Time is like sand, it slips through your fingers

Hvor lang tid havde hun været stavnfast i Gaia efterhånden? Det måtte da have været mere end et par uger. Hun havde dog langt fra haft så meget tid til at se Dean, og når hun endelig havde tid var han på arbejde eller i skole. Ikke at hun tog det tungt, men hun kunne fornemme hvordan tiden ville løbe fra dem før eller senere. Hun havde haft et par små skænderier med nogen fra skibet den morgen og hun følte sig stadig en smule ør i hovedet. Hun havde taget sine fletninger ud og ladet hendes hår ånde for en gangs skyld. Det var ikke fordi hun ikke elskede sin løse afro der indrammede hendes ansigt, men det var langt fra ofte praktisk at have det sådan på et skib. Hun havde gået turen op mod akademiet, mest fordi hun var nysgerrig på at se skolen indefra. Porten var der hun sidst havde set Dean, og hun kunne ikke lade være med at smile lidt for sig selv som hun tog i portens dør. Den var ikke låst, men hun kunne se hvordan sikkerhedsvagterne stirrede på hende. ”I’m sorry! I just know someone here, and I might apply soon – would it be OK to come in?” spurgte hun og så lidt op og ned af de store mænd der beskyttede området. Mændene virkede til at videreformidle hendes informationer, og derpå var hun fri til at udforske området. Hun vidste knap hvor hun skulle begynde og valgte at gå mod hovedbygningen. Dagen sidst i april var varm og hun var glad for at hun havde taget det lidt mere sommerlige tøj på. Det var vel i og for sig en hverdag, så hun så hvordan eleverne skyndte sig fra klasselokale til klasselokale.

At sige at Derya var overrasket var en mild forklaring. Hun havde aldrig selv oplevet noget lignende og følte sig underligt hjemme trods alt. Hendes instinkter drev hende videre på skolen, og til sidst vidste hun ikke hvor hun var. Af en eller anden grund var hun ikke så nervøs over det faktum, for der var vel mange folk omkring hende hun kunne spørge om hjælp. Desuden var det her vel i og for sig et eventyr for hende. Hun stod lidt og så på en opslagstavle hvor folk havde slået op med diverse fester og aktiviteter der foregik. Hvis hun var blevet født i denne tid, ville hun så have gået på en lignende skole? Det hele virkede som et så fjernt fænomen, men alligevel var det overraskende hvor afslappet hun følte sig i disse omkredse. Hun hørte musik fra et lokale og fulgte lyden. Inde i lokalet stod en hvidhåret fyr foran et spejl og dansede. Nysgerrig og fordi han endnu ikke havde opdaget hende fulgte hun med i bevægelserne og gjorde lidt efter hvad han gjorde. Fyren vendte sig om som han opdagede Derya og han smilede lidt akavet til hende. ”I didn’t mean to interrupt – I’m just looking for someone; his name is Dean?” spurgte hun og gik et par skridt tættere på.

Drengens ansigt synes at miste farve som hun sagde navnet, og han bevægede på sin skulder. ”He’s usually in the science area of the school,” sagde fyren blot og gik over til det lille anlæg. Han satte musikken på igen og stillede sig foran spejlet og dansede videre. Derya vidste ikke hvad hun skulle sige til den reaktion fyren havde haft. Måske hun bare skulle ringe til Dean? Men så igen ville hun jo gerne overraske ham.

Derya betragtede bare som fyren dansede rundt og hun stod og forsøgte at gøre lidt efter. En lille latter undslap hendes læber og fyren vendte sit blik mod Derya. Han rakte hende en hånd og svang hende rundt i en dans og Derya lo glad. Fyren svang hende ned, og det var der hun hørte Dean’s stemme. Fyren rettede hende op og Derya rettede lidt på sin kjole som hun så undskyldende på fyren og gik over til Dean. Var det bare hende eller var energien i lokalet ændret? Hun havde dog ikke tid til at tænke over det før hun blev hivet ud på gangen og ind i Deans arme. Det var som om det var første gang i lang tid at hun kunne trække vejret og hendes arme svang sig let om hans og hun placerede sine læber mod hans. ”Am I not allowed to explore?” spurgte hun drilsk og kørte hendes fingre fra hans nakke og ned over hans bryst. Hun kunne mærke sit hjerte banke og hun så lidt ned i jorden. Hans spørgsmål var bekymret men hun rystede på hovedet. ”Curiosity is my greatest enemy,” sagde hun kærligt og så ind i hans brune øjne. Det gik op for hende hvor meget hun faktisk havde savnet ham og hun følte sig pludselig hel igen. Som om hun havde vandret rundt uden sin anden halvdel hele tiden.

”I just wanted to see the academy – I didn’t mean to make you worried,” sagde hun forsikrende og aede ham blidt over kinden, før hun hev ham ind til endnu et kys. Et kys fyldt af savn. Hun pressede sig let ind til ham og kunne mærke hvordan hendes krop skreg efter at mærke ham og være tæt på ham igen. Hvordan kunne han drive hende til vanvid på denne måde? Hun sukkede let mod hans læber og trådte lidt væk, dog holdt hun hans hånd i stedet for. ”I’m guessing you got a class to attend to?” spurgte hun med et varmt smil. Hun ville ikke holde ham væk fra hans studier, faktisk havde hun næsten lyst til også at prøve at gå i skole. Dog ikke en overvejelse hun havde snakket med Meara og Bash om. Hun vidste ikke om hun kunne efterlade hendes lange liv på havet. Dog ville piraten altid være i hende, men at skulle forlade alt det hun havde kendt så længe for en fyr var måske i overkanten.

”I didn’t tell you because I wanted to surprise you when you had finished classes,” hviskede hun drilsk. Hans spørgsmål fik hende til at trække på skuldrene. Omgivelserne var anderledes, men hun havde jo ingen undervisning. Så hun havde vel ikke den fulde indsigt, dog nikkede hun forsigtigt. Som hans hånd kørte op i hendes bløde krøller smilede hun lidt mod hans læber før han slap hende. Regler, tænkte hun og rullede med øjnene. Hun kunne se hvordan han ændrede sig som en lærer kom gående forbi, og hun kunne ikke lade være med at fnise en smule. Hun så ned på deres hænder som de flettede sig sammen og hun følte sig så let om hjertet. ”Don’t make me wait too long – I might run off,” sagde hun og løftede et drilsk øjenbryn af ham. Hans kys var mere end velkommen, men det var så kort og hun så bare efter ham som han gik ind i lokalet. Hun så sig lidt om og valgte at sætte sig på en bænk i gangen. Hun lagde det ene ben over det andet og lænede sig op af væggen. Hun fandt sin mobil frem, som hun stadig var ved at finde ud af. Det gik bedre dag for dag, og hun havde sågar fået installeret et lille spil som hun nu fik tiden til at gå med. Tiden gik relativ hurtigt for hende som hun var besat af level tyve i hendes spil, dog som folk begyndte at bevæge sig på gangene så hun op og blev mødt af Deans smil og ord.

”All mine?” spurgte hun og rejste sig langsomt fra bænken. Hendes mobil gemte hun væk i sin lille håndtaske og så Dean op og ned som han spurgte om der var noget specifikt hun kunne tænke sig at se. Hun bed sig i læben og gik tættere på ham, stillede sig let op på tær. ”Your room is always a nice place to start,” hviskede hun flirtende og trak hovedet lidt væk. Hun lo stille og så ind i Deans brune øjne. ”Besides, I’m guessing you don’t want to walk around with your books on a full on tour, right?” spurgte hun drilsk, og slikkede let på sin overlæbe.

Derya lo stille af hans kommentar før han stak ind i klasselokalet. Hun synes det var sjovt at se denne side af ham – den travle skoleelev. Det var interessant hvordan han var så anderledes, men alligevel den komplet samme. Da han kom ud af klasselokalet igen følte hun igen varmen sprede sig i sin krop. Hans ord var korte, men hun tog hans hånd som han gik. Det var ren refleks, selvom han havde sagt at det ikke helt var tilladt. Han ville vel ikke komme i problemer bare fordi hun ikke kendte reglerne, vel? Værelset fik hende til at fnise lidt, og hun gik over for at åbne vinduet for at få luftet lidt ud. Han sagde at det ikke var noget specielt, men hun kunne ikke lade være med at kigge rundt på hans skrivebord. Kort kørte hun fingrene over billedrammen og så på ansigterne bag glasset. Hun hørte som han satte sig på sengen og vendte sig mod ham som han klappede på sengen ved siden af ham. Hun satte sig over og satte sig lydigt ved hans side, som hun kørte fingeren blidt ned over hans arm. ”How I’ve been?” spurgte hun en smule undrende og vendte sig mod Dean. Hendes blik undersøgte hans ansigt, for hun kunne se der var meget på hans tanker. Måske var det ikke i dag hun skulle have overrasket ham, men hun var ikke sikker på det var hende der havde gjort ham i dårligt humør.

”I’ve been good, mostly just busy with the ship. One of my mates woke up in water, so we had to have the ship fixed further,” sagde hun som hun så på ham. Hun smilede mildt til ham og kunne ikke lade være med at tænke på hvad der foregik i hans hoved. Han nævnte at han stadig havde tænkt på hende hver dag, og det var vel derfor hun nu tog hans hånd i sin. Hun søgt hans øjne og placerede et let kys mod hans kind. ”You’ve lived in my mind since I saw you – maybe I should start asking for rent payment,” sagde hun kærligt. Derya gav hans hånd et klem og fik nu et mere seriøst ansigt. Hendes anden hånd kørte op og lagde sig på hans kind, hendes tommeltot kørte blidt over hans kindben. ”How about you – how have you been?” hviskede hun, en smule bange for svaret. De havde skrevet sammen, det var et givent, men nu at sidde i samme lokale var rart. At mærke hans varme hånd i sin, og se hvordan hans brystkasse hævede og sænkede sig.

”You don’t have to say anything if you don’t want to talk about it, but I’m here,” hviskede hun og placerede et mildt kys mod hans læber. Hun havde savnet ham sådan men at se hvor meget han synes at gemme i sit hoved gjorde hende nervøs. Det kunne også være at hun ikke kendte ham så godt som hun måske burde, men hun kendte det ansigtsudtryk.

Den måde han flettede sine fingre med hendes på fik hende til at smile og se ned på dem. Følelserne var stadig så nye for hende, og at de ikke havde set hinanden i noget tid havde ikke hjulpet. Hendes hjerte var klar til at stikke af. Hun lo stille og nikkede af hans spørgsmål, og mærkede nu hans læber mod hendes igen. Uha, det var stadig sommerfuglene der gjorde hende en smule nervøs. Hun rynkede let sine bryn af hans ord og så på ham med et hoved vippet lidt til den ene side. Det var dog først efter hendes næste sætning og blide kys at han virkede til at slappe lidt mere af. Hun ville ikke tvinge noget ud af ham han ikke ønskede at fortælle. Hvem var hun til at bestemme hvad han fortalte og hvad han ikke gjorde? Han nævnede den hvidhårede fyr fra tidligere og hun nikkede forsigtigt. Hans ord om at han havde skadet en af hendes venner fik hende til at synke en klump, men hun fjernede ikke sit blik fra ham. Hun havde nok gjort værre ting ved folk der var fjender, men venner var en anden sag. Hun gav hans hånd et klem som han så væk. Derya vidste ikke hvad hun skulle sige til denne indrømmelse, for hun kendte jo ikke omstændighederne. Desuden ville hun jo nok have en tendens til at ville holde med Dean, og derfor forholdt hun sig blot stille. Han sagde at han var ved siden af sig selv og hun kravlede ned foran varulven og forsøgte at se ind i hans øjne. ”I don’t want you to forget the world,” sagde hun forsigtigt og en smule bekymret. Det sidste hun ønskede var faktisk at Dean bare brugte hende som adspredelse. Hun tog hans anden hånd i sin også, hendes knæ på jorden foran ham som hun så på ham. ”What do you want me to do?” spurgte hun bekymret. Hun vidste ikke hvad hun skulle stille op, men hun kunne vel snakke med ham den hvidhårede fyr hvis der var behov for det?

Dean valgte selv at ændre samtaleemnet, men tankerne om at snakke med den hvidhårede havde sat sig fast. Det ville nok være underligt, men hun ville gerne hjælpe hvis hun kunne. Hans spørgsmål fik hende bare til at nikke, og hun rejste sig op. ”I dance and sing, but mostly on my own – I don’t really like showing off like that,” sagde hun med et smil og så på ham. Hun lænede sig forover og lagde armene om Dean. Hun havde savnet hans nærvær så meget, og at høre små bidder af hvad han havde været igennem gjorde hende urolig. ”Do you feel like showing off your school, or would you want to run away with me for the rest of the day?” hviskede hun kærligt. Hun kendte selv til følelsen af at være fanget, og ikke mindst på et skib når man var omringet af folk konstant.

Derya vidste knap nok sine levende råd som hun kiggede på ham. Han forklarede hende og et varmt smil bredte sig på hendes læber. ”So I’m not just a distraction?” hviskede hun kærligt og søgte hans øjne. Siden hun havde mødt Dean var det som om nogle brikker var faldet på plads. Verden virkede underlig lille og alt virkede muligt. Ikke at hun havde ændret sig, men hendes øjne virkede mere åbne og klar til at påtage sin information. Varulven behandlede hende godt, så hvorfor ikke tilbyde sin hjælp? Det var vel det mindste hun kunne gøre, men Dean ønskede det ikke. Det var forståeligt at han ville gøre det selv, så hun ville ikke presse mere på. Dermed ikke sagt at hun ville tænke over hvad der ville ske. Som emnet ændrede sig lo hun stille af hans kommentar. ”A private showing sounds awfully kinky,” sagde hun drilsk og så ned på deres hænder. Derya var glad. En følelse der var så velkendt og alligevel så ny. Hun håbede at Dean kunne mærke det, for hun var ved at gå til af glæde og humør. Som hun havde rejst sig op og lagt armene om ham kunne hun ikke lade være med at fnise lidt af hans spørgsmål. ”Joining the academy would mean leaving my family,” sagde hun stille, ikke at hun da ikke allerede var betaget af disse store bygninger. Dog kom tvivlen op i hende. Hun havde aldrig været foruden sin skibsfamilie og for slet ikke at sige været en del af et rigtigt samfund. Derudover var der vel hele spørgsmålet om hun ville blive en del af akademiet for hendes eller for Dean’s skyld. En tanke hun ikke rigtig turde tænke til enden.

”I could run off anywhere, as long as it’s with you,” hviskede hun kærligt og placerede sine læber mod hans. Der var en del længsel bag hendes kys som hun kravlede op på hans skød og lænede sig ind mod ham. Følelsen af at være tæt på ham igen fik hendes hjerte til at banke hurtigere og hendes mave til at slå kolbøtter. ”I could just make the world disappear in another sense?” hviskede hun og pressede sig ind mod ham. Hun vidste ikke helt om han overhovedet havde lyst til at stikke af resten af dagen. Hans hænder der bevægede sig rundt på hendes krop var varme, og gud hvor havde hun savnet dem. Det skræmte hende en smule hvor meget hun kunne savne denne form for berøring. ”But we could run away to Greece – It’s nice and warm, cheap living and a lot of history,” hviskede hun og kyssede ham ned af halsen. Hun havde bare lyst til at smide idéer ud, ikke nogle der nødvendigt ville holde vand. ”Or what about Brazil? Lot’s of nature and things to see,” hviskede hun nærmest lokkende mod hans hud. Hun trak hovedet væk fra hans hals til at se ham i øjnene. ”Or immigrate to Canada? Learn how to ski sounds like a lot of fun,” sagde hun med et løftet øjenbryn.

Derya smilede skævt over hans ord, og kunne ikke lade være med at rødme en smule. Sådanne ord havde hun aldrig hørt fra en anden før, men hun kunne mærke hvordan det gjorde ondt at se på Dean. De havde været i Gaia for længe, og hun vidste at der ville gå maksimalt en uge før de skulle sejle igen. Hun skød bekymringerne fra sig og lyttede til hans ord om alkohol. Hun havde aldrig brudt sig om sprut. ”Alcohol makes people show their true colors,” hviskede hun blot med et lidt fjernt blik. Som hun kravlede op på hans skød kunne hun mærke hans bare hænder mod hendes hud. Hendes åndedrag blev dyb som hun pressede sig mod ham. Hun havde sådan lyst til at mærke ham igen, da hun frygtede at det her måske kunne være sidste gang de så hinanden inden hun var nød til at rejse. Hans ord om Spanien fik hende til at smile. De plejede at sejle til Spanien når vejret blev varmt, men hun kunne jo ikke vide om hun ville se ham der. Derya pressede sig mod Dean igen. Hun kunne ikke lade være. Han var vanedannende og lige så meget som det skræmte hende, lige så meget længtes hun efter hans berøring. Han foreslog at de kunne tage ud og hun nikkede stille som hun placerede et kys mod hans hals. Hun sukkede og placerede sin pande mod hans pande. ”I want you,” hviskede hun. Forsigtigt bed hun sig i læben, som det gik op for hende hvad hun havde sagt. ”I’m sorry, I don’t want to sound needy – but Bash is already planning our next move,” hviskede hun, som om hun var bange for at realisere ordene. Som om det ikke ville ske hvis hun forholdt sig stille.

”Part of me don’t want to leave,” indrømmede hun stille og kørte sine hænder ned over hans bryst. Hun var trist, for hun kunne ikke kræve Dean for sig selv. Hendes liv var på havet i konstant bevægelse. ”But maybe it’s for the best, before I fall in love and want to claim you as mine,” hviskede hun og så ham i øjnene. Hun var vel ved at holde af ham på et eller andet punkt, hun turde bare ikke rigtig sige det eller gøre noget ved det alligevel. Dean fortjente bedre, det vidste hun med sig selv, men en del af hende havde lyst til at klynge sig til ham. Bede ham om at tage med hende og lade hele hans liv blive efterladt. Dog var hun ikke egoistisk på den måde. Hun kunne ikke lade en fyr som Dean opgive sit liv bare fordi hun havde nogle følelser hun ikke vidste hvad hun skulle gøre af med.

Derya åndede ud som hun mærkede hans greb blive fastere som hun blev presset ind mod ham. Hun løj ikke når hun sagde at hun ville have ham, men hun kunne lige så godt have ladet være med at sige det. Det gjorde næsten ondt. Som om nogen havde valgt at placere en kniv i hendes hjerte og dreje den rundt. Hans spørgsmål hev hende ud af hendes tanker, og hendes øjne forsøgte at finde svar inde i hans blik. ”Within the next week,” hviskede hun. Hendes underlæbe rystede let, men hun ville ikke sige farvel. Hun kunne ikke sige farvel til en fyr som Dean. Han sagde at han var sikker på de ville se hinanden igen, men en del af hende tvivlede på det. Måske de ville, men måske ikke alligevel. Denne verden var stor og lille på samme tid, men hun ville ikke love noget hun ikke kunne holde. Hans forsøg på at drille hende fik hende til at ånde ud svagt, med en trist latter bagerst i halsen. ”If I claimed you as mine, I would kidnap you – force you to be with me always and let you keep my bed warm on those cold nights,” hviskede hun og bevægede en hånd op i hans hår som hun legede med et par af hans krøller. ”I would fight for you, live and die for you,” hviskede hun og lænede sig ned mod hans læber som hun mærkede behovet for at drive væk. Hans læber var så varme og indbydende mod hendes og hun overvejede kort at blive. Måske det ville være et nyt eventyr i hendes liv? Men så igen ville hun jo ikke vide om det hun havde med varulven ville holde i længden. Han var stadig ung, og fortjente han ikke en på hans egen alder?

”Fresh air would be good – Show me around your school,” hviskede hun mod hans læber. Hendes anden hånd gravede op under hans bluse og rørte ved hans varme hud. Hun følte sig grådig, for han var ikke hendes, men hun længtes efter hans berøring. Måske var der mere lyst end kærlighed mellem dem, men var der en skam i det? Så længe de vidste at deres dage sammen var talte, så kunne de vel lige så godt udnytte det. ”I can’t stand being sad,” hviskede hun trist mod hans hud som hendes kys havde bevæget sig ned til hans hals igen. Hun havde brug for at komme ud i den friske luft. Hvis hun var heldig kunne de presse en sidste dag sammen ind. Det håbede hun virkelig. Hun gav ham et kys mod hans læber endnu en gang og rejste sig fra hans skød. Hendes kjole var kravlet op, så hun rettede lidt ned i den og sendte ham et sødt smil. ”Shall we?” sagde hun og forsøgte ikke at knække sin stemme.

Hun vidste ikke helt om hun faktisk havde lyst til at sige farvel på dagen. Ville det ikke bare gøre det hele værre? Derya sank en klump og nikkede forsigtigt. Hun vidste dog ikke om hun kunne holde det løfte, for det ville gøre ondt. Som hun havde sagt hvad hun ville gøre hvis hun kunne vælge at have ham for sig selv kunne hun se tvivlen i hans øjne. Hendes latter fyldte det lille mellemrum mellem dem som han sagde at han ville falde mere for hende, men hun lukkede øjnene som deres læber ramte hinanden. Den måde han greb fat om hendes lår på fik et lille støn til at undslippe hendes læber. Måden han reagerede på hendes kys på var utrolig og hun vidste knap nok hvad hun skulle stille op med alle disse følelser. Som hun rejste sig fra ham så hun ned til bulen med et skævt smil. ”Play your cards right, and you might get to use him later,” hviskede hun drilsk og placerede et kys mod hans kind som hun rettede på sit tøj. Faktisk havde hun lyst til at mærke ham blive et med ham nu her, mærke ham og intet andet i denne verden. Dog ville det nok være bedst med noget frisk luft og måske opbygge appetitten til hinanden noget mere, selvom hun ikke var i tvivl om at de begge hungrede efter hinandens nærvær. Som han rejste sig op og tog hendes hånd kunne hun ikke lade være med at smile og fulgte gladelig efter.

Hans fag var nærmest overvældende, men de lød alle spændende og hun så rundt som de gik langs akademiets store gange og udendørsarealer. Hans spørgsmål fik hende til at ryste på hovedet. ”I mean they sometimes throw parties on the ship – One time Meara forced everyone to wear party hats for my birthday,” lo hun stille som hun huskede alle de hårdføre mænd ryste af Mearas ordre om at synge sange for hende. Hun havde ikke været ældre end fjorten, men det havde betydet så meget at føle sig velkommen på den måde. Da de nåede ned til haven så hun rundt med store øjne. Aldrig havde hun set en sådan samling af blomster og træer, og hun kunne ikke lade være med at smile. Det var som om jo mere hun så af stedet, jo mere havde hun lyst til at blive og finde ud af alle dets hemmeligheder. ”If I could live here, I think I would do everything in this garden,” mumlede hun mest for sig selv. Kunne hun forestille sig selv som elev på skolen trods alt? Hun var usikker, og det var bestemt ikke noget hun kunne tage en beslutning om. Hun så rund som de forsatte væk fra den smukke have og ned til atletikbanen. Det hele virkede utroligt, og hun vidste ikke hvordan han kunne finde rundt. Da han vendte sig mod hende igen og spurgte om hun havde nogle spørgsmål smilede hun skævt. ”Just one,” sagde hun stille og trådte tættere på ham, lagde armene om livet på ham og placerede sit hoved mod hans bryst. ”Are you going to miss me?” hviskede hun og gemte sit ansigt væk i hans bryst. Hun kunne mærke hendes tårer pressede sig på, men at stå så tæt på Dean gjorde at smerten i hendes bryst ikke gjorde så ondt.

”Never been to a wedding – at least not one where I’m invited,” sagde hun med en lille latter og et drilsk blik, som om det var en historie for en anden dag. Den varme følelse af at have Deans hånd i sin var så rar at det spredte glæde i hendes krop. Den måde han så på hende på fik de sommerfugle hun havde i maven til at blusse op, for ikke at nævne måden han talte på. Var det her hvad det ville sige at være forelsket? I så fald håbede hun det. Det var sådan en rar følelse der gav hende ro, men dybt nede kunne hun også mærke uroen, for hvad hvis han ikke havde det på samme måde? Hun åndede let ud som han sagde det ville være dyrt at gå på akademiet, og det kunne hun vel have sagt sig selv. Dog var tankerne om at begynde her allerede begyndt at så i hendes hoved. At se det hele gjorde vel bare at hun følte det kunne være et nyt eventyr. Så mange år hun havde brugt på havet og nu overvejede hun et liv på land – Bash ville kalde hende en landkrabbe hvis hun fortalte ham det direkte, så måske hun skulle lulle ham ind i det.

Som hun lagde hovedet mod hans bryst mærkede hun hurtigt Deans beskyttende arme omkring sig. Sådan her vidste hun at hun altid ville føle sig sikker. Han hurtige svar fik hende til at smile og de næste ord han sagde bragte tårer i hendes øjne. Glædes tårer. Hun kunne ikke finde sine ord og stod bare i hans favn. Søgte hans nærhed og tryghed. ”I know it’s going to be okay, I just think my heart wont be able to say goodbye,” hviskede hun stille og så op på ham med et trist smil. Hun flyttede sine arme op omkring hans nakke og hev hans ansigt ned til sig. Hendes læber blide mod hans som hun pressede sig ind mod ham. ”It depends on if you got homework,” hviskede hun kærligt mod hans læber. Hun kunne mærke sit hjerte banke hurtigere bare af at kigge på ham. Hendes fingre gled op og legede med hans små krøller i hans nakke som hun så ind i hans brune øjne. ”I won’t leave you, if you do – but could we maybe sit in the garden while you do it? I’m actually curious about what homework is,” sagde hun med et sødt smil på sine læber. Selvom hun måske ville distrahere ham mere end hvad godt var, så var hun stadig nysgerrig. Hvis hun virkelig overvejede at starte her på et tidspunkt, så var hun vel nød til at se den kedelige side af det også. Hendes ene hånd kørte ned og flettede sig ind med Deans varme.

”I’ll consider rewarding you if you finish your homework early,” sagde hun og løftede et øjenbryn af ham, så han måske kunne fange hintet. Hun lænede sig lidt væk fra ham og så op på den lyseblå himmel som hun hev ham med sig tilbage til haven. Hun udvalgte et af de store træer i haven og lænede sig mod ham og placerede et kys mod hans kind. ”Go get your homework, I’ll wait here,” hviskede hun kærligt og gav ham et lille drilsk skub før hun satte sig ned i skyggen i det bløde græs.