft lidt sværere ved det hele... Men nu hun tydeligtvis også ville have at han skulle dø, så behøvede han da idet mindste ikke at holde sig tilbage hvis han en dag fik fat i ham. Perfekt.

Han rynkede let på brynene som han læste de breve og andet igennem som hun fik vist ham - hvordan fanden kunne en person være SÅ fokuseret på det her, hvordan kunne det være han ikke bare kunne give slip? Kunne han ikke bare finde en anden at udnytte, altså helt ærligt, hvor meget tid brugte han ikek selv på det her, tid han aldri gkunne få igen? Det var virkelig patetisk at han gad bruge så meget tid på det - og i siste ende værst for ham selv med det der nu blev sat igang med at han havde gjort det her.

"Jeg kontakter dem med det samme," sagd ehan så snart han fik fat i tøjet, og fiskede hurtigt sin mobil frem for at ringe op. Samtalerne foregik på nok noget af det hurtigste han nogensinde havde talt, både engelsk og spansk, henholdsvist, før han fik lagt på igen, og tog en dyb indånding. "De kommer herover indenfor den næste halve time.. Varulvene, i alt fald. Antonio, heksen, kan desværre først komme her i morgen... Men det gør han så også. han har lovet han tager det første fly herover fra USA af." forsikrede han Gabbie med en rolig, fast stemme som han så hende direkte ind i øjnene - skulle vær ehelt sikker på at hun godt vidste at nu skete der altså også noget, at hun ikke bare skulle vente i en evighed uden svar.

Gabbie så på ham som hun havde rakt ham tøjet igen og flasken igen blev sat for munden! Hun burde virkelig ikke drikke, det var ikke nogen hjælp i sidste ende! Men hun var nødt til at få noget der kunne berolige hende. Dog valgte hun bare at sætte flasken fra sig. ” I can’t just sit here and drink” mumlede hun og så på Luca, hun vidste at når Luca sagde noget han ville gøre, så mente han det!
For fanden hun elskede sin bror mere end noget andet! Det var hun slet ikke i tvivl om, hvad skulle hun have gjort, hvis hun ikke havde mødt Luca den dag i parken? Og var endt i denne situation, så var hun måske endte hos sin eks igen, for at beskytte sin datter. ” Thnxs borther” sagde hun stille og sad bare og kiggede ned på sin mobil, hvor der var et billede af hendes datter. Der tiggede en sms ind fra et nummer hun ikke kendte. ” I think he send me an sms?” Sagde hun panisk og stirrede bare på mobilen, hun turde ikke åbne sms’en, men hun vidste at Luca ville være der, hvis der var noget i den besked hun ikke havde lyst til at vide om sin datter.. Var hun død? Var det et billede af hendes datter død? Hvad var der i beskeden? Hun turde virkelig ikke åbne den, men var nødt til at gøre det for at finde ud af hvad der stod i den. *Go out and look in your mailbox” Det var det eneste der stod i beskeden, hun smed mobilen på bordet og fløj ud i gangen og rev hoveddøren op, først løb hun ud til vejen. ” LUCAA!!!!!” skreg hun og håbede han ville komme ud til hende. Det var ikke ved postkassen der lå noget, men ved indkørslen. Der stod en rimelig stor papkasse, på en sådan størrelse at Angel sagens ville kunne ligge i kassen. Gabbie fløj det sidst stykke over til kasse og begyndte at rive den op, for at finde ud af hvad der var i kassen. Da det lykkes hende at få hevet kassen op, var det ikke Angel der lå i den, men hendes tøj og ynglings bamse samt hendes smukke hestehale og tøj.. ” What does it mean? Are he trying to hide Angel, with made her to another girl?” spurgte hun mens hun sad med tøjet og hendes hestehale i hånden. Igen begyndte hun at græde og skrige højt, hun løftede hendes tøj op til ansigtet og duftede til det, men hun skreg ned i det.

It really didn't take long for him to get in contact with his friends, luckily they were always quick to answer the phone, especially since they knew that if he called, and didn't just text them, then it was something serious - which was very much the case this time, too, after all. So after things were in order, scheduled and all - there was mostly some waiting time. Even though that time was soon interrupted as well, with the text message Gabbie got.

He looked up when she suddenly just jumped out, throwing her phone and everything to run out the door. He followed, although not as quickly - and stood in the door when she opened the box lying there in the driveway. He sighed when he saw what was inside - yeah, that would make sure the human police wouldn't find them before it was too late. But supernaturals? Yeah, this wouldn't throw them off. At least, it wouldn't throw off the people he'd called in. Good thing he knew so many people, and had done quite a bit for them, too - they were really just returning a favor for him by promising to help with this.

"It's very likely that it's to throw off the police, yes. And it will throw off the humans, which the limited resources they have to work with... But he can't throw off the wolves or a witch." he said, slowly walking over to her again, and calmly, he hugged her close once more. "We will find her, Gabbie. Don't worry. He won't know what hit him with the people we're going to have tracking him. He can't do anything to hinder them, not this soon after the kidnapping."

Gabbie var overbevist om at nu ville ingen finde hendes pige, for nu lignede hun jo ikke sig selv, hendes smukke hår! Hvordan han havde fået hende til at gå med til at klippe alt hendes hår af, vidste hun ikke! Angel havde aldrig villet blive klippet, hun elskede sit hår, for hun mente selv at hun havde prinsesse hår og det samme mente Gabbie.. Hun knude håret ind til sig sammen med hendes tøj. Hun kiggede ikke engang op på Luca som han talte hende, hun kunne ikke.

Forestillinger om alt hvad der kunne være blevet gjort ved hendes prinsesse og hvad der ville ske var ved at overvinde hele hendes hjerne. Hun kunne mærke hvordan hun rystede, hvordan lysten til bare at skride for at jagte sin datter og sin eks mand… Men hun havde aldrig været god til at opspore folk, så hvordan det skulle ske vidste hun ikke… Hun vidste godt at Luca havde fået sine venner til at hjælpe dem, det betyd rigtigt meget for hende, hun ville ikke havde kunnet klare det her selv. ” Luca promise me, you will take my daughter back to me in life” sagde hun bedende som hun kiggede ned på hestehalen og tøjet.

På fortorvet foran kom to unge knægte kun lige først i tyverne vurderede Gabbie dem til at være. ” Tjek lige den der tudeprinsesse, mon hendes fyr smed hende ud, fordi han fandt en som ikke lignede noget katten havde slæbt ind” kommenterede den første af fyrerne. Gabbie stivnede og valgte at ligge tingene og rejse sig langsomt og gå over mod dem. ” I’m fucking kill you” sagde hun på italiensk, hun havde ingen humor lige nu og de skulle slet ikke begynde at prøve på noget.. ” haha sikke en taber, hun kan ikke engang tale engelsk, du høre ikke til her smut med dig” kommenterede den anden og de begge grinte højt. Gabbie var rimelig hurtigt henne hos dem og tog et fast greb om halsen på den ene af fyrerne, hun klemte mere og mere til. ” i can speak English if I want to.. and you digs your own grave” Sagde hun truende.

"I promise, sis. I won't let him kill her," he calmly told her, kissing the top of her head as he squeezed her one more time - before the young idiots came over and provoked her so... It got Luca's rage up to the surface as well, but still, it wouldn't be good for Gabbie if she got locked up - so immediately, he got up, and got her hand away from the boy's throat again, talking quickly to her in Italian - 'He's not worth it, Gabbie. Let it go - trust me, you don't want to wind up in jail for something as silly as this.'

After quickly having spoken to her, he turned to look at the guys, fiery rage burning brightly and clearly in his unnaturally clear blue eyes - his eyes alone probably gave away that he wasn't quite human right now, since they tended to almost glow whenever his instincts were running wild, and with that provocation right there? Yeah, things were indeed running wild for him.

"And you punks. You get the fuck away from here unless you want me to beat you up so badly your mothers won't be able to recognize you, for being so disrespectful to my little sister. You have no clue what she's just been through, so fucking beat it, before I beat you. Got it?!" as he spoke, his speech was of course, unlike gabbie's devoid of any Italian accent. No, his was rather American instead, due to the many years he'd lived over there, before moving to Britain. But with the way he looked at them, the way he spoke, there wasn't any doubt that he meant each and every word he had just uttered.

Gabbie blev ved og ved med at klemme, men vredens sprang ud af hende, man kunne næsten se døden i hendes øjne, var der noget man ikke skulle gøre lige nu og særlig denne dag, var det hvad de drenge var i gang med! Gabbie slap kun drengen fordi Luca bad hende om det, et sted havde hun nok kunne finde på at sige at hun var ligeglad med at komme i fængslet men tanken om aldrig at se sin pige igen fik hende til at gøre som Luca bad hende om. ” Sorry Luca, i can’t control it” Sagde hun stille tilbage på Italiensk til ham.

Hun valgte at træde lidt tilbage og lade sin bror styre dette, for hun vidste at han nok var den bedste til det lige nu, hun kunne alligevel ikke lade være med at smile lidt koldt som hun så hvordan drengene reagerede på det Luca sagde og hvad de så i hans øjne. ” Poor boys” mumlede hun stille som hun så hvordan de valgte at forlade stedet ikke i gå tempo men i løb. ” Why is such a shit always happening to me? Sagde hun med et lettere opgivende suk, normalt ville hun grine mens hun sagde det, men lysten til at grine over dette?? Den var ikke til stede. ” When will you friends be here ?” spurgte hun forsigtigt og valgte at tage papkassen med ind i huset, hun havde ikke lige frem lysten til at stå her ude og bare glo samt at alle andre valgte at overbeglo dem.

Gabbie gik ind i huset igen og ind på det soveværelse hende og Angel delte, det var ikke fordi hun ville sætte sig til at tude igen, nej hun havde bare brug for at kunne få tiden til at gå og hvad var bedre end at begynde at rydde op ? Angel havde det med ikke at være særlig god til at huske at rydde op, når hun havde leget eller havde skulle finde tøj hun ville have på. Det var ulempen ved at have et barn på Angel alder og man gav barnet lov til at altid selv at bestemme hvad barnet ville have på af tøj. Og med tiden som de havde været længere og længere i England fik Angel også mere og mere tøj, indimellem overvejede Gabbie og Angel havde mere tøj end hende selv? Hun satte sig på sengen som hun begyndte at lægge det rene tøj sammen for at kunne ligge det på plads, da et foto falder på gulvet som lå på sengen. Gabbie samlede det op og kiggede på det, billedet var af Gabbie og Angel fra deres sidste rejse med hendes eks inden det hele gik galt. Hun så på billedet og huskede hvor det var henne, hun fik en tanke og måske også lidt en ide derfor var hun hurtigt ude ved Luca. ” Luca, I think that I maybe know where they are” Sagde hun og så på Luca. ” Can we take your car?” Sagde hun og så bestemt på ham.

He simply nodded to his sister, knowing both of them had inherited a good combination of classic Italian temper, and the temper that the siren instinct gave them, too... So he didn't blame her for lashing out like this when she was as emotionally unstable as she was right now, with everything going on with Angel. But he did allow himself a tiny smile of victory when the guys fled, happy his threat had been enough to get them to scamper off, before he focused on Gabbie again.

"They should be here within the next five minutes. They aren't far... They were just over in the next town. Don't worry, they're coming." he told her in a calm tone, mainly to try to get her to relax again as they went inside. He'd just gotten to taking out a beer for himself to calm down his own emotions, mainly anger, when she burst out from the room again, and he raised an eyebrow when he heard what she told him.

"You do? Where? And sure, we can... But... Can it wait just a few-" he was interrupted by the doorbell, and quickly ran out to the front door to answer it. And there they were, his three werewolf friends. "Oh thank God you're already here... Quickly..." Luca quickly ushered them inside, then turned to Gabbie. "Can you give them some of Angel's clothing? just so they can get the scent," he asked her, and the biggest of the three guys nodded. "You're lucky it's a full moon tonight, too. Makes the whole process faster," he commented, knowing hos much stronger and faster they'd be in their werewolf forms, and how much sharper their noses would be, too.

When Gabbie gave them some clothing, they quickly passed it among themselves, each one taking a really good sniff of it, just to be sure the scent was properly ingrained in their immediate memory. "... You said you might already know where they are, though, Gabbie?" Luca then returned to the topic at hand, and the three werewolves looked over at her, too, when Luca had mentioned it.

Det var rart at Luca var der, ellers havde det endt helt galt for de to unge fyre, hun havde ikke kunne styre sig hvis ikke Luca havde været der til at stoppe hende. At de forlod dem, var Gabbie mere end lykke over, hun orkede ikke at flere skulle se hende sådan. Det var i forvejen ikke særlig fedt at skulle lade andre se hende i denne tilstand! Hun håbede bare inderligt at Luca venner ville finde hende og så finde hende i live og dræbe den psykopat, hvis ikke de gjorde det skulle hun nok personligt selv gøre det, hvis hun nåede det før Luca fik fat på ham.

Hun så på ham og nikkede stille. ” okay” havde hun bare mumlet inden hun var gået ind på værelset, for at ordne det, det havde bare ikke været nemt. At hun havde fundet billedet af hende og eks manden og Angel. Hun var ret sikker at på at de måtte være der! Angel havde elsket at være der og hendes eks mand havde også, så hvad ville være mere oplagt end at tage hende dertil? Så gjorde hun måske mindre modstand? Og måske det virkede mere normalt? Hun vidste det ikke, men det var et gæt. Gabbie havde dog inderligt svært ved at vente på at Lucas venner skulle komme! For hvis de var der, kunne de nå at flygte videre end hun fik sin datter hjem… ” 2 sec ” sagde hun og skyndte sig ind efter tøjet som var det hun havde haft på sidst. Altså hendes nat kjole og lidt andet tøj, sådan at de alle havde noget at dufte til. ” Yir, I know.. I just want my baby home” Sagde hun stille som hun tog tøjet til sig igen, hun duftede selv til det, jep det duftede af Angel.. Hun så på dem som de talte sammen og sagde ikke rigtigt noget, før Luca talte til hende og spurgte indtil det hun havde sagt om hun måske vidste hvor de ville være henne. ” This place, I don’t know where it’s is, but we were the before I all went wrong. Angel loved it and my ex do too. I know it’s maybe like an hour from London, more I don’t know!! Can we please drive? Luca I want My baby home!” Sagde hun og jo mere hun snakkede jo mere panisk og desperat lyd hun. Hun ventede ikke engang på at Luca ville svare hende eller hans venner. Hun gik ud i gangen tog sin læderjakke, ikke så meget fordi det var koldt, men himlen var blevet helt mørk, og det var begyndt at små dryppe, hun havde godt hørt at det ville blive lorte vejr med lort på. Bare Angel ikke var alene, hun vidste at Angel var hunderæd for uvejret! ” come on!!! ” Sagde Gabbie, det var tydeligt at det mere var desperationen for at finde sin datter der talte ikke særlig meget hendes fornuft. Hun valgte at kigge i jakkelommerne på Luca læder jakke og fandt nøglerne, med hastige skridt gik hun ud til bilen og sætte sig ind i den, satte nøglen i og prøvede at starte bilen, men fordi hun ikke var mentalt tilstede lyd det mere som om hun var i gang med at smadre gearkassen.

Luca mostly just stood there and watched as his werewolf friends passed Angel's clothes among them, making sure they each got that good whiff of her scent, committing it to memory. Soon after they were out the door again, following Angel's scent to the daycare, and then following the trail onwards from there - they worked as fast as they could, of course. No way where they going to let the guy get away with Angel.

"I know you do, Gabbie. Don't worry... We're getting her back as soon as possible." Luca promised his little sister, walking over to her and gently kissing the top of her head. That was, of course, before Gabbie shot into action again and began talking about this place, getting more and more panicked, yet again.

He watched her get her jacket, but when he saw she just took his car keys, he quickly followed her out to the car, and good thing he did - she was so distraught she was going to bust up his transmission of he didn't stop her right this instant! "Gabbie, relax!" he reached in to grab a hold of her shoulders. "Let me drive. If you continue doing that, it'll need to get repaired, and then we definitely can't go see if that's where he took her. Okay?" he said, and after waiting for her to calm down a bit and change to the passenger seat, he got into the driver's seat himself, put on his seatbelt, and got the car into gear. "So, where to? What's the city called?"

Det at Lucas venner stod og duftede til hendes datters tøj for at få hendes fært og ikke mindst hende duft ind til sig så de kunne følge hende og finde hende. Bare de fandt hende i live og gerne dræbte hendes eks mand! Det var sådan det skulle ende! At hun fik sin datter tilbage i live og hendes eks mand blev dræbt! Sådan at han aldrig kunne røre hendes datter igen. Gabbie så på Luca og lod ham kysse hende på toppen af hendes hoved, det havde kort været med til at gøre hende rolig men det varede kun kort. Indtil hun fortalte om hvor hun måske troede hendes lille pige ville være.
Gabbie som hun var i panik og bare ville afsted! Hun kunne ikke tænke på andet lige nu, prøvede ihærdigt at få gang i bilen, men det gik ikke helt så godt, hun kunne da også høre det på bilen, den lyd ikke lige frem til at kunne lide det hun gjorde. Hun stoppede dog at Luca sagde hun skulle slappe af! Og holde om hendes holder. Hun gemte sit ansigt i hænder og hulkede der udad igen. Hun sagde ikke noget til Luca valgte blot at stige ud af bilen og sætte sig ind på det andet sædet, hun tjekkede kort at Angel auto stol stod bag i og det gjorde den heldigvis. Hun så på ham og kiggede derefter på billedet, ” I can’t remember Luca! Sagde hun stille og virkede helt opgivende, indtil hun vendte billedet for at tjekke bagsiden måske der kunne stå noget! Og det gjorde der, hele adressen stod der ” Here! Luca watch”Sagde hun og så på ham og blev ved med at prikke på billedet. ” please! Be Careful! I don’t want anything happing to you or Angel” Sagde hun stille som de var kørt afsted! Hvis luca kørte stærkt og rådent og sådan gjorde det ikke Gabbie noget! Hun vidste han havde styr på bilen, nok mere end hun ville have haft hvis det var hende der kørte og de havde nok også kørt galt, fordi hun havde kørt for hurtigt. Så hun ville ikke være bange hvis Luca havde god fart på! Det betyd bare at de ville være hurtigere fremme, hvis der altså ikke er alt for meget trafik. Gabbie havde ikke taget selen på, men blev dog opmærksom på at hun manglede den da bilen begyndte at bippe, hun fik den hurtigt på.

//// TIME SPRING \\\\

Hvor lang tid de havde kørt, vidste Gabbie ikke! Men hun håbede bare de snart ville være fremme! Hvis hendes datter var der, skulle hun reddes hurtigt og som noget af det første! Fuck hendes eks mand! Ham kunne luca og hans venner tage sig af! Gabbie ville ikke engang vige ham et blik eller et ord!

Da nåede huset, der var helt dødt omkring, selv ved de nærmeste huse så det ikke ud til at være aktivitet. Bilen nåede dårligt at blive stoppet og slukket før Gabbie i panik og vrede var hoppet ud af bilen! Huset så helt dødt ud, der var underligt stille. Hun valgte at gå rundt til vindue til vindue og lyttede, hun stoppede og stivnede ved det ene vindue bag i huset, hun kunne høre en lille pige græde! ” ANGEL!” skreg hun og tårerne løb ned ad hendes kinder af frygt for hvad der skete med hende. ” LUCA! Hun er her! Hun sidder der inde!” Skreg Gabbie til Luca. Hun spurtede over til hoveddøren i huset, den var lavet af massivt træ og var låst. Gabbie stod og slog på den for at komme ind men de gav sig ikke en milimeter.

Han fulgte hurtigt efter hende ud til bilen, og lagde godt mærke til tårerne der bare kørte grænseløst ned af hendes kinder som hun steg ud fra fører siden. Han trak hende kort ind til sig, til et blidt kram og denne gang et kys på hendes kind,før han gav slip igen så hun kunne gå om og sætte sig ind i passagersiden, som han satte sig ind i fører siden. Normalt ville han altid sørge for at hun også havde sele på før han kørte, men ligesom hende var hans tanker et helt andet sted, så han blot kørte derudaf.

Hans kørsel var en del mere rådden end den plejede at være, men stadig ikke så rådden at det forårsagede nogle desideret farlige situationer... Han var blot glad for at de ikke stødte på noget som helst politi i løbet af køreturen, for så var han sku nok endt med et frataget kørekort, så meget som han kørte over fartgrænserne hele vejen. Men han var også pisse ligeglad med de fartgrænser lige nu - nu skulle de hen og have fat i hans søde lille niece, Gabbie's et og alt... Og hvis hendes eks var der, så skulle han fandme få, skulle han! Man gik ikke bare sådan mod Luca's familie uden at bøde for det.

////////

Luca havde lidt en dårlig fornemmelse da de var kommet frem - her var alt for stille. Enten havde de været meget heldige,og han bare var ude at handle eller noget lignende - eller også var det her bare en klokkeklar advarsel om et muligt baghold. Nu havde han trods alt aldrig mødt manden, så han vidste ikke hvilken af de to ting der var mest sandsynlig... Men han havde bare ikke en særlig god følelser om det, især ikke med hans instinkter kørende på så højt plan som de gjorde lige nu.

Men som Gabbie fik hørt den hulken, hørte Luca den også kort efter, og løb hurtigt over til hvor Gabbie stod foran døren. "Giv mig lige et øjeblik," sagde han, som han gik helt hen til døren... Og ved brug af sin ene personlige evne, fik han gjort så hele hans krop kort og godt transformeredes til vand... Som der derfor hurtigt kunne glide ind på den anden side af døren, via låsen, der jo var åben på begge sider, nu man skulle kunne få en nøgle ind i den fra begge sider.

Så snart han var inde på den anden side, låste han døren op for Gabbie,før han selv begyndte at følge gråden der var så meget tydeligere at høre herinde, og håbede bare inderligt at Angel havde det godt - hvis hun ikke havde så skulle han nok personligt finde hendes far og banke ham herfra og til månen!

((gad ikke lige oversætte den her til engelsk fordi jeg først opdagede at jeg skrev på dansk halvvejs indeni XD ))

Gabbie stod og bankede og sparkede på døren, men hendes kræfter til at få døren op, var minimale, hun vidste at det var sådan en dør der var indbrudssikker, det havde hun hørt da de lejede huset da de var på ferie her sidst sammen. Hun så på Luca og var panisk, hun ville bare gerne ind til sin datter! Og tjekket at hun ikke var blevet udsat for ting hun ikke skulle udsættes for.
Luca var verdens bedste storebror at han kunne bruge sin evne til at gøre så de kunne kom ind i huset, var fantastisk og som han havde fået åbnet døren og Gabbie nu kunne kom ind, løb hun grædende efter lyden af sin datter, ligeglad med tingene omkring hende. Hun tog i døren for at komme ind til rummet hvor hun kunne høre Angel skrigende og grædende kalde på Gabbie. Gabbie rystede over hele kroppen af frygten for hvad hun ville møde når hun kom ind til sin pige og om hendes eks mand gemte sig derinde! Døren var låst men nøglen sad i døren, med mega besvær fik hun låst døren op og kommet ind hun skreg grædende og skyndte sig hen til Angel som lå på sengen, helt kronraget, hendes hår var kun få milimeter kort og hun havde noget grimt drenge tøj på. ” Angel my little princess” Bryd Gabbie grædende sammen som hun tog Angel ind til sig og faldt på knæ og knuede sin datter ind til sig og vippede lidt frem og tilbage grædende, Angel græd endnu mere selv og Gabbie havde svært ved at holde sammen på sig selv, hun kunne intet sige hun sad bare der på gulvet med sin datter trykket ind til sig. ”What happened to you” sagde hun grædende på Italiensk.

Angel forsøgte at forklare mens hun bare græd og græd, hun kunne ikke få ord ud af hendes lille mund. Gabbie blev ved og ved med at kysse hende på håret og bare love hende at der aldrig ville ske hende noget igen. Gabbie fik lidt efter rejst sig med Angel i hendes arme, ” Somebody's coming Luca” Sagde hun som hun kunne høre stemmer uden for huset. Hun gik med Angel i sin favn udenfor, uanset om det var eks manden eller hvem det var, skulle hun ud af huset med Angel! Hun skulle ikke være der mere et minut mere! Angel klemte sig ind til Gabbie og begyndte at slappe mere og mere af, Gabbie kunne mærke at hendes krop endelig gav efter og lod hendes slappe af. ” What do we do now? He is still out there?” Sagde hun og så på Luca, og nussede Angel roligt på ryggen som hun nu bare hang på hendes arm.

It didn't take long before Luca had found his way inside. Really, that abilty was just so goddamn useful - both for things like this, negating punches, falls... Really, anything that water could survive or squeeze through, well, he could, too. Now he just needed to drink even more water the next 24 hours, but it was always worth it, with what he'd gotten out of the ability so far.

But soon Gabbie was in the house with him, and while she went to find Angel, he instead used time to look around - just to see if he could find clues as to what her ex's plans had been, if he really did plan on taking her out of the country - and lo and behold, he found fake passports and plane tickets in the drawer of the writing desk. Goddamn idiot, leaving it in a pretty obvious spot... But anyway, he pocketed it all, just to be safe... You never knew what would happen, and he'd rather be overly cautious and keep stuff that might prove to be important in the long run.

He looked up when Gabbie mentioned she could hear voices, and went outside with her. Just before they walked out of the forest, Luca recognized the voices, and a relieved smile reached his lips as three werewolves - his friends - walked out of the forest. Since it was past midnight by now, they were, of course, in the lumbering werewolf forms. One of them a deep, dark grey, bordering on black since he was the beta of their pack and therefore also bigger than the other two, while the other two were a rich mahogany brown, and lighter brown, almost beige. When they saw him, and then Gabbie and Angel in her arms, they slowed down, coming to a halt, and nodding at them in greeting.

Gabbie stod og nynnede stille mens hun holdt Angel godt og trygt ind til sig og vippede lidt fra side til side. Hun kun kunne mærke at Angel virkelig prøvede at holde sig vågen, det virkede som om Angel var bange for at falde i søvn, hun kunne mærke det på hende, hvordan kunne hun ikke svare på. Men hun kunne bare mærke at Angel ikke havde det godt eller på nogen måde havde haft det godt. ” Luca, did we have some water in the car? I don’t think Angel has got some water for a long” Sagde hun og lagde en hånd på hendes panden, hun virkede ikke til at have det godt. ” Luca there is something wrong! I need help” Sagde hun panisk og så på Angel som blev helt slap i kroppen, hun sov det kunne hun sige med det samme, sådan sov Angel ikke og hun faldt aldrig bare sådan omkuld. ” Help me” Sagde hun og satte sig ned på knæ på græsset og lagde den livløse Angel på jorden, hun ruskede hende for at prøve at få hende til at vågne. ” Luca! She must not die! Whats wrong with my little baby?” Sagde hun bange og prøvede at holde sammen på sig selv.

Det var ikke sjovt at se hende ligge der helt livløs på græsset, dog var det tydeligt at se på hende at Angel ikke bare sov, hun trak nærmest ikke vejret. ” We need an ambulance Luca!” Sagde hun og prøvede virkelig ikke at tage for hårdt fat i Angel og bare ruske hende, da det kunne skade hende det vidste hun. Hun vidste jo ikke på nogen måde, hvad hendes eks mand havde gjort ved hende og om hun havde fået mad og drikke. Hun manglede vand det vidste hun det havde kunne mærke på hende, men sådan her havde Angel reagerede før.

Luca had just been about to step closer to his friends, when he heard Gabbie speak, and turned to look at her - and Angel. And he almost instantly knew what was wrong. But with the way Gabbie reacted, he guessed she herself hadn't tried what it was like when you started to dehydrate as a siren... But then again, if her ex didn't know what they were, how on earth would he know that Angel needed water at the very least every fifth hour??

Again, that was also the cause for Luca to always have water lying around - so he instantly sprinted over to his car, and opened the trunk to get out a big flask of water and a small cup. He dashed back over to Gabbie and Angel's side, pouring water into the cup and giving it to Gabbie. "Here, give it to her - she's extremely dehydrated. It'll make her feel better almost instantly, trust me. I tried it." he quickly told her, nodding at his dear little niece.

"She won't die if we just get enough water into her system. Here, I'll hold her so she doesn't choke on it, if you just make sure she gets it in her mouth," he then said, before carefully picking up Angel and letting her rest against his leg so that she was sitting up, head slightly tilted back and mouth just the smallest bit ajar for Gabbie to slowly pour the water into.

Gabbie havde aldrig fortalt hendes eks mand hvad de var og hvorfor de skulle have så meget vand, hvilket hun et sted var pænt glad for! For havde han opdaget grunden så havde de nok ikke siddet her nu begge to. Han var psykopat og hvis han vidste de var afhængige af vand ville det var et godt våben til at holde dem fanget hos sig.

Det var underligt at hele Gabbies krop reagerede som den gjorde, hun kunne virkelig ikke kende sig selv, hvad skete der med hende, det hele var så underligt? Han var så bange selvom de havde fundet Angel og hun var i live. Gabbie så på Luca og nikkede som han kom tilbage med vandet og tog hende op, sådan at hun sad op ad ham imens Gabbie med sine rystende hænder prøvede at give Angel vandet, det var svært for hun rystede og hun spildte lidt med vandet, men der gik ikke længe fra Angel havde fået den første mundfuld vand ind i munden til hun begyndte at vågne lidt op. Dog blev hun ved og ved med at drikke, Gabbie græd igen, ikke fordi hun var ked af det. Men fordi hun var glad for at se Angel vågne op igen, måske var det bare hendes mor og beskytter gen der fuckede Gabbies krop op, hun var i hvert fald i tvivl om hvorfor hun havde det sådan. ” Whats happening to me” Spurgte hun stille Luca hun havde tros alt ikke haft det sådan før. Hun kiggede op på Lucas venner og smilte. ”Thank you, can I do something to say thank ? you know, maybe we could hold a grill party soon? Angel will be 5 years old soon? Sagde hun og så over på Lucas venner, hun havde svært ved at få ordene ud af munden da hun mærkede Angel små hænder selv tage det lille krus. Hun kyssede hende på panden inden hun lod hende sidde og drikke mere sammen med Luca. Hun gik selv over til bilen og gjorde klar til hende i hendes autostol sammen med et lille tæppe der havde ligget ved siden af autostolen som Angel elskede at putte med i bilen. ” Luca? Why did my dad take me?” Spurgte Angel på italiensk og så op på Luca som hun var levet en hel del mere op efter at have fået masser af. Hun vendte sig rundt og kravlede op til Lucas bryst kasse og lagde armene om hans hals.

A small smile returned to Luca's lips, seeing Angel almost immediately livening up when she got the water, just as he had suspected she had - but there'd still been a small grain of fear that she was going to be worse off than that, so he was just happy that his instincts had been right about it and that she'd mainly just been dehydrated. At least physically, she was fine.

The same couldn't be said about Gabbie, though. He looked over at her, a bit worriedly, when he saw how much she was still shaking, and how the tears just wouldn't stop. And when she asked what was happening to her, he sighed. "Stress, probably. It does some fucked up things to your body. Give it some time and it'll probably pass." he said, although his look was still slightly worried - but stress was the most obvious answer as to what could be causing this, whatwith recent events and all.

His friends, the werewolves, had calmly been watching, but the one who was obviously more of a leader - the darker beta - did sort of 'smirk' when she suggested a barbecue as their repayment. He nodded as his answer, not wanting to possibly scare Angel with how deep and growly their voices were in this form.

Meanwhile, Luca really didn't know how to explain this to a child at Angel's age... Really, how did you explain something this complex to a child so small? And he wasn't the best with children to begin with, either. "It doesn't matter. All that matters is that we're here again, and we're going to go back home to Gaia, okay?" was what he settled for, smiling softly at her.

At se sin datter live op igen og få det bedre efter at hun havde fået en del vand inden bords. Det var bare ikke nok til at få Gabbie til at falde ned, hun kunne virkelig ikke holde dette ud. Hun anede ikke hvad der skete med hendes krop og hjerne! Det var ikke bare stress, som Luca sagde! Det kunne det ikke være. Stress føltes ikke sådan her, selvom hun aldrig havde haft stress var hun helt overbevist om det ikke var sådan her.

Hun mærkede kvalmen og smagen af den vodka hun havde drukket, da hun var kommet hjem og mødtes med Luca derhjemme. Hun valgte at gå væk fra de andre for at kaste det hele op! Adrh hun hadede virkelig at kaste op. Gabbie havde det ikke godt, men hun kunne ikke sætte ord på det der skete indeni hende.

Efter hun bare havde sundet sig en smile og prøvede at få samlet sig bare en smule mere end det hun var lige nu. Gik hun over til Luca og satte sig ned ved siden af dem og smilede, nusse Angel på håret og sagde ” Let’s drive home” sagde hun og prøvede ikke at være for tæt på dem begge, med hendes bræk ånde. Hun sendte et stort smil over til varulvene som havde givet tegn til at de gerne ville være med til et grillparty når det var, som tak. ”i’m hungry” Hviskede Angel til luca, på italiensk. Hvorfor det lige var til Luca og at hun hviskede det vidste Gabbie ikke, heller ikke hvad der blev sagt, hun forsøgte bare at smile af det.

Hvis man kiggede ordentligt og lagde mærke til hvordan Gabbie var, var det tydeligt at se på hende at hun var på vagt. ”Let’s go to the car” Sagde hun og gjorde tegn til at de skulle hen til bilen! Hun ville væk der fra hurtigst muligt! Hvis eks manden kom eller der skete noget andet skulle Angel ikke være i nærheden af det. ” Uncle carry me” Sagde Angel på italiensk, det var egentligt ikke et spørgsmål fra Angels side men mere en konstatering at det var Luca der skulle bære hende.